LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

LØSNET SEPTEMBER 2001
samfundseksperimenter
vil tilføje ungdomsuddannelserne et
særligt element af praksis viden. Mens
de studieforberedende uddannelser
rummer meget lidt praksisviden, rummer
erhvervsuddannelserne ganske
meget; men det er en praksisviden
rettet mod udøvelsen af
bestemte erhverv. Eksperimentelle
uddannelseselementer vil
tilføje en "almendannende"
praksisviden, en viden knyttet
til praktiske muligheder for at
udvikle og forbedre de fælles
livsmuligheder.
Den strukturelle opsplitning
af ungdomsuddannelser
Det er ikke let at forandre ungdomsuddannelserne
i den
nævnte retning. Både uddannelsesstrukturerne
og andre
forhold rummer barrierer mod
forandring.
Den strukturelle opsplitning
af ungdomsuddannelserne er
en væsentlig barriere. Der er en
grundlæggende opdeling mellem
de studieforberedende uddannelser
(gymnasiet m.m.) og
de erhvervsrettede uddannelser
(tekniske, merkantile, social-
og sundhedsområdet m.v.). Der
er ganske vist uddannelser,
som søger at kombinere de to
ting (erhvervsgymnasiale uddannelser),
men de bliver typisk
trukket skiftevis i den ene
og den anden retning. Samtidig
er der et kulturelt hierarki, som
placerer de almene gymnasiale
uddannelser øverst og de tekniske erhvervsuddannelser
lavest. I et sådant
system er det svært at skabe muligheder
for at indføje eksperimentelle elementer
på tværs af uddannelsestyper.
Stoftrængselen i ungdomsuddannelser
En anden barriere ligger i stoftrængselen.
De forskellige ungdomsuddannelser
er belagt med omfattende krav
til uddannelsesindholdet, hvad enten
kravene er begrundet i skole- og vid-
enskabsfagenes kamp om pladsen eller
i stadig nye krav om kompetencer fra
erhvervslivet. Frihedsgraderne er begrænsede,
og det er vanskeligt at indføje
nye uddannelseselementer. Det er
ikke kun et dansk problem.
Forbindelsen til eksperimentelle miljøer vil tilføje
ungdomsuddannelser et særligt element af praksisviden.
Tom Bentley, som er leder af den engelske
tænketank "Demos", har sammen
med Kimberley Selzer skrevet bogen
"Kreativitetens tidsalder" (dansk
udgave på Dafolo, 2000). Heri
fremhæver forfatterne, at hvis uddannelsessystemet
skal kunne frembringe
de kompetencer, som er nødvendige i
dag, må der ske væsentlige forandringer.
Som én af disse forandringer foreslår
de at halvere omfanget af skolernes
læseplaner (i stof og tidsforbrug). Den
tid, som frigøres på denne måde, skal
elever og studerende først og fremmest
bruge til at arbejde problembaseret og
tværfagligt, i projektarbejder både inden
for og uden for uddannelsesinstitutionerne.
Men sådanne forslag har ikke
meget gennemslagskraft i den
uddannelsespolitiske debat.
Instrumentalismen
Også instrumentalismen hos
de unge er en barriere. Den betyder,
at målrettet og anerkendt
uddannelse opfattes som
adgangsbillet til videre studier
eller gode jobs. Selv om der i
dag tales om, at de unge er
ombejlede og kan vælge og
vrage blandt uddannelses- og
erhvervsmuligheder, er det
langt fra hele virkeligheden.
Der er stadig lange køer til
mange videregående uddannelser,
og der er stadig
konkurrence om de gode jobs
på arbejdsmarkedet. Så de
unge har gode grunde til at
være målrettede, og de omgives
af uddannelsesinstitutioner,
som alle søger at understrege
deres nytteværdi.
Instrumentalismen er dog ikke
den eneste, og heller ikke nødvendigvis
den fremherskende
holdning hos de unge.
Muligheder
Men der er også faktorer, som
kan understøtte en åbning af
ungdomsuddannelserne mod
eksperimentelle miljøer. Det gælder
ikke mindst det forhold, at der i Danmark
er en lang og levende tradition
for eksperimentelle uddannelsesaktiviteter,
og at der findes institutioner,
som er knyttet til denne tradition. Sådanne
institutioner er f.eks. højskoler
og efterskoler. Højskoletraditionen kan
på mange måder beskrives som en "lev
og lær"-tradition. Det er værd at minde
om, at Grundtvig ikke kun så højskolerne
som institutioner til sikring af
personlig udvikling og medborgerdan-
103