LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Da Alpha efter yderligere nogle bevillinger
var forbi, lå der ca. 30 Alphaskoler,
15 alfabetiseringscentre for
voksne, fire klasseværelser til realskolen
i provinshovedstaden Gorom-Gorom
m.m. Jo, Kalifas kurmageri havde fået
følger.
Evaluering
Danida ønskede efter de mange millioner
at foretage en evaluering. At
evalueringsgruppens leder ikke kendte
noget til området, er en del af vilkårene
for den slags arbejde. Men at han
allerede hjemmefra havde sin konklusion
klar, var mere mistænkeligt: Vi
skulle ikke bygge flere skoler, men i
stedet beskæftige os med undervisningens
kvalitet. Få vidste mere end jeg
om behovet for at gøre noget ved undervisningen.
Som en dårlig kopi af det
franske skolesystem for årtier siden,
var skolens liv i foruroligende grad løsrevet
fra landsbyernes vilkår.
Behovet for at tilpasse undervisningen
i den moderne burkinske skole,
tvivlede jeg som nævnt ikke på, men
jeg var overbevist om, at et initiativ fra
vores side kunne udskyde processen
måske en halv snes år.
Man kan som bekendt ikke forcere
en roses vækst ved at trække i den.
Som regel fører det til det modsatte resultat.
Hvordan mon det var gået med
den andelsbevægelse, der ændrede
Danmark i slutningen af 1800-tallet,
hvis tyske udviklingseksperter havde
forsøgt at overtale danske bønder, før
de selv havde drøftet tanken?
I en udviklings- og evalueringssammenhæng
var der altså et helt andet
og meget vigtigt spørgsmål at afklare
: Hvornår skal man støtte, og kan man
tillade sig at blande sig - bl.a. i undervisningens
indhold?
Parathed til udvikling
Parathed er et nøgleord i alt, der har
med udvikling at gøre; det gælder
både et lands socio-økonomiske udvikling
og et individs personlige ud-
“Men i dag må vi i Hinnerup konstatere,
at de gamle i Oursi vist ikke
er interesserede i, at vi blander os i
deres landsbys udvikling. De er nok
ikke sikre på, at vi har den fornødne
respekt for deres traditionelle
værdier” (Foto: Elise Guldagger).
LØSNET SEPTEMBER 2001
vikling. Og selv om jeg havde fornemmet
en spirende modstand mod fortsat
at acceptere den importerede skoleform,
så var der altså endnu ikke nogen burkiner,
der havde bedt os beskæftige os
med deres skoles indhold - hverken lærere
eller forældre i landsbyerne, Kalifa
eller provinsskoledirektøren i Gorom-
Gorom, departementschefen eller ministeren
i Ouagadougou.
Udviklingsprojekternes første bud
Da jeg på baggrund af mine erfaringer
engang ville lave ”udviklingsprojekternes
ti bud”, gik jeg i stå allerede ved
nr. 1 - for det blev ikke et bud, men et
spørgsmål: Hvem fik ideen?
Kalifa fik ideen, og snart kom bl.a.
provinsskoledirektøren til at spille en
aktiv og meget konstruktiv rolle. Jeg
havde altså engageret mig i projektet på
baggrund af lokale forslag og oplevede
bred støtte til byggerierne i hele provinsen.
Da Alpha-projekterne var afsluttet, og
jeg igen fandt ind i min gamle rolle som
foredragsholder og fortæller, mente jeg
klart, at vi havde gjort mere gavn end
skade; selv om jeg syntes, at vi blev ved
lidt for længe, idet tyngdepunktet i
beslutningsprocessen var blevet flyttet
- fra burkinere til danskere.
At udvikle uden at ødelægge
Venskabsforbindelsen mellem Hinnerup
og Oursi blev konkretiseret gennem
besøg og genbesøg, og i nærheden af
jernbanen står der i Hinnerup et over to
meter højt burkinsk bronzebaobabtræ
som vartegn for forbindelsen. Så længe
Kalifa var præfekt, syntes begejstringen
over den nye forbindelse reel i Oursi.
Folk havde tillid til ham, selv om han
kom udefra. Det gjalt også de gamle.
Men i dag må vi i Hinnerup konstatere,
at de gamle i Oursi vist ikke er
interesserede i, at vi blander os i deres
landsbys udvikling. De er nok ikke sikre
på, at vi har den fornødne respekt for
deres traditionelle værdier. Det er værd
at minde om, at i deres miljø er ord som
fremskridt og udvikling ikke altid positivt
ladede. Det er derimod ord som forfædrenes
værdier og traditionen.
For dem er fornyelse kun positiv, hvis
de kan gennemføres i respekt for traditionen.
Hvor tit har jeg ikke hørt, at
man godt vil forbedre, men ikke forandre!
Deres ledestjerne er bag dem - i de
værdier forfædrene har formuleret i
eventyr og ordsprog; hvor vi har vores
foran os - i den fremtid, som er det eneste,
vi ikke ved noget om.
Det er ikke tilfældigt, at det er i det
nordlige Burkina Faso, den vigtige
bonde bevægelse Naam-grupperne har
skabt deres slogan: At udvikle uden at
ødelægge.
Helhedens kultur
Den vestafrikanske kultur bygger på en
spændende balance mellem sociale, åndelige
og materielle værdier. Livsanskuelsen
er baseret på en højtudviklet evne til at
se livets fænomener i sammenhænge og
opfatte helheder - i tydelig modsætning
97