LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

Hvordan forandrer vi os selv, samfundet og verden til det bedre? En afgørende forudsætning er viden og uddannelse. Økosamfundene har her særlige muligheder - og dermed et særligt ansvar for at give fornyende impulser til det omgivende samfund, eller udtrykt socialterapeutisk, i ordets egentlige betydning: "samfundslægende". Den biodynamiske forskning ved Hertha Levefællesskab arbejder på denne baggrund målrettet med at udvikle og formidle en ny form for forskning. Vor verden er i voldsom forandring og udvikling. Vor viden inden for de fleste tekniske og videnskabelige områder forøges med en sådan hast, at selv de såkaldte eksperter ikke kan følge trop. Aldrig tidligere har vi brugt så mange offentlige og private ressourcer på forskning og udvikling. Men samtidig ser vi, at den nuværende udvikling slet ikke er holdbar. Vi mangler altså i dag ikke viden og forskning, men en anden type viden, en ny type forskning og en ny måde at forholde os til vor egen viden på. At læge tidens sår Men hvori består denne viden og forskning? Hvordan kan vi udvikle denne viden og forskning? Og hvor skal den nødvendige forandring af os selv, samfundet og verden komme fra? Økosamfundene har her særlige muligheder - og dermed et særligt ansvar. Disse samfund er meget forskellige, både i organisation, aktiviteter og målsætninger, men fælles for dem er typisk et overskud af initiativ, af omsorg for de svage i samfundet og af en ny viden, en ny holdning til viden, en ny holdning til egne og fælles evner til 88 LØSNET SEPTEMBER 2001 Forskning og formidling ved Hertha levefællesskab Landbruget har brug ikke blot for en fornyet andelsbevægelse, men for en kulturbevægelse. Forskning i afgrøders og fødevarers kvalitet, inden for rammerne af et økosamfund, i nær tilknytning til et landbrug kan medvirke til dette. Af Jens-Otto Andersen, forsker på Landbohøjskolen ved København og forskningsleder på Det Biodynamiske Forskningscenter ved Hertha Levefællesskab og beboer i samme. at gøre en forskel, til at medvirke til den nødvendige forandring, hvor liden indsatsen end kan se ud i en global sammenhæng. Uden dette overskud er det næppe muligt at virke inspirerende og forandrende på omgivelserne, at læge tidens sår, at virke socialterapeutisk og "samfundslægende". Men lad os tage et sådant såre lidet, men dog konkret eksempel: den biodynamiske forskning ved Hertha Levefællesskab. Det syge samfund - det syge landbrug Vort moderne konventionelle landbrug er sygt, og har et stort behov for at blive "lægt". Kernen i denne sygdom er, at naturens levende organismer - jordbunden, afgrøderne og dyrene - i stigende grad bliver underlagt en industriel og økonomisk tankegang, der dybest set er uforenelig med basale lovmæssigheder for levende organis- mers hele udvikling. Enhver kan se det tåbelige i at ville lovgive om, at kvinders graviditet fra år 2002 kun må vare 8 måneder, idet de gravide som alle andre i samfundet må bidrage til en produktivitetsforøgelse, og en bedre udnyttelse af ressourcerne. Men dybest set kræver vi dette af vore afgrøder og dyr. Ved hjælp af de nuværende anvendte niveauer af NPKgødning, får vi de ønskede høje udbytter, men afgrøderne er ikke sunde. Ved hjælp af pesticider kan vi rent rutinemæssigt holde kornets svampesygdomme borte, sygdomme der per automatik optræder som følge af de anvendte gødningsmængder og -typer. I en økologisk og biodynamisk kornmark finder vi også et rigt udvalg af disse svampe-sygdomme, men de svækker ikke afgrøden afgørende, og udvikler sig ikke epidemisk, fordi afgrøderne i langt højere grad er selvsunde. Tilsvarende må vi sige, at de nuvæ rende gennem snitlige mælke udbytter kun kan opnås ved en systematisk overforsyning af koen med protein, hvorved dens vomfunktion (mavefunktion) og generelle sundhed svækkes. Mekanisk og organisk tænkning Heraf må vi slutte og spørge: "Hvordan Staldbygningen, med løsdriftstald, maskinhus og omklædnings- og opholdsrum er et markant vartegn for Hertha Levefællesskab. (Foto: Red.) kan vi selv forvente at være sunde, når vi ernærer os af fødevarer, der stammer fra svækkede afgrøder og dyr?" Dette er blot enkle eksempler, men det afgørende er et opgør med den bagvedliggende "mekaniske" tænkning og naturopfattelse. Hvordan udvikler vi en "organisk" tænkning, der virkelig kan rumme og afspejle naturens komplek-
Den biodynamiske forskning foretager selv dyrkningsforsøg på Hertha. Her ses forfatteren med Hertha i baggrunden (Foto: Red.) sitet og forunderlighed? Hvordan udvikler vi den ærefrygt for livet, som Albert Schweitzer talte om? Og endnu videre: hvordan nærmer vi os den "ånd i naturen", som H.C. Ørsted talte om? Hermed menes ikke vage fornemmelser fremkommet i en omtåget eller neddæmpet bevidsthed, men om et bevidst forhold til de livskræfter og åndelige kræfter, der virker bag naturens ydre mangfoldighed af livsformer? Akupunktur, healing, homøopati, zoneterapi og andre såkaldte alternative helbredelsesformer arbejder på forskellige måder med disse kræfter, men hvordan kan vi i landbruget arbejde med disse kræfter, der virker i vore afgrøder og dyr? Det biodynamiske jordbrug er bedst karakteriseret ved netop at søge at arbejde bevidst med disse kræfter og deres rytmer, i en daglig praksis. Til dette formål anvendes bl.a. forskellige præparater, og der arbejdes med de planetariske og større kosmiske kræfters rytmer og kvaliteter. At synliggøre livskraften Inden for rammerne af Hertha Levefællesskab ved Herskind arbejder en gruppe mennesker med biodynamisk forskning i fødevarekvalitet, bl.a. ved hjælp af biokrystallisationsmetoden, hvormed vi kan synliggøre forskellige aspekter af disse livskræfter, af afgrøders og fødevarers "indre orden", som en afspejling af deres ernæringsværdi. Arbejdet har i høj grad karakter af pionerarbejde, med udvikling af bl.a. nye krystallisation- LØSNET SEPTEMBER 2001 steknikker, standardiserede laboratorie-procedurer og computer billedanalyse af krystalbillederne. Hertha Levefællesskab er opstået omkring et helsepædagogisk arbejde med udviklingshæmmede voksne, varetaget af andre knap så hæmmede voksne. På stedet bor desuden mennesker, der ikke har nogen direkte tilknytning til det pædagogiske