LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

LØSNET SEPTEMBER 2001
læringen og klasserummet
manden i Holgerbøgerne. Man kan
frygte, at der ikke er nysgerrige voksne
nok til alle børn. Opmærksomhed er på
en måde intelligens nr. 1, som er forudsætningen
for at lære.
Andre intelligenser
Så er der alle de andre intelligenser. I
moderne psykologi ser man ikke på
børn, som væsener, der fra fødslen er
udstyret med store eller små portioner
af intelligens. I stedet betrag ter man
mennesker, som fra fødslen er udstyret
med muligheder for at udvikle mange
for skellige intelligenser:
– intelligens for sproget
– intelli gens for det musikalske
– intelli gens for det logiske og
mate matiske
– intelligens for det visuelt-rume lige
– intelli gens for det kropslige
– intelli gens for naturen
– intelli gens for at forstå sit eget indre,
det man også kalder følelser nes
intelligens
– intelli gens for at forstå andre, dvs.
den sociale in telligens.
Nogle psykologer medregner også bevidstheden
om eksistensen som en
særlig intelligens. Det er den filosofiske
eller åndeli ge side af menneskets
væren-i-verden, tanker om liv og død,
godt og ondt, rigtigt og forkert. Det er
børn faktisk meget optagede af allerede
fra 3-4 års alderen.
Righoldighed
Intelligenser har det ligesom sanser.
Børn udvikler sig bedst ved at erfare og
opleve tingene i en rig holdig dagligdag
og ved at møde en mangfoldig pædagogik.
Ikke som en pædagogisk dyrehavs
bakke med alting støjende og væltende
oveni hinanden, men som en
planlagt righoldighed, hvor tingene
følges ad, fordi de hører sammen. Praktisk
arbejde i et værksted eller en have
er ideelt for større børn. Store lege med
mange børn, der leger bus eller Ninjaer
i dagevis, rollelege og fantasilege, som
børn selv organiserer er et par andre
eksempler på en mangfoldig hedens
pædagogik.
Færdigheder
Et stykke fremme i skolealderen skal
regningen specificeres, så børns oplevelser,
erfaringer og nysgerrighed kan
blive til ordentlige færdigheder og kunnen
i dansk, matematik, idræt, billedkunst,
musik, fysik, engelsk osv. osv.
Undervisningens rum
Undervisningens rum er bestemt ikke
kun skolebygningens rum. Undervisningens
rum er skolehaver, idrætsanlæg,
undersøgelse af naturen i
nærheden (der er natur nok i inspektørens
og pedellens baghaver til de mindste,
så man skal ikke slå ud med armene,
og sige, at der er tre kvarter med bus
eller S-toget til noget, der ligner natur).
Dertil kommer museer, erhvervs virksomheder
og udstillinger. I Norge er der
udeskole i 1. - 4. klasse en hel dag
ugentlig - også i byerne. Her er det på
med rygsæk ken og ud af skolebygningerne.
Det sker rent faktisk sådan.
Der er danske skoler, som er begyndt
på det samme. Der skal ikke høje
fjelde, dybe nåleskove og brusende fosser
til.
Den individuelle læring
Vi lever i en tid, hvor skolen lægger
stadigt større vægt på det individuelle
barns læring og udvikling, og stadig
mindre vægt på det sociale fællesskab
og solidaritet. I skolen skal hver enkelt
elev fra 3.- 4. klasse lære sig at formulere
egne mål og planer for deres læringsarbejde
for en længere periode, lære
sig beslutsomhed og kunne vælge det
ene og fravælge det andet. På en måde
er skolen blevet elitær, så ganske
mange børn falder igennem og får
skoleproblemer, fordi de ikke arbejder
inden for bestemte og overskuelige
pædagogiske rammer. Andre børn får
store personlige fordele af en sådan
pædagogik, så de lærer selvstændighed
og autonomi, så de kan klare sig i skiftende
og nye sammenhænge.
Fællesskabets betydning for læring
Klassegruppen og fællesskabets betydning
er som sagt ved at blive nedto net
i skolen. Det regnes egentlig kun for at
være et nødvendigt socialt fitnesscenter,
hvor man øver sig i at blive socialt
kompetent og få kammerater. Det er
imidlertid også noget andet og mere.
Klassen og fællesskabet er faktisk langt
op i skolealderen stedet, hvor man
lærer sammen og af hinanden. Vi, og
det gælder alle mennesker, har lært
mest i samvær med andre, hvor man
kan udveksle erfaringer om, hvordan
man lærte dette eller hint, hvad man
har lært, og hvad man mener om det,
man kan og ved. Klassen er faktisk først
og fremmest læringens byttecentral,
hvor børn og voksne kan udveksle viden
o g
er-
Udvikling af intelligensen for det musikalske
på LØS´s sommersolhverv 1999 på
Fjordvang. (Foto: Red.)
faringer om skolens i virkeligheden
bedst skjulte hemmelighed: hvordan
man lærer. Så man kan ønske sig, at
klassegruppen som læringssted igen
får plads og vægt i den pædagogiske
debat. Børn lærer bestemt ikke bedst
ved at sidde inde i hver sin lille individualistiske
boble og være deres eget
pædagogiske projekt.
19