LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

Uddannelse og læring er kommet i fokus - måske i et nyt lys. EUkommissionen sendte i efteråret 2000 et memorandum om livslang læring ud til de 23 lande, der er medlemmer af eller ansøgere til EU. Formålet er “at starte en debat over hele EU om en omfattende strategi for implementering af livslang læring på individuelt og institutionelt plan og i alle områder af det offentlige og private liv”. 1996 var “Det europæiske år for livslang læring”, og erfaringerne herfra viser, at det er et område, der har fået stor opmærksomhed i de europæiske lande. Memorandummet udgør på centrale områder et nybrud i forhold til traditionel uddannelsestænkning set i et bredt europæisk perspektiv. I forhold til dansk uddannelsestradition er en del af tankegodset velkendt og anerkendt, andet vil givetvis kalde på debat - hvilket jo netop var intentionen. Fra kommissionen vurderes det at være på høje tid at lade interesse og intentioner omsætte i strategi og handling. I memorandummet tematiseres grundlæggende uddannelsespolitiske målsætninger og i en række nøglebudskaber lægges der op til konkrete indsatsområder og målsætninger. Centrale temaer Livslang læring er det helt centrale begreb i memorandummet. Det udfoldes som en vision i en forståelse af, at læring og uddannelse er en uafbrudt proces “fra vugge til grav”. Livslang 16 LØSNET SEPTEMBER 2001 Livslang læring på den internationale dagsorden Agnethe Nordentoft er ansat i Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning. I artiklen beskrives hovedtrækkene i EU-kommissionens memorandum om livslang læring, og det sættes ind i et dansk perspektiv. Af Agnethe Nordentoft læring skal ikke længere kun forstås i forbindelse med formaliseret læring, men skal udvikles “til at blive det vejledende princip for udbydelse af og deltagelse i enhver læringsmæssig sammenhæng”. Målet er at sikre alle mulighed for at udvikle deres potentiale fuldt ud, så den enkelte oplever at kunne bidrage på grundlag af tidssvarende viden og oplever at høre til i det sociale og økonomiske liv - i det videnssamfund, der stedse bliver mere komplekst både politisk og socialt. Foto: Red. Det un- d e r - streges, at livslang læring skal udvikles som et fælles ansvar for alle de vigtigste aktører: medlemsstaterne, de europæiske institutioner, arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet, de regionale og lokale myndigheder, alle beskæftiget med uddannelse, civilsamfundets organisationer, foreninger og sidst, men ikke mindst den enkelte borger selv. Udgangspunktet for livslang læring skal være den enkelte - undervisning og læring må sætte den enkelte og dennes behov i centrum. Dobbelt målsætning I memorandummet opstilles en dobbelt målsætning for livslang læring: fremme af aktivt medborgerskab og fremme af beskæftigelsesegnetheden er de to lige vigtige mål for strategien om livslang læring. Aktivt medborgerskab ses som en nødvendig forudsætning for at styrke den sociale samhørighed - eller sammenhængskraft - i samfund, der forandrer sig og i stadig stigende grad bliver komplekse og multikulturelle. Uddannelse karakteriseres som den bedste måde at bekæmpe social udstødelse på, ligesom det fremhæves, at beskæftigelse i de fleste menneskers liv understøtter den generelle livskvalitet. Også derfor skal livslang læring fremme den enkeltes beskæftigelsesegnethed, der defineres som evnen til at opnå og fastholde beskæftigelse. Målsætningen har både et individuelt og et samfundsøkonomisk sigte, idet dog især det samfundsøkonomiske perspektiv udfoldes gennem det samlede memorandum. Som en forudsætning for at målsætningerne kan realiseres, peges der i memorandummet på, at det er nødvendigt at fremme partnerskaber på alle niveauer. Der må ske en koordinering eller integration mellem forskellige
politikområder og mellem forskellige aktører. Det er nødvendigt med mere og bedre samarbejde på tværs af traditionelle skel. Visionen om gradvis osmose mellem udbudssystemerne præsenteres, og det lyder formanende, at effektivt samarbejde vil betyde, at “man strækker sig videre end ved hidtidige anstrengelser for at bygge broer og indslusningsforløb mellem de forskellige dele af de eksisterende systemer.” Formel, ikke-formel og uformel læring Samtidig arbejdes der i memorandummet med et udvidet læringsbegreb, idet det påpeges, at det er nødvendigt at fokusere på alle former for læring, både formel, ikke-formel og uformel læring og på hvordan de gensidigt påvirker og supplerer hinanden. Med dette fokus er det ikke kun den læring, der foregår i formelle uddannelsesinstitutioner, der regnes med, og som hidtil har været det væsentlige i uddannelsespolitisk sammenhæng. Med livslang læring kommer ikke-formel og uformel læring til at spille en større og anerkendt rolle. Den læring, der foregår i arbejdslivet, i foreninger og i organisationer, er sammen med den læring, der næsten umærkeligt foregår i hverdagslivet, vigtige brikker i udviklingen af den enkeltes færdigheder og viden. I memorandummet lanceres begrebet “lifewide learning”, der indikerer, at der ikke kun er tale om læring livet igennem, men også om læring i mange kontekster. Nøglebudskaber I memorandummet præsenteres seks nøglebudskaber, der opstiller målsætninger og spørgsmål til debat. Der gives nogle bud på definitioner og grundantagelser, som grundlag for diskussionen i de enkelte medlemslande, hvor memorandummet er en anledning til at gøre status og vurdere den nationale indsats for livslang læring på følgende områder: 1. Nye grundlæggende færdig heder til alle 2. Øget investering i menneskelige ressourcer 3. Nytænkning inden for undervisning og læring 4. Værdsættelse af læring 5. Nye roller for rådgivning og vej- LØSNET SEPTEMBER 2001 ledning 6. Læring bringes tættere på borgerne Memorandummet i et dansk perspektiv Også i Danmark har memorandummet været til høring blandt en lang række parter og organisationer. Fra dansk side har man hilst initiativet velkomment, men i høj grad også benyttet sig af muligheden for at påpege mangler og udtrykke betænkelighed ved dele af forslagene. Hovedtanken om at livslang læring