LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

At lære - på dansk ét ord, med den dobbelte betydning: både til og fra. En upræcision, vil angelsaksere nok sige, for der er da forskel på, at lære andre (to teach) og så at lære selv (to learn), der er da forskel på lærer og elev! Og det er der da, måske, men det bør der måske ikke være, ikke altid i hvert fald - helt sikkert, og så kunne man jo i et øjebliks national selvtilfredshed vende den sproglige dobbelthed til en præcision: på dansk er at lære begge veje. Om betydningen af 1:1 eksperimenter for samfundets læring Økologiske Eksperimentelle Zoner (Ingemann 2001) er 1:1, dvs. fuldskala, samfundsmæssige udviklingssteder, hvor der kombineres og eksperimenteres med bæredygtige produktionsformer. Det er i zonen der kombineres, det er det danske samfund der eksperimenterer, for det er det danske samfund som afsætter (bør afsætte!) arealer og alternative administrative praksisser, som laboratorium for udvikling af fremtidens bæredygtige produktion - teknologisk, strukturelt og demokratisk, og i den rækkefølge. Kombinationerne består i, at forbinde velkendte teknologier, udviklet, ofte på trods af eksperter og myndigheder, i et sammenhængende hele, hvor et væsentligt element er, at den ene produktions affald er ressource for en anden produktion. At affald, via rimelige teknologier (Heinberg 1997), bliver til råstof, sådan som planters LØSNET SEPTEMBER 2001 Økologiske Eksperimentelle Zoner - 108 kan et samfund lære? Claus Heinberg har været med i processen omkring Frizoner helt fra Tumpemødet i Kolding til den nye bog om Samfundets Udviklingsafdeling. Han beskriver her nødvendigheden af, at hele samfundet eksperimenterer gennem ØEZ og dermed går ind i en læreproces. Af Claus Heinberg, lektor, RUC Forfatteren sammen med advokat Knud Foldschack på LØS´s møde på Meilgaard Slot om barrierer og hindringer for etablering af økosamfund januar 2000. produktion af ilt fra at være affald og gift for planterne selv, er næring for dyr, mens dyrs udskillelse af kuldioxid er affald og gift for dem selv, men næring for planter. Sådanne teknologier er f.eks. økologisk landbrug, vindmøller, bioenergi, økologisk byggeri, organisationsformer som kombinerer teknikker på synergetisk vis, mm. Teknologierne er der, udviklet af ildsjæle, også kaldet Tumper (Kolding Manifestet 1998). Det er kombinationen til en sammenhængende samfundsmæssig produktion og vision, som er eksperimentalzonens mål. Primitive populationer kan også lære af individet Levende væsener kan lære. En amøbe kan lære, og den kan såmænd også huske en lille smule. Nok for dens livsførelse. Men den kan næppe bringe det lærte videre til andre. Ikke før det er indskrevet i dens gener, og så kalder vi det reflekser, og det er noget andet end lærdom, sådan da. Individuelt lært lagres ikke i generne, og vi forestiller os heller ikke, at de livserfaringer, som såkaldte primitive organismer indhøster, individuelt, kommunikeres videre til andre individer. Derimod kan populationen af individer lære, også af individuelt indhøstede erfaringer. Populationen kan, gennem individernes selektive valg af bosted (habitat) inden for deres miljø, strukturere individuelle erfaringer, dvs. koncentrere det indlærte der, hvor det er mest tjenligt, for så gennem selektivt parringsvalg at fiksere det i genomet. Det er den eksisterende variations finden sig til rette i en varieret verden, der er evolutionens mekanik, langt fra
den alles kamp mod alle som Darwin ganske uretfærdigt huskes for. Forestillingen om den bedst egnede kommer ikke fra ham, men fra en samtidig liberalistisk økonom Herbert Spenser, mens det var Marx, der så Darwins filosofiske potentiale som historie-filosof, natur-historie-filosof. Det store biologiske udviklingsprojekt udspringer altså af en form for organisations-læring, en strukturel læring, hvor tilpasning til nu-tiden og nu-stedet sætter grænsen for fremsyn, men som jo ikke desto mindre har vist en forbløffende overlevelses- og mangfoldighedskraft, for nu at sige det mildt. Fra tilpasning til fremsyn Når vi kommer til mennesket, og en masse højere dyr, så bliver den aktive viderebringelse af det lærte, fra individ til individ og fra generation til generation vigtig. De gamle individer lærer gammelt stof videre til unge, mens de unge individer lærer nyt i mødet med verden. Det er to meget forskellige læreprocesser. Den første er ‘teaching’, den anden er erfaringsbaseret ‘learning’. Da nogle kvikke individer (unge) i en flok aber fandt på, at vaske sand af nedfalden frugt, før de spiste løs, så var de kun de unge i flokken, som ville tage den indsigt fra sig. Gamle aber ved bedre! Der er således forskellige subjekter for læring, og der er forskellige tider for læring, men altid, næsten altid er læring udtryk for erfaring, altså udtryk for nutid, eller den nutid der er blevet til fortid. Den læring skal så stå sin prøve i konfrontation med en fremtid, og i konfrontation med forestillingen om en fremtid. Den forestilling er vigtig, når vi taler om bæredygtighed, for bæredygtighed er netop omsorg for vores handlingers konsekvenser: et andet sted og til en anden tid. Et lærende demokrati? Der tales om lærende individer, om lærende organisationer, om den lærende virksomhed, og så tales der om livslang læring (må jeg være fri!). Langt ind i managementsverdenen er det nøgleord for varm indbringende konsulentluft. Hvad er der i det? Kan organisationer lære, som i biologien, hvor populationen er læringens subjekt? Eller er det kun organisationens, samfundets, LØSNET SEPTEMBER 2001 virksomhedens medlemmer, der kan lære? Meget tyder på det sidste. F.eks. ser det ud til, at den mest oplagte potentielt lærende organisation, nemlig demokratiet, har ganske svært ved at lære. Tværtimod, må man desværre konkludere, at de erfaringer vi som individer og som vidensproducerende institutioner indhøster og bearbejder, har