LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Af Niels Bandholm
Me s t e r
Nasrudin
var
færgemand. En dag bad en pædagog
ham sej le over den store flod. Da de
var kommet til søs, spurgte skolelæreren,
om man kunne forvente en hård
tur. ”Det kan én aldrig vide”, sagde Nasrudin.
”Sig mig min gode mand, hvordan
udtrykker De dem, har De aldrig studeret
grammatik?”
”Nej”, svarede Nasrudin.
”I så fald er Deres halve liv spildt”.
Nasrudin sagde ingenting.
Så blæste en voldsom storm op og
mens vandet fossede ind i båden,
lænede Nasrudin sig over mod pædagogen
og spurgte: ”Har du nogensinde
lært at svømme?”.
”Nej”, lød svaret. ”I så fald, kære
skolemester, er Deres hele liv spildt, for
vi synker”.
Denne mere end tusind år gamle historie
fra Østen, fortæller hvorledes en
ensidig udvikling af en enkelt evne kan
få katastrofale følger i en kritisk situation.
Her har man haft skolingssystemer,
der havde til formål at udvikle det
hele harmoniske menneske. Det vil jeg
vende tilbage til.
Men lad os først se på hvilken visdom,
der er gemt i kroppens økosystemer.
Kroppens viden
Kroppen er et resultat af milliarder års
udvikling på jorden.
For 2 milliarder år siden var livet på
jorden udviklet til en bakteriesuppe.
Nogle bakterier lærte at samarbejde og
dannede den eukariote celle, der er den
celletype, der indgår i flercellede organismer
som os. Vores kropsceller er
levende fossiler fra denne tid.
For 500 millioner år siden begyndte
de eukariote celler at samarbejde og
dannede organismer, fra træer til
hvaler. En organismes milliarder celler
består af et par hundrede forskellige
typer celler, hver specialiserede til
bestemte opgaver.
LØSNET SEPTEMBER 2001
Sindets økologi
Niels Banholm inspirerer på LØS´s årsmøde 2001 på Båring Højskole. (Foto: Red.)
Hjernen
Den mest komplekse del af dette system
er hjernen med over 100 milliarder
celler forbundet i et netværk langt
mere avanceret end jordens nuværende
Internet. Hver celle har en informationsbehandlende
kapacitet, der svarer
til en moderne PC.
Hjernen afspejler i sin lagdeling den
intelligens, der har været nødvendig
for at overleve på jorden.
I den centrale del sidder den ældste,
reptilhjernen (R-komplekset) med de
basale instinkter for sult, tørst og seksualdrift,
men også med territorie- og
hierarkibevidsthed, som vi ser det hos
krybdyrene.
Da dinosaurerne uddøde for 65 millioner
år siden opstod pattedyrene, der
udviklede følelseshjernen (det limbiske
system), hvor social adfærd, ynglepleje
og evnen til at drømme placeres.
Den nyeste del af hjernen (neocortex)
er især udviklet hos mennesket og
i nogen grad hos aber og delfiner. Her
placeres sproget og den logiske sans og
i den forreste del vil jeg placere samvittigheden,
der overvåger og kombinerer
evnen til selvobservation med den sociale
intelligens.
Denne tredeling af hjernen kan
opleves som instinkter, følelser og
tanker – og vi kender alle de styringsproblemer
det kan medføre.
Ikke blot består hjernen af disse tre
hjerner i indbyrdes sam- og modspil,
men hertil kommer at neocortex er un-
deropdelt i flere mindre moduler, der
har forskellig funktion i de to hjernehalvdele.
Modulerne kan trænes og udvikles
i forskellig grad. Dette er grundlaget
for teorien om den multiple
intelligens 1 , der er blevet basis for nye
pædagogiske læringsteorier.
Sindets udvikling.
I de sidste 2 millioner år har jorden
oplevet istider med ca. 100.000 års
mellemrum. Det er en forandring så
hurtig, at kroppen ikke kan tilpasse sig
de hastigt vekslende livsvilkår. Men på
dette tidspunkt var hjernen hos menneskeaben
så udviklet, at en helt ny
Styringsproblemer?
27