LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

Dette sagt med en stor ydmyghed for og anerkendelse af den feminine magt. Sandheden om os selv Det morsomme er, at der inde i den kultur konstant udspringer nye nysgerrige behov for at afdække sandheden om os selv og vores natur. Og her er vi så i dag tilbage ved vort egentlige udspring med vores nysgerrighed og alle vore intelligenser. Intelligenser, som den moderne videnskab har bevist, at vi indeholder. Det er nu, vi har muligheden for at skabe livets skole med lystens lærdom. Det er nu, vi har det menneskelige og materielle overskud til at give os selv fri, give lærerne fri, give præsterne fri, give autoriteterne fri, give firkantheden fri. Det er nu, vi med historiens lys skal prøve at finde en vej ud til en fri og oplivet skole og dermed et frit og levende samfund, styret af livets og kærlighedens lov. Livets og kærlighedens lov Er det så ikke frihed og oplivelse, vi trænger til, som Steen Møller hævder? Eller det grønne islæt, socialøkologien, følsomheden og den nye miljøpædagogik i skolerne. Eller de frie, åbne skoler og sprælske livsformer evt. suppleret med en stor livsstilsfond, som Elsebeth Gerner efterlyser. Andre artikler i dette blad beskriver de utrolige lærings- og bevidsthedsmuligheder samfundseksperimenter og økosamfund repræsenterer. Friland og økologiske eksperimentalzoner er nye og vigtige læringsbegreber i den danske samfundsdebat. Vi står dels med eksisterende, dels nye eksperimenterende samfundsforsøg, hvor visionen er et helt liv i økologisk balance. Måske er det begyndelsen til Danmark som et teknologisk, socialt og spirituelt eksperimentarium, eller måske er vi det allerede. Jeg kunne blive ved. Dette blad indeholder så mange guldkorn, så mange spændende tanker om fremtidens skole og Lev og lær-uddannelser, at det alene 56 LØSNET SEPTEMBER 2001 viser, at vi er på vej. Dette er eksperimentet. Og jeg vil i det følgende analysere nogle af vor fremtids største udfordringer, som disse eksperi mentarier, og Danmark som et eksperimentarium bør forholde sig til. Agenda21 - udfordringer Menneskeheden står ved begyndelsen af et århundrede, hvor vi vil møde meget store udfordringer og læringsbehov, dels vores økologiske udfordring og læring, dels vores menneskelige og dels vores teknologiske. Det vil kræve en ny holdning og handling, en ny læring og pædagogik, og et nyt samfund for at møde disse udfordringer. For bedre at begrunde disse nye læringsbehov har jeg i det følgende gjort mig nogle overvejelser over disse nye udfordringer. Den økologiske udfordring og læringsbehov Økologisk er udfordringen at tøjle vores hæmningsløse forbrug i vesten i løbet af nogle få årtier, således at andre folkeslag, der følger i vores teknologiske livsstilsfodspor kan inspireres til at gå andre veje og dermed lære af eller helt undgå vore fejltagelser. Der står flere mia. mennesker i f.eks. Kina og Indien på spring til at begå disse fejltagelser, så det skal gå hurtigt med at skabe nye veje. Denne udfordring rammer dybt ned i vores urdrifter, som fortæller os, at vi er naturen overlegen, at tanken er vore drifter og følelser overlegen, at manden er kvinden overlegen. Den økologiske udfordring er både en indre og en ydre udfordring, og selve begrebet må begribes ubegribeligt, poetisk og underfuldt. Naturen er underfuld. Naturen er under-vis. Og mennesket er del af denne underfuldhed og under-visning. Dette bringer mig frem til den næste udfordring. Den menneskelige udfordring - socialt Menneskeligt er vores udfordring dels socialt og dels spirituelt. Socialt overfor verdens fattige. Ikke sådan at forstå, at vi skal hjælpe alle mennesker på jorden. Vi skal blot Mor med barn. (Foto: Red.) hjælpe os selv til langt større lokal afhængighed og selvstændighed. Dvs. at vi ændrer fokus i handling til vort eget nærsamfund, samtidig med at vi lader andre folkeslag nyde deres frihed til at udvikle deres lokalsamfund - ved ikke at blande os gennem vestligt domineret kapitalinvesteringer, handel, politik, videnskab og teknologi. Økonomi er et hovedfokus, fordi verdensudviklingen i dag følger økonomiens pendulsvingninger. Vi må ansvarliggøre økonomien og hæve den til et anliggende for hele menneskeheden. Ingen mennesker, lande eller firmaer har nogen interesse i at jorden går ned, at resurserne bliver opbrugt, at mennesker er syge og fattige, at vores rigdom slår os socialt og menneskeligt ihjel. Ingen kan have personlig interesse i dette, heller ikke økonomer. Flere økonomer vender sig da også væk fra denne profit og rente-tankegang og vender blikket