arbejde, men mere indirekte bidrager til det ønskede brogede levefællesskab omkring de udviklings-hæmmede. Endvidere har det fra starten været ønsket, at kulturelle initiativer og mindre produktionsvirksomheder ville slå sig ned på stedet, og derved yderligere bidrage til stedets livspuls. Den biodynamiske forskning er et sådant kulturelt initiativ. (Ligeså LØS-sekretariatet. Red.) Fornyelse af landbruget Ved udholdende moralsk og økonomisk støtte fra mange sider har vi i dag etableret to mindre laboratorier, hvor vi kan arbejde med undersøgelse af fødevarekvalitet. Da stedet og jorden ejes af en almennyttig fond, er jorden umiddelbart frikøbt fra markedsmekanismer og økonomiske krav om rentabilitet, hvorved f.eks. langsigtede og krævende dyrkningsforsøg meget nemmere lader sig gennemføre. Den bærende intention i forskningsarbejdet er ønsket om at medvirke til en fornyelse af landbruget. Dette kan og skal ske på en række måder, ved samarbejde med landmænd omkring forsøg på gårdene, ved egne markforsøg, ved løbende undersøgelser af afgrøder og fødevarer, og ved en stadig oplysnings- og formidlingsaktivitet, ved kurser og seminarer, og ved diverse informationsmaterialer og publikationer. Gården, forskningen og omverdenen Mange hundrede mennesker kommer til Hertha i løbet af året, og vi håber at kunne bringe viden og inspi- Heino og praktikant i jordbærrene. (Foto: Red.) ration til nogle af dem. I bedste fald kan vi medvirke til at disse mennesker ernærer sig af bedre fødevarer, og måske også at de får lyst til aktivt at støtte et økologisk eller biodynamisk landbrug i nærheden af, hvor de bor, økonomisk eller arbejdsmæssigt. Der er brug for dette. Kulturgården Et økosamfunds landbrug kan med det fornødne overskud give afgørende impulser til mange mennesker, ikke mindst til skolebørn. Gården og forskningen kan åbne sig for omverdenen med både markvandringer og kulturelle arrangementer, og ved at tilbyde sig som lærested for skoleklasser. En fremtidens "kulturgård" er et sted, hvor der ikke blot produceres fødevarer, men også et sted hvor børn og voksne kan gøre naturiagttagelser, få nødvendige erfaringer og naturoplevelser, opleve årstidernes vekslen, og samtidig med alt dette erhverve sig en nærværende viden om fødevarer, og hvordan deres kvalitet opbygges og bevares fra jord til bord. Herved medvirker gården og forskningen langsomt men sikkert til den kommende generations mere "organiske" opfattelse af naturen og samfundet. Den nødvendige samfundsforandring forudsætter en sådan udvikling i hele vor tænkemåde. Landbruget opfattes i dag af de færreste som det egentlige kulturbærende i vort samfund. Dette forhold må ændres. Landbruget har brug ikke blot for en fornyet andelsbevægelse, men for en kulturbevægelse. Forskning i af-grøders og fødevarers kvalitet, inden for rammerne af et økosamfund, i nær tilknytning til et landbrug kan medvirke til dette. 89
Page 1 and 2:
Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4:
Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5 and 6:
Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 7 and 8:
Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 9 and 10:
særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 11 and 12:
Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14:
LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16:
nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17 and 18:
politikområder og mellem forskelli
Page 19 and 20:
LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 21 and 22:
gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24:
Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26:
LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28:
Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30:
Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32:
dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34:
jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36:
fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38: Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40: det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42: ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44: Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46: sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48: skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50: demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52: Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53 and 54: Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55 and 56: Dette er et meget begrænset, men d
Page 57 and 58: nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60: 14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62: LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64: undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66: n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68: holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70: Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72: Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74: osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76: Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78: mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80: Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82: LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84: Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86: Det er spændende at bidrage til L
Page 87: ”Undervisning” i alternativ org
Page 91 and 92: Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94: Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96: Programme" er at tillade post gradu
Page 97 and 98: Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 99 and 100: WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101 and 102: 1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104: LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105 and 106: Tidens unge er i disse år genstand
Page 107 and 108: af den ikke-formelle læring, som f
Page 109 and 110: den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111: lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115: 114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116: Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?