LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

Thyge Christensen, forfatter, fortæller og foredragsholder. Thyge har været med til at udvikle en række skoleprojekter i Burkina Faso, som efterfølgende har vist sig også at blive en ny vesterlandsk kulturimperialisme. Af Thyge Christensen Hvor mange bor der i Hinnerup (v. Århus)?” spurgte Kalifa mig, da vi en aften sad og talte sammen uden for hans beskedne embedsbolig. Han var præfekt, en regeringsudnævnt borgmester, i landsbyen Oursi i det vestafrikanske land Burkina Faso. Pudsigt nok viste det sig, at indbyggerantallet i Hinnerup og Oursi dengang i 1987 var det samme, ca. 10.000. ”Hvor mange klasseværelser har I?” fortsatte han. Jeg gættede på, at Hinnerup havde 100. ”Vi har tre, sagde han” Jeg vidste godt, at den konstatering indeholdt et spørgsmål, og jeg hørte snart mig selv love at prøve at skaffe penge til en skole i en af de andre landsbyer i Oursi kommune. Han havde ramt et tidspunkt - efter mange år hvor jeg sugede til mig som elev af Afrika -, hvor jeg havde fået lyst til også at gøre gavn. Venskabsforbindelser ”Man kan ikke bygge skoler uden cement og blikplader”, sagde han senere på aftenen, ”men det afgørende er menneskelige forbindelser. Kunne man forestille sig, at Hinnerup og Oursi blev venskabskommuner?” Lidt efter tilføjede han smilende: ”Forstår du ikke, at jeg sidder og gør kur til dig, og en kommunal venskabsforbindelse 96 LØSNET SEPTEMBER 2001 Skolepro jekter i Burkina Faso og skoletanker om Afrika “Jeg mener i dag, at hvis vi skal hjælpe vestafrikanerne med at udvikle deres skole væsen, så bør det foregå inden for rammer, der er et klart brud på kolonitidens logik i stedet for at bekræfte den. Det gælder såvel skoleformen som samarbejdets karakter”. (Foto: Ukendt) kunne være vores bryllup. En skole kunne passende blive vores første barn”. Siden den dag har jeg kaldt Kalifs kone for min medhustru. Ved hårdt arbejde og opfindsomhed blev der skaffet ca. 100.000 kr. Det kan man bygge cirka en halv skole for, men Danidas medarbejder mente ikke, at det var et problem at yde resten. Nu havde Venskabsforeningen Danmark - Burkina Faso et udviklingsprojekt. Og Danmark havde fået sin første officielle kommunale venskabsforbindelse. Aktion Alpha I det næste års tid lå det hårde arbejde i landsbyen hos Kalifa. Men skolen blev bygget og taget i brug. ”Nu må du ikke tro, at vi vil tage noget fra jer. Det er jo jeres projekt”. Stemmen i telefonen kom fra TV-Byen. Jeg kunne ikke se, hvad venskabsforeningen kunne miste ved, at der blev bygget to skoler i Oursi i stedet for en. Men jeg forstod, at han havde en stor plan for det internationale læseår 1990. Og da det endte med, at danske skoleelever gennem ”aktion Alpha” samlede kuglepenne, hæfter og andet materiel til to store containere - samt penge til en skole, så måtte vi tilbage til Danida. Nej, det var ikke noget problem at betale endnu en halv skole. ”Man må smede, mens jernet er varmt” Året efter kunne Kalifa og jeg illustrere vores situation med ovenstående ordsprog, der er kendt på både dansk og mange af Burkina Fasos ca. 60 sprog. Vi ville udnytte, at jernet var varmt! Og vi stilede højt. Endnu 10 skoler, lærerboliger, brøndboringer, solenergi til oplysning af et klasseværelse, hegn til skolehaver m.m. Drømmen om at se skolerne brede sig i en provins, hvor kun ca. 5% af børnene før projekterne lærte at læse og skrive, udviklede sig til en vision om grønne øer i det ørkentruede landskab.
