LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

til vores kultur. På det sociale område kan gamle fredstraditioner og konfliktløsnings modeller stadigvæk tilskrives æren for, at over 60 meget forskellige folkeslag i Burkina Faso lever i fred og med en udpræget religiøs tolerance. Lad mig her nøjes med at nævne begrebet familie drillerier, der har enorm betydning i det indre Vestafrika. Talegaver, eventyr og kosmologi Den mundtlige tradition udvikler en enestående social kompetence, så børn og unge lærer at gebærde sig i det multi kulturelle samfund. Endnu er det i landets 8.000 landsbyer almindeligt at diskutere livets store spørgsmål efter de såkaldte dilemmaeventyr. Den burkinske tradition er på sin vis en lang række traditioner, men alle folkeslag opererer med en kosmologi, der giver mennesket en plads blandt ånder, dyr og planter. Her føler mennesker sig ikke som et fritsvævende fnug i universet - og har derfor sjældent behov for at opføre sig som Verdens herre. Nærvær og tålmodighed I maj måned rejste jeg rundt i Danmark sammen med min afrikanske ”bror” (som i mine bøger kaldes Usman). Han holdt foredrag på flere biblioteker, men demonstrerede både i sin adfærd og med sine ord, at han foretrækker samtale og gensidighed frem for envejskommunikation - positivitet frem for kritik og konfrontation - nærvær og tålmodighed frem for stress. Splittet mellem kultur og skole, mellem 2 kulturer I den formelle skole er disse værdier 98 LØSNET SEPTEMBER 2001 stort set fraværende, selv om de burkinske skolebøger på mange måder er udmærkede - målt med vore alen. Og det er de sidste ord, der indeholder problemet. Det er utrolig vigtigt, at børn lærer at læse, skrive, regne og meget mere. Men det er ikke svært at se konsekvensen af, at det sker inden for et system, der er opbygget i Europa på det tidspunkt, hvor vi hos os lagde grunden til den nuværende samfundsform og økonomi. I den tidlige kolonitid var den vestafrikanske skole et vigtigt instrument i arbejdet på at gøre kolonierne til redskaber for ”moderlandenes” behov - og i kampen mod den lokale kultur. Hvor mange af de nuværende burkinske ledere har ikke prøvet at bære et gedekranium el.a. om halsen, fordi de havde sagt noget på deres modersmål? Det kunne de så bære, indtil de fangede en klassekammerat i at begå den samme brøde. Og endnu er skolens sprog fransk og dens grundlag det formelle europæiske system, hvor verden beskrives indenfor adskilte fag. Her bygges ikke på sammenhænge og helheder. Konklusion Det er jo så vigtigt, at børn lærer at læse, skrive og regne. Det er i dag også vigtigt, at de får en videre horisont end landsbyen. Det er der sagt og skrevet mange fornuftige ting om. Men i dag er jeg blevet mere i tvivl om konklusionen. De grønne øer - ja, det var jo Kalifas, min og nogle få andres drøm. Det var vores idé og initiativ, og vi sørgede for hegn, vand, skuffejern m.m. Vi var parate - på aktørernes vegne, men den grønne tanke visnede de fleste steder. Andre drømme og livsvigtige krav krævede opmærksomhed i et hjørne af verden, hvor naturen intet forærer væk. Der er heller ikke mere en bog pr. barn, snarere en pr. bord med fem-seks børn. Derfor må læreren bygge undervisningen på, at alt skrives på tavlen og gentages. Kun få af eleverne består eksamen efter grundskolens seks år. Selv om de i gennemsnit bruger ca. 8 år på at nå til den afsluttende prøve. Mange falder tilbage i analfabetismen, fordi de ikke har noget at læse i. Danskerne har taget dem De materielle problemer er altså enorme, men i dag er det mest nogle andre skole problemer, jeg er optaget af. Mange skoleelever går glip af den traditionelle opdragelse i familierne. Forældrene ”overlader” dem til læreren - og så kan de være ilde stedt efter 6-8 år, som alligevel næsten aldrig fører til det eftertragtede lønarbejde. ”Franskmændene har taget dem”, hed det før 1960, hvor de fleste forsøgte at undgå, at deres børn blev tvunget i skole. I dag kunne det måske hedde ”Danskerne har taget dem”. Det er værd at huske, at den burkinske skole ikke blot er importeret fra et andet land, men fra en helt anden kultur. Brud på kolonitidens logik I dag går kun 30-40% af børnene i Burkina Faso i skole. ”Hvis skolen ikke fandtes” er altså virkelighed for de fleste. Mon det en dag vil vise sig at være en fordel for det materielt fattige land? Jeg mener i dag, at hvis vi skal hjælpe vestafrikanerne med at udvikle deres skole væsen, så bør det foregå inden for rammer, der er et klart brud på kolonitidens logik i stedet for at bekræfte den. Det gælder såvel skoleformen som samarbejdets karakter. Hvad kom der så egentlig ud af Kalifas kurmageri? Erfaringer og venskaber i det mindste - mange erfaringer og gode venskaber. Og det er i grunden slet ikke så galt. Litteratur: Thyge Christensens har bl.a. skrevet om - Alpha-projekterne i Burkina Faso: ”Værdighedens Jord”, Forlaget Søften- Dal 1996. - Om livsanskuelsen i ”Hvordan hænger det sammen? Burkina Faso - et multikulturelt samfund”, Forlaget SøftenDal 2001. - En website om Naam-grupperne findes på www. orfeus.dk/ burkina. Klik på Undervisningshæfte. - Efterskriften i ”Sådan har jeg selv hørt det. Historier fra Burkina Faso”, Dansklærerfor-
