LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

ter, lokal agenda 21 og grønne guides
er eksempler på proceskatalyserende
organiseringer.
I USA er socialøkologi en filosofisk/
politisk retning: ”Socialøkologien
foreslår en metode til jordens og den
menneskelige civilisations redning, ved
at udskifte magtdominans, hierarki og
udbytning med tolerance over for
mangfoldigheden i den menneskelige
kultur.” 4 Her er strategien gennem en
gradvis proces, at demontere den centrale
statsmagt ved at overdrage mere
og mere magt til basisorganisationerne.
Socialøkologisk pædagogik
Det er den socialøkologiske pædagogiks
opgave at etablere et rum, hvor vi får
lyst og motivation til indgå i den kulturelle
læreproces, der handler om at
lære at leve livet på en måde, hvor vi
ikke er afhængig af fortsat øget forbrug.
I arbejdet med konfliktløsning,
fremtidsværksteder, cafeseminarer og
andre dialogorienterede processer, har
jeg erfaret, at den frie, men strukturerede
dialog skaber et rum for læring
og personlig udvikling. I dialogen, hvor
vi lytter og bliver lyttet til, er vi rede
til at lære nyt i forhold til vores vaner
og holdninger. Og det er disse ting vi
skal arbejde med, hvis vi skal lære at
leve livet på nye måder.
Socialøkologisk pædagogik er en
frigørende og eksperimenterende pædagogik,
der er omfattet af et demokrat-
LØSNET SEPTEMBER 2001
isk råderum, hvor der ikke på forhånd
er defineret nogle pensum og eksamenskrav.
Indholdsmæssigt og fagligt skal
de studerende tage ansvar for egen
læring. Uddannelsesforløbet bygger på
frivillighed og de studerende skal tage
stilling til, om de vil indgå i det eller
ej.
Socialøkologisk uddannelse
Nedenstående er et 5-10 måneders socialøkologisk
organiseret uddannelsesforløb
for minimum 75 studerende. I
mine øjne er forløbet egnet til mange
uddannelser, f.eks. pædagog- og læreruddannelsen
eller til et tværfagligt forløb
på de højre læreanstalter. Etablering
af Læreanstalternes fælles Agenda
21 kursus ville i denne sammenhæng
være et oplagt eksperiment. Forløbet
består af følgende processer:
Open Space: Valg af overordnet tema
tre måneder inden start.
Underviser- og ressourcekatalog: Ud
fra temaer udarbejder underviserne
et katalog over forelæsninger, workshops,
vejledning, lokaler, teknisk
udstyr, materialer, penge m.m.
Introduktion: Temaet udfoldes f.eks.
ved forelæsning, teaterbesøg,
ekskur sioner og rammesættes igennem
begrebsafklaring og dialog.
Fremtidsværksteder: Udfoldelse af undertemaer,
ideer og planer omkring
studieforløbets form og indhold.
Gruppedannelse: Det er et fælles ansvar,
at alle kommer med i et arbejdsfællesskab.
Teambuilding og responsgrupper.
Fordybelse i temaet: Forelæsninger,
workshops, studieture, praktikforløb,
vejledning m.m.
Facilitering af demokratiprocessen omkring
organisering og fordeling af
ressourcer.
Formidling: Værkstedskurser i formidling
og formidling i en messelignende
form.
Hvad har vi lært fagligt og samarbejdsmæssigt:
Cafeseminar med dialog
på tværs af grupper, studerende, undervisere
m.m.
Evaluering: Studerende, undervisere
og andre der har været inddraget
evaluerer det samlede forløb.
Vidensteams: Vidensopsamling og
Ill. til denne artikel er udført af og venligt stillet til rådighed af Henrik Schutze.
Ill. på modstående side er Christianias fødselsdagsplakat.
skrift lig formidling (kun for de
højere læreanstalter).
Formål
Formålet med forløbet er, at bibringe
deltagerne sociale og demokratiske
oplevelser, der er betydningsfulde i forhold
til de forandringsprocesser, som
en bæredygtig udvikling forudsætter.
Deltagerne skal opleve konstruktive
måder at forholde sig til fortiden,
nutiden og fremtiden, og de skal opleve
samværsformer, der er præget af gensidig
respekt og forståelse og opleve
styrken i at tænke i muligheder frem for
i begrænsninger.
Alle, der er involveret i undervisningen,
skal lære af og lytte til hinanden, så
ingen marginaliseres, men inddrages i de
faglige og sociale processer. Undervisningen
skal have karakter af en kollektiv
selvrefleksion, ”hvori deltagernes subjektive
svagheder og indbyrdes konflikter
ikke kritiseres, men anerkendes som
udtryk for reelt eksisterende behov og
kræfter, som gruppen må vedkende sig
og forholde sig produktivt til. Den kollektive
selvrefleksion har således til opgave
at fremme en gruppeproces som på én
gang tilgodeser disse behov og relationer,
og som gør det på måder, som
samtidig kan føre til overskridende erfaringer
og forandringer af disse behov.” 5
Demokratisk, tilskyndende og med-
41