LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

tence og overblik i forhold til i høj grad selv at præge uddannelsens indhold. Evalueringen af Den Fri Ungdomsuddannelse (Se Uddannelsesstyrelsens temahæfte nr. 20 – 2001) viste, at det ikke i tilstrækkelig grad var lykkedes, og at uddannelsen modsat hvad der var udgangspunktet, har tiltrukket mange ”stærke” unge, som har følt muligheden for at præge forløbet tillokkende, men som for en dels vedkommende formodentlig ville have fået en ungdomsuddannelse alligevel. Det stiller naturligvis spørgsmålet, om alle unge besidder den nødvendige kompetence til selv at skulle sammensætte en uddannelse, eller om det i så fald kun bliver et tilbud til de stærkeste elever? Med til den sociale dimension hører også det faktum, at man i en individuel sammensat uddannelse som udgangspunkt ikke har en fælles basis i forhold til en klasse, en eller flere gennemgående lærere, som man møder gennem hele uddannelsesforløbet, og som danner det sociale fundament på uddannelsen. Det vil for de fleste studerende vanligvis være altafgørende, og skabe væsentlige fælles referencerammer for fremtiden. For en elev på FUU er den mest gennemgående person den vejleder, som ved uddannelsens begyndelse rådgiver eleven i forhold til udvælgelse og sammenhæng mellem de enkelte uddannelsesdele, og som siden løbende følger eleven på afstand. Der er imidlertid ingen tvivl om, at en individuel sammensat ungdomsuddannelse kræver nytænkning og omformulering af vejlederrollen i retning af en langt mere opsøgende og tættere funktion, hvor den voksne vejleder, såvel på det faglige som det personlige plan, kan støtte eleven kontinuerligt. Et alternativ er naturligvis, at man i højere grad end nu, søger at knytte eleverne sammen i mindre grupper, som reelt kan fungere som en referencegruppe for den enkelte elev, og give løbende sparring fra ligesindede i samme situation som en selv. Den demokratiske dimension Det manglende sociale fundament i en uddannelse med denne struktur virker 106 LØSNET SEPTEMBER 2001 Også udviklingshæmmede unge har brug for stimulerende og udfordrende opgaver. Her Louise i vævestuen i Hertha Levefællesskab. (Foto: Red) naturligvis også hæmmende i forhold til elevernes muligheder for kollektivt at organisere sig, og søge indflydelse på de mere overordnede rammer, som fx lovgivningen for uddannelsen. Selvom Den Fri Ungdomsuddannelse har eksisteret i godt 6 år, er det trods enkelte spage forsøg fortsat ikke lykkedes for nogle elevgrupper at slutte sig sammen i en fælles elevorganisation indenfor uddannelsen. Således har elevernes plads i Fællesrådet for Den Fri Ungdomsuddannelse endnu ikke været fyldt ud, da de er reserveret elevernes organisationer, som altså ikke eksisterer. Omvendt er det væsentligt at fastholde, at elevernes indflydelse på en given uddannelse nødvendigvis må ske via en repræsentativ udpegning, hvis den pågældende skal have fornøden legitimitet i forhold til at øve indflydelse på de overordnede rammer for uddannelsen. Den repræsentative del er blandt andet styrket gennem Loven om det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet, og der er derfor grund til at være kritisk overfor en uddannelsesstruktur, som i sig selv virker hæmmende for elevernes mulighed for at få indflydelse. Når dette er sagt, er der omvendt grund til at understrege, at al den stund den enkelte elev har så stor mulighed for at påvirke egen uddannelse, er uddannelsen i sig selv ramme om en demokratisk læring, som har stor betydning for den enkelte på kort og på lang sigt. Men man må samtidig gøre sig klart, at der her er tale om en indflydelse, som kun vedrører ”mig selv”, og altså ikke rummer en samlet, kvalificeret holdning til rammer og struktur for uddannelsen, som tager afsæt i en fælles referenceramme for en gruppe elever. Den læringsmæssige dimension En central overvejelse omkring det læringsmæssige aspekt i en individuelt sammensat uddannelse med flere korte, enkeltstående moduler er, om disse mange skift i sig selv virker motiverende på eleverne og styrker lysten og paratheden til at lære, og måske i sig selv skaber en mere effektiv læring. Et centralt træk ved tidens unge er, at det i dag er fleksibilitet, som giver den enkelte tryghed, og ikke som tidligere det forudsigelige livsvalg, som for eksempel en klart defineret uddannelse kan være udtryk for. Omvendt kan man anføre, at hvad man vinder på fleksibiliteten, tabes på fordybelsen, og dermed formodentlig også muligheden for at arbejde sig intensivt ned i centrale temaer i undervisningen. Men hvordan fremtidens og nutidens unge, som hastigt bevæger sig fra arena til arena vil håndtere behovet for fordybelse, ved vi kun meget lidt om, og kan formodentligt derfor endnu ikke sige noget klart om, hvordan man på uddannelserne kan skabe det nødvendige rum for denne fordybelse. Ikke-formel læring For Dansk Ungdoms Fællesråd er det endvidere væsentligt at fremhæve, at der med etableringen af Den Fri Ungdomsuddannelse blev skabt mulighed for at deltage i forløb, og dermed læringsprocesser udenfor den etablerede uddannelsessektor. For elever på FUU kan for eksempel foreningspraktik indgå som uddannelseselement. I den uddannelsespolitiske debat i Europa (blandt andet rejst i konsultationen om EU’s memorandum om livslang læring, EU Kommissionen oktober 2000) er en hel central diskussion i disse år betydningen og anerkendelsen
