LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

Udfordringerne er mangeartede. De handler om ozonhuller, drivhuseffekt, kogalskab, energiudnyttelse, kemisk affald, antallet af sæler i de danske farvande og om genteknologi – for blot at nævne nogle. Fælles for dem er, at de handler om vores fortsatte livsgrundlag. Skolens opgave Skolens kerneydelse er undervisning. Men undervisning er også formidling og udvikling af en lang række grundlæggende værdier. Værdier som for eksempel ånds- og ytringsfrihed, tolerance, solidaritet, identitet, engagement og ansvarlighed - også når det drejer sig om natur og miljø. Det er den danske folkeskoles opgave at bidrage til såvel faglig kunnen og viden, som til elevernes alsidige personlige udvikling. Det er denne kombination af faglige og almene kompetencer, der er en forudsætning for, at de kommende generationer kan tage vare på vores natur og miljø. 4 LØSNET SEPTEMBER 2001 Miljøbevidsthed via skolen Det danske samfund står sammen med resten af verden over for en lang række alvorlige udfordringer i forhold til vores miljø. Et miljø, der gennem de senere årtier i stigende tempo er blevet forandret gennem vores liv og handlinger. Af undervisningsminister Margrethe Vestager Da min forgænger Ole Vig Jensen satte den nuværende folkeskolelov i kraft, var det med en markering af, at alle fag skulle bidrage til elevernes forståelse af menneskets samspil med naturen. Hermed blev det gjort klart, at menneskets omgang med naturen ikke kun er et anliggende for naturfagene. Udvikling af miljøbevidsthed indeholder selvfølgelig en naturfaglig komponent. Men miljøbevidsthed indeholder i lige så høj grad værdimæssige og samfundsmæssige dimensioner og derfor kommer mange af folkeskolens fag i spil, når undervisningen drejer sig om mennesker og miljø. Demokratiets udvikling Helt grundlæggende kræver bevidsthed om vores miljø forståelse for og deltagelse i demokratiet. Blandt andet fordi miljøspørgsmål skal afdækkes og afklares i en samfundsmæssig dialog, der ikke er begrænset til dogmatiske synspunkter inden for snævre faglige eller holdningsprægede rammer. Forskellige syn og holdninger skal sikre bredden og ind imellem også de utraditionelle løsninger, hvor vi altid holder os helheden og målet for øje. Opdragelse til at være en deltagende samfundsborger og til at bidrage til demokratiets udvikling er en hjørnesten i folkeskolens undervisning. Nysgerrighed og engagement Skolen er også med til at skabe rammerne for en udvikling af egenskaber som nysgerrighed og engagement. Egenskaber som er drivkræfter for det at lære, tage stilling og handle - ikke bare i skolen, men gennem hele livet. Nysgerrigheden er bærende og engagementet øges, når elevernes egne forestillinger, ideer og visioner kobles sammen med viden og indsigt. Og når teori kobles sammen med praksis. Klasseværelset og lokalsamfund Disse koblinger sker heldigvis konstant i skolen i dag. Praktiske, undersøgende og eksperimenterende arbejdsformer giver plads til, at eleverne kan udbygge deres viden og få indsigt – ikke kun gennem bøger og eksperimenter i fysiklokalet – men også gennem kontakten med lokalsamfundet og den øvrige omverden. Miljøbevidsthed Når det drejer sig at styrke miljøbevidstheden, er der talrige eksempler på, at eleverne får blandet teori med praksis. For eksempel ved besøg på vandværker og genbrugspladser, hvor de ved samtaler med de ansatte og de ansvarlige får en indsigt i de interesser, der er knyttet til miljøspørgsmål. Eller ved at bygge halmhuse og anlægge køkkenhaver – udfordringer, der giver indsigt i naturmaterialernes muligheder, jordbundsforhold, og forskellige dyrknings- og gødskningsformer. Og sidst men ikke mindst ved at skrive artikler til lokalpressen og breve til borgmesteren og lokale embedsfolk – for derigennem at engagere sig og påvirke udviklingen. Den virkelige verden Eleverne arbejder med den ”virkelige verden”, med virkelige problemstillinger, og de erfarer, at de kan være med til at gøre en forskel. Og det er værdifuldt. Ikke mindst fordi vi alle må indstille os på at tage ansvar for natur og miljø. Jeg synes, at vi i Danmark kan være stolte af at have en folkeskole, der skaber rammer for at udvikle denne ansvarlighed.
