Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

MAJ 2005 

VESTLIGE KATTEGAT OG 

TILSTØDENDE FJORDE 2004 

Tilstand og udvikling 

NORDJYLLANDS AMT ÅRHUS AMT

VESTLIGE KATTEGAT OG 

TILSTØDENDE FJORDE 2004 

Tilstand og udvikling

Udgiver: Århus Amt 

Natur- og Miljøkontoret 

Lyseng Allé 1 

DK-8270 Højbjerg 

Tlf. 89 44 66 66 

Udgivelsesår: 2005 

Nordjyllands Amt 

Teknik og Miljø 

Niels Bohrs Vej 30 

9220 Aalborg Øst 

Tlf. 96351000 

Titel: Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 

Tilstand og udvikling. 

Forfattere: 

Redaktion: Annette L. Møller (Århus Amt) 

Næringsstoffer: Christen Jensen (Nordjyllands Amt) 

Plankton: Maria Pécseli (Nordjyllands Amt) 

Ilt: Else Hvas (Nordjyllands Amt) 

Bundvegetation: Karen Andersen (Nordjyllands Amt) 

Bundfauna: Anja Retzel (Århus Amt) 

Miljøfarlige stoffer: Christian A. Jensen (Århus Amt). 

Tema – Planteplankton 

Mariager Fjord: Maria Pécseli (Nordjyllands Amt) 

Tema – Hydrografi og 

næringsstoffer 

Randers Fjord: Christina Ellegaard (Århus Amt). 

Layout og grafi k: Juana Jacobsen. 

Forsidefoto: Randers Fjords udmunding, COWI A/S. 

Emneord: Eutrofi ering, iltforhold, miljøtilstand, Kattegat Vest, 

Randers Fjord, Mariager Fjord, Hevring Bugt. 

ISBN: 87-7906-336-5 

Sidetal: 94 

Denne rapport fi ndes kun som digital udgave. 

Den kan ses på Århus Amt, Natur og Miljøs hjemmeside: www.aaa.dk/nm 

og Nordjyllands Amts hjemmeside: www.nja.dk

INDHOLD 

1 INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

2 INDIKATORRAPPORTERING. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

2.1 Næringsstoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

2.1.1 DIN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

2.1.2 TN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

2.1.3 DIP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

2.1.4 TP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

2.1.5 DSi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

2.1.6 N/P-forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

2.1.7 N- og P-begrænsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

2.2 Planteplankton. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

2.2.1 Klorofyl og biomasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

2.2.2 Primærproduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

2.2.3 Sigtdybde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

2.3 Zooplankton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

2.3.1 Biomasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

2.4 Iltforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

2.4.1 Bundkoncentration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

2.5 Bundvegetation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

2.5.1 Ålegræs – dybdegrænse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

2.5.2 Ålegræs – dækningsgrad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

2.6 Bundfauna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

2.6.1 Individtæthed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

2.6.2 Biomasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

2.6.3 Artsantal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 

2.7 Miljøfarlige stoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

2.7.1 Tungmetaller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

2.7.2 Miljøfarlige stoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 

2.7.3 Effektmonitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

3 FOKUSRAPPORTERING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 

3.1 TEMA – Planteplankton Mariager Fjord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 

3.1.1 Abstrakt og hypotese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 

3.1.2 Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 

3.1.3 Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

3.1.4 Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 

3.1.5 Diskussion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 

3.1.6 Konklusion og perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

3.2 TEMA – Hydrografi og næringsstoffer Randers Fjord . . . . . . . . . . . . 46 

3.2.1 Abstrakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

3.2.2 Indledning og hypotese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

3.2.3 Metode. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

3.2.4 Randers Fjord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

3.2.5 Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 

3.2.6 Konklusion og diskussion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 

4.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 

4.2 Sammenfatning og diskussion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 

Næringsstoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 

Planteplankton. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 

Zooplankton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 

Iltforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 

Bundvegetation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 

Bundfauna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 

Miljøfarlige stoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 

4.3 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 

Vestlige Kattegat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 

Mariager Fjord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 

Randers Fjord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 

REFERENCER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 

BILAGSOVERSIGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 

BILAG 1 GENNEMFØRELSE AF AFTALT PROGRAM . . . . . . . . . . . . . 67 

B1.1 Vestlige Kattegat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 

B1.2 Mariager Fjord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 

B1.3 Randers Fjord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 

BILAG 2 KVALITETSSIKRING OG OVERSIGTSTABELLER . . . . . . . . 74 

BILAG 3 KLIMA, HYDROGRAFI OG TILFØRSLER . . . . . . . . . . . . . . . 84 

B3.1 Klima. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 

B3.1.1 Datagrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 

B3.1.2 Vind. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 

B3.1.3 Nedbør. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 

B3.1.4 Solindstråling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 

B3.1.5 Lufttemperatur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 

B3.2 Hydrografiske og fysiske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 

B3.2.1 Kattegat (Aalborg Bugt/Læsø Rende) . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 

B3.2.2 Mariager Fjord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 

B3.2.3 Randers Fjord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 

B3.3 Tilførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 


B3.3.2 Randers Fjord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

1 INDLEDNING 

Denne rapport indeholder en beskrivelse af status for miljøtilstanden 

i det vestlige Kattegat og i de tilstødende fjorde, 

Randers Fjord og Mariager Fjord. Rapporten vil, sammen 

med tilsvarende rapporter fra landets øvrige amter, indgå i 

DMU’s samlede landsdækkende statusbeskrivelse af danske 

fjorde og kystnære områder. 

Miljøtilstanden i det vestlige Kattegat og i de tilstødende 

fjorde, Randers Fjord og Mariager Fjord er blevet undersøgt 

siden hhv. 1985 og 1978. I perioden 1989-1997 

indgik hovedparten af undersøgelserne i vandmiljøplanens 

overvågningsprogram. Fra 1998 var undersøgelserne en del 

af overvågningsprogrammet NOVA 2003 og i 2004 blev 

NOVA afl øst af NOVANA. 