mod nye lokale udveks lingssystemer, som ud over at være fri af den kapitalakkumulerende tanke - måske snarere er en omvendt tanke, en gaveøkonomi tanke - skaber en lokal udveksling af goder og dermed en stimu lering af næringslivet. Samtidig stimulerer gave-økonomien vores næstekærlighed og følsomhed. Dette skaber igen vækst i vores indre liv. Pludselig har vi ændret kampen om resurserne, om energien, til et samlegende og delende kreativt univers på jorden. I sidste ende er jeg sikker på, at denne økonomi vil vise sig mere profitabel rent materielt, dels fordi vores behov vil transformeres, dels fordi en gave skaber andre gaver, skaber overskud af energi og ikke kamp om energien, kapitalen, vor tids hovedværdimålestok. Et andet aspekt af det sociale er vores forpligtelse overfor hinanden i vores
nærsamfund, ikke som et krav, men som en åben og meget nødvendig mulighed for et menneskeligt samfund, der bygger på kærlighed. I vores rige lande er der absolut ingen grund til social udstødelse, til opdelte verdener mellem generationer. Her skal vi igen ændre vores fokus som mennesker fra, at det går godt, når vi er økonomisk og karrieremæssigt på toppen, til at det går godt, når vi er noget for andre. De sidste mange år har vi fået tudet ørerne fulde af rigdommens succes, også på samfundsplan, men som mange har oplevet, er bagsiden en social deroute, en menneskelig nedtur. Lokalsamfundet må igen blive ansvarlig i kærlighed til hinanden og vore omgivelser. Spirituelt Spiritualitet er vort ansvar overfor os selv, at tage alle sider af vort liv alvorligt, ikke kun de samfundsmæssige til enhver tid foranderlige dyder og moraler, men et dybtfølt ansvar overfor vores egen natur, vores følelser, emotioner, lyst og bevidsthedsånd. Hvornår skal vi begynde at leve det liv, vi egentlig gerne vil leve? Hvilke potentialer har jeg som menneske med min indre energi, og hvad vil jeg skabe? Hvordan ønsker jeg at behandle mine medmennesker, og så gøre det. Vi må lære at værdsætte vores egen autoritet og dømmekraft og så handle. Vi må lære at lytte ind og mærke vores livsgnist, vores glæde. Det er fra denne livsgnist, at det virkelige fællesskab kan realiseres. Vi begynder at skabe en omvendt spiral af indre og ydre vækst, af forståelse og kærlighed, hvor samfundet i dag bygger på et ydre jag efter egenforlystelse, nydelse og tilfredsstillelse og dermed tab af indre energi og virkelig tilfredsstillelse. Det nye samfund bliver en indre og ydre gaveøkonomi, og jeg er sikker på, at vi vil vælge den vej, for dybest set er vi jo ikke fjolser, der ønsker at ødelægge vores indre og ydre verden. Nok vil blive nok, og det er pinedød nødvendigt, at det sker snart. Den teknologiske/etiske udfordring. Jeg hørte en bemærkelsesværdig radioudsendelse for nogle dage siden. En læge blev forelagt den nyhed, at en mand på 73 på en foryngelsesklinik i Los Angeles havde fået et hormontil- LØSNET SEPTEMBER 2001 skud, der havde gjort ham 30 år yngre i huden, muskulaturen og knogleopbygningen. Lægen svarede, at han ikke kendte til den aktuelle sag, men at han var overbevist om, at inden 30 år, ville lægevidenskaben have fundet de præcise ældningsgener i menneskets kromosomer. Dermed ville vejen være banet for at blive lige så gammel, som man ville! Dette medførte selvfølgelig en etisk debat i radioprogrammet, som konkluderede, at alle nok kun kunne få lov at blive 120 år, før de skulle tvinges afsted. Foto: Red. En helt almindelig tirsdag bliver denne voldsomme udfordring kastet os i hovedet. Ikke alene bliver vi flere og flere på jorden, men vi (de rige) får også mulighed for at forlænge livet betragteligt. Evigt liv bliver en fysisk mulighed. Det må igen ændre vores tids- og rumoplevelse, ja hele vores bevidsthed. Og hvis dette er en lægevidenskabelig kendsgerning, så vil ingen kunne forhindre det. Og så er der jo faktisk ikke andet at gøre end at leve med det, på linie med alle de andre ”teknologiske fremskridt”. Men etisk bliver vi nødt til at ansvarliggøre et givet teknologisk fremskridt. Denne ansvarlighed har igen at gøre med forpligtelsen overfor os selv, hinanden og kærligheden. Det er indlysende, at et så markant teknologisk fremstød, må nødvendiggøre en etisk afbalancering. Derfor er det min påstand, at kærlighed er uundgåelig som princip i samfundsmålestok indenfor de næste 30 år. Vi har nået et stade i vores teknologiske tidsalder, hvor det ikke bare er en leg; eller hvis det er en leg, er det en leg på liv og død. Det kræver et etisk løft, et bevidsthedsskift fra jeg til vi. Og i den udviklingsproces er jeg sikker på, at