LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

Foto: Red. Jeg er uddannet Cand.Rer.Soc. ved Oden se universitet. Det betyder, at jeg har en bred faglig baggrund. Professionelt har jeg næsten kun arbejdet på kulturområdet. Jeg blev i ´85 projektleder på Bolbro Beboerhus i Odense, som var et forsøgsprojekt inden for kulturområdet. Siden hen kom jeg til Udviklingscenter for Folkeoplysning og Voksenundervisning, hvor jeg blev konsulent og forsker inden for folkeoplysnings- og kulturområdet. I 89 blev jeg udpeget som formand for kampagnen Vor Fælles Fremtid – den danske Brundtland-kampagne. Dette førte til, at jeg blev formand for Den Grønne Fond og har siddet i Teknologirådet og i det hele taget arbejdet meget også med det miljømæssige område. Jeg blev endelig udpeget til kulturminister i 98. Vores forening har den overbevisning, at en fremtidig bæredygtig udvikling vil medføre et markant kulturskifte med kraftige livsstilsændringer i retning af bæredygtige lokalsamfund. Er du enig i det? Det kan det gøre. Men det kommer an på, hvordan borgerne vælger at leve 8 LØSNET SEPTEMBER 2001 Frie,åbne skoler og sprælske livsformer Elsebeth Gerner Nielsen har en bred baggrund inden for miljø og kultur og argumenterer for en brobygning mellem globalisering og lokalisering. Hun finder, at vi har brug for mere af den sprælskhed, der var i 70érne og 80érne, hvor man eksperimenterede med nye livsformer og nye økosamfund og foreslår en kæmpe fond, som skal støtte udviklingen af Danmark som eksperimentarium for nye livsformer. Interview med Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen v./ Troels Dilling-Hansen med hinanden. Men jeg kan se nogle fantastiske muligheder i at skabe nogle helhedsorienterede lokalsamfund i kraft af bl.a. den teknologiske udvikling. IT er en fantastisk mulighed for et lokalsamfund, fordi du simpelthen kan sidde hjemme med din computer og gå på Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet eller besøge Guggenheim i New York. Dvs. man får den mulighed for at få inspiration udefra, selv om man bliver derhjemme. Ingen modsætning mellem globalisering og det lokale Visse sociologer gør opmærksom på, at der er en kraftig spænding under opsejling, mellem hvad man kunne kalde lokalsamfundstilhængere og tilhængerne af globaliseringsværdier. Fornemmer du også den spænding og kan du se, at der er en kulturspænding i det og måske også et kulturskifte? Jeg tror ikke, der behøver være den modsætning, men jeg erkender, at den er der. Hvis jeg skulle definere mig selv som værende med blandt kulturskaberne, mener jeg, at det drejer sig om at skabe broer mellem det lokale og det globale. Og det er sådan set det, Brundtlandrapporten startede på i sin tid – ”Tænk globalt, handl lokalt”. Så samtidig med, at man havde den lokale bevidsthed og glæden ved det lokale, så havde man også øjnene åbne for, at man var en del af og afhængig af den øvrige verden. Og at der i øvrigt ude i den store verden kan være noget, som er bedre og mere inspirerende, end det man selv er vokset op med. Så når man ser på jeres utopi, som jeg absolut sagtens selv kan identificere mig med og har været medskaber på, så synes jeg, det eneste man skal være opmærksom på, det er hvilke tendenser i samfundet man i øvrigt kan komme til at understøtte. Jeg tror f. eks. ikke, at der er nogen inden for jeres kreds, der har lyst til at understøtte den trend, som Dansk Folkeparti står for, men vi kan uforvarende komme til det, fordi vi er så glade for det lokale, fordi vi er så opmærksomme på de lokale fællesskaber og de værdier, der bærer de lokale fællesskaber. En modstandskultur Nu er det ikke for at skabe en diskussion om Dansk Folkeparti, men mere for at illustrere det skisma der er i den moderne verden – en globaliseret verden, der meget er skabt ud fra erhvervslivets behov og i de sidste 100 år har ødelagt dels vore egne og dels andre lokalsamfund i verden. Der er ikke noget, der tyder på, at vi har ret i vore bange anelser om, at globalisering har ført til, at lokalsamfundet er blevet nedbrudt. Den nye rapport, der kom fra UNESCO for et stykke tid siden, viser jo, at globaliseringen i virkeligheden er med til at forstærke de lokale fællesskaber og lokale kulturer – fordi man nu gør modstand. Der opstår en modstandskultur, hvor globaliseringen gør, at man handler endnu mere lokalt for at holde fast i det
særegne – sin egen mad, tøjstil, tradition og religion. Lige nu trækker det meget i retning af, at vi takket være globaliseringen får en forstærket lokal opfattelse og en forstærket lokal identitet. IT og det lokale Jeg vil godt holde dig lidt fast på dette. Hvis vi nu tager forskellige kulturelle institutioner - som folkekirken, andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen, som bygger på sidste århundredes kulturelle opvågnen af almuen og arbejderne i Danmark - så har netop globaliseringens kulturelle institutioner som TV og Internet, overtaget meget af denne inspiration. Og medieforskerne mener også at IT og TV vil fortsætte denne fremmarch. Hvad ønsker du som kulturminister at støtte? IT og massemedierne i det hele taget bidrager selvfølgelig til globaliseringen og til en styrkelse af en lokal identitet. Hvis du tager sådan noget som TV2s regionale stationer og prøver at se dem her gennem sommerferien, så har du det ene indslag efter det andet, om hvad der sker rundt om gadehjørnet. Du har aldrig haft flere lokalradioer, end du har nu, og der opstår hele tiden nye lokalradioer og forskellige græsrods lokal-tv-stationer, og vi støtter dem da også fra Kulturministeriets side. Og samtidig med det – hvilket jeg synes er meget fornøjeligt – opstår der også globale TV stationer. Og alle os der sidder og ser CNN, som er en stadig større del af klodens befolkning, har så trods alt et fælles vidensgrundlag for at være med til at træffe beslutninger om, hvad der skal ske i denne verden – ikke bare på min lille plet her hvor jeg bor, men hvad er der brug for af initiativer i resten af verden. Jeg har svært ved at være pessimist i forhold til globaliseringen. Globaliseringen betyder helt nye muligheder for oplysninger og helt nye muligheder for, at vi kan skabe en fælles forståelse for de nødvendige globale beslutninger, der skal til, for at vi kan sikre at fremtidens generationer får nogle ordent- LØSNET SEPTEMBER 2001 lige vilkår. Og det er den største udfordring lige nu overhovedet. Vi har selv