LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

More documents

Recommendations

Info

Mogens Hansen, cand.pæd.psych.,er adj. professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og er forfatter til adskillige bøger, bl.a. om intelligens, fx Intelligens og tænkning – en bog om kognitiv psykologi. Han skriver her om hans forskning i de mange intelligenser. Børn er fra fødslen parate til at udvikle en hel række af kompetencer. De ligger nærmest på spring efter at lære verden at kende og ligger ikke og venter passivt på, at der sker noget. Det spæde barn lægger fra 18 LØSNET SEPTEMBER 2001 De mange intelligenser- Samling af energien. Sommersolhverv for økosamfund på Fjordvang i Thy 1999 - en lejlighed til at øve andre intelligenser. (Foto: Red.) Camillas fornemmelse for sand... (Foto: Red.) start mærke til moderens stemme, ansigt og duft. Barnet smiler, når moderen smiler, og det kan ef terligne moderen, når hun leger med det og giver lyd og laver grimasser. Alle sanser på en gang! De helt små børn bruger sanserne på én gang. De smager, lug ter, føler på, ser og hører det hele på én og samme gang. Det bli ver til én sanseoplevelse og ikke fem for skellige sansnin ger. Derfor udvikler de sig bedst ved at opleve en mangfoldig verden med en righoldighed af sanseindtryk. Det gælder langt op i alderen: hele små barn salderen og op igennem skoleforløbet. Nogle børn har deres svage områder, men de har mere brug for at få hel hed i de erfaringer og oplevelser, end i optræning af deres svage områder. Børn, der er dårlige til at bruge hørel sen og til at lytte, får mere ud af at få alle de andre sanser med end af høretræning. De gode sanseområder støtter det svage om råde, som et stillads omkring opbygningen af erfaringer. Det gælder også og ikke mindst barnets opmærksomhed. Opmærksomhed Udvik lingen af opmærksomhed sker ikke af sig selv, mest sammen med mor og far, men også sammen med alle de andre voksne, børn er sam men med i daginstitutioner og fritidsordninger. Opmærksomhed lærer man kun af nysgerrige voksne, der peger, viser, fortæller og forklarer om tingene i verden. Det næsten værste for børn er at vokse op med voksne, der ikke selv hører til de nysgerrige, for dem lærer man ingenting af. De opmærksomme børn, det er børn, der lærer at lægge mærke til noget bestemt, dvs. fokusere og koncentrere sig, være ved holden de, ikke lade sig forstyrre af alt muligt, og som kan undersøge og afsøge (scanne) omgivel serne. Det er “Holgerbørnene”, de børn som kan finde Holger og trold-
LØSNET SEPTEMBER 2001 læringen og klasserummet manden i Holgerbøgerne. Man kan frygte, at der ikke er nysgerrige voksne nok til alle børn. Opmærksomhed er på en måde intelligens nr. 1, som er forudsætningen for at lære. Andre intelligenser Så er der alle de andre intelligenser. I moderne psykologi ser man ikke på børn, som væsener, der fra fødslen er udstyret med store eller små portioner af intelligens. I stedet betrag ter man mennesker, som fra fødslen er udstyret med muligheder for at udvikle mange for skellige intelligenser: – intelligens for sproget – intelli gens for det musikalske – intelli gens for det logiske og mate matiske – intelligens for det visuelt-rume lige – intelli gens for det kropslige – intelli gens for naturen – intelli gens for at forstå sit eget indre, det man også kalder følelser nes intelligens – intelli gens for at forstå andre, dvs. den sociale in telligens. Nogle psykologer medregner også bevidstheden om eksistensen som en særlig intelligens. Det er den filosofiske eller åndeli ge side af menneskets væren-i-verden, tanker om liv og død, godt og ondt, rigtigt og forkert. Det er børn faktisk meget optagede af allerede fra 3-4 års alderen. Righoldighed Intelligenser har det ligesom sanser. Børn udvikler sig bedst ved at erfare og opleve tingene i en rig holdig dagligdag og ved at møde en mangfoldig pædagogik. Ikke som en pædagogisk dyrehavs bakke med alting støjende og væltende oveni hinanden, men som en planlagt righoldighed, hvor tingene følges ad, fordi de hører sammen. Praktisk arbejde i et værksted eller en have er ideelt for større børn. Store lege med mange børn, der leger bus eller Ninjaer i dagevis, rollelege og fantasilege, som børn selv organiserer er et par andre eksempler på en mangfoldig hedens pædagogik. Færdigheder Et stykke fremme i skolealderen skal regningen specificeres, så børns oplevelser, erfaringer og nysgerrighed kan blive til ordentlige færdigheder og kunnen i dansk, matematik, idræt, billedkunst, musik, fysik, engelsk osv. osv. Undervisningens rum Undervisningens rum er bestemt ikke kun skolebygningens rum. Undervisningens rum er skolehaver, idrætsanlæg, undersøgelse af naturen i nærheden (der er natur nok i inspektørens og pedellens baghaver til de mindste, så man skal ikke slå ud med armene, og sige, at der er tre kvarter med bus eller S-toget til noget, der ligner natur). Dertil kommer museer, erhvervs virksomheder og udstillinger. I Norge er der udeskole i 1. - 4. klasse en hel dag ugentlig - også i byerne. Her er det på med rygsæk ken og ud af skolebygningerne. Det sker rent faktisk sådan. Der er danske skoler, som er begyndt på det samme. Der skal ikke høje fjelde, dybe nåleskove og brusende fosser til. Den individuelle læring Vi lever i en tid, hvor skolen lægger stadigt større vægt på det individuelle barns læring og udvikling, og stadig mindre vægt på det sociale fællesskab og solidaritet. I skolen skal hver enkelt elev fra 3.