LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

igtige problemer, stiller det høje krav til skolens værdigrundlag og etiske spilleregler. Hvem er det, vi snakker sammen med? Hvilke typer opgaver skal vi give de studerende? Hvem er det, og skal vi stille skolens ressourcer til rådighed for dem? Kan vi stå inde for de opgaver, eller kan vi ikke? Det er en enormt spændende diskussion, som jeg tror de fleste andre uddannelsesinstitutioner bliver nødt til at forholde sig til, hvis ikke de allerede står i det. Kursistprofil Kan du sige lidt om, hvad det er for nogle personer, der melder sig på sådan en uddannelse? Det kan jeg sagtens, for vi er meget optaget af, at det er de rigtige folk, der kommer ind. Dét, vi siger, er, at det skal være folk, der har en entreprenant profil eller har potentiale til en entreprenant profil. Vi har så nogle kodeord til, hvad en entreprenant profil dækker. Ser I på deres eksaminer? Nej, vi har en rimelig heftig optagelsesproces, inden de overhovedet kommer ind. Den optagelsesproces består dels af et ret differentieret spørgeskema, som alle skal svare på plus en lille konceptopgave. På det hold, der starter nu i september, var der små 200, der sendte skemaet ind. Det næste punkt er, at vi inviterer 75 potentielle kandidater på workshop over 3 dage. I løbet af de 3 dage arbejder vi individuelt, og vi arbejder i teams, vi får stillet projektopgaver, og vi får rotationsopgaver, vi arbejder med individuelle interviews, for at finde ud af, om de har den profil, som vi snakkede om. Ud af dem vælger vi så de 32, hvor det er meget vigtigt for os, at sammensætte et hold med vidt forskellig kulturel og social baggrund, så vi undgår det, vi kalder mental incest. Så vi får nogle folk, der virkelig kan udfordre hinanden, og som kan komme med nogle forskellige vinkler og erfaringer. God blanding af universitetsfolk, iværksættertyper og græsrødder Der er nogle, der har HG, andre har gået på universitetet i et par år, og som gerne vil have noget mere praksis, og 62 LØSNET SEPTEMBER 2001 så er der folk, som allerede har lavet ting. Det er græsrødder, iværksættertyper og romantiske vagabonder, som søger ind, fordi de gerne vil have noget mere teori. Vi ligger i det her felt, og det er fuldstændig forrygende og fuldstændig forfærdeligt. Vi har f.eks. dem med universitetsbaggrund, som siger: ”Vi gider ikke have mere teoriundervisning, vi vil hellere ud og lave projekter og lad os så komme i gang med det”. Så har vi dem, der har lavet projekter, der gerne vil have noget mere teori, så de kan få perspektiveret deres erfaring. De bokser rundt med hinanden, det giver noget dynamik, som vi synes, der skal Det er meget vigtigt for os, at sammensætte et hold med vidt forskellig kulturel og social baggrund, så vi undgår det, vi kalder mental incest. Så vi får nogle folk, der virkelig kan udfordre hinanden, og som kan komme med nogle forskellige vinkler og erfaringer. (Foto: Red.) til. There´s only one original Er det en pædagogik, der kunne bruges generelt i uddannelsesinstitutionerne? Ja og på denne måde bliver Kaospiloterne også brugt som inspirerende rollemodel på mange niveauer i uddannelsessystemet, ikke bare i Danmark, men også i Skandinavien og Europa. Der er megen ”work off ”, som man kalder det - folk, som nærmest har kopieret det, men som Lewis siger: ”there´s only one original”. Vi er glade for at blive brugt, og vi er glade for at give al vores erfaring videre i det omfang, folk synes, det kan være hensigtsmæssigt at bruge den. Vi har været både på folkeskoleniveau, gymnasieniveau og på videregående niveau. Det her hus bliver besøgt af alle typer pædagoger og undervisere og uddannelsesplanlæggere. Der går næsten ikke en dag, hvor der ikke er gæster. Det er helt overvældende. Den medieinteresse, der også er omkring skolen, er også overvældende. Vi reklamerer jo aldrig. Virkelige projekter Noget af det koncept vi har, kan man let overføre til andre uddannelser, men skolen her er mere radikal. Det er rigtige projekter, vi arbejder med her. Det er ikke et projekt defineret af en gymnasielærer, som siger: ”Nu skal vi lave et globaliseringsprojekt”. Jeg tror, det ville være umådelig meget sjovere, både for den pågældende gymnasielærer og gymnasieklassen, hvis det handlede om noget konkret, hvis de skulle løse en opgave for en eller anden virksomhed eller en græsrodsbevægelse, som agerer ude i verden, hvor de så skal komme med en løsning, og igennem dét få glo- baliseringen ind under huden. Også teoretisk ville det være meget berigende for alle parter. Det der med at arbejde med både faglig og personlig vejledning, tror jeg også er en drivkraft, der kunne bruges andre steder. Og det med at arbejde med eksterne undervisere, som ikke er en del af undervisningsmiljøet. Noget af det, gymnasieelever og folkeskoleelever, men også medarbejderne i gymnasierne eller folkeskolerne siger, er, at det er svært at blive ved med at have den gejst og motivationsevne, som smitter af på de studerende, fordi det er det samme hele tiden. Én der kommer udefra, har en meget lettere rolle, fordi han kan komme og sige hvad som helst og gå igen. Kortlægning af ressourcer omkring en klasse Man kan også spørge sig selv i folkeskolen: Hvordan sørger vi for, at vi som lærere opbygger et netværk af eksterne
undervisere? Der er så meget viden, der aldrig bliver forløst i kraft af den lærer- og forældregruppe, der er omkring en folkeskoleklasse. Hver eneste forælder repræsenterer viden og kontakter videre ud. Tænk, hvis man arbejdede målrettet på at kortlægge, hvad det er for nogle ressourcer, der for øjeblikket er tilknyttet den her klasse. Det er et spørgsmål om systematisk tænkning. Livsstilsuddannelse Vi har de her tanker omkring at lave andre former for uddannelser i økosamfundsregi, hvor vi forestiller os nogle modulopbyggede uddannelser, hvor man kan tage forskellige moduller i de forskellige samfund. Du rammer et ømt punkt, når du siger, at græsrødder ikke laver uddannelser, de tænker ikke uddannelser, de tænker mere på livsstil. Det er netop der, vi i LØS tænker: Hvordan sætter vi livsstil op som en uddannelse? Kan man blive uddannet gennem forskellige moduler, og kan man tage en eksamen i det? Dér, hvor jeres problem er, og dér, hvor Kaospiloternes problem ligger er, at alt i princippet afhænger af kunden! Kunden for os er til at isolere. Det betyder, at der er nogle, som vil prioritere tid, ressourcer