ansvaret for stress Jeg kunne godt tænke mig at komme ind på nogle andre kendetegn ved det moderne samfund, nemlig stress og det høje tempo der er. Hvordan mener du, at det skisma kan overvindes, som handler om, at vi ønsker det moderne velfærdssamfund, samtidig med at vi lider af stress, som på en måde hele tiden bevæger os i en anden retning? Man skal huske, at udviklingen er folkestyret. Langt de fleste mennesker har mulighed for at træffe valg, der gør, at de kommer til at leve et liv, der passer til d e r e s psyke. M e n man kan bare ikke få det hele. Til gengæld er der mulighed for at gå på deltid, spare op, eller at man organiserer sig, så man ikke bor i en kernefamilie mere, men i kollektiv, hvor man så tager et fælles ansvar for nogle af omsorgs opgaverne. Vi har brug for en kæmpe livstilsfond Vi har brug for noget mere af den sprælskhed, der var i 70érne og i begyndelsen af 80érne, hvor man virkelig eksperimenterede med nye livsformer og nye økosamfund. Da Hjortshøj ved Århus kom, havde vi alle en forestilling om at ”Ja, nu kommer der bare noget anderledes, en ny måde at leve livet på”. Og hvad er vi tilbage ved? Det se- rielle monogami, hvor man bor sammen med sine børn, papbørn og delebørn, og jeg skal komme efter dig. Hvor er eksperimenterne og troen på, at vi kan leve anderledes. Nu er det selvfølgelig ikke sådan, at vi bare hver især kan ændre vores egne liv, men sammen kunne vi jo finde nye måder at leve livet på, finde nogle nye fællesskaber. Jeg tror bare, at vi skal gøre det meget, meget mere. Bruge vor kolossale rigdom til at eksperimentere med nye livsformer. Så der bliver en balance mellem det, vor psyke kan bære og så den måde, samfundet udvikles på. Jeg synes, det kunne være fint med en kæmpe fond, der ikke skulle gøre andet end at understøtte udviklingen af Danmark som eksperimentarium. Lige som energiområdet, hvor vi virkelig har dannet forbillede for resten af verden og udviklet en teknologi, som resten af verden har brug for og som virkelig batter på betalingsbalancen, så synes jeg det kunne være fint, hvis vi havde flere ”løse penge” til at udvikle ny teknologi og nye livsformer, som kunne være med til at forbedre livskvaliteten i Danmark, men som også kan bruges af resten af verden. Økosamfund eller noget andet? Det er jo en del af vort forslag om 100 millioner til 20 nye økosamfund, der eksperimenterer ud fra de definitioner, der er opstillet som mål i agenda 21. Man kan sige, at det ønske, Steen Møller har omkring sit projekt DR Friland i Feldballe (www.dr.dk/friland.dk) jo også er et forsøg på at skabe et samfund, der er fri for gæld. Er det sådanne eksperimenter, du mener? Det er jeg ikke sikker på, at det er. Jeg synes, vi har prøvet det med økosamfund, og nu må nye økosamfund opstå af sig selv. Det kan være, at det er noget andet, der er behov for – måske at gøre noget inde midt i byen. Nu skal jeg ikke komme med ideerne, for jeg har dem ikke, men vi har brug for nye fællesskaber, nye omgangsformer og livsformer andre steder end i de her – misforstå mig ikke – men små 9
Page 1 and 2: Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4: Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5 and 6: Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 7: Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 11 and 12: Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14: LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16: nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17 and 18: politikområder og mellem forskelli
Page 19 and 20: LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 21 and 22: gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24: Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26: LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28: Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30: Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32: dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34: jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36: fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38: Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40: det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42: ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44: Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46: sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48: skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50: demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52: Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53 and 54: Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55 and 56: Dette er et meget begrænset, men d
Page 57 and 58: nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60:
14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62:
LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64:
undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66:
n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68:
holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70:
Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72:
Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74:
osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76:
Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78:
mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80:
Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82:
LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84:
Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86:
Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88:
”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90:
Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92:
Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94:
Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96:
Programme" er at tillade post gradu
Page 97 and 98:
Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 99 and 100:
WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101 and 102:
1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104:
LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105 and 106:
Tidens unge er i disse år genstand
Page 107 and 108:
af den ikke-formelle læring, som f
Page 109 and 110:
den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111:
lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115:
114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116:
Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?