af den ikke-formelle læring, som finder sted, i blandt andet organisationerne, og som bibringer den enkelte unge nogle personlige kompetencer. I forhold til at realisere den store vision om livslang læring er anerkendelsen af ikke-formel læring helt nødvendig for at kunne realisere denne vision, hvorfor man også på dansk grund er nødt til at overveje, hvordan den læring, som finder sted ikke-formelt, kan supplere den etablerede undervisning i uddannelsessystemet i fremtidens videnssamfund. Almen dannelse og individualisme Vil man overføre princippet om en individuelt sammensat uddannelse til andre dele af uddannelsessystemet, er en anden vigtig overvejelse, hvordan man in- LØSNET SEPTEMBER 2001 denfor denne model kan sikre den almene dannelse af de unge, som i dag er et vigtigt fundament ikke mindst indenfor de gymnasiale ungdomsuddannelse. Hvilke fag har den almendannende karakter, og disse fag skal dermed indgå som et fælles element i den enkelte uddannelse? Og hvor meget skal det fælles grundlag fylde i forhold til muligheden for selv at sammensætte en stor del af uddannelsen? En helt nødvendig forudsætning for at indføre en stigende grad af individuelle valg i den enkelte ungdomsuddannelse er desuden, at valg af uddannelsesdele er nøje koblet til den unges fremtidige erhvervs- og uddannelsesplan, så ungdomsuddannelserne fortsat bliver kompetencegivende for den enkelte unge i forhold til de videregående uddannelser. Individuel undervisning og/eller fælles almen dannelse Samlet set må en diskussion af de individuelle uddannelsers overførbarhed til andre dele af uddannelsessystemet tage udgangspunkt i såvel en social, en demokratisk og læringsmæssig dimension som skitseret ovenfor. Endvidere er en hel central overvejelse naturligvis, om uddannelsessystemet ønsker at bidrage til udviklingen af et stadig mere individualiseret samfund, eller om et element som fælles almen dannelse skal veje tungere i tilrettelæggelsen af fremtidens uddannelsespolitik.
Page 1 and 2:
Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4:
Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5 and 6:
Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 7 and 8:
Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 9 and 10:
særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 11 and 12:
Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14:
LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16:
nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17 and 18:
politikområder og mellem forskelli
Page 19 and 20:
LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 21 and 22:
gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24:
Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26:
LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28:
Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30:
Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32:
dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34:
jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36:
fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38:
Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40:
det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42:
ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44:
Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46:
sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48:
skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50:
demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52:
Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53 and 54:
Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55 and 56: Dette er et meget begrænset, men d
Page 57 and 58: nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60: 14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62: LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64: undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66: n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68: holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70: Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72: Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74: osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76: Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78: mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80: Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82: LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84: Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86: Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88: ”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90: Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92: Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94: Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96: Programme" er at tillade post gradu
Page 97 and 98: Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 99 and 100: WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101 and 102: 1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104: LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105: Tidens unge er i disse år genstand
Page 109 and 110: den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111: lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115: 114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116: Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?