LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Du er grundlægger af Verdensuniversitetet
i Thy. Hvornår blev det
til?
Det begyndte allerede i 1949. Der
gik det under navnet Scandinavian
Seminars. Der havde vi udenlandske
studenter, der kom til Danmark og var i
Thy en måneds tid, inden de kom på
højskole. Og efter at de havde været
der et år, sagde vi ”hvad nu”? Ja, så
måtte vi have noget videregående – en
græsrodsskole. Det blev så ”æ verdensuniversitet”
i Thy. Det var i efteråret
–69 det startede. Fra -49 til -69 kørte
Scandinavian Seminars, som altså gik
ud på at bringe folk fra resten af verden
til den nordiske folkehøjskole.
Hvad er din egen baggrund?
Det var, at jeg dumpede på Sorø Akademi.
Jeg dumpede i Luther, selv om
jeg havde studeret ham hele vinteren.
Så spurgte censor ”Hvor ligger Birkende
by”. Det ved en Thybo selvfølgelig ikke.
Men så anbefalede rektor mig til et
studieophold i Amerika. Jeg var så i
Amerika i 1947. Inden da havde jeg
være lærer på et par højskoler.
Da jeg opdagede Amerika, var jeg
klar over, at de havde brug for højskoler.
Jeg rejste rundt på universiteterne og
fortalte om højskoler. Sådan begyndte
det, der blev til Scandinavinan Seminar.
Vi havde faktisk 100 elever et af
årene.
Vi begyndte det, der hedder New Experimental
College. Der tog vi folk ind
fra hele verden for at lave et World College.
Der havde vi stedet der i Skyum.
Vi havde bl.a. det, der senere blev til
Thy-lejren, og vi havde et center for
34
LØSNET SEPTEMBER 2001
Hvem er jeg?
Åge Rosendal er blevet kaldt dansk folkeoplysnings nestor.
50 år før det blev moderne og blev en naturlig del af f.eks.
den danske gymnasieverden, oprettede han ”Æ Verdensuniversitet”
i Thy, hvor undervisningen kørte med alles ansvar
for egen læring. Siden oprettedes Association for World Education,
som fik konsulentstatus ved FN. I dag er han optaget
af at skabe et universitet for ældre i Vestjylland.
Interview med Åge Rosendal Nielsen v./Troels Dilling-Hansen
kunsthåndværk og forskellige andre.
Hver gang der kom et nyt fag til, købte
eller lejede vi en ny gård. Til sidst
havde vi 16 gårde, og det kaldte vi “æ
verdensuniversitet”. De forskellige fag
var på forskellige gårde med klassestørrelser
på 10-20 fra hele verden.
At uddybe det dybeste i mennesket
Men det vil sige, at din inspiration først
og fremmest var, at du havde lyst til at
vise nogle af de amerikanske studerende,
hvordan en højskole var indrettet.
Og så blev det senere til, at du havde
lyst til at lave “æ verdensuniversitet”
for at bringe den globale folkelighed
sammen og lave en slags mini–global
landsby, hvor folk kunne lære af hinanden?
Ja, og det, det handlede om, var at
uddybe det dybeste i mennesket – det,
at vi mennesker ikke kan lade være med
at hjælpe hinanden. Og det vi skal
hjælpe hinanden med – det er fred på
jorden. I dybden af alle almindelige
folk, er der et ønske om fred. Og hvis vi
ikke får det ønske opfyldt, så bliver vi
kede af det.
Det foregik på den måde, at når de
nye studenter kom, blev de bedt om at
fortælle om sig selv og deres vanskeligheder,
og det de var kede af. Og ud
fra det udformede de deres eget curriculum,
deres egen studieplan. Ud fra
denne studieplan udforskede de både
personligt og akademisk. Og når de var
færdige med denne selvudfoldelse, så
holdt vi en eksamen med dem, og de