I NOVANA-programmet er Randers Fjord og Mariager 

Fjord udpeget som niveau 2 områder i kystvande (tidligere: 

repræsentativt område). St. 409, Aalborg Bugt er udpeget 

som et niveau 2+ område i åbent vand (tidligere: intensiv 

havstation), mens st. 40302, Læsø Rende drives under det 

marine modelkompleks for åbne farvande. Stationsområderne 

MF01 i Mariager Fjord og HB01 i Hevring Bugt 

indgår i NOVANA-programmets bundfaunaundersøgelser. 

Formålet med undersøgelserne er at følge tilstanden af 

vandmiljø og natur og observere de væsentligste påvirkninger. 

Ved dels at beskrive den tidslige udvikling i tilførslen 

af næringsstoffer til et havområde og dels også at beskrive 

miljøtilstanden i området, er det muligt at klarlægge sammenhængen 

mellem reduktionerne i udledningen af næringsstoffer 

og vandkvaliteten i havområdet. På denne måde 

følges effekterne af vandkvalitetsplanerne i Århus Amt og 

Nordjyllands Amt, samt af Vandmiljøplan I og II. 

I nærværende rapport beskrives og vurderes miljøtilstanden 

i det vestlige Kattegat og tilstødende fjorde i 2004. Undersøgelserne 

dækker næringsstoftilførsler, hydrografi , vandkemi, 

plankton, bundvegetation, bundfauna og miljøfarlige 

stoffer. Udover resultater fra det nationale overvågningsprogram 

er relevante resultater fra de regionale programmer 

inddraget. Resultater fra 2004 er, i det omfang datagrundlaget 

er tilstrækkeligt, sammenholdt med data fra lange 

tidsserier. 

Detaljerede beskrivelser af undersøgelser og udviklingstendenser 

i hhv. de frie vandmasser, bundfauna og bundvegetation 

i det vestlige Kattegat og tilstødende fjorde, 

1978-2004, fi ndes i en række rapporter udarbejdet af Århus 

Amt og Nordjyllands Amt. I 1997 blev det vestlige Kattegat 

og tilstødende fjorde første gang rapporteret til DMU som 

et samlet farvand, og siden 1997 er tilsvarende rapporter 

udgivet årligt. 

5 

Årets rapport er skrevet efter de udmeldte principper om 

indikatoragtig rapportering og er integreret med fokusrapporteringen 

i én rapport. Fokusrapporteringen består i år af 

et tema om planteplankton i Mariager Fjord samt et tema 

om hydrografi og næringsstoffer i Randers Fjord. 

Rapporten kan fi ndes via amternes hjemmesider på 

www.nja.dk eller www.aaa.dk.

2 INDIKATORRAPPORTERING 

Indikatorrapporteringen er baseret på NOVANA-overvågningen 

i det vestlige Kattegat, Mariager Fjord og Randers 

Fjord. Hvor det er hensigtsmæssigt, er resultaterne herfra 

suppleret med data fra den regionale overvågning. De anvendte 

data er indsamlet på en række stationer og transekter 

som kan ses illustreret i bilag 1. 

Størstedelen af de omtalte indikatorer i dette kapitel er indekseret. 

Indekseringen er foretaget efter følgende princip: 

hvor 

I norm = (I obs /I ref ) · 100 

Inorm = indeksværdi for de enkelte år 

Iobs = periodegennemsnit for de enkelte år 

Iref = gennemsnit af de enkelte års periodegennemsnit for 

den anvendte årrække – oftest 1989-2004/1998-2004. 

2.1 Næringsstoffer 

De tre vandområder: Vestlige Kattegat, Mariager Fjord og 

Randers Fjord er med hensyn til hydrografi og vandkemi 

meget forskellige. Randers Fjord er gennemstrømmet af 

store mængder ferskvand fra Gudenåen fra et meget stort 

opland. Mariager Fjord er speciel med sin topografi ske 

udformning som en tærskelfjord med et centralt meget 

dybt bassin og helt specielle hydrografi ske forhold. Aalborg 

Bugt/Læsø Rende i det vestlige Kattegat er i store dele af 

året tydeligt lagdelt i et brakt overfl adelag med oprindelse 

i sunde, bælter og Østersøen, og et betydeligt mere saltholdigt 

bundlag med oprindelse i Skagerrak/Nordsøen. 

2.1.1 DIN 

Som indikator anvendes tidsvægtede månedsgennemsnit og 

indeks af vintergennemsnit (1/12-28/2) af opløst uorganisk 

kvælstof (DIN). 

Relevans 

Summen af koncentrationerne af næringsstofferne nitrit/ - 

nitrat og ammonium/ammoniak betegnes samlet som opløst 

uorganisk kvælstof (DIN). Den biologiske aktivitet og 

omsætning er lavest om vinteren, og derfor kan næringsstofniveauerne 

i vinterperioden betragtes som en sammenlignelig 

basistilstand for et givet vandområde. Næringsstofi ndholdet 

om vinteren er desuden afgørende for produktionen i 

den kommende vækstsæson. 

7 


Af fi gur 2.1.1-1 ses, at koncentrationen af DIN i Aalborg 

Bugt var meget lav hele 2004. Koncentrationen nåede et 

potentielt begrænsende niveau (

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 

200 

175 

150 

125 

100 

75 

50 

25 

0 

DIN (1/12 - 28/2) 

Indeks 100 = gennemsnit for de viste perioder 

St. 409, Aalborg Bugt 

St. 4410, Dokkedal 

St. 40302, Læsø Rende 

Overflade 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

St. 5503, Dybet 

St. 230902, Uggelhuse 

Figur 2.1.1-2 DIN-indeksering (%), vintergennemsnit (1/12- 

28/2). St. 409, Aalborg Bugt, st. 40302, Læsø Rende, st. 4410, 

Dokkedal, st. 5503, Dybet og st. 230902, Uggelhuse. 