meget svært ved at nå op på det niveau, hvor vi kan tale om, at samfundet, eller organisationen, ‘har lært’. Den viden, som ligger spredt i samfundet (hos individerne, på bibliotekerne, i videnskaben), har meget svært ved at nå igennem til niveauet for samfundsmæssig handlen, det politiske niveau. Det er således reserveret et enkelt ministerium at handle i forhold til en forestilling om morgendagens miljøtilstand, mens andre og mere betydende ministerier modarbejder det projekt, praktisk og teoretisk. Lokal erfaringsbaseret læring. Når vi taler på det samfundsmæssige plan, og når vi taler om konsekvenser et andet sted og til en anden tid, så kalder det på en radikal omlægning af læringskulturen for at erfaring og fremtidsorienteret indsigt kan blive til handling. Det kræver et radikalt ændret syn på ekspertkulturen og den fragmenterede læreproces. Kun ved erfaringsbaseret viden, i autentiske og hele sammenhænge (1:1) giver det mening, at tale om, at organisationer eller samfund kan lære. Vi må derfor organisere os og vore samfund, på en sådan måde, at det bidrager til indsigt, og fastholder erhvervet indsigt. En sådan organisering forsøger begrebet Økologiske Eksperimentelle Zoner at konkretisere. De skal initieres nedefra. De skal vokse nedefra, men det store samfund skal etablere veje og vilkår, først og fremmes gennem lempelser i den etablerede administrative praksis. Det skal ikke bevise, at vindmøller kan lave strøm, men det skal konkret vises, at de kan lave strøm nok til, at et samfund kan fungere. Det skal ikke vises, at økologiske landbrug lader sig praktisere, men det skal vises, hvordan mange økologiske landbrug kan udveksle stof og energi på en måde, som sikrer både produktion og jordens frugtbarhed. De løsrevne teknologier, som vi kender dem, skal finde sammen, i sam-fund. Lærende sam-fund. Anonym, 1998, Kolding Manifestet - om teknologi, demokrati og bæredygtighed. Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis. www. eco-net.dk, Heinberg, C., 1997: Skal tumperne redde verden, når de kloge ikke vil? I: Livet i drivhuset - Debatbog om Miljø og Samfund. Det Økologiske Råd /Mellemfolkeligt Samvirke, København. Heinberg, C., Økologiske eksperimentelle zoner - samfundets husholdningsskole og udviklingsafdeling, i: Ingemann, J.H. (ed.), 2001, Samfundets udviklingsafdeling - bæredygtig udvikling gennem eksperimenter. Aalborg Universitetsforlag, p. 30-57. Ingemann, J.H. (ed.), 2001, Samfundets udviklingsafdeling - bære dygtig udvikling gennem eksperimenter. Aalborg Universitetsforlag. 266 pp. 109
Page 1 and 2:
Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4:
Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5 and 6:
Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 7 and 8:
Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 9 and 10:
særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 11 and 12:
Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14:
LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16:
nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17 and 18:
politikområder og mellem forskelli
Page 19 and 20:
LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 21 and 22:
gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24:
Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26:
LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28:
Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30:
Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32:
dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34:
jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36:
fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38:
Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40:
det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42:
ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44:
Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46:
sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48:
skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50:
demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52:
Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53 and 54:
Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55 and 56:
Dette er et meget begrænset, men d
Page 57 and 58: nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60: 14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62: LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64: undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66: n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68: holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70: Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72: Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74: osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76: Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78: mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80: Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82: LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84: Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86: Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88: ”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90: Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92: Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94: Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96: Programme" er at tillade post gradu
Page 97 and 98: Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 99 and 100: WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101 and 102: 1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104: LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105 and 106: Tidens unge er i disse år genstand
Page 107: af den ikke-formelle læring, som f
Page 111: lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115: 114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116: Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?