LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Dette er et meget begrænset, men dog
et positivt fremtidsscenarium over
vores skoleform. Så prøv at forestille
dig en folkelig idékraft fra børn, forældre
og pædagoger på Danmarks skoler,
der på fremtidsværksteder landet over
frit kunne visualisere fremtidens drømme
skole, og at vi udfra disse indrettede
vores samfund, drøm me samfundet, for
at blive i en moderne fremtidsforskningsterminologi.
Hvor kommer idébegrænsningen
fra?
Min snak med Bastian fik mig til at
tænke på historien. Hvor har vi fået
denne idé fra om at frakoble skole og
samfund, intellekt og krop, Gud og sex?
Vi har en historie bagud, der kan belyse
disse forhold, og i mangel af bedre vil
jeg forsøge at antyde denne udviklingshistorie,
uden at forfægte sandhedsværdien.
Vi har brug for meget mere
forskning i uddannelseshistorie, som
baggrund for vores beslutninger om
fremtidens skole og om fremtidens
samfund i et meget langt perspektiv -
et Agenda21-perspektiv.
De historiske forudsætninger
Det at lære har to grundlæggende aspekter
i sig, som forholder sig til to
grundlæggende ur-instinkter/kræfter,
to grundlæggende lovmæssigheder og
to forskellige læ rings metoder, læring
for overlevelse og læring som nysgerrighed.
Livet handler på den ene side om at
overleve. Denne læring til overlevelse
er en urdrift, båret af nødvendighedens
lov. Vi tvinges både udefra og indefra
til at lære for at overleve. Denne nødvendighed
ligger som en dyb døds-/
livsdrift i os alle, i vort samfund og i
L Ø S N E T
LØS sekretariatet: Allan tv., Troels th. Foto red.
dets læringsmetoder.
Vi tvinges – af indre
og ydre kræfter.
På den anden side
handler vort liv om
at leve. Vi drives af
en indre nysgerrighed,
båret af en
ligeså fundamental
kraft – vores seksualenergi
– vores lyst
til livet. Det er her,
vi går på opdagelse
på egen hånd. Det er
her vi inspireres. Det er livets lov.
Disse to kræfter ligger til grund for
mange af vor tids grundlæggende
kampe mellem forskellige læringsmetoder,
den ene båret af nød, krav, stræben,
konkurrence og magt, den anden
båret af lyst, nysgerrighed og væren.
Tanken
For mennesket som særegent væsen
gælder der det specielle, at vi for at
overleve, har udviklet tanken. Vi har
som art specialiseret os i tanken for at
overleve. Fra at det var fysisk styrke og
fysisk hurtighed udviklede vi tanken,
og de mennesker, der havde de bedste
og mest overlevelsesduelige tanker,
dyrkedes som helte og Guder. Her lægger
vi som art også grunden til en modsætning
mellem krop/følelser/natur og
hoved/tanke/kultur.
Det er min påstand, at den Indoeuropæiske
civilisation som kultur har
findyrket denne tankekraft, som er blevet
brugt i kampen for overlevelse, i en
nødens kamp og krig om jord og
herredømme. Men at netop denne
tankekraft i sin udvikling, i dag er nået
til en videnskabelig erkendelse om
mange forskellige intelligenser hvor
livets lov, lystens og kærlighedens lov
gælder.
Oplysningseksplosion
Fra klostrene, hellige ordener og
munkevæsen, over reformationen og
universiteternes opbygning i Europa,
har det moderne uddannelsessystem
udviklet sig. Oplysningstiden åbnede
yderligere op til den moderne undervisning
for almindelige mennesker, hvilket
danner grundlag for det 20. Århundredes
oplysningseksplosion. Men uanset
hvad har den op gennem sidste århundrede
stadig fokuseret på fornuften,
på intellektets udvikling, på nødvendighed,
på meget få dele af den menneskelige
intelligens og på en kroppens
og følelsernes degradering. Og ikke nok
med det. Hele samfundet har indrettet
sig efter denne doktrin, nødvendighedens
samfund.
Universiteterne, de lærde, de rige
har pladseret sig i og udbygget de
større byer. Det er omkring kirkerne,
skolerne og handelen at byerne stadig
udvikler sig. Jo mere maskulin og lærd,
desto rigere og mere magt. Jo mere
feminin, følsom, kunstnerisk, uuddannet
desto fattigere og mere magtesløs.
Oplæg ved artiklens forfatter på LØS´s sommersolhverv 1999 på Fjordvang
(Foto:Red)