I Mariager Fjord lå koncentrationsniveauerne i 2004 lidt 

lavere end langtidsgennemsnittet, men indenfor standardafvigelsen. 

I Randers Fjord var koncentrationen af DIN hele året tæt 

på langtidsgennemsnittet, med undtagelse af marts måned, 

hvor niveauet var noget lavere, sammenfaldende med nedre 

grænse for standardafvigelsen. 

Vintergennemsnit af data er for hver station indekseret i 

forhold til stationens eget langtidsgennemsnit. Resultater 

fra Aalborg Bugt (st. 409 og den regionale st. 4410, Dokkedal), 

Læsø Rende (st. 40302), Mariager Fjord (st. 5503) 

og Randers Fjord (st. 230902) er vist i fi gur 2.1.1-2. Ved 

sammenligning skal det bemærkes, at målingerne på st. 409 

og st. 40302 først er påbegyndt i hhv. 1998 og 1999. 

På st. 409, st. 4410 og st. 40302 i Kattegat ses højeste 

indeksværdier på 150. Siden 2002 har indeksværdien været 

mindre end langtidsgennemsnittet. 

DIN-indekset på st. 5503 i Mariager Fjord viser først i perioden 

langperiodiske udsving fra 74 til 130, men har siden 

1997 ligget tæt på 100. 

På st. 230902 i Randers Fjord ses før 1999 store udsving i 

indeksværdierne, der varierer mellem 77 og 148. Fra 1998 

har indeksværdien ligget tæt på gennemsnittet. Data fra 

før 1992 er ikke medtaget i indekseringen, da næringsstofkoncentrationerne 

dengang var betydeligt højere end de 

er i dag, og derfor vil gøre det svært at vurdere den seneste 

udvikling. 

8 

2. Indikatorrapportering 

Generelt viser indeksværdierne for alle stationer store 

variationer, både over og under gennemsnittet, indtil 2001, 

hvorefter værdierne for alle vandområder ligger på eller 

under 100. 

Der er på ingen af stationerne ved en Kendalls tau-b test 

fundet signifi kante udviklinger i vintergennemsnittet af 

DIN-koncentrationen. 

Mål 

Der er ikke fastsat særlige mål for DIN for de beskrevne 

vandområder. 

2.1.2 TN 

Som indikator anvendes tidsvægtede månedsgennemsnit 

og indeks af vintergennemsnit (1/12-28/2) af total kvælstof 

(TN). 

Relevans 

Vandets samlede indhold af kvælstof (TN), betegner summen 

af kvælstof i såvel levende som dødt partikulært organisk 

materiale samt alle fraktioner af opløste kvælstofholdige næringsstoffer 

(nitrit+nitrat og ammonium+ammoniak). Den 

biologiske aktivitet og omsætning er lavest om vinteren, og 

derfor kan næringsstofniveauerne i vinterperioden betragtes 

som en sammenlignelig basistilstand for et givet vandområde. 

Næringsstofi ndholdet om vinteren er desuden afgørende for 

produktionen i den kommende vækstsæson. 


Generelt var koncentrationen af TN i 2004 lavere end langtidsgennemsnittet, 

fi gur 2.1.2-1. De lave koncentrationer af 

TN gennem året i det centrale Kattegat skyldes sandsynligvis, 

at afstrømningen fra land generelt var mindre i 2004 

end gennemsnittet for årene forud. Kvælstoftilstrømningen 

til Randers Fjord var således i 2004 ca. 12 % lavere end 

gennemsnittet for perioden 1998-2003. 

I Kattegat, på st. 409, Aalborg Bugt, lå månedsgennemsnittet 

af TN i 2004 omkring eller under langtidsgennemsnittet 

÷ standardafvigelsen med undtagelse af juni og august, 

hvor værdierne var over langtidsgennemsnittet + standafvigelsen. 

I maj-juni medførte den vedvarende vestenvind 

indstrømning af vand fra Nordsøen til Kattegat. Vinden 

medførte, at det typiske springlag blev nedbrudt, og overfl 

adevandet blev tilført mere næringsrigt vand fra de dybere 

dele af Skagerrak. 

På st. 5503 i Mariager Fjord var månedsgennemsnittet 

gennem hele 2004 lavere end langtidsgennemsnittet og


TN, 2004 


500 

µg/l Overflade 

400 

300 

200 

100 

0 

J F M A M J J A S O N D 

3.000 

2.500 

TN, 2004 

µg/l 


Overflade 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 


5.000 

TN, 2004 

µg/l 


Overflade 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 

Tidsv. månedsgennemsnit 1998-2003 ± std.afv. 

Tidsv. månedsgennemsnit 2004 




Figur 2.1.2-1 TN (µg N/l), overfl ade. St. 409, Aalborg Bugt, 

st. 5503, Dybet og st. 230902, Uggelhuse. Tidsvægtede månedsgennemsnit 

2004 samt tidsvægtede månedsgennemsnit 1998- 

2003/1989-2003 ± std.afv. 

endda lavere end gennemsnittet ÷ standardafvigelsen i fl ere 

måneder. Dette illustrerer tydeligt sammenhængen mellem 

nedbør/afstrømning og næringsstofniveauerne i fjorden. 