og penge ind i uddannelsen. Det kan så være flere eller færre penge, mere eller mindre tid. Det er et spørgsmål om koncept, systemer og sådan noget. Vedkommende kunde skal kunne mærke, at det her er relevant: ”Jeg kan bruge det. Det betyder ikke LØSNET SEPTEMBER 2001 noget for mig, at det ikke er en statsgodkendt uddannelse, men en privat uddannelse, fordi den er så god, så præcis og så kompetenceløftende, at det vil jeg kunne gå ud og få job på, skabe mit eget job.” Alt afhænger af det, ellers ryger du ind i den krise, som højskolerne lige så stille er ved at bevæge sig ud af, men har været dybt begravet i: Den folkeoplysning holder i vejen. I dag er konkurrencen så benhård blandt de unge, forstået positivt, at de vil have value for money. Det betyder ikke, at de ikke er idealistiske, for det er de. De er dybt socialt ansvarlige. Der en enorm social ansvarlig ungdomsgeneration på markedet. De har sådan noget med, at hvis jeg gør sådan her, hvordan øger eller styrker det min kompetence. Hvordan kan jeg se, at min egen personlige platform er blevet styrket, ved at jeg har sagt ja til det her. Det er en interessant diskussion, en fuldstændig afgørende diskussion. Specialist og generalist Hvis vi nu kom til jer og sagde: ”Vi ønsker at lave en uddannelse, der har de og de moduler, de og de aspekter”, kunne I så sige til os: ”Ja, vi vil gerne sætte nogle af vores elever til at lave sådan et projekt. Hvordan kan vi hjælpe jer med det?”. Jo, det kunne man godt forestille sig. Der er alle specialistuddannelserne, og så er der så nogle generalist uddannelser, som går helt på tværs. Kaospiloterne er typisk en uddannelse, der går på tværs af specialistuddannelserne og bliver specialistgeneralist. I vil også være en generalistuddannelse, som skal gå på at blive specialist, på at være generalist indenfor det felt, som I nu gør til jeres. Enten skal I gøre dét, eller også skal I sige: ”Vi kan noget, som skal lægge sig op ad et allerede eksisterende uddannelsesforløb”. Man Mødelokale hos Kaospiloterne, som også netop har fået en ny foredragssal Foto: Red. kunne forestille sig, at en tandlæge har sin tandlægeuddannelse, men tager nogle moduler hos jer, for at supplere sin specialistuddannelse. I forhold til, om vi vil gå ind og være medspiller på forskellige niveauer, er der flere muligheder. Én var, at vi gav en opgave til de studerende, et helt hold. Jeg ved allerede, at undervisningsplanen for næste år er tilrettelagt, så en anden mulighed kunne være, at I siger: ”Vi vil gerne komme ned og fortælle de studerende om det her projekt”. Det kunne så være, at der var nogle af de studerende, der siger: ”Det vil jeg gerne lave som individuelt projekt”. Det kunne også være, at der var nogle på 3. år, der siger: ”Det her vil jeg gerne lave individuel eksamen på”. Der er det, at man selv skal ned og pitche projektet, med hvad det indbefatter. De fleste kender Mejlgade i Århus, som ud over Kaospiloterne og Frontløberne bl.a. rummer “Gyngen”, et spise-og mødested for unge fra forskellige subkulturer. (Foto: Red.) 63
Page 1 and 2:
Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4:
Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5 and 6:
Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 7 and 8:
Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 9 and 10:
særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 11 and 12: Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14: LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16: nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17 and 18: politikområder og mellem forskelli
Page 19 and 20: LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 21 and 22: gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24: Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26: LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28: Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30: Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32: dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34: jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36: fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38: Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40: det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42: ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44: Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46: sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48: skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50: demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52: Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53 and 54: Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55 and 56: Dette er et meget begrænset, men d
Page 57 and 58: nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60: 14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61: LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 65 and 66: n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68: holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70: Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72: Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74: osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76: Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78: mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80: Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82: LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84: Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86: Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88: ”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90: Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92: Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94: Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96: Programme" er at tillade post gradu
Page 97 and 98: Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 99 and 100: WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101 and 102: 1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104: LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105 and 106: Tidens unge er i disse år genstand
Page 107 and 108: af den ikke-formelle læring, som f
Page 109 and 110: den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111: lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115:
114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116:
Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?