LØSNET nr. 29: Temanummer om uddannelse.

De blindes elefantproblemet
Hinsides Ghor lå der en by. Alle dens
indbyggere var blinde. En konge ankom
med sit følge til et sted tær ved denne
by. Han havde sin hær med og slog lejr
i ørkenen. Han havde en mægtig elefant,
som han brugte i angreb og til at
øge folkets ærefrygt.
Befolkningen
var ivrige efter at
opleve elefanten,
og nogle af de
blinde fra dette
ligeså blinde
samfund var så
besat af nysgerrighed,
at de løb
ud for at finde
den. Da de ikke
vidste noget om
elefanters form,
famlede de for
sig og samlede
oplysninger ved
at røre ved den.
Alle troede nu, at
de vidste noget,
fordi de hver
havde følt på en
del af elefanten.
Da de kom
tilbage til deres
by, trængtes folk
derfor ivrigt om
dem. Alle var nysgerrige
efter at
høre sandheden
fra dem. De
spurgte om elefantens form og lyttede
til alt, hvad de fik fortalt.
Den mand, der havde følt på elefantens
øre sagde: ”Det er en stor, ru ting,
flad og bred som et tæppe.” Og den der
havde følt på snabelen sagde: ”Jeg har
de sande kendsgerninger om den. Den
er ligesom en lige, hul pibe, frygtelig
og ødelæggende.” Den der havde følt
på dens fødder sagde: ”Den er mægtig
og fast som en søjle.”
Hver især havde de kun følt på én
del ud af mange. Alle havde de fået en
forkert opfattelse. Ingen kendte helheden.
Viden er ikke de blindes følgesvend.
Skabningen er ikke oplyst om det guddommelige.
I den videnskab er der
ingen Vej for den almindelige forstand.
84
LØSNET SEPTEMBER 2001
Hakim Sanai fortæller denne historie i sin
sufi-klassiker Sandhedens Indhegnede
Have. Han døde i 1150. Historien er en
gengivelse af et lignende emne, der
ifølge traditionen er blevet brugt af
sufimestre gennem mange hundrede år.
(Fra bogen Sufi Historier af Idries Shah,
Forlaget Klitrose 1982)
Æ verdensuniversitet
Idéen med et universitet indebærer
nemlig at tage alt i universet med i
betragtning og se på det som dele af
en stor helhed, som på en eller anden
måde står i sammenhæng med alt
andet. Det, mente vi, var en opgave
værdig for ethvert menneske, og med
denne indstilling satte vi os ned i vor
lille skole i København og begyndte at
studere begrebet universitet og universiteternes
historie rundt omkring i
verden.
Alle vegne er universiteter blevet til
ud fra en sandhedssøgende grundsætning.
Ikke desto mindre viste det sig,
at der næsten altid var nogle, der hurtigt
kunne tage patent på, hvad sandheden
var og er, og når de fik ret, blev
det næsten ligeså hurtigt til lov.
Vores sag er en anden, nemlig den at
prøve at gennemføre det frie sandhedssøgende
fællesskab, som er kernen
i universitetstanken. Det skal foregå
nøjagtigt som på ethvert tingmøde
årtusinder igennem i Nordens historie
– hvor folk selv tager ansvaret for,
hvordan de skal bære sig ad.
s. 116-118 i Aage Rosendal Nielsens
bog : Kære venner og naboer, New
Experimental College Press fra 1971.
Vigtig opdagelse :
Har De nogen sinde oplevet at komme
til slutningen af en side, blot for at
opdage, at De ikke vidste, hvad De
havde læst?
Et sted oppe på den side gik De forbi
et ord, De ikke kunne definere (Det vil
sige tydeligt og klart bestemme hvad
noget er; fastslå et ords betydning)
Eksempel : En stol defineres som ”siddemøbel
for én person, oftest med
ryglæn, af og til med armlæn”. Dette
er en definition, som gør, at man præcis
ved, hvad ordet repræsenterer i
virkeligheden.
At FORSTÅ et ord betyder at ”have
definitionen”, at kunne definere det,
selv om man ikke gør det, mens man
læser.
Udnyttelse af denne opdagelse om
misforståede (herunder ikke-forståede)
ord og deres virkning på et menneske
er den vigtigste forudsætning for ethvert
studium. Den eneste grund til, at
et menneske bliver forvirret eller ude
af stand til at lære og opgiver et studium
er, at han eller hun er gået forbi
et ord (og senere flere), der ikke blev
forstået og ikke defineret.
Vær derfor helt sikker på aldrig at gå
forbi et ord eller udtryk, De ikke absolut
forstår, når de studerer.
L. Ron Hubbard, fra bogen Dianektik.
Det var dengang, da....
Præsten Poul Bredstorff læste teologi
og andre ting i mange år på
Universitetet. Efter sit studie kom han
spøgefuldt og sagde: Hvert år så jeg
efter og fandt mig selv under
Universitetets studenteroversigt, men
det sidste år kunne jeg ikke finde mig
selv. Til sidst fandt jeg mit navn under
inventarlisten. (red.)