LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

forskellige typer viden og perspektiver, samt på viden, oplevelse og holdning”. (Karsten Schnack, Om at kvalificere den sunde fornuft, side 8) Rødder og vinger Et gammelt indiansk ordsprog siger: “Der er to værdier, du kan give dit barn med i tilværelsen. Den ene er rødder, den anden er vinger”. Det indianske ordsprog påpeger i al sin geniale enkelhed det faktum, at man som voksen er forpligtet til at videregive et livssyn og natursyn, som er værd ibaseret til sine børn. Gennem rødderne gives forankringen og næringen til fo r ståelsen af det kulturelle og biologiske ophav. Den kulturelle indsigt giver historisk og socialt tilhørsforhold: du er efterkommer af slægter før dig, hvis historie du bør ære og kende, for selv at kunne danne et livssyn. Du er ikke alene, men forankret i et slægtsforløb, som du selv skal viderebringe. Den biologiske indsigt skal give dig kendskab til den natur, hvoraf du selv er rundet. Den natur, du selv er indfældet i, både stofligt og mentalt. Indsigten og læringen i naturen består dels i forståelsen og kendskabet til naturlovene og naturkræfterne som de ytrer sig, og dels forståelsen og respek- Foto: Red. LØSNET SEPTEMBER 2001 Foto: Red. ten for alt levende, som det fremtræder i de forskellige biotoper gennem det levende, dyr og planter. At vi selv er en levende del af dette er for den indianske tænkning indlysende. For den vesterlandske civiliserede tænkning, med dets mangfoldige andre former for virkeligheder, er dette ikke så let tilfældet. Den rigtige virkelighed, om man kan sige det, er kommet i konkurrence og kan let zappes væk. Helt væk. Vingerne uden rødder Dette bringer os lige præcis til vingerne. For mennesket kan jo ikke nøjes med stationært at forblive på sin rod og suge næring, lige meget hvor givende den er. Forestillingsevnen, den abstrakte tænkning og fantasien, gør jo, at vi kan forestille os andre verdener og scenarier. Det er indlysende for enhver, hvad disse vinger har bibragt menneskeheden af videnskabelig indsigt og praktiske konkrete resultater. Og just her ligger problemet med vingerne. De har en tendens til at flyve højere end og videre end grundlaget, rødderne, kan bære. Man kan sige, at vores vinger er blevet troløse og ikke har forstået at respektere rødderne, hvilket bevirker en klar tendens til at flyve af sted uden veldefineret mål eller formål. Værdigrundlaget er blevet væk. Hvad skal vi med en viden (en vingeviden) som kun sigter mod vækst, økonomi, effekt, hastighed, omsætning og forbrug som sit eneste målbare værdigrundlag. Værdier som nok kan måles, men som ikke i sig selv giver mening. Lærernes ansvar- et godt eksempel Det er vigtigt at fastslå, at hver eneste fag og navnlig hver eneste lærer kan bidrage til et grønt islæt til et andet natursyn, som eleverne kan handle ud fra i en bæredygtig forstand. Inden for al undervisning er lærerrollen af stor betydning. Lærerens personlighed og engagement er en vigtig del af undervisningen. Det springende punkt kan være, om læreren selv skal demonstrere miljømæssig eksemplarisk adfærd, og derved give eleverne et forbillede for miljømæssige rigtige handlinger. Man kunne spørge, om undervisningen ikke kommer til at virke utroværdig, hvis denne adfærd mangler. Bør lærerne ikke tydeligt vise deres miljømæssige ståsted uden at virke fanatiske eller dogmatiske. Det er klart, at der bør føres en åben og fri dialog på hele skolen og en erkendelse af, at ingen undervisning er neutral eller værdifri. Hvorfor så ikke åbne op for en grøn forståelse, et andet natursyn? Vores ledetråd: Børn holder af naturen Et glædeligt faktum og udgangspunkt er: børn holder meget af naturen. Især børn i de første skoleår. Fra min daglige undervisning ser jeg børns umiddelbare glæde ved at opleve naturen. Der sættes sprog på oplevelsen,
Martin. (Foto: Red.) spørgsmål flyver gennem luften og deres eget liv måles med den store natur. Det gode og det onde afbalanceres. Jeg har bemærket mig, at børn, der tit kommer i naturen, udvikler en evne til at finde spændende ting, som de vil høre mere om. Respekt, etik og æstetik Disse børn har fundet ud af, at til hvert blad, til hver bille, orm, gren, frugt osv. er der en historie. En historie de ikke umiddelbart selv kan se. Og det er den historie, de vil høre. De vil høre om liv og død, størrelse, farver, formering jamen alle de spørgsmål man kan finde på at stille til det levende til naturen. Disse børn er både små videnskabsmænd, men også børn der reflekterer over større sammenhænge i livet. Her møder vi livet og døden i sin fulde udfoldelse. Her kan vi lugte og føle alt. Ikke kun glo på det som på en computer-eller fjernsynsskærm. Her er vi selv en del af oplevelsen. Og vigtigst af alt, ud af mange ægte naturoplevelser kommer der en erfaringsdannelse, der med sig har et tydeligt præg af respekt og etik. Yderligere kan tilføjes, at en dimension der ikke ofte nævnes udvikles sideløbende: æstetikken. Det er ikke til præcist