WATAN, et ord på wolof, ét af Senegals mange sprog, betyder dialog, en fælles søgen, hvor hjertet lytter. Afrika har uendelige rigdomme, vi kan beriges af, når vi mødes i watan. Bistandshjælp er sjældent watan. ”Bistandsklienten på den anden side af bordet på bistandskontoret er sjældent din søster. Derfor må vi søge nye veje, de gamle duer ikke”, siger Adam Curle, fredsmægler og kvæker, som har arbejdet det meste af sit liv i Afrika. Vi slår hinanden ihjel, indtil vi finder en ny måde, hvor vi deler for at blive hele. Del og hel Dalai Lama siger, at den rige må dele for at holde sig sund. Bonden i landsbyen Faoune kan ikke dyrke nok til at leve og sætter sit håb til den reintroducerede sesamdyrkning, men mangler kapital til fabrikken, der producerer økologisk koldpresset sesamolie. Derfor må vi dele for at leve. Broderskab er værdig handel med hinanden, og vi har brug for hinandens varer, visdom og tjenester. Men i Afrika lever spiritual- LØSNET SEPTEMBER 2001 Må kærlighed og broderskab bevæge jorden Elise og Demba er gift. De arbejder over landegrænser for at skabe bedre økolandsby-netværk og uddannelsesprogrammer i Vestafrika. I den sammenhæng deltager de i vores uddannelsesseminar på Båring Højskole. De indbyder også, sammen med 4 andre danske NGO-foreninger til et seminar på Brenderup Højskole i uge 41 (Se cvt@mail.dk) Af Elise Guldagger og Demba Mansare Ellen Bering fra Økosamfundet Dyssekilde forhandler urtemedicin med guerisseur (traditionel helbreder)(Foto: Elise Guldagger) iteten midt i kampen for livet mod sult og nød. I stråhytten er stilheden larmende. Den døende har bedt mig at bede. Jeg beder, og bønnen løber i tårer - vi græder sammen. Døden skiller os ikke ad, den er fælles. Sorgen skiller os ikke ad, vi sørger sammen. Klageskrigene fylder jorden, og de gamle fortæller sagn og legender. Ritualerne bærer os gennem natten. I morgengryet begraves kroppen, og bønnen baner vej for en ny dag. Den døde skal have fred. Herhjemme er døden tit ensom - alenedød hedder det, og er den dybeste fattigdom. Den døende i hytten gav mig en gave: ”Du er vor søster og moder, dine tårer er vores tårer og sammen væder vi jorden. Gud er stor, Allah.” Demba Mansare Demba Mansare er fra Senegal, bondeleder for COLUFIFA, komiteen for sult- ens ophør, en landsbysammenslutning for 350 landsbyer i Vestafrika, og jeg er hans 3. kone. Det er livslang læring, og lykkelige mennesker er vi, når vi tør det og gør det. Vores vigtigste redskab er bønnen. Vi beder sammen fem gange om dagen (og så det løse). Vi har en fælles drøm om skoler for fred, hvor vi lærer gensidighedens kunst og værdighedens hverdag og søger bæredygtigheden for børn, børnebørn, oldebørn og 1000 år frem i tiden. Karmelitermunken Wilfred Stinnisen siger, at bønnen har rødder i fremtiden. En japansk forsker fotograferer iskrystaller og viser, at bønnen forvandler og heler: syv munke bad over en forurenet sø og vandkrystallerne blev til mandalaformer. Demba rejste i april-maj rundt i Vestafrika støttet af Gaia, for at besø ge fællesskaber og skoler, der arbejder for mad nok, økologi, og fred. Målet er et øko-landsby-netværk, hvor vi lærer sammen. Demba ringede hjem, jublende 99
Page 1 and 2:
Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4:
Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5 and 6:
Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 7 and 8:
Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 9 and 10:
særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 11 and 12:
Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14:
LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16:
nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17 and 18:
politikområder og mellem forskelli
Page 19 and 20:
LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 21 and 22:
gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24:
Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26:
LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28:
Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30:
Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32:
dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34:
jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36:
fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38:
Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40:
det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42:
ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44:
Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46:
sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48: skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50: demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52: Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53 and 54: Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55 and 56: Dette er et meget begrænset, men d
Page 57 and 58: nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60: 14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62: LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64: undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66: n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68: holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70: Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72: Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74: osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76: Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78: mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80: Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82: LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84: Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86: Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88: ”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90: Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92: Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94: Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96: Programme" er at tillade post gradu
Page 97: Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 101 and 102: 1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104: LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105 and 106: Tidens unge er i disse år genstand
Page 107 and 108: af den ikke-formelle læring, som f
Page 109 and 110: den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111: lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115: 114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116: Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?