Næringsstofkoncentrationerne i Randers Fjord er styret af 

tilførslerne fra Gudenåen. Med en opholdstid for vandet på 

3-7 dage, adskiller dette system sig markant fra de to andre 

vandområder. Næringsstofniveauerne i fjorden reagerer hurtigt 

på ændringer i nedbørs- og afstrømningsforholdene i 

9 

200 

175 

150 

125 

100 

75 

50 

25 

0 

TN (1/12 - 28/2) 






Overflade 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 



Figur 2.1.2-2 TN-indeksering (%), vintergennemsnit (1/12- 



Gudenåens opland. I 2004 var månedsgennemsnittet af 

TN-koncentrationen størstedelen af året lavere end langtidsgennemsnittet. 








På den regionale st. 4410, Dokkedal i Aalborg Bugt har 

TN-indekset været jævnt faldende fra 165 i 1990 til under 

60 i 2004. På st. 5503 i Mariager Fjord har indeksværdien 

ligget konstant omkring 100 med mindre udsving mellem 

80 og 120. Indeksværdien for Randers Fjord har siden 1997 

ligget på eller under gennemsnittet. 

Samlet for det vestlige Kattegat og tilstødende fjorde har 

indeksværdien for TN for vintergennemsnittene siden 

1996/1997, med enkelte undtagelser, varieret mellem 80 og 

120. Indeksværdierne viser en svagt faldende tendens. 

Der er ved Kendalls tau-b test fundet at vintergennemsnittet 

af TN på st. 4410, Dokkedal er signifi kant faldende 

(P=0,00). Der er ingen signifi kant udvikling i vintergennemsnittet 

af TN-koncentrationen på de øvrige stationer. 

Mål 

Vandkvaliteten på havstationerne i det vestlige Kattegat er 

ikke målsat regionalt. Vandkvaliteten afhænger af udviklin-


gen i belastningen med næringsstoffer fra de tre hovedkilder 

Randers Fjord, Mariager Fjord og Limfjorden samt belastningsudviklingen 

i de tilstødende havområder. I et overslag 

blev tilførslen fra naboområderne fundet til at udgøre op 

mod 70 % af næringsstoftilførslen til Kattegat (Nordjyllands 

Amt, 1994). 

I Handlingsplan Mariager Fjord, angives det, at tilførslen 

af N og P skal reduceres således, at den årlige tilførsel af 

kvælstof (TN) er på 550-620 ton, afhængig af et samtidigt 

mål for den årlige tilførsel af fosfor på 16-20 ton, for at nå 

regionplanens generelle basismålsætning (Nordjyllands Amt 

og Århus Amt, 2004). For 2004 er det opgjort, at der i alt 

er tilført 1.279 ton TN og 20,8 ton TP til Mariager Fjord. 

Det opstillede mål er således ikke opfyldt. 

Ved Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 blev det sat som 

mål at reducere udledningerne af kvælstof til havet med 

50 % og af fosfor med 80 % i forhold til niveauet før vedtagelsen. 

Sammenlignes perioden 1989-2004 med 1978-1988 

er der sket en reduktion i tilførslen af kvælstof til Randers 

Fjord på 25 %. 

2.1.3 DIP 


indeks af vintergennemsnit (1/12-28/2) af opløst uorganisk 

fosfor (DIP). 

Relevans 

DIP udtrykker koncentrationen af ortho-fosfat (opløst 

uorganisk fosfor). Den biologiske aktivitet og omsætning 

er lavest om vinteren, og derfor kan næringsstofniveauerne 

i vinterperioden betragtes som en sammenlignelig basistilstand 

for et givet vandområde. Næringsstofi ndholdet om 

vinteren er desuden afgørende for produktionen i den kommende 

vækstsæson. 


I fi gur 2.1.3-1 ses, at på st. 409, Aalborg Bugt var månedsgennemsnittet 

af DIP-koncentrationen i perioden februarapril 

under langtidsgennemsnittet. De lave værdier af DIP, 

som også ses hos DIN og DSi, er et resultat af en tidlig 

forårsopblomstring, hvorved næringsstoffer er blevet brugt. 

I perioden maj-august lå koncentrationsniveauet på eller 

under langtidsgennemsnittet. Den kraftige stigning i september-november 

skyldtes opblanding af remineraliserede 

næringsstoffer fra de bundnære vandmasser. 

På st. 5503 i Mariager Fjord var DIP-koncentrationen langt 

størstedelen af året under langtidsgennemsnittet. 

10 


DIP, 2004 


25 


20 

15 

10 

5 

0 


DIP, 2004 


150 


125 

100 

75 

50 

25 

0 


100 

DIP, 2004 

µg/l 


Overflade 

80 

60 

40 

20 

0 






Figur 2.1.3-1 DIP (µg P/l), overfl ade. St. 409, Aalborg Bugt, 

st. 5503, Dybet og st. 230902 Uggelhuse. Tidsvægtede månedsgennemsnit 


2003/1989-2003 ± std.afv. 

I Randers Fjord på st. 230902, sås for månederne januarjuli 

kun mindre afvigelser fra langtidsgennemsnittet. I 

perioden august-oktober 2004 var DIP-koncentrationen 

noget lavere end langtidsgennemsnittet, dog stadig indenfor 

standardafvigelsen. 



fra Aalborg Bugt (st. 409 og den regionale st. 4410, Dok-


200 

175 

150 

125 

100 

75 

50 

25 

0 

DIP (1/12 - 28/2) 





Overflade 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 



Figur 2.1.3-2 DIP-indeksering (%), vintergennemsnit (1/12- 



kedal), Læsø Rende (st. 40302), Mariager Fjord (st. 5503) 




St. 4410, Dokkedal i Aalborg Bugt, repræsenterer den 

længste måletidsserie for området. På denne station faldt 

indeksværdien jævnt gennem perioden 1989-2004 fra 120- 

140 og ned til omkring 60-80 de seneste tre år. Samme 

forløb ses omtrent gentaget i de noget kortere tidsserier på 

st. 409, Aalborg Bugt, og st. 40302, Læsø Rende. 