Da Alpha efter yderligere nogle bevillinger var forbi, lå der ca. 30 Alphaskoler, 15 alfabetiseringscentre for voksne, fire klasseværelser til realskolen i provinshovedstaden Gorom-Gorom m.m. Jo, Kalifas kurmageri havde fået følger. Evaluering Danida ønskede efter de mange millioner at foretage en evaluering. At evalueringsgruppens leder ikke kendte noget til området, er en del af vilkårene for den slags arbejde. Men at han allerede hjemmefra havde sin konklusion klar, var mere mistænkeligt: Vi skulle ikke bygge flere skoler, men i stedet beskæftige os med undervisningens kvalitet. Få vidste mere end jeg om behovet for at gøre noget ved undervisningen. Som en dårlig kopi af det franske skolesystem for årtier siden, var skolens liv i foruroligende grad løsrevet fra landsbyernes vilkår. Behovet for at tilpasse undervisningen i den moderne burkinske skole, tvivlede jeg som nævnt ikke på, men jeg var overbevist om, at et initiativ fra vores side kunne udskyde processen måske en halv snes år. Man kan som bekendt ikke forcere en roses vækst ved at trække i den. Som regel fører det til det modsatte resultat. Hvordan mon det var gået med den andelsbevægelse, der ændrede Danmark i slutningen af 1800-tallet, hvis tyske udviklingseksperter havde forsøgt at overtale danske bønder, før de selv havde drøftet tanken? I en udviklings- og evalueringssammenhæng var der altså et helt andet og meget vigtigt spørgsmål at afklare : Hvornår skal man støtte, og kan man tillade sig at blande sig - bl.a. i undervisningens indhold? Parathed til udvikling Parathed er et nøgleord i alt, der har med udvikling at gøre; det gælder både et lands socio-økonomiske udvikling og et individs personlige ud- “Men i dag må vi i Hinnerup konstatere, at de gamle i Oursi vist ikke er interesserede i, at vi blander os i deres landsbys udvikling. De er nok ikke sikre på, at vi har den fornødne respekt for deres traditionelle værdier” (Foto: Elise Guldagger). LØSNET SEPTEMBER 2001 vikling. Og selv om jeg havde fornemmet en spirende modstand mod fortsat at acceptere den importerede skoleform, så var der altså endnu ikke nogen burkiner, der havde bedt os beskæftige os med deres skoles indhold - hverken lærere eller forældre i landsbyerne, Kalifa eller provinsskoledirektøren i Gorom- Gorom, departementschefen eller ministeren i Ouagadougou. Udviklingsprojekternes første bud Da jeg på baggrund af mine erfaringer engang ville lave ”udviklingsprojekternes ti bud”, gik jeg i stå allerede ved nr. 1 - for det blev ikke et bud, men et spørgsmål: Hvem fik ideen? Kalifa fik ideen, og snart kom bl.a. provinsskoledirektøren til at spille en aktiv og meget konstruktiv rolle. Jeg havde altså engageret mig i projektet på baggrund af lokale forslag og oplevede bred støtte til byggerierne i hele provinsen. Da Alpha-projekterne var afsluttet, og jeg igen fandt ind i min gamle rolle som foredragsholder og fortæller, mente jeg klart, at vi havde gjort mere gavn end skade; selv om jeg syntes, at vi blev ved lidt for længe, idet tyngdepunktet i beslutningsprocessen var blevet flyttet - fra burkinere til danskere. At udvikle uden at ødelægge Venskabsforbindelsen mellem Hinnerup og Oursi blev konkretiseret gennem besøg og genbesøg, og i nærheden af jernbanen står der i Hinnerup et over to meter højt burkinsk bronzebaobabtræ som vartegn for forbindelsen. Så længe Kalifa var præfekt, syntes begejstringen over den nye forbindelse reel i Oursi. Folk havde tillid til ham, selv om han kom udefra. Det gjalt også de gamle. Men i dag må vi i Hinnerup konstatere, at de gamle i Oursi vist ikke er interesserede i, at vi blander os i deres landsbys udvikling. De er nok ikke sikre på, at vi har den fornødne respekt for deres traditionelle værdier. Det er værd at minde om, at i deres miljø er ord som fremskridt og udvikling ikke altid positivt ladede. Det er derimod ord som forfædrenes værdier og traditionen. For dem er fornyelse kun positiv, hvis de kan gennemføres i respekt for traditionen. Hvor tit har jeg ikke hørt, at man godt vil forbedre, men ikke forandre! Deres ledestjerne er bag dem - i de værdier forfædrene har formuleret i eventyr og ordsprog; hvor vi har vores foran os - i den fremtid, som er det eneste, vi ikke ved noget om. Det er ikke tilfældigt, at det er i det nordlige Burkina Faso, den vigtige bonde bevægelse Naam-grupperne har skabt deres slogan: At udvikle uden at ødelægge. Helhedens kultur Den vestafrikanske kultur bygger på en spændende balance mellem sociale, åndelige og materielle værdier. Livsanskuelsen er baseret på en højtudviklet evne til at se livets fænomener i sammenhænge og opfatte helheder - i tydelig modsætning 97
Page 1 and 2:
Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4:
Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5 and 6:
Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 7 and 8:
Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 9 and 10:
særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 11 and 12:
Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14:
LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16:
nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17 and 18:
politikområder og mellem forskelli
Page 19 and 20:
LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 21 and 22:
gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24:
Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26:
LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28:
Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30:
Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32:
dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34:
jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36:
fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38:
Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40:
det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42:
ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44:
Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46: sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48: skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50: demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52: Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53 and 54: Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55 and 56: Dette er et meget begrænset, men d
Page 57 and 58: nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60: 14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62: LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64: undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66: n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68: holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70: Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72: Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74: osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76: Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78: mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80: Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82: LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84: Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86: Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88: ”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90: Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92: Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94: Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95: Programme" er at tillade post gradu
Page 99 and 100: WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101 and 102: 1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104: LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105 and 106: Tidens unge er i disse år genstand
Page 107 and 108: af den ikke-formelle læring, som f
Page 109 and 110: den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111: lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115: 114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116: Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?