at sige, hvornår og hvorfor vi opfatter naturens skønhed, men pludselig gribes vi af en stemning, der ikke umiddelbart kan erstattes af noget andet. Også dette bør kunne danne baggrund for læring i skolen. LØSNET SEPTEMBER 2001 Mennesker, der arbejder med naturen En anden oplagt mulighed er at eleverne - på alle klassetrin bringes i kontakt med folk, der direkte arbejder med naturen og naturens produkter. Kontakt landmænd, skovfolk, fiskere, gartnere, grønthandlere osv. og få en ægte erfaring med disse menneskers daglige erhverv. Få en snak om hvorledes nye teknologiske muligheder påvirker deres erhverv og dem selv som mennesker. Et oplyst folks deltagelse At mennesket virkelig er ramlet brat ind i naturens grænser, ses af mange forhold på det videnskabelige område, seneste det gen-teknologiske. I skolen er det absolut nødvendig at sætte ord på, og danne meninger og holdninger til brug for hand linger overfor de store forandring mennesket kan fortage ved genmodificerede organismer også mennesket selv. Et demokrati kan kun fungere ved en oplyst bef o l k n i n g s deltagelse. Det Grønne Islæt er en vital del af d e n n e oplysning. I øjeblikket tales der meget om at implement e r e bæredygtighedskrav overfor samfundets udvikling. Til støtte for disse foreslås en række indikatorer, hvorved man lettere kan måle den søgte bæredygtighedsgrad. Måske kunne man forestille sig sådanne pædagogiske indikatorer anvendt på Det Grønne Islæt på skoleområdet. Det ville være en god og inspirerende målsætning. “Her kan vi lugte og føle alt. Ikke kun glo på det som på en computer- eller fjernsynsskærm” (Foto: Henrik Bjerg) 7
Page 1 and 2: Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4: Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5: Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 9 and 10: særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 11 and 12: Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14: LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16: nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17 and 18: politikområder og mellem forskelli
Page 19 and 20: LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og
Page 21 and 22: gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24: Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26: LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28: Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30: Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32: dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34: jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36: fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38: Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40: det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42: ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44: Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46: sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48: skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50: demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52: Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53 and 54: Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55 and 56: Dette er et meget begrænset, men d
Page 57 and 58:
nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60:
14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62:
LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64:
undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66:
n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68:
holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70:
Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72:
Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74:
osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76:
Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78:
mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80:
Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82:
LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84:
Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86:
Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88:
”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90:
Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92:
Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94:
Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96:
Programme" er at tillade post gradu
Page 97 and 98:
Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 99 and 100:
WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101 and 102:
1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104:
LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105 and 106:
Tidens unge er i disse år genstand
Page 107 and 108:
af den ikke-formelle læring, som f
Page 109 and 110:
den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111:
lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115:
114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116:
Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?