I Mariager Fjord ses der et tydeligt fald i de indekserede værdier 

gennem perioden 1989-1994. Herefter ses årlige udsving 

omkring indeks 90. Stigningen i DIP-koncentrationen i 1998 

er sandsynligvis en effekt af det kraftige iltsvind, der forekom 

i august-september 1997, og som resulterede i massedød 

blandt fjordens invertebrater og fi sk, især i Inderfjorden. 

I Randers Fjord har indeksværdierne indtil 1999 ligget 

lavere end langtidsgennemsnittet. I 2000, -01, -02 og -04 

ligger indeksværdierne i intervallet 100-140 og viser altså en 

stigende tendens i DIP-koncentrationen. 

Der er på st. 4410, Dokkedal fundet et signifi kant fald i 

vintergennemsnit af DIP-koncentrationen i perioden 1989- 

2004 (Kendalls tau-b, P=0,003). Udviklingen i DIP-koncentrationen 

på de øvrige stationer er ikke signifi kant. 

Mål 

Der er ikke fastsat særskilte mål for DIP for de beskrevne 

vandområder. 

11 

2.1.4 TP 


TP, 2004 


50 


40 

30 

20 

10 

0 


TP, 2004 


200 


150 

100 

50 

0 


200 

TP, 2004 

µg/l 


Overflade 

150 

100 

50 

0 






Figur 2.1.4-1 TP (µg P/l), overfl ade. St. 409, Aalborg Bugt, 

st. 5503, Dybet og st. 230902 Uggelhuse. Tidsvægtede månedsgennemsnit 


2003/1989-2003 ± std.afv. 


indeks af vintergennemsnit (1/12-28/2) af total fosfor (TP). 

Relevans 

Vandets samlede indhold af fosfor (TP), betegner summen 

af fosfor i såvel levende som dødt partikulært organisk 

materiale samt uorganiske fosforfraktioner. Den biologiske


200 

175 

150 

125 

100 

75 

50 

25 

0 

TP (1/12 - 28/2) 





Overflade 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 



Figur 2.1.4-2 TP-indeksering (%), vintergennemsnit (1/12- 



aktivitet og omsætning er lavest om vinteren, og derfor 

kan næringsstofniveauerne i vinterperioden betragtes som 

en sammenlignelig basistilstand for et givet vandområde. 

Næringsstofi ndholdet om vinteren er desuden afgørende for 

produktionen i den kommende vækstsæson. 


På st. 409, Aalborg Bugt fulgte udviklingen i TP over året 

overordnet variationerne i DIP (fi gur 2.1.4-1). Tilsvarende 

forhold gjorde sig gældende på st. 5503, Dybet i Mariager 

Fjord. Langt den overvejende del af TP var uorganisk fosfor 

(DIP) og kun en mindre del var partikulært fosfor. 

På st. 230902, Uggelhuse i Randers Fjord var TP-koncentrationen 

på et ret konstant niveau de første 5-6 måneder 

af 2004; herefter sås en stigning til højeste værdi i juli. 

DIP-koncentrationen på stationen faldt i starten af året med 

minimum i april og havde efterfølgende en koncentrationsstigning 

frem mod august. Da DIP viste større udsving 

gennem året, og udgjorde ca. halvdelen eller mindre af TP 

betyder det, at stor del af TP var i partikulær form hele året. 








St. 4410, Dokkedal i Aalborg Bugt repræsenterer den længste 

måletidsserie i området. Figur 2.1.4-2 viser, at indeks- 

12 


værdien, med undtagelse af årene 1993-94, på denne station 

er faldet jævnt gennem perioden fra en værdi på 120-140 i 

1989 til omkring 80 fra 1996 og frem. For st. 409, Aalborg 

Bugt og st. 40302, Læsø Rende ses også en faldende tendens 

i de noget kortere tidsserier. 

På st. 5503, Dybet i Mariager Fjord var der et signifi kant 

fald i indeksværdierne i perioden 1989-1994. Herefter sås 

der årlige udsving varierende mellem indeks 80-100, bortset 

fra en indeksværdi på knap 150 i 1998, hvilket skyldtes iltsvindet 

i august-september 1997. Under iltsvindet blev stort 

set alle fi ltratorerne udryddet, hvorved partikler, herunder 

partikulært bundet fosfor, forblev i suspension i vandfasen. 

I Randers Fjord varierede indeksværdierne over hele den 

betragtede periode mellem 85 og 115, og viser umiddelbart 

hverken stigende eller faldende tendens. 

Der er på st. 4410, Dokkedal fundet et signifi kant fald i vintergennemsnit 

af TP-koncentrationen i perioden 1989-2004 

(Kendalls tau-b, P=0,001). Udviklingen i TP-koncentrationen 

på de øvrige stationer i Kattegat er ikke signifi kant. 

Mål 

Vandkvaliteten på havstationerne i Kattegat er ikke målsat 

regionalt. Vandkvaliteten afhænger af udviklingen i belastningen 

med næringsstoffer dels fra de tre hovedkilder Randers 

Fjord, Mariager Fjord og Limfjorden, og ikke mindst 

den mest betydende del, der tilføres Kattegat samlet set 

ved advektion fra de tilstødende havområder. I et overslag 

er denne tilførsel fra naboområderne fundet til at udgøre 

op mod 70 % af næringsstofferne i Kattegat (Nordjyllands 

Amt, 1994). 

For Mariager Fjord er der i regionplan 2001 stillet krav om 

maksimal udledning fra renseanlæg og dambrug på hhv. 

2,5 ton P/år og 2 ton P/år. I 2004 var udledningen fra 

renseanlæg 1,7 ton P og fra dambrug 1,7 ton P og målsætningen 

var således opfyldt. 

