LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

sker en forbavsende arbejdsro. Det må
her siges, at værkstedet altid står
åbent, og at børnene benytter det
meget flittigt på egen hånd. Jeg vil
lægge til, at der også undervises i
faget.
Tv-rummet er tomt!
Det næste sted, Jake viser os, er Tv-rummet.
Værelset er lille, og indeholder kun en slidt
sofagruppe og et fjernsynsapparat. Der er
ingen børn tilstede, og på de tre dage jeg
var på skolen, så jeg ikke, at værelset var i
brug en eneste gang. Jeg tror
simpelthen, at børnene var
for optaget af andre ting.
Skolens sparsommelige
og slidte møblering er et
kapitel for sig. Dårlig økonomi
er nok en af forklaringerne,
men langt vig tigere er den
ideologi, at inventaret i et
hus med børn skal kunne tåle
deres leg og udfoldelse.
Børnegrupper
Vi kommer nu til et enetages
murstenshus, som
indeholder forskellige
klasseværelser. Længst
borte fra os øges huset til
to etager. Her bor de
mindste børn, og her har de klasseværelser.
Men før vi går derhen, vil Jake
vise os snedkerværkstedet. Det ligger i
et andet og mindre murstenshus, tæt
op af hovedbygningen. Udenfor er der
smidt en mængde cykler, indenfor er
der et boblende liv. Børnene snedkererer,
hamrer og skruer på de forskelligste
ting. En lille asiatisk pige har lavet de
nydeligste små træbokse på en dreje-
LØSNET SEPTEMBER 2001
bænk. En dreng skifter hjul på et skateboard,
mens en anden snedkererer på
en hylde. Der hersker også her den
største selvdisciplin og arbejdsglæde.
Børnenes boliger og forhold til voksne
Det yngste barn, som går på skolen, er
en fem-årig gammel dreng fra Asien.
Det var drengens mor som sendte ham
til Summerhill, så han kunne slippe for
skolevæsenet i hjemlandet. I de første
uger på skolen havde moderen boet her
sammen med ham, men nu var hun
draget hjem. Drengen så til trods for
dette ud som om, han trivedes udmærket.
Der går i dag 60 børn på Summerhill,
af disse bor 53 på skolen, resten
kommer fra landsbyen. De yngste af
børnene, som er i alderen fra fem til
ni, bor sammen med nogle voksne, de
kalder husforældre.
Husforældre har til opgave, at give
den hjælp og kærlighed små børn behøver.
De mellemste børn, som er i
aldersgruppen ti til tretten, bor i anden
etage i hovedbygningen. Disse
børn er i det Neill kaldte “gangsteralderen”,
og trænger derfor til et sted for
sig selv. Disse mellemste har også husforældre.
Fjorten- til sekstenårige derimod,
bor helt for sig selv, i nogle husvogne
bagved hovedbygningen. Jake
fortalte, at hver af disse unge har sin
specielle voksen at gå til, hvis de har
behov for hjælp.
Resten af bygningerne på stedet
består af mange små og mellemstore
huse, indeholdende alt fra japansk- til
musikundervisning. I et lille hus er der
naturfag, i et andet dramarum og
skateboard-rampe. Bag en hæk står
nogle campingvogne, som bliver brugt
til lærerboliger.
Udeareal
Udearealet rundt om skolen er stort og
indholdsrigt. Foran hovedbygningen
står en totempæl, mellem nogle træer
et gigantisk skakbræt.
Bag småbørnenes hus er
der en køkkenhave. Skolen
har egen fodboldbane,
en noget overgroet tennisbane
og en skov som
børnene bruger til cykling,
leg og hyttebygning. På
græsplænen mellem
husene befandt sig nok
stedets mest populære aktivitet:
en lille skateboard-rampe,
som børnene
har bygget selv. Denne
rampe er i konstant brug
af alle aldre. Snart kunne
en lang sekstenårig dreng
sejle som et pendul på
den, snart en lille pige, og
så var det nogen andres
tur. Skolen har også et
svømmebassin. Det ligger
godt skærmet fra omgivelserne;
jeg tror grunden
er, at man praktiserer nøgenbadning.
I tillæg til alt dette vil jeg også
nævne et af de største bøgetræer, jeg
nogen sinde har set. Dette træ, med
det sigende navn “The Big Beech Tree”,
bruges til klatring. Men der er strenge
regler forbundet med brugen af det. For
eksempel kan ingen under 12 år få lov
til at klatre. Grenene er så højt oppe,
og så tykke, at det vil være vanskelig at
holde sig fast, hvis man er for lille.
Endvidere må ingen klatre i regnvejr, da
grenene så er glatte. En anden regel
gælder besøgende, som heller ikke må
klatre. Jake selv derimod har været til
tops flere gange. Han er også faldet
ned én gang, men er kommet fra det
uden skader. I det hele taget kan han
fortælle, at det er sjældent, at nogen
ved skolen skader sig. De er vant til at
være ude og i bevægelse.
Vor rundtur med Jake bliver afsluttet
med en kop te og et spørgsmål, om vi
Ill. fra hjemmesiden
45