- 4. klasse lære sig at formulere egne mål og planer for deres læringsarbejde for en længere periode, lære sig beslutsomhed og kunne vælge det ene og fravælge det andet. På en måde er skolen blevet elitær, så ganske mange børn falder igennem og får skoleproblemer, fordi de ikke arbejder inden for bestemte og overskuelige pædagogiske rammer. Andre børn får store personlige fordele af en sådan pædagogik, så de lærer selvstændighed og autonomi, så de kan klare sig i skiftende og nye sammenhænge. Fællesskabets betydning for læring Klassegruppen og fællesskabets betydning er som sagt ved at blive nedto net i skolen. Det regnes egentlig kun for at være et nødvendigt socialt fitnesscenter, hvor man øver sig i at blive socialt kompetent og få kammerater. Det er imidlertid også noget andet og mere. Klassen og fællesskabet er faktisk langt op i skolealderen stedet, hvor man lærer sammen og af hinanden. Vi, og det gælder alle mennesker, har lært mest i samvær med andre, hvor man kan udveksle erfaringer om, hvordan man lærte dette eller hint, hvad man har lært, og hvad man mener om det, man kan og ved. Klassen er faktisk først og fremmest læringens byttecentral, hvor børn og voksne kan udveksle viden o g er- Udvikling af intelligensen for det musikalske på LØS´s sommersolhverv 1999 på Fjordvang. (Foto: Red.) faringer om skolens i virkeligheden bedst skjulte hemmelighed: hvordan man lærer. Så man kan ønske sig, at klassegruppen som læringssted igen får plads og vægt i den pædagogiske debat. Børn lærer bestemt ikke bedst ved at sidde inde i hver sin lille individualistiske boble og være deres eget pædagogiske projekt. 19
Page 1 and 2: Temanummer: Lev og Lær uddannelser
Page 3 and 4: Leder Velkommen til det hidtil stø
Page 5 and 6: Bo Braming er cand. pæd. bio., fol
Page 7 and 8: Martin. (Foto: Red.) spørgsmål fl
Page 9 and 10: særegne - sin egen mad, tøjstil,
Page 11 and 12: Hvor er de sprælske livsformer? de
Page 13 and 14: LØSNET SEPTEMBER 2001 Steen og Dor
Page 15 and 16: nelsesrejse, hvor vi tager fat i hi
Page 17: politikområder og mellem forskelli
Page 21 and 22: gerne skulle blive afløst af mere
Page 23 and 24: Undervise er at vise Børn lærer s
Page 25 and 26: LØSNET SEPTEMBER 2001 pædagogik F
Page 27 and 28: Af Niels Bandholm Me s t e r Nasrud
Page 29 and 30: Meme-teoriens terapeutiske mulighed
Page 31 and 32: dannelse men hold da op, hvor kan d
Page 33 and 34: jorden. Men i dag har teknologien f
Page 35 and 36: fik måske en bachelor eller en mas
Page 37 and 38: Skulle man gøre noget i den retnin
Page 39 and 40: det være et oplysende og oplivende
Page 41 and 42: ter, lokal agenda 21 og grønne gui
Page 43 and 44: Summerhill er navnet på en omstrid
Page 45 and 46: sker en forbavsende arbejdsro. Det
Page 47 and 48: skadeligt! Jeg mener nej. Deltagels
Page 49 and 50: demokrati, hvor enhver tids flertal
Page 51 and 52: Grundskole Den 12-årige skole bør
Page 53 and 54: Venindesnak i naturen. (Foto: Henri
Page 55 and 56: Dette er et meget begrænset, men d
Page 57 and 58: nærsamfund, ikke som et krav, men
Page 59 and 60: 14.00 - 14.30 Oplæg ved Ole Hansen
Page 61 and 62: LØSNET SEPTEMBER 2001 med luft und
Page 63 and 64: undervisere? Der er så meget viden
Page 65 and 66: n besluttede at sked Living- and n
Page 67 and 68: holdninger. Global kontrol I den gl
Page 69 and 70:
Max Lindegger, initiativtager til
Page 71 and 72:
Dette er et sikkert område med ren
Page 73 and 74:
osætninger. Den hylder den særlig
Page 75 and 76:
Vi så ingen triste øjne på ZEGG
Page 77 and 78:
mellem de to grundlæggende polarit
Page 79 and 80:
Fra indvielsen af det international
Page 81 and 82:
LØSNET SEPTEMBER 2001 Grundtvighis
Page 83 and 84:
Floyd Stein og Inger Klingenberg i
Page 85 and 86:
Det er spændende at bidrage til L
Page 87 and 88:
”Undervisning” i alternativ org
Page 89 and 90:
Den biodynamiske forskning foretage
Page 91 and 92:
Den Økologiske Landbrugsskole - et
Page 93 and 94:
Væksthøjskolen Djursland er en fo
Page 95 and 96:
Programme" er at tillade post gradu
Page 97 and 98:
Da Alpha efter yderligere nogle bev
Page 99 and 100:
WATAN, et ord på wolof, ét af Sen
Page 101 and 102:
1. FRED, dvs. FRED I VERDEN Verdens
Page 103 and 104:
LØSNET SEPTEMBER 2001 samfundseksp
Page 105 and 106:
Tidens unge er i disse år genstand
Page 107 and 108:
af den ikke-formelle læring, som f
Page 109 and 110:
den alles kamp mod alle som Darwin
Page 111:
lurende i horisonten må verdenssam
Page 114 and 115:
114 Økosamfund søger nye medlemme
Page 116:
Økosamfunds Curriculum Forebyggend
show all

LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?