I Handlingsplan Mariager Fjord, angives det, at tilførslen af 

fosfor skal reduceres således, at den årlige tilførsel af fosfor 

(TP) er på 16-20 ton afhængig af et samtidigt mål for den 

årlige tilførsel af kvælstof (TN) på 550-620 ton, for at nå 

regionplanens generelle basismålsætning (Nordjyllands Amt 

og Århus Amt, 2004). For 2004 er det opgjort, at der i alt 

er tilført 20,8 ton TP og 1.279 ton TN til Mariager Fjord. 

Der er i Regionplan 2001 stillet krav om en maksimal tilførsel 

på 20 ton P/år fra renseanlæg i oplandet til Randers Fjord. 

Renseanlæg stod i 2004 for en udledning på 21,6 ton P til 

Randers Fjord og målsætningen var således ikke opfyldt.



mål at reducere udledningerne af kvælstof til havet med 

50 % og af fosfor med 80 % i forhold til niveauet før vedtagelsen. 

Sammenlignes perioden 1989-2004 med perioden 

1978-1988 er der sket en reduktion i tilførslen af fosfor til 

Randers Fjord på 60 %. 

2.1.5 DSi 


indeks af vintergennemsnit (1/12-28/2) af opløst silicium 

(DSi). 

Relevans 

Opløst silicium (DSi) er et essentielt stof for vækst af 

kiselalger. Da planktonalger fra denne systematiske gruppe 

udgør en væsentlig del af havområdernes p lanteplankton, 

er koncentrationen af DSi betydende for størrelsen af den 

potentielle primærproduktion. Den biologiske aktivitet og 

omsætning er lavest om vinteren, og derfor kan næringsstofniveauerne 

i vinterperioden betragtes som en sammenlignelig 

basistilstand for et givet vandområde. Næringsstofi ndholdet 

om vinteren er desuden afgørende for produktionen i 

den kommende vækstsæson. 


På st. 409, Aalborg Bugt i Kattegat var der i perioden 

februar-maj lave koncentrationer af DSi, hvilket skyldtes kiselalgernes 

forbrug af silicium i forbindelse med den tidlige 

forårsopblomstring (fi gur 2.1.5-1). I månederne marts-maj 

var koncentrationsniveauet under 56 µg/l og dermed begrænsende 

for produktionen. Herefter steg koncentrationen 

med enkelte udsving frem mod december. 

På st. 5503, Dybet i Mariager Fjord var koncentrationen af 

DSi 10 gange større end i Kattegat. Gennem de første otte 

måneder af året var niveauerne af DSi tydeligt lavere end 

langtidsgennemsnittet, men fra september var årets værdier 

sammenfaldende med langtidsgennemsnittet. 

For Kattegatstationerne, st. 409 Aalborg Bugt og st. 40302 

Læsø Rende, var silicium i 2004 begrænsende for primærproduktionen 

fra sidst i februar til midt i juni. På st. 5503 

Mariager Fjord var der ikke perioder, hvor silicium var 

begrænsende i 2004. 

Der er ikke udført analyser for koncentrationen af DSi på 

st. 230902 i Randers Fjord. 

Vintergennemsnit af data er for hver station indekseret i forhold 

til stationens eget langtidsgennemsnit. Resultater fra 

13 

400 

300 

200 

100 

0 


DSi, 2004 


500 


4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 




DSi, 2004 


5.000 





Figur 2.1.5-1 DSi (µg Si/l), overfl ade. St. 409, Aalborg Bugt 

og st. 5503, Dybet. Tidsvægtede månedsgennemsnit 2004 samt 

tidsvægtede månedsgennemsnit 1998-2003/1989-2003 ±std.afv. 

200 

175 

150 

125 

100 

75 

50 

25 

0 

DSi (1/12 - 28/2) 






Overflade 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

Figur 2.1.5-2 DSi-indeksering (%), vintergennemsnit (1/12- 


Dokkedal og st. 5503, Dybet.


Aalborg Bugt (st. 409 og den regionale st. 4410, Dokkedal), 

Læsø Rende (st. 40302) og Mariager Fjord (st. 5503) er vist 

i fi gur 2.1.5-2. Ved sammenligning skal det bemærkes, at 

målingerne på st. 409 og st. 40302 først er påbegyndt i hhv. 

1998 og 1999. 

For de tre stationer i Kattegat, varierede indeksværdierne i 

størstedelen af perioden mellem 80 og 140. Der syntes at 

være en svagt faldende tendens. 

I Mariager Fjord varierede indeksværdien ligeledes mellem 

80-140. I 1998 var indeksværdien markant lav, hvilket 

skyldtes det omfattende iltsvind i 1997, hvor alle fi ltratorerne 

i fjorden blev udryddet, hvilket betød, at der året 

efter ikke var nogen fi ltration af vandet, og dermed ingen 

løbende omsætning af planteplanktonet. 

Der var ingen signifi kant udvikling i vintergennemsnittet af 

DSi-koncentrationen i vandområderne. 

Mål 

Der er ikke fastsat målsætninger for koncentrationen af DSi. 

2.1.6 N/P-forhold 

Som indikator anvendes tidsvægtede vintergennemsnit 

(1/12-28/2) af forholdet mellem uorganisk kvælstof (DIN) 

og uorganisk fosfor (DIP). 

Relevans 

Planteplanktons vækst er afhængig af uorganiske næringsstoffer 

i vandet. N/P-forholdet, baseret på vintergennemsnit 

af uorganisk kvælstof (DIN) og uorganisk fosfor (DIP), 

viser hvilket af de to næringsstoffer, der er mest tilgængeligt 

for planktonproduktion i forårs- og sommerperioden. 