skal være en mulighed for alle, også dem, der hidtil har fået mindst glæde af uddannelsestilbud, støttes varmt. Det påpeges dog, at ikke kun kortuddannede, men også andre grupper - etniske mindretal, ældre, handicappede og andre der trues af marginalisering - har brug for en særlig indsats. Det påpeges, at der i memorandummet primært argumenteres for øgede investeringer i uddannelse ud fra det synspunkt, at der skal tilvejebringes veluddannet arbejdskraft for at sikre fortsat økonomisk vækst. Målsætningen om at livslang læring også skal fremme aktivt medborgerskab er mindre fremtrædende i memorandummet, men nyder stor tilslutning blandt de danske høringsparter. Det udvidede læringsbegreb I Danmark er der ”tradition” for nytænkning inden for undervisning og læring: ‘det udvidede læringsbegreb’ praktiseres i høj grad i folkeoplysningen, der er en stærk tradition for værkstedsundervisning, deltagerens læring i centrum er et bærende princip i de nyeste reformer på erhvervsuddannelsesområdet og på voksen- og efteruddannelsesområdet, fleksibilitet og tværfaglighed realiseres i en lang række danske uddannelsestilbud og der arbejdes målrettet med at integrere IT hensigtsmæssigt i det danske uddannelsessystem. Enkelte røster advarer dog mod at overvurdere IT’s potentiale i forhold til læring - det er en social proces, som IT kan støtte, ikke erstatte. Endvidere advares der mod at underlægge sig for rigide og bureaukratiske evaluerings- og godskrivningsprocedurer af læring, selvom det meget klart tilkendegives, at der med et mere åbent internationalt arbejds- og uddannelsesmarked er behov for gennemsigtighed og sammenlignelighed. I Danmark er der taget et skridt med individuel kompetencevurdering i forbindelse med den nye grunduddannelse for voksne, men generelt erken des det, at andre lande nok er længere fremme. En særlig udfordring udgøres af, at også ikke-formel og uformel læring skal inddrages i vurderingen af den enkeltes kompetence. På vejledningsområdet er der også behov for at inddrage en international dimension. Men selve vejledningsindsatsen er der blandt uddannelsesinstitutionernes høringsparter overvejende tilslutning til at placere så decentralt som muligt, mens andre hellere ser vejledningen foretaget af neutrale ‘mæglere’. At placere uddannelsestilbud decentralt og tæt på borgerne har allerede længe været en styrke ved dansk praksis. Dog ses der positive muligheder for at udbygge mulighederne for fjernundervisning som et middel til at nå endnu flere borgere. EU-kommissionens memorandum om livslang læring har kaldt på mange reaktioner og refleksioner - på alle niveauer er der stof til eftertanke. “Også ikke-formel og uformel læring skal inddrages i vurderingen af den enkeltes kompetence...” (Foto: Henrik Bjerg)
Page 1 and 2: Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4: Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5 and 6: Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 7 and 8: Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 9 and 10: særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 11 and 12: Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14: LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15: nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 19 and 20: LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 21 and 22: gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24: Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26: LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28: Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30: Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32: dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34: jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36: fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38: Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40: det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42: ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44: Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46: sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48: skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50: demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52: Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53 and 54: Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55 and 56: Dette er et meget begrænset, men d
Page 57 and 58: nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60: 14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62: LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64: undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66: n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68:
holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70:
Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72:
Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74:
osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76:
Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78:
mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80:
Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82:
LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84:
Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86:
Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88:
”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90:
Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92:
Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94:
Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96:
Programme" er at tillade post gradu
Page 97 and 98:
Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 99 and 100:
WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101 and 102:
1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104:
LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105 and 106:
Tidens unge er i disse år genstand
Page 107 and 108:
af den ikke-formelle læring, som f
Page 109 and 110:
den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111:
lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115:
114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116:
Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?