LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

forskellige typer viden
og perspektiver, samt
på viden, oplevelse og
holdning”. (Karsten
Schnack, Om at kvalificere
den sunde fornuft,
side 8)
Rødder og vinger
Et gammelt indiansk
ordsprog siger:
“Der er to værdier, du
kan give dit barn med i
tilværelsen. Den ene er
rødder, den anden er
vinger”.
Det indianske ordsprog
påpeger i al sin
geniale enkelhed det
faktum, at man som
voksen er forpligtet til
at videregive et livssyn
og natursyn, som er
værd ibaseret til sine
børn.
Gennem rødderne
gives forankringen og
næringen til fo r ståelsen
af det kulturelle og biologiske
ophav. Den kulturelle indsigt giver historisk
og socialt tilhørsforhold: du er
efterkommer af slægter før dig, hvis
historie du bør ære og kende, for selv
at kunne danne et livssyn.
Du er ikke alene, men forankret i et
slægtsforløb, som du selv skal viderebringe.
Den biologiske indsigt skal give
dig kendskab til den natur, hvoraf du
selv er rundet. Den natur, du selv er
indfældet i, både stofligt og mentalt.
Indsigten og læringen i naturen består
dels i forståelsen og kendskabet til
naturlovene og naturkræfterne som de
ytrer sig, og dels forståelsen og respek-
Foto: Red.
LØSNET SEPTEMBER 2001
Foto: Red.
ten for alt levende, som det fremtræder
i de forskellige biotoper gennem det
levende, dyr og planter. At vi selv er en
levende del af dette er for den indianske
tænkning indlysende. For den vesterlandske
civiliserede tænkning, med
dets mangfoldige andre former for
virkeligheder, er dette ikke så let tilfældet.
Den rigtige virkelighed, om man
kan sige det, er kommet i konkurrence
og kan let zappes væk. Helt væk.
Vingerne uden rødder
Dette bringer os lige præcis til vingerne.
For mennesket kan jo ikke nøjes med
stationært at forblive på sin rod og
suge næring, lige meget hvor givende
den er. Forestillingsevnen, den abstrakte
tænkning og fantasien, gør jo,
at vi kan forestille os andre verdener og
scenarier. Det er indlysende for enhver,
hvad disse vinger har bibragt menneskeheden
af videnskabelig indsigt og
praktiske konkrete resultater. Og just
her ligger problemet med vingerne. De
har en tendens til at flyve højere end
og videre end grundlaget, rødderne,
kan bære. Man kan sige, at vores vinger
er blevet troløse og ikke har forstået at
respektere rødderne, hvilket bevirker
en klar tendens til at flyve af sted uden
veldefineret mål eller formål. Værdigrundlaget
er blevet væk.
Hvad skal vi med en viden (en vingeviden)
som kun sigter mod vækst,
økonomi, effekt, hastighed, omsætning
og forbrug som sit eneste målbare værdigrundlag.
Værdier som nok kan måles,
men som ikke i sig selv giver mening.
Lærernes ansvar- et godt eksempel
Det er vigtigt at fastslå, at hver eneste
fag og navnlig hver eneste lærer kan
bidrage til et grønt islæt til et andet
natursyn, som eleverne kan handle ud
fra i en bæredygtig forstand. Inden for
al undervisning er lærerrollen af stor
betydning. Lærerens personlighed og
engagement er en vigtig del af undervisningen.
Det springende punkt kan
være, om læreren selv skal demonstrere
miljømæssig eksemplarisk adfærd, og
derved give eleverne et forbillede for
miljømæssige rigtige handlinger.
Man kunne spørge, om undervisningen
ikke kommer til at virke utroværdig,
hvis denne adfærd mangler. Bør lærerne
ikke tydeligt vise deres miljømæssige
ståsted uden at virke fanatiske
eller dogmatiske. Det er klart, at der
bør føres en åben og fri dialog på hele
skolen og en erkendelse af, at ingen
undervisning er neutral eller værdifri.
Hvorfor så ikke åbne op for en grøn
forståelse, et andet natursyn?
Vores ledetråd: Børn holder af naturen
Et glædeligt faktum og udgangspunkt
er: børn holder meget af naturen. Især
børn i de første skoleår. Fra min daglige
undervisning ser jeg børns umiddelbare
glæde ved at opleve naturen.
Der sættes sprog på oplevelsen,