teknologi vil ekspandere til noget fuldstændig uforudsigeligt spændende - med legende udfordringer af en helt anden kaliber. Konklusion Tidens skole og tidens samfund er et resultat af årtusinders hovedvægt på en side af læringsbegrebet, nemlig læring for overlevelse. Dette er båret af nødvendighedens lov. Vi har følt os tvunget af frygt for død, af materiel nød til denne form for skole og samfund. I dag har vi et materielt og menneskeligt overskud til at tilvælge livets læring, der er båret af vores lyst og nysgerrighed. Vi står som menneskehed overfor nogle voldsomme økologiske udfordringer de næste mange årtier. Denne økologiske udfordring er både af indre og ydre art, både af personlig og samfundsmæssig art. Min påstand er, at denne udfordring vil tvinge os til at udvide forståelsen af begrebet økologi til et ubegribelig, forunderlig bevidstheds- og energibegreb, som mennesket er indlejret i, og som vil gøre os i stand til at møde fremtidens meget store økologiske, menneskelige og teknologiske udfordringer. Livets læring og det udvidede økologibegreb kan fint indeholdes i Naturens Under-Vis-ning. Så gi’ blot lærerne fri. Foto: Red. O, du boblende glæde, der banker mit bryst. Hvilken fryd at bade sig i din lyst
Page 1 and 2:
Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4:
Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5 and 6: Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 7 and 8: Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 9 and 10: særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 11 and 12: Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14: LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16: nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17 and 18: politikområder og mellem forskelli
Page 19 and 20: LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 21 and 22: gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24: Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26: LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28: Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30: Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32: dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34: jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36: fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38: Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40: det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42: ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44: Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46: sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48: skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50: demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52: Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53 and 54: Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55: Dette er et meget begrænset, men d
Page 59 and 60: 14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62: LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64: undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66: n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68: holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70: Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72: Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74: osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76: Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78: mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80: Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82: LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84: Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86: Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88: ”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90: Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92: Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94: Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96: Programme" er at tillade post gradu
Page 97 and 98: Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 99 and 100: WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101 and 102: 1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104: LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105 and 106: Tidens unge er i disse år genstand
Page 107 and 108:
af den ikke-formelle læring, som f
Page 109 and 110:
den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111:
lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115:
114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116:
Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?