LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

mennesker. Der må tegnes en skitse af en læreplan, som tilgodeser børns almene udvikling og differentierer til det enkelte barn. Det må handle om at styrke de opvoksende børns mulighed for at bringe nye og stærke kræfter ind til samfundet- IKKE om at ungdommen skal hoppe ind i vore traditioner og spor. Hvorledes skal da det nye komme til? Som undervisende lærer for elever i 10-18 årsalderen taler man ofte med eleverne om tidens spørgsmål. Vi gamle efterlyser revolutionære unge, der er parat til at gå på barrikaderne for en sag, men sporer i disse år en vis tilbageholdenhed hos de unge. Det nye er anderledes. En stille tilbageholdenhed, en vis skepsis - især over for vort traditionelle uddannelsessystem. Vores folkeskolelæreplansskitse må udformes sådan, at den åbner mulighed for det nye - men på baggrund af de kulturfrugter, vi som menneskehed i vor kulturkreds indtil nu har erfaret. Vi vil opdage, at børn i de forskellige livsaldre gennemlever denne kulturudvikling, som en slags fortløbende historie i sig selv, og at de vågner gradvist med stigende interesse til en forståelse af denne kultur, efterhånden som skoleårene absolveres. Når vi som opdragere og undervisere bringer vor kulturs resultater og indhold, så svarer børnene os med to forskellige gebærder: 1) Genkendelse og taknemmelighed for det erfarede og 2) Den nye generations fremtidsudviklingsmuligheder (som opdragere er vi fødselshjælpere til disse fremtidsimpulser). På børnenes præmisser Kan vi opbygge en skole, der tager sådanne hensyn? Vil vi blive leveringsdygtige i alt det potentiale, som samfundet efterspørger? Det forholder sig med børneopdragelse og undervisning, ligesom når man maler et billede: Hvis det gule skal lyse mere, så hjælper det bedst, når jeg maler det omkringliggende mørkere. Altså vejen til de effektive problemløsere og dygtige erhvervsfolk er IKKE den direkte: Så tidligt som muligt at præsentere eleverne for voksne prob- 50 LØSNET SEPTEMBER 2001 lematikker, lade erhvervslivet påbegynde sin specialisering allerede i folkeskolen eller at indrette undervisning og fag efter, hvad man tror, samfundet har brug for de næste 10 år (“flere teknikere, flere sociologer osv.”) Hele barndommen igennem er der bestemte udviklingsmæssige hensyn at tage, som må veje mere end øjeblikkets 4. klasses høstfest. Foto: Jan Thiesen. lune, mode eller “demokratikrav”. Først når vi har sluppet eleverne ved ca. 18års alderen, egentlig efter 12 års skolegang, ankommer de til nutiden. Men med hele fremtiden i deres hule hånd. Vel at mærke deres egen fremtid, ikke “vores fortid” (som vi jo gerne vil gøre til børnenes fremtid). Hvis vi kan lave en skole, der fungerer sådan, at basale, almene kræfter tilgodeses, og børnene ankommer til erhvervslivet eller de videregående uddannelser med sikkerhed og “evnen til at kunne løse opgaver og lære nyt”, får omverdenen naturligvis også tillid til os. Men denne omverden må lade være med at “blande sig”. Den må indrømme børnene deres egen opvækst på egne præmisser. (Og tro mig, disse præmisser er andet og mere end vort kunstigt skabte børne- og ungdomsmiljø med rockmusik, tyg gegummi, bajere, smøger, Anders And, smølfer og tresserlærere, der spiller på guitar og synger “skolerock” for de små i 1. klasse) 12 år i folkeskole Tag springet: Lav en folkeskole, der varer 12 år, som indeholder en værdig afslutning. Og drop gymnasiet! Alene navnet, hentet fra antikken, men anvendt om det sted, hvor de unge skal møde nutiden. Drop lærere, der ikke vil være opdragere, samtalepartnere eller menneskevenner. Skab en skoleform, der bærer sociale helheder i sig. Hvis denne skoles indhold svarer til børnenes faktiske udvikling, så bliver hver dag attraktiv i sig selv, og skolen opretholder ikke kun sig selv ved hjælp af den gulerod, der hænger for enden af skolelivet: Eksamen! BEFRI folkebarneskolen for frysetørrede øjebliksbilleder, der kun bærer fortidens synder med sig og ikke fremtidens udviklingsmuligheder. Og lad så hele barnet gå i skole. Indfør musiske, kunstneriske fag på lige fod med håndværksfag, teknologi og såkaldt boglige fag. Kald ikke undervisningsprogrammet en læseplan, men en læreplan. Det er en almindelig og gammeldags men tilsyneladende yderst taknemmelig frase, at hævde, at børnene intet brugbart lærer, når de “udsættes” for kunstnerisk, musisk undervisning i stedet for såkaldt effektiv undervisning. Det er sort fortid at hævde, at skolen eller pædagogerne ikke samtidig er stærkt interesserede i (og de arbejder på højtryk i den retning) at opretholde det højest muligt niveau i såkaldt boglig retning. Undersøgelser Selvfølgelig vil og skal skolen da lære eleverne at læse, skrive og regne! Men at få størsteparten af samfundet - inklusive det professionelle pædagogiske bagland og undervisningsministeren - til at reagere på en undersøgelse af børns læsevaner i 3. Klasse, det må betegnes som noget af et medieresultat. Underligt nok fremkom samtidig to andre undersøgelsesresultater: Danmark har den højeste “livskvalitetsstandard” i verden, og vi er det land i Europa, der har den højeste produktionsvækstrate for tiden. Altså, skulle man tro disse resultater, måtte der åbenbart alligevel være noget i den danske skoleform, der er i orden. Men vi skal ikke tro eller mene, vi skal selv skabe, forske og undervise. Pædagogik er en kunstart, som lader sig befrugte af videnskabelig holdning og forskning, ikke af medieskabte kontroversielle, statistiske resultater.
