LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Der er et organisk netværk mellem
forskellige økosamfund (ØS) ligesom
der er mellem læreanstalterne
(LA), Forskningsinstituterne (FI),
Tekniske Skoler (TEK), seminarier (SEM)
og andre uddannelsescentre.
Det er tilfældigt og sjældent, at der
knyttes en forbindelse mellem det ene
netværk til det andet. Og endnu sjældnere
at forbindelsen giver gensidig udbytte.
Der hersker næsten et mistillidsforhold
mellem de to. Se fig. 1.
Undervisingstilbud hos ØS
Det enkelte ØS's formidling af undervisningstilbud
for individer bør intensiveres
og evt. formidles samlede til
bestemte målgrupper. Det kunne
tænkes, at der under højskoleloven
kunne organiseres et kursusforløb, hvor
kursus deltagerne faktisk rejser fra ØS
til ØS for at sammensætte et kursusforløb.
Men dette oplæg handler om at
ska be en forbindelse mellem de samlede
ØS og LAernes verden. Det følgende
er et forslag til, hvordan der kan
knyttes levende bånd mellem økosamfundene
og uddannelses-/forskn-
82
LØSNET SEPTEMBER 2001
Gensidighedsbro
for uddannelse, forskning og udvikling
Floyd Stein er arkitekt og gennem mange år permakultur-designer af forskellige økosamfund.
De seneste år har han rejst og undervist i USA, og på denne måde været med til at
skabe netværk mellem danske økosamfund og amerikanske universitetsstuderende.
Af Floyd Stein
fig. 1
ingsmiljøet hvor, begge parter opnår et
udbytte gennem forbindelsen. Og hvordan
LØS er den naturlige agent og formidler.
Derfor er det også LØS, der skal tage
de første skridt til, at der skabes nogle
frugtbare kontakter. Se fig. 2.
Undervisning - Forskning - Udvikling
: Teori og Praksis, men med værdigrundlag
Forbindelsen mellem undervisning, forskning
og udvikling er nødvendig og
frugtbar, som LA længe har indset og
tilrettelagt aktiviteter for. Der opstår
behov det ene sted, og der tilgodeses
et andet sted.
Den samme byttehandel kan opbygges
mellem ØS og LA. Et behov for en
mere direkte forbindelse mellem teori
og praksis kan tilgodeses med forbindelsen,
men samtidig opnår man nogle
væsentlige sidegevinster:
Projekterne opbygges hos ØS, hvor
der altid ligger et værdigrundlag for
projektet - en samfundsmæssig, filosofisk,
åndelig begrundelse for at ville
løse et bestemt problem, frem for et
andet. Og så opstår der mange nye
fig.2
overlapninger mellem fagområder: nye
tværfaglige projekter vil se dagens lys.
Projekter, der aldrig kunne formuleres
på et enkelt institut hos LA.
Kompetencegivende kurser
En fordel med etableringen af samarbejds
aftaler mellem LA og ØS er, at der
opnås kompetencegivende aktiviteter
uden at man fra LØS' side skal gennem
en langvarig godkendelsesprocedure.
Det er LA i samarbejdet, der sørger for
godkendelse af kurset/forskningsprojektet.
Der er tit blevet undervist i et emne
hos et ØS, hvor eleven senere ikke
kunne bruge beviset fra kurset i et uddannelsesforløb
eller i jobsøgning.
Samtidig er der tale om udvikling af
et nyt syn på begrebet kompetence,
hvor konkrete mål med et projekt vil
medføre reel kompetence hos deltagerne.
Papirerne, der genereres af projekterne,
vil kunne bruges i flere sammenhænge
- både indenfor og udenfor
akademiet.
Objekt og Subjekt
Gennem en organiseret formidling af
uddannelses- og forskningsprojekter vil
der ikke opstå situationer, hvor et ØS
bliver brugt som emne til en forskningsopgave,
ej heller hvor man fra ØS
konstant skal besvare de samme
spørgsmål for at forskellige forskere
skal have udfyldt deres skemaer.
Det vil vise sig at, ved at koble
specifikke behov hos LA med behov hos
ØS, vil nye, mere avancerede og gensidigt
brugbare projekter blive formuleret.
I det følgende vil jeg præsentere
nogle samarbejdsprojekter med gensidigt
udbytte.