LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

LØSNET SEPTEMBER 2001
med luft under
vingerne
Kan du så sige noget om den specielle
pædagogik, I arbejder med?
For det første arbejder vi ikke med
skrivebordsprojekter. Alle opgaver, som
de studerende arbejder på, har en ekstern
kunde i den anden ende. De studerende
afleverer en opgave både til
skolens medarbejdere og et resultat til
kunden. Kunden kan være en privat
virksomhed, en offentlig virksomhed,
eller det vi kalder en non-projekt virksomhed.
Vi arbejder i den ene ende
med Ericsson og den anden ende med
Røde Kors. Der er en stor varieret kreds
af virksomheder og organisationer, som
leverer opgaver ind på skolen til de studerende.
Det tror jeg faktisk, er én af
de vigtigste koder i at forstå dynamikken
på skolen, og hvad konsekvensen
bliver for de studerende.
Ingen terapi
En anden del af vores pædagogik er, at
vi arbejder både fagligt og personligt
med de studerende. Det skal lige understreges,
at det personlige arbejde altid
er relateret til de faglige mål. Der en
instruktion i, hvornår du begynder på
det terapeutiske område, og det er de
meget bevidste om, fordi der bliver
ikke drevet terapi på Kaospiloterne. Vi
har en ambition om at styrke det, vi
kalder den studerendes entreprenantprofil
– dvs. den struktur du skal
etablere, for at kunne klare at stå der -
ude i udviklingsprojekter, hvor du dybest
set kun har en idé, en kollega, og
så være én, som skal starte derfra, uden
organisationer, uden økonomi, uden fagligt
netværk, uden whatever, måske
mangle en ukendt kulturel indsigt.
Når vores studerende ryger i praktik
i Durban i Sydafrika, så får de i den
grad vendt op og ned på, hvad kultur
er, hvad værdier er, hvad etik er. Et år
efter kan det ske, at de pludselig ryger
op i Sillicon Valley og ud i en eller anden
avanceret IT-virksomhed. De bliver
virkelig smidt ud og udfordret på mange
niveauer. Idéen med dét er, at styrke
din personlighed, og den måde du læser
spillet og den rolle, det ansvar, du
påtager dig. Så du arbejder som sagt
både fagligt og personligt. Det er noget,
som adskiller sig radikalt fra andre
videregående uddannelser. Selvfølgelig
er der nogle uddannelser, som gør noget
af det samme. Du kan tage f. eks.
Politiskolen, Jægerkorpset, Teaterskolen
eller Balletskolen. Der er selvfølgelig
nogle eliteuddannelser, som godt
ved, at det faglige og personlige er
vævet sammen og bliver nødt til at
være vævet sammen.
Værktøjskasseåret
Hvordan styrer I det forhold, der er mellem
praktisk og teoretisk uddannelse -
dels at komme ud og dels at få en teoretisk
baggrund.
Foto: Red.
Selve studiet er bygget op sådan, at
det første år er dét, man kan kalde
værktøjskasseåret - der hvor de studerende
bliver præsenteret for og kommer
til at arbejde med de helt grundlæggende
begreber, som nu er inden for vores faglige
område. Det vil sige, vores fokus
er kreative projekter og business-design.
Et godt eksempel: én af vores studerende
fra sidste år lavede et afgangsprojekt,
hvor hans ambition var at
etablere Tibets første nationale fodboldhold.
Hvordan gør man det? Hvad
skal der til, for at få i den ene ende
Dalai Lama til at ”keep on listening”,
og samtidig ude i flygtningelejrene i
Nordindien at finde ud af, om der overhovedet
er nogle unge, der har et
niveau, hvor de skal spille mod andre
nationale fodboldhold. Eller hvad siger
Kina i forhold til rejeeksporten fra
Grønland?
Alt det er dét, vi kalder godt projekt-
og businessdesign. Hvordan bygger du
det op? Hvordan designer du det?
Hvilke elementer og komponenter skaber
du det projekt med? Det arbejder
vi så med på første år. Det betyder, at
der er noget teoretisk undervisning,
som vi prøver at koble med praktiske
projekter. Det vil sige, at hver gang vi
får en opgave, siger man: Hvordan kan
man bygge noget teori op omkring den
opgave, som matcher i forhold til dét,
de gerne skulle nå at lære det første år.
Det er et puslespil.
Etik og værdi
Når vi er så meget ude i virkeligheden,
ude i samfundet, ude at arbejde sammen
med rigtige virksomheder, rigtige
organisationer, rigtige mennesker,
61