LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

igtige problemer, stiller det høje krav
til skolens værdigrundlag og etiske
spilleregler. Hvem er det, vi snakker
sammen med? Hvilke typer opgaver
skal vi give de studerende? Hvem er
det, og skal vi stille skolens ressourcer
til rådighed for dem? Kan vi stå inde for
de opgaver, eller kan vi ikke? Det er en
enormt spændende diskussion, som jeg
tror de fleste andre uddannelsesinstitutioner
bliver nødt til at forholde sig til,
hvis ikke de allerede står i det.
Kursistprofil
Kan du sige lidt om, hvad det er for
nogle personer, der melder sig på sådan
en uddannelse?
Det kan jeg sagtens, for vi
er meget optaget af, at det er
de rigtige folk, der kommer
ind. Dét, vi siger, er, at det skal
være folk, der har en entreprenant
profil eller har potentiale
til en entreprenant profil. Vi
har så nogle kodeord til, hvad
en entreprenant profil dækker.
Ser I på deres eksaminer?
Nej, vi har en rimelig heftig
optagelsesproces, inden de
overhovedet kommer ind. Den
optagelsesproces består dels af
et ret differentieret
spørgeskema, som alle skal
svare på plus en lille konceptopgave.
På det hold, der starter
nu i september, var der små
200, der sendte skemaet ind.
Det næste punkt er, at vi inviterer
75 potentielle kandidater
på workshop over 3 dage. I løbet af de
3 dage arbejder vi individuelt, og vi arbejder
i teams, vi får stillet projektopgaver,
og vi får rotationsopgaver, vi
arbejder med individuelle interviews,
for at finde ud af, om de har den profil,
som vi snakkede om. Ud af dem vælger
vi så de 32, hvor det er meget vigtigt
for os, at sammensætte et hold med
vidt forskellig kulturel og social baggrund,
så vi undgår det, vi kalder mental
incest. Så vi får nogle folk, der
virkelig kan udfordre hinanden, og som
kan komme med nogle forskellige vinkler
og erfaringer.
God blanding af universitetsfolk,
iværksættertyper og græsrødder
Der er nogle, der har HG, andre har gået
på universitetet i et par år, og som
gerne vil have noget mere praksis, og
62
LØSNET SEPTEMBER 2001
så er der folk, som allerede har lavet
ting. Det er græsrødder, iværksættertyper
og romantiske vagabonder, som
søger ind, fordi de gerne vil have noget
mere teori. Vi ligger i det her felt, og
det er fuldstændig forrygende og fuldstændig
forfærdeligt. Vi har f.eks. dem
med universitetsbaggrund, som siger:
”Vi gider ikke have mere teoriundervisning,
vi vil hellere ud og lave projekter
og lad os så komme i gang med det”. Så
har vi dem, der har lavet projekter, der
gerne vil have noget mere teori, så de
kan få perspektiveret deres erfaring. De
bokser rundt med hinanden, det giver
noget dynamik, som vi synes, der skal
Det er meget vigtigt for os, at sammensætte et hold med vidt
forskellig kulturel og social baggrund, så vi undgår det, vi kalder
mental incest. Så vi får nogle folk, der virkelig kan udfordre
hinanden, og som kan komme med nogle forskellige vinkler
og erfaringer. (Foto: Red.)
til.
There´s only one original
Er det en pædagogik, der kunne bruges
generelt i uddannelsesinstitutionerne?
Ja og på denne måde bliver Kaospiloterne
også brugt som inspirerende
rollemodel på mange niveauer i uddannelsessystemet,
ikke bare i Danmark,
men også i Skandinavien og Europa.
Der er megen ”work off ”, som man kalder
det - folk, som nærmest har kopieret
det, men som Lewis siger:
”there´s only one original”. Vi er glade
for at blive brugt, og vi er glade for at
give al vores erfaring videre i det omfang,
folk synes, det kan være hensigtsmæssigt
at bruge den. Vi har været
både på folkeskoleniveau, gymnasieniveau
og på videregående niveau. Det
her hus bliver besøgt af alle typer pædagoger
og undervisere og uddannelsesplanlæggere.
Der går næsten ikke en
dag, hvor der ikke er gæster. Det er helt
overvældende. Den medieinteresse, der
også er omkring skolen, er også overvældende.
Vi reklamerer jo aldrig.
Virkelige projekter
Noget af det koncept vi har, kan man
let overføre til andre uddannelser, men
skolen her er mere radikal. Det er rigtige
projekter, vi arbejder med her. Det er
ikke et projekt defineret af en gymnasielærer,
som siger: ”Nu skal vi lave et
globaliseringsprojekt”. Jeg tror, det ville
være umådelig meget
sjovere, både for den
pågældende gymnasielærer
og gymnasieklassen,
hvis
det handlede om
noget konkret, hvis
de skulle løse en opgave
for en eller anden
virksomhed eller
en græsrodsbevægelse,
som agerer
ude i verden, hvor
de så skal komme
med en løsning, og
igennem dét få glo-
baliseringen ind under
huden. Også
teoretisk ville det
være meget berigende
for alle
parter.
Det der med at
arbejde med både
faglig og personlig vejledning, tror jeg
også er en drivkraft, der kunne bruges
andre steder. Og det med at arbejde
med eksterne undervisere, som ikke er
en del af undervisningsmiljøet. Noget
af det, gymnasieelever og folkeskoleelever,
men også medarbejderne
i gymnasierne eller folkeskolerne siger,
er, at det er svært at blive ved med at
have den gejst og motivationsevne,
som smitter af på de studerende, fordi
det er det samme hele tiden. Én der
kommer udefra, har en meget lettere
rolle, fordi han kan komme og sige hvad
som helst og gå igen.
Kortlægning af ressourcer omkring
en klasse
Man kan også spørge sig selv i folkeskolen:
Hvordan sørger vi for, at vi som
lærere opbygger et netværk af eksterne