LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

Hvor er de
sprælske livsformer?
der nu kommer ind, der må være med til
at udvikle nogle nye livsformer. Jeg
tror, der er livskraft blandt dem, men vi
har dem ikke med. Det, vi taler om her,
det er simpelthen kun noget for vores
egen generation.
System og livsverden
Den tyske sociolog Habermas bruger
sammen med andre sociologer en model
med ”systemer” og ”livsverden” til at
beskrive vor moderne samfund. Han siger,
at den” livsverden”, som vi bruger
til at oplade og samtale med hinanden
i, er blevet koloniseret af penge og
magtsystemer.
Det er korrekt. Men jeg mener ikke,
at pengene er et væsen. Penge er ikke
et subjekt. Men det har vi gjort det til.
Og derfor får de magt. Men forudsætningen
for at få magt, er netop at vi
tillægger dem den der subjektbetydning,
eller subjekteffekt – altså at kapitalen
kan agere i sig selv. Og der er det
igen, at vi må tilbage til demokratiets
rødder, at det er os, det er menneskene,
der bestemmer udviklingen. Os, der bor
her i Danmark, kan i hvert fald vælge at
leve et liv, hvor vi ikke er nær, nær så
afhængige, som man er i tredie verdens
lande, men det kræver, at vi foretager
det valg. F.eks. at vi ikke sidder i huse
til 1½ mio. Men du har muligheden for
frit at vælge et andet liv, vil jeg til enhver
tid hævde. Og jeg kan også se, at
der er mennesker der gør det. Bl.a. indenfor
økosamfund. Der er masser, der
vælger at leve et alternativt liv.
Udvikling med stort U
Jeg synes, at det største problem vi har
i vort samfund, er den anskuelse, du
giver udtryk for – at der findes noget
der hedder Udvikling med stort U, der
spiller den samme rolle i vores samfund,
som Gud gjorde i det 18 århundrede.
Altså det der faktisk er sket,
efter at vi afskaffede Gud, som den der
instituerede samfundet, så har vi i stedet
for placeret pengene i Guds sted,
som det der instituerer samfundet og vi
bilder hinanden ind, at det er pengene
og kapitalen, der er styrende i stedet
for, at tage fat i det demokratiske udgangspunkt
fra den franske revolution,
nemlig at det er borgerne, der bestemmer.
Vi bestemmer og har selv ansvaret.
Jeg siger ikke, du har ansvaret, men
VI har ansvaret. Fællesskabet har ansvaret.
Og det er sådan, vi må forholde
os i det hele taget. Og der synes jeg,
økosamfundene er ét eksempel. Men vi
har bare brug for meget mere af det.
Men hvad tror du selv på?
Jeg tror på fællesskaberne, jeg tror på
det folkelige, jeg tror på demokratiet.
Men forudsætningen for det er, at det
har en folkelig forankring, og forudsætningen
for en folkelig forankring er, at
der er en fælles vidensbaggrund. Og
den er globaliseringen via medierne
med til at skabe. Det var bl.a. den, der
gjorde at muren faldt.
Såh, jo… jeg mener ikke, det
demokrati vi har i dag, kan redde
kloden. Men jeg tror, at vi har nogle
redskaber, der kan bidrage til, at vi kan
få udviklet så stærke politiske internationale
institutioner, at vi kan tage de
fornødne beslutninger om f.eks. at
skære anvendelsen af de fossile brændsler
ned. Det betragter jeg som den
største trussel mod de kommende generationer
overhovedet. Det er simpelthen
vort umådeholdne energiforbrug
– ikke mindst amerikanernes – som
alene står for 33%.
Her er én.
Hvad er dit drømmesamfund?
Det er et samfund, der er globalt orienteret,
hvor Danmark deltager i de internationale
politiske institutioner og er
med til at sætte nogle grænser for bl.a.
ressourceforbruget, så der også er et
godt samfund for mine børn og
børnebørn.
Det er et samfund, som er stærkt
internationalt orienteret og har formået
at sætte fokus også internationalt på
menneskerettigheder og på miljøets
rettigheder.
Et samfund, som bidrager til at formindske
den for øjeblikket for stærke
skævvridning mellem nord og syd. I
dag forbruges 85% af verdens ressourcer
af 20% af verdens befolkning.
Det er forfærdeligt.
Og endelig et samfund, der formår at
skabe rammerne for en god balance mellem
det, det enkelte menneske kan bære
psykisk, og den måde samfundet i øvrigt
er organiseret på. Jeg håber især på en
meget, meget forstærket udvikling på
det internationale område, og der tænker
jeg på det internationale demokrati. Det
er så begrænset, hvad vi selv kan gøre.
Jeg køber også min økologiske mælk,
har min kompostdynge og tror stadigvæk
på slogan´et ”tænk globalt, handl lokalt”.
Der er bare nogle processer i gang nu,
hvor det simpelthen ikke nytter, hvis vi
ikke får truffet nogle ordentlige internationale
politiske beslutninger. Det er
vigtigere end nogen sinde. Ét er, at vi
skal have stærke politiske institutioner
for at sikre freden, men hvis vi skal redde
kloden, er det måske endnu vigtigere
med de stærke internationale institutioner.
11