Grundskole Den 12-årige skole bør indledes med otte års grundskole. Her lægges mere vægt på hukommelseskræfter, billeddannelse, skrive- og regnefærdigheder, praktiske oplevede begivenheder samt kunstnerisk undervisning og udfoldelse end på kritik, forståelse og selvvalg. Her vælger og tilrettelægger læreren (samme klasselærer i alle otte år) stof og undervisning i en bred vifte som en forberedelse til skolens næste afsnit. Der undervises bevidst med en metodik, der tilgodeser: 1) barnets alder 2) dagsrytme, ugerytme, månedsrytme, årsrytme. Overskole Så følger fire års overskole, hvori grundskoleårene spejler sig. Der undervises med lige stor vægt på kunstneriske, håndværksmæssige og “boglige” fag. Eleverne møder et kvalificeret fagorienteret lærerkollegie. I 11. og 12. klasse undervises på såkaldt “gymnasialt” niveau. Rejser, praktikophold, projektundervisning samt selvstændig udformning af undervisningsstoffet i form af selvgjorte lærebøger, der kommer i stand ud fra lærerens forelæsning/forevisning/ demonstration af stoffet. Graden af frihed og selvvalg vokser naturligvis efterhånden, som eleverne modnes gennem de fire skoleår. Skolegangen afsluttes med en etårig, selvvalgt årsopgave, der udarbejdes frit ved siden af det øvrige skolearbejde. Der udarbejdes omfattende vidnesbyrd i hele skoleforløbet, og skolen har i sin helhed ansvaret for et samlet individuelt udviklingsforløb og -mål. Lærerne Lærerne skal have rod i nutiden - meget gerne gennem tidligere og nuværende forbindelser til andre grene af samfundet - og specielt til erhvervslivet. De skal være berejste verdensborgere, med begge ben i dagens samfundsvirkelighed. Det er også lærernes opgave at etablere en levende forbindelse til forældrekredsen, om muligt at inddrage dem aktivt i overskolens samfundsorienteringsfag. Lærerne skal samtidig være (til sidste skoledag, og længere hvis nødvendig) vejvisere og mulige samtalepartnere - også i menneskelige spørgsmål. Den levende forbindelse til samfund og erhvervslivet samt børnenes medbragte fremtids- og visionsimpulser skal danne en bro af tillid fra samfundet til skolen. Og på denne måde behøver man ikke “indsnige” udviklings- fremmede elementer i skolen for at tilfredsstille de forskellige “demokratisærinteresser”. Bagefter? Efter 12 års skolegang vil eleverne være parate til lige netop det, de vil og kan. Modenheden og dømmekraften er nu så fremskreden, at der kan træffes sikre og rigtige valg for fremtiden, og almendannelsesniveauet gør “alting muligt”. Eleverne vil måske i højere grad spørge: “Hvilke af mine evner har samfundet nu mest brug for” end: “Hvad kan jeg bruge samfundet til”. Det skift, som åbenbart er ønsket i det samlede skoleforløb omkring 9. eller 10. klasse (eller tidligere), er ofte begrundet i “skoletræthed”, “lyst til forandring” osv. Hvilket naturligvis dækker over visse vanskeligheder med kammerater, skole og hjem netop i pubertetsårene. Men for det første kan årsagen til disse vanskeligheder jo udmærket ligge i, at skoleformen i sig selv er alt for utilstrækkelig eller i, at mennesker (familier, lærere og andre) i almindelighed vælger “skilsmissen”, når den første vanskelighed melder sig. Her grundlægges en kedelig holdning til livet, når “skiftet” dækker over en “flugt”. Hvis altså skolen var mere attråværdig i sin form og indhold, og eleverne overvandt problemer i stedet for at flygte fra dem, ville det naturligvis tilføre ekstra kvaliteter. Et problem, den 12-årige skoleform også kunne løse. Der er således tale om ideer til en ny, dansk folkeskolestruktur, hvorefter skolelivet i langt højere grad vil tjene samfundets sunde videreudvikling, end tilfældet er i dag, hvor samfundet nærmest “udsuger” barndoms- og ungdoms kræfterne, så disse er brugt op, inden menneskene bliver voksne. 12 klasses stenhugning. (Foto: Jan Thiesen) 51
Page 1 and 2: Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4: Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5 and 6: Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 7 and 8: Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 9 and 10: særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 11 and 12: Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14: LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16: nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17 and 18: politikområder og mellem forskelli
Page 19 and 20: LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 21 and 22: gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24: Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26: LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28: Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30: Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32: dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34: jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36: fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38: Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40: det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42: ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44: Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46: sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48: skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49: demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 53 and 54: Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55 and 56: Dette er et meget begrænset, men d
Page 57 and 58: nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60: 14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62: LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64: undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66: n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68: holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70: Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72: Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74: osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76: Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78: mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80: Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82: LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84: Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86: Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88: ”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90: Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92: Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94: Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96: Programme" er at tillade post gradu
Page 97 and 98: Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 99 and 100: WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101 and 102:
1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104:
LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105 and 106:
Tidens unge er i disse år genstand
Page 107 and 108:
af den ikke-formelle læring, som f
Page 109 and 110:
den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111:
lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115:
114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116:
Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?