LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

nelsesrejse, hvor vi tager fat i hinanden
som mennesker. Jeg kunne forestille
mig, at sådan et forløb skulle vare 2-3
år.
Jeg tror, det bliver vigtigt, at håndværkerne
kommer ud og flyve, synge
sange og sætte sig ind i samfundets
filosofiske grundlag. Modsat på universitetsniveau
eller på kulturelt niveau,
skulle folk få lov at føle glæden ved at
blive koblet på et praktisk plan. Jeg
kan tydeligt se det på de kurser, jeg
laver, hvor intellektuelle og videnskabelige
folk bliver glade for at få noget
i hænderne og for at vise, at de kan
ska be noget helt konkret.
Konkrete eksempler
Kaospilotuddannelsen er et eksempel på
en græsrodsuddannelse, som blev skabt
nedefra som en uddannelse, der er mere
projektorienteret, med en kombination
af praksis og teori. Vores ønske er at
komme ind på en eller anden måde og
åbne nogle muligheder både indenfor
vores egen kreds, men også indenfor det
traditionelle uddannelsessystem. Kan
man forestille sig, at sådan nogle former
for alternative økologiske uddannelser
kunne blive efterspurgt, også udefra? At
der kommer en efterspørgsel efter netop
de kvaliteter, som det er at blive uddannet
som livsstils- eller økosamfundsbygger?
Ja, men jeg tror, man bliver nødt til
at levere et konkret eksempel. Vi kan
ikke gøre det, før vi har fået noget at
bygge på, før folk kan se, hold kæft,
det er det vi skal. Før får vi ikke markedet
og staten til at gå i den retning, vi
vil have. Hvis vi kommer for tidligt ud,
kan der ske det, at vi enten bliver
markedsstyret, som man i nogen udstrækning
kan sige om Kaospiloterne,
eller hvis man går den anden vej som
højskolerne, så bliver man tilskudsstyret,
altså statsstyret.
Jeg er godt klar over, at vi ikke kan
lave nogle ting uafhængige af hverken
staten eller markedet. Men på nuværende
tidspunkt er det vigtigt, at
fastholde sin egen identitet, og fastholde
sit eget grundlag, indtil vi er så
stærke, at vi ved, at det her er noget,
folk kan se virker. Når det får folkelig
opbakning, så bliver markedet og
staten tvunget til at tage det seriøst.
Økologien bliver i dag tvunget ned i
halsen på både markedet og staten,
fordi der er så bred en folkelig opbak
LØSNET SEPTEMBER 2001
ning. At man så på alle mulige måder
prøver at trække indholdet ud af det,
det har altid været en vedvarende
kamp. Jeg tror ikke, vi står stærkt nok
lige nu.
Det er så vigtigt at vise de eksempler,
som folk kan tro på og kan se,
holder. Hvorimod snakken, den bliver
igen abstraktion, hvor man kan snakke
sig ind i himlen, og man vil ikke tro på
det, ikke en dyt. Et vigtigt holdepunkt,
hvis man skal have en samfundsforandring
i dag - det er de konkrete handlinger.
De konkrete eksempler, hvor
man kan se, at det ikke bare er snak.
Hvordan har du lyst til, at dine børn skal
gå i skole i dag? Hvis de overhovedet
skal gå i skole?
Det er netop det, der er spørgsmålet,
om de overhovedet skal gå i skole,
om de skal lukkes ind i en institution.
De skal helt klart ind i en sammenhæng
med andre børn, og der fremstår skolen
som en nødvendighed, fordi der ingen
børn er andre steder. Det er mit håb, at
der på Friland er nogle mennesker tilstede
i det daglige. Børnene skulle også
være tilstede i det daglige, så de kommer
til at stifte bekendtskab med voksne,
der laver håndværk, kunst osv.
I dag er børn aldrig involveret i arbejdspladser.
Det er kun noget, de
hører om, er pisse vigtigt. Ren abstraktion.
Det er vigtigt, at børn involveres
i konkrete arbejdspladser med arbejdsfolk,
der kan give læring til børnene.
Lærerne skal være en del af lokalsamfundet,
og den tid, børnene/ lærerne er
låst inde i et klasseværelse, skal være
en undtagelse og ikke reglen. Læringen
foregår derude, hvor tingene foregår.
Længere kan jeg ikke skue ind i det.
Det levende og det døde
ord
Du har talt om oplivning kontra
oplysning, og det konfronterede
jeg kulturministeren
med i et interview, og
det talte hun imod, fordi hun
mente, at oplivning og oplysning
er to sider af den samme
mønt, at oplivning i grundtvigsk
forstand er ånden bag
ordet, altså det, der giver ordet
liv. Hvad mener du?
Vi kalder os informatiossamfundet,
og der kommer
en lind strøm af oplysninger
eller information, om du vil - gennem
radio, fjernsyn og alt muligt. Men der
er ingenting, der tyder på, at det
opliver folk. Derimod da Grundtvig levede,
havde folk mangel på information,
mangel på oplysning, dengang
virkede det oplivende. Det var guld
hver gang, man åbnede en bog, men
det er det ikke længere. En større og
større del af de informationer eller
oplysninger du får, er lort, simpelthen.
Det, det drejer sig om, er, at være i
stand til at lukke det lort ud, det er
uhyrligt.
Mange folk oplever i dag en kaosstrøm
af information, som tager meningen
med livet. Jeg bliver ved med at
møde dem, der har taget de lange uddannelser
på universitetet, hvor man
spærrer dem inde i mange år. De virker
ikke specielt oplivede. De kan snakke
om det levende ord, men det er dødt,
når det kommer ud af kæften på dem.
Det vælter ud, men det er døde ord.
Den oplivning, jeg efterlyser, er selve
det at være i stand til at gribe sit liv,
og begribe sit liv. Det lærer du ikke på
de institutioner, det lærer du ikke i
avisen, det lærer du ikke fra fjernsynet.
Måske på højskolerne - de har stadigvæk
intentionerne, men de er også
efterhånden blevet tømt ud, fordi de
også skal være målrettede.
Oplivning kan ikke måles og vejes,
det er noget, man kan se på øjnene af
folk. Man kan se, når folk er engagerede,
og de brænder for en ting, de er sgu
oplivede. Det er her, det bliver vigtigt
at sætte folk i stand til at gribe og
forme deres eget liv. Og det er ikke
nødvendigvis i form af en uddannelse,
der handler om oplivning. Det holder
ikke en meter.
Økologiske huse er indpasset i den natur, de er en del
af. Steen Møllers hus i Sdr. Felding. (Foto: Red:)