Desuden kan man, når begge næringsstoffer fi ndes i lave 

koncentrationer, beregne, hvilket af de to næringsstoffer, der 

har været vækstbegrænsende. For DIN og DIP gælder det, 

at disse næringsstoffer skal forekomme i forholdet 7:1 (Redfi 

eld), for at næringsstofkoncentrationen ikke er begrænsende 

for planktonvæksten. Et Redfi eld-forhold større end 7 

antyder en potentielt begrænsende DIP-koncentration mens 

værdier mindre end 7 antyder en potentielt begrænsende 

DIN-koncentration. 


På st. 409, Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø Rende var 

vintergennemsnittet af N/P-forholdet i 2003/2004 omkring 

5-6, og dermed var DIN-koncentrationen potentielt begrænsende 

for planktonproduktionen (se fi gur 2.1.6-1). Ved 

st. 4410, Dokkedal varierede N/P-forholdet omkring 7 i pe- 

14 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

200 

150 

100 

50 

0 

DIN/DIP-FORHOLD (1/12 - 28/2) 

DIN/DIP-FORHOLD (1/12 - 28/2) 





Overflade 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

Overflade 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 



Figur 2.1.6-1 N/P-forhold, vintergennemsnit (1/12-28/2). St. 

409, Aalborg Bugt, st. 4410, Dokkedal, st. 40302, Læsø Rende, 

st. 5503, Dybet og st. 230902, Uggelhuse. 

rioden 1989-2004, dog med værdier i 1998 og 2001 på hhv. 

11 og 10, og dermed DIP-koncentrationer, der var potentielt 

begrænsende for planktonproduktionen. 

N/P-forholdet på st. 5503, Dybet i Mariager Fjord varierede 

i perioden 1989-2004 mellem 15 og 20, bortset fra 1998, 

hvor værdien var 10. Vintergennemsnittet af DIP-koncentrationen 

lå i intervallet 60-160 µg/l, mens den tilsvarende 

DIN-koncentration varierede i intervallet 800-1.700 µg/l. 

I Randers Fjord varierede N/P- forholdet, beregnet som vintergennemsnit, 

mellem 164 (1993) og 49 (2003) i perioden 

1989-2004. Der er ikke konstateret N/P-forhold mindre 

end 7, hvilket vil sige, at DIN-koncentrationerne ikke har 

været potentielt begrænsende for væksten. 

DIP er ofte begrænsende for planktonvækst i forårsperioden. 

Den årlige tilførsel af uorganisk fosfor i Randers Fjord nåede 

omkring 1992, efter et tydeligt fald gennem den forudgående 

årrække, et konstant (lavt) niveau, og har siden kun vist 

mindre udsving. I perioden 1978-2004 er den årlige tilførsel


af kvælstof, som års- og vintergennemsnit, faldet signifi kant. 

Vintergennemsnittet af DIN-koncentrationen i 2003 er 

næsten halveret i forhold til niveauet i 1993. For koncentrationen 

af DIP ses fra 1996 derimod mindre stigning i forhold 

til de foregående år. Samlet giver dette et konstant og tydeligt 

fald i N/P-forholdet fra 1993 og frem til 2004. 

For Randers Fjord (st. 230902) ses et signifi kant fald i N/Pforholdet 

i perioden 1989-2004 (Kendalls tau-b, P=0,001). 

Der er ikke fundet signifi kante udviklinger i N/P-forholdet 

på de øvrige stationer. 

Mål 

Der er ikke fastsat mål for N/P-forholdet i de tre vandområder. 

2.1.7 N- og P-begrænsning 

Som indikatorer anvendes N-, P- og Si-begrænsning opgjort 

som antal dage med potientielt vækstbegrænsende koncentrationer 

af DIN, DIP og DSi (hhv. 28 µg/l, 6,2 µg/l og 56 µg/ 

l) i vækstsæsonen (1/3-30/9). Døgnkoncentrationer af DIN, 

DIP og DSi er opgjort ved tidsvægtet lineær interpolation. 

Relevans 

Væksten af planteplankton er afhængig af koncentrationen 

af uorganiske næringsstoffer i vandet. Ved koncentrationer 

under 28 µg N/l af opløst uorganisk kvælstof (DIN), 

udregnet som summen af nitrit+nitrat og ammonium+ 

ammoniak, er planteplanktonets vækst potentielt begrænset. 

Tilsvarende gælder for koncentrationer lavere end 6,2 µg 

P/l af opløst uorganisk fosfor (DIP) i form af orthofosfat. 

Planteplankton i vækst har behov for uorganisk kvælstof og 

fosfor i forholdet 7:1, det såkaldte Redfi eld-forhold. På dage 

med samtidig kvælstof- og fosforbegrænsning kan man ud 

fra dette forhold beregne, hvilken af parametrene, der sandsynligvis 

har været mest begrænsende for planteplanktonets 

vækst. Kiselalgers vækst er desuden afhængig af koncentrationen 

af silicium, hvor koncentrationer under 56 µg Si/l 

er potentielt begrænsende. Silicium er ikke et næringsstof, 

der på samme måde som kvælstof og fosfor er omfattet af 

vandmiljøplanernes tiltag, men koncentrationerne kan være 

vigtige i forståelsen af planteplanktonets dynamik. 


På åbentvandsstationerne st. 409 i Aalborg Bugt og st. 40302 

i Læsø Rende var fosfor potentielt begrænsende for planktonvækst 

fra midten af februar til midt i september, afbrudt af en 

kort periode uden begrænsning i juli. Uorganisk kvælstof var 

tilsvarende potentielt begrænsende i perioden fra slutningen 

af februar til starten af september. Silicium var begrænsende 

fra sidst i februar til midt i juni. 

