LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Plads til leg på Christiania. Foto: Red.
spillende
Studieforløbet bevæger sig i for-, nu-
og fremtid og tager sit udgangspunkt i
deltagernes hverdagserfaringer. Udgangspunktet
er at ideer og forestillinger
om fremtiden skaber vores handlinger
her og nu. Derfor er håb for
fremtiden i fokus samtidig med at erfaringerne
fra fortiden udforskes. Dette
fokus skaber en alternativ kontekst,
hvor håbet; drømmene og visionerne,
kommer i centrum og bliver drivkraft i
studieforløbet.
Det er afgørende, at den undervisningsmæssige
ramme er demokratisk,
tilskyndende og medspillende, således
at de studerende gives reelle muligheder
for at få indflydelse på, hvordan
form og indhold udfoldes i deres
søgende, undrende og skabende proces.
Forløbet skaber en ramme, hvor de
studerende kan drømme deres eget liv,
samtidig med at de ser sig selv som
værende en del af et fællesskab. Arbejdet
med bæredygtighed i ordets brede
betydning, omfattende såvel miljø,
ressourcer, kultur, sociale forhold, samt
demokrati og økonomi, er med til at
sikre, at de studerende bliver bevidste
om, hvilken sammenhæng og fællesskaber
de står i. Dermed vokser evnen
til at forbinde sig med den verden, individet
indgår i.
Socialøkologisk pædagogik og afsæt
Den socialøkologiske pædagogik skal
være med til at stimulere den kulturelle
læreproces, der har til formål at frigøre
os fra afhængigheden af fortsat øget
forbrug, samtidig med at den tilgodeser
kravet om fornyet dynamik og sikrer,
at temaets bæredygtige perspektiv
opleves som noget af høj relevans.
Dermed bliver undervisningen ramme
42
LØSNET SEPTEMBER 2001
for demokratisk deltagelse og livsoplysning.
Socialøkologiens afsæt er deltagernes
hverdagserfaringer og deres
væsentlige og brændende spørgsmål.
De proceskatalyserende arbejdsmetoder
appellerer til deltagernes handlings-
og forandringspotentiale og
igangsætter forvandlingsprocesser
som er bæredygtige. Organisationskonsulenter,
der tager udgangspunkt
i den antroposofiske forståelse af socialøkologien,
har erfaret følgende:
”Gennem arbejdet med socialøkologiske
metoder viser det sig, at såvel
organisationen som det enkelte individ
udvikler sig i en retning af et modent
og ansvarligt væsen, der evner at finde
sin plads i helheden. Dermed er socialøkologien
en moderne udviklingsvej for
mennesker.” 6
Det er min overbevisning, at en socialøkologisk
pædagogik kan bibringe
de studerende kompetencer, der gør, at
de kan indgå i (sociale) eksperimenter
på en befordrende måde, uden så store
indre barrierer, som pionererne hidtil
har måtte slås med.
Jeg vil slutte af med et citat fra afslutningen
af Jens Christensens artikel
Mellem det aktuelle, det historiske og
det universelle:
”Besindighed – er det ikke
forandring imod, er det ikke
blot at forblive ved det
gamle? For besindighed har
en klang af at standse op,
tage den med ro. Men der er
to måder: at holde igen, forblive
ved det tilvante, defensivt
over for nyt. Besindighed
har også en anden klang. Det
er at søge ind i en ro og et
mod til at åbne sit eget sind,
så udfordrende det kan være
for egne fastgroede forestillings-
og adfærdsmønstre.
Det er i sig selv at finde den
ro, der giver mod til at søge
og forsøge trods uvished om
udfaldet. Det indebærer
evnen til også at bære denne
uvished med ro. Med den
sidst nævnte klang af begrebet
rummer besindighed
et stærkt forandringspotentiale.
Udfordringen til på denne
måde at besinde sig retter sig i lige grad
mod deltagere i ”lokale eksperimenter”
og mod de mennesker, der i deres egenskab
af politikere, administratorer, forskere,
og lignende er formidlere af rammebetingelserne.”
7
Det er mit håb, at uddannelsesinstitutioner
inden for forskellige fagområder
besinder sig og begynder at eksperimentere
med den socialøkologiske
pædagogik.
7 Samme som note 1.
6 Steen Hildebrandt (red.): Helhedssyn
og Ledelse, Ankerhus Gruppen 1989.
5 Samme som note 3.
4 Dimitrios I. Roussopoulos: Politisk
økologi., Politisk Revy 1996.
3 Jeppe Læssøe: Folkeoplysning om
bæredygtig udvikling i 90’ernes Danmark
– en social-økologisk konceptudvikling,
Rapportserie nr. 2, Tværfagligt
Center DTH, 1993.
2 Center for Konfliktløsning: Grundkursus
i konfliktløsning 1995.
1 Jan Holm Ingemann (red.): Samfundets
udviklingsafdeling – bæredygtig
udvikling gemme eksperimenter, Ålborg
Universitetsforlag 2001.