Bo Braming er cand. pæd. bio., folkeskolelærer og formand for Øko-Net. Han har deltaget aktivt i diskussionen om en mere farverig, praktisk orienteret skoleform. Af Bo Bramming Ude - inde Om Grønt islæt i skolen Mens jeg skriver dette tordner og styrtregner det fra en mørk himmel. Indenfor sidder jeg med en kop varm te og et stykke ristet brød med honning. Hvis jeg havde været udenfor i haven havde min oplevelse været en ganske anden og endnu mere hvis jeg konstant boede ude i den direkte natur. Nu er jeg beskyttet og kan fortsætte i denne min anden virkelighed foran computeren. En virkelighed som i stigende grad fjerner mig fra tordenen, styrtregnen, solskinnet, fuglene og alle de sanselige oplevelser, der konstant venter. Grønt Islæt?- hold kæft og følg med! På en måde er det et simpelt billede på den vanskelighed, der ligger i situationen, i forståelsen og formidlingen af et natursyn bygget på et samlet Grønt Islæt i skolen. Fra gammel tid har der været en tradition for, at hvert fag varetog sine definerede indholds- og færdighedskrav i kvalificeringen af eleverne. Udviklingen har ved videnskabens hjælp bibragt hvert fag et stadigt større stofligt område, som alene i sit indholdsmæssige område kræver betydelig analyse og tolkning i skolen. Det gælder i høj grad indenfor biologi, geografi , fysik og kemi. LØSNET SEPTEMBER 2001 Kræfterne og den sparsomme tid bruges i en forgæves kamp for at matche den umulige opgave at komme på omgangshøjde med eksperterne i specialviden i det hellige navn: at følge med. Den naturvidenskabelige vidensfælde Læreren er havnet i den fælde der hedder: at den naturvidenskabelige viden er blevet en del af den nødvendige forklaring for at forstå og handle overfor lokale, nationale og globale miljøproblemer. Og for at imødekomme dette bliver naturen i undervisningen reduceret til naturvidenskabelige begreber og sammenhænge, der kan debatteres uden en egentlig tilknytning til selve naturen. Det bliver en akademisk øvelse, hvor den rigtige holdning for så vidt er “let” at opnå, fordi den ikke forventes at skulle føres ud i virkeligheden. Kæden er knækket. Den grundtvigske kæde, der tog os ind i skolen for at gøre os kloge på livet og naturen, er nu knækket og vi er havnet “inden døre” med alvor, viden og snak, men har glemt at komme ud i virkeligheden og få prøvet det i stor skala. Grønt Islæt i hele skolens eksistens For at opnå at det naturfaglige stof ikke blot forbliver teoretisk, må det blive personliggjorte kundskaber og erfaringsdannelser, vi kan se nødvendigheden af at eje til brug overfor både samfundet og naturen. Til dette kræves et solidt fundament af Grøn Islæt i hele skolens eksistens, lige fra bygninger til hvert eneste fag og frikvarter. Det Grønne Islæt skal ikke forstås som tillæg til vor viden og etik, men som selve grundlaget, selve vækstlaget for det daglige liv på skolen. “Opgaven og kvalificeringen går ud på at holde sammen på alt det videnskaben og eksperter skiller ad at holde sammen på mål og midler, på mange Forfatteren fremlægger resultatet af folkeskolegruppens arbejde på Øko-nets årsmøde 2000, hvor temaet var uddannelse. (Foto: Red.) 5 Foto: Henrik Bjerg
Page 1 and 2: Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3: Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 7 and 8: Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 9 and 10: særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 11 and 12: Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14: LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16: nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17 and 18: politikområder og mellem forskelli
Page 19 and 20: LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 21 and 22: gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24: Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26: LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28: Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30: Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32: dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34: jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36: fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38: Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40: det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42: ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44: Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46: sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48: skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50: demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52: Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53 and 54: Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55 and 56:
Dette er et meget begrænset, men d
Page 57 and 58:
nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60:
14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62:
LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64:
undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66:
n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68:
holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70:
Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72:
Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74:
osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76:
Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78:
mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80:
Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82:
LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84:
Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86:
Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88:
”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90:
Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92:
Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94:
Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96:
Programme" er at tillade post gradu
Page 97 and 98:
Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 99 and 100:
WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101 and 102:
1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104:
LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105 and 106:
Tidens unge er i disse år genstand
Page 107 and 108:
af den ikke-formelle læring, som f
Page 109 and 110:
den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111:
lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115:
114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116:
Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?