15 

360 

330 

300 

270 

240 

210 

1800 

150 

120 

90 

60 

30 

0 

180 

150 

120 

90 

60 

30 

0 

90 

60 

30 

0 


NÆRINGSSTOFBEGRÆNSNING St. 4410, Dokkedal 

Dage 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

NÆRINGSSTOFBEGRÆNSNING St. 5503, Dybet 

Dage 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

NÆRINGSSTOFBEGRÆNSNING St. 230902, Uggelhuse 

Dage 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

P-begrænsning 

N-begrænsning 

N- og P-begrænsning 

Figur 2.1.7-1 Antal dage med potientiel næringsstofbegrænsning 

(


For st. 5503, Dybet i Mariager Fjord var uorganisk kvælstof 

potentielt begrænsende for planktonvæksten fra midt i 

juli til midt i august og igen i starten af september i 2004. 

Fosfor var begrænsende fra starten af april til starten af juli, 

mens silicium ikke var begrænsende i 2004. 

St. 230902, Uggelhuse i Randers Fjord får tilført store 

mængder kvælstof med vand fra Gudenåen, og kvælstof 

var heller ikke i 2004 nede på et niveau, hvor det kan have 

været begrænsende for planteplanktonets vækst. Også koncentrationerne 

af fosfor og silicium var i hele 2004 over niveauet 

for potentiel vækstbegrænsning af planteplankton. På 

den regionale station, st. 230905, Udbyhøj yderst i Randers 

Fjord var alle uorganiske næringsstoffer i 2004 ligeledes på 

så højt et niveau, at planteplanktonets vækst sandsynligvis 

ikke har været begrænset. 

Som eksempel på stationerne i det vestlige Kattegat er den 

regionale st. 4410, Dokkedal vist i fi gur 2.1.7-1. Udviklingen 

over årene på st. 4410 svarer til udviklingen på NOVANAstationerne 

st. 409, Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø Rende. 

På disse stationer går tidsserien imidlertid kun tilbage til 

1998, og data er derfor ikke vist her. For st. 4410, Dokkedal 

var der en signifi kant stigning i antallet af dage med 

fosforbegrænsning (Kendalls tau-b, P= 0,0039) i løbet af 

perioden 1985-2004. På denne station var der desuden en 

signifi kant stigning i antallet af dage med potentiel kvælstofbegrænsning 

(Kendalls tau-b, P= 0,0104). For dage, hvor der 

både var fosfor- og kvælstofbegrænsning, var der desuden en 

signifi kant stigning i antallet af dage, hvor kvælstof var mere 

begrænsende end fosfor, vurderet ud fra Redfi eld-forholdet 

7:1 (Kendalls tau-b, P= 0,0063). Dette indikerer at tiltagene 

for at nedbringe belastningen med næringsstoffer til de åbne 

vandområder er ved at slå igennem visse steder. 

For st. 5503, Dybet i Mariager Fjord var antallet af dage 

med potentiel fosforbegrænsning i vækstsæsonen signifi - 

kant stigende for perioden 1985-2004 (Kendalls tau-b, P= 

0,00015), mens der ikke var nogen signifi kant udvikling 

i antallet af dage med potentiel kvælstofbegrænsning. 

Stigningen i potentiel fosforbegrænsning er sandsynligvis 

et udslag af 1980’ernes øgede spildevandsrensning, men 

tiltagene for at mindske tilførslen af kvælstof giver sig imidlertid 

endnu ikke udslag i et større antal dage med potentiel 

begrænsning af fjordens planteplanktonproduktion. 

For St. 230902, Uggelhuse i Randers Fjord var der ingen 

signifi kant udvikling i antallet af dage med potentiel fosforbegrænsning, 

og perioder med potentiel kvælstofbegrænsning 

var ikke eksisterende. Tilførslen af næringsstoffer til 

Randers Fjord er dermed ikke nedbragt til et niveau, hvor 

det er sandsynligt at planteplanktonets vækst begrænses. 

16 


Mål 

For åbentvandsstationerne er der ikke opstillet et mål for 

antallet af dage med næringsstofbegrænsning. For st. 4410 

Dokkedal var der imidlertid en signifi kant stigning i antallet 

af dage med både fosfor- og kvælstofbegrænsning i løbet 

af perioden 1985-2004. 

I målsætningerne for miljøtilstanden i Mariager Fjord og 

Randers Fjord er der ikke fastsat præcise mål for perioden 

med næringsstofbegrænsning. Vandmiljøplanens målsætninger 

indebærer imidlertid en reduktion af tilførslen af 

de pågældende næringsstoffer, se kap. 2.1.2 og 2.1.4. For 

Mariager Fjord var antallet af dage med potentiel fosforbegrænsning 

i vækst sæsonen signifi kant stigende for perioden 

1985-2004. 

For Randers Fjord var der ingen signifi kant udvikling i 

antallet af dage hverken med potentiel fosfor- eller kvælstofbegrænsning. 

2.2 Planteplankton 

2.2.1 Klorofyl og biomasse 

Som indikator anvendes tidsvægtede månedsgennemsnit af 

biomassen og tidsvægtede sommergennemsnit af planktonsammensætning, 

klorofylkoncentration og biomasse. 

Relevans 

I NOVANA-programmet måles mængden af planteplankton 

dels ved mængden af klorofyl og dels ved opgørelse af 

biomassen af de enkelte arter, der indgår i planteplanktonet. 

Mængden af planteplankton er forbundet med mængden af 

næringsstoffer, der tilføres systemet og er dermed velegnet 

til at følge systemets respons på næringsstofbelastningen 

over tid. Artssammensætningen i plankton indgår i vurderingen 

af omsætningen i det pelagiske system og dermed i 

tolkningen af bl.a. klorofyl-, ilt- og primærproduktionsdata. 


Udviklingen i mængden af planteplankton målt som samlet 

kulstofