LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Tidens unge er i disse år genstand
for massiv opmærksomhed fra
mange sider af samfundet – ikke
mindst fra uddannelsesinstitutionerne
og erhvervslivet. Opmærksomheden
skyldes dels det faktum, at vi i disse år
har rekordlave ungdomsårgange, hvorfor
man må forvente en egentlig mangel
på unge i de kommende år. Men
mere end det. Dagens unge er tilsyneladende
også præget af klare forventninger
til deres uddannelse og arbejdsliv,
som udfordrer de enkelte
uddannelser og arbejdsgivere voldsomt.
Det er forventninger, der går i
retning af, at jobbet eller uddannelsen
skal være interessant og personligt udviklende,
og stimulere den identitetsdannelse
som er helt central for
nutidens unge. (Se for eksempel: Center
for Ungdomsforskning, CeFU-nyt nr.
1/2000, www. cefu.dk)
Handlingsplaner
Unges forventninger er desuden skabt
af, at de i en tidlig alder er blevet bedt
om at udarbejde handlingsplaner for
deres egen uddannelses- og erhvervsmæssige
fremtid, som det for eksempel
er blevet tilfældet efter, at
elever nu i 6. klasse for første gang
bliver bedt om at forholde sig til fremtiden.
Unge er derfor vant til at formulere
personlige mål og pege på de veje,
som kan føre til realisering af målene.
Mange unge besidder derfor en helt
central kompetence i forhold til at tilrettelægge
egne forløb udfra de personlige
mål, den enkelte må have sat
LØSNET SEPTEMBER 2001
Når unge skaber deres
egen uddannelse
Artiklen tager udgangspunkt i, hvordan ungdomsuddannelserne
kan møde de nye unge og deres forventninger og
krav om indflydelse på egen uddannelse. Med afsæt i eksemplet
Den Fri Ungdomsuddannelse rejses en diskussion
af, om en individuelt sammensat uddannelse kan anvendes
i andre ungdomsuddannelser, og hvilke forhold man i
den forbindelse bør være opmærksom på.
Af Connie Jantzen og Thomas Bach, nationale konsulenter i Dansk Ungdoms
Fællesråd.
sig. Det betyder naturligvis, at de forholder
sig kritisk til, om deres uddannelse
fører til de mål, de har sat sig –
og hvis ikke er de ofte parate til at
vælge om. Men de tidlige erfaringer
med at skulle formulere egne uddannelsesmæssige
og personlige mål betyder
også, at unge i udstrakt grad forventer
at kunne få afgørende indflydelse
på indholdet af deres egen uddannelse
– og senere også på deres arbejde.
Det centrale spørgsmål er herefter,
hvordan uddannelsessystemet kan imødekomme
de unges behov og klare
forventninger til at kunne præge deres
egen uddannelse, og om individuelt
sammensatte uddannelser er svaret på,
hvordan man kan udvikle ungdomsuddannelserne
i denne retning. En diskussion
heraf må som udgangspunkt
Dagens unge er
præget af klare forventninger
til deres
uddannelse og arbejdsliv.
Det er forventninger,
der går i retning
af, at jobbet
eller uddannelsen
skal være interessant
og personligt udviklende,
og stimulereidentitetsdannelsen.
(Foto: Red.)
tage fat i 3 dimensioner, nemlig en social,
en demokratisk og en læringsmæssig
dimension.
Den sociale dimension
Den Fri Ungdomsuddannelse (FUU),
som blev etableret i 1995, er den første
uddannelse herhjemme, som har givet
eleverne muligheder for selv at sammenstykke
deres uddannelse udfra
nærmere definerede mål for det fremtidige
uddannelses- og erhvervsvalg. Den
primære målgruppe for FUU er de unge,
som ikke benytter eller fuldfører de
øvrige eksisterende ungdomsuddannelser.
Fra starten af uddannelsen har
det været ivrigt debatteret, om den i
sin udformning ville være i stand til at
optage den del af målgruppen, som
består af udsatte unge, som ikke nødvendigvis
har den fornødne kompe-
105