LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Det begyndte med en student som
undrede sig over, at miljøundervisningen
var så stærkt på vej
ind i skolen, samtidig med at skolehaverne
var på vej ud. Det endte med et
nationalt projekt som udviklede pilotskoler,
pilotgårde og kurser for lærere,
som ville forbinde læringen til livet
udenfor væggene - støttet af 5 departementer.
Erfaringerne fra projektet
blev ved juletid 2000 sendt til over
4000 norske folkeskoler - formidlet på
CD-rom. (Illustrationerne til denne artikel
er hentet fra CD´en)
Skolehistorisk perspektiv
Det er ikke ret mange generationer
siden, at livet var den primære skole.
Der lærte man det meste. Så måtte man
som tillæg gå nogle timer i skole for at
lære at læse og skrive og lidt om verden
derude. I dag er situationen vendt
på hovedet. Der er mangel på sammenhænge
i det liv, børn står i - både i
skolen og i fritiden. Hvis vi ser nogle
generationer frem, vil den gode skole
være en skole, der er ført ind i livet,
dvs. stedet og omgivelserne. Vendepunktet
er vi midt inde i. Vi oplever behovet
for autentiske situationer, oplevelser
og opgaver. Det er i denne sammenhæng
værdifuldt at fremhæve pilotskolerne,
som er gået lidt forud og viser
vej. En vis mangfoldighed af sådanne
skoler var det, vi ønskede at udvikle i
Levande skule- projektet. Det er i dette
tilfælle radikaliteten i retningen, som
er det vigtigste, ikke hvor store
skridtene er.
Pilotskoler og kurser
Alt i alt deltog der ca. 200 personer i
projektet i tiden 1996-2000. Der er udviklet
pilotskoler i alle dele af Norge,
fra Tromsø i nord og sydpå. Der er også
udviklet et efteruddannelsestilbud for
LØSNET SEPTEMBER 2001
Læring i berøring med livet
I Norge har de fra 1996-2000 eksperimenteret med projektet "Levande skule", som bl.a.
handler om at praktisere et samarbejde mellem skoler og gårde, hvor børnene kommer ud
i naturen og får praktisk erfaring. Aksel Hugo fortæller her kortfattet om forløb og erfaringer.
Af Aksel Hugo
90
lærere. Kurserne tager udgangspunkt i
udviklingsarbejdet som gøres på egen
skole med faglige mødesamlinger
fordelt over 2 år. Modulerne dækker
temaerne "udvikling af skolehaven",
"styrkelse af skolens udeareal", "samarbejde
skole og gård" og "livsnær
naturfag". Fagligt er det Norges landbrugshøjskole,
som står for kurserne i
samarbejde med regionale kursuscentre.
Læreplanen lagt i terrænet
Alle pilotskolerne vægter udvikling af
udearealerne - nogle med mere vægt på
skolehaven, nogle på friluftsliv og
udeskole og andre på samarbejdet mellem
skole og gård. En af pilotskolerne,
Aurland barne- og ungdomsskule, har
udviklet en fagplan, hvor alle disse elementer
er bygget ind. Eleverne begynder
i første klasse med det nære (haven
udenfor bygningerne) og vil i løbet
af 10 år arbejde sig gennem alle
"rummene" på stedet: fjorden, elven,
gården, udmarken og fjeldet. Så følger
træerne i 2. klasse og søen i 3. klasse
osv. I ungdomsskolen er der projekter i
tilknytning til brug af udmark og
fiskesteder - knyttet til både kultur- og
naturfag. Idéen er, at eleverne skal
lære stedet at kende og opbygge en
identitet af samhørighed og fortrolighed
i løbet af skolegangen. I enkle
ord kan vi sige, at himmelen er taget,
og naturen er skolen. Det interessante
er, at en livsnær skole ser ud til at være
en nøgle, ikke bare i
forhold til mere menneskelige
vilkår for
dannelse, men også for
en mere levende begrebsvækst
(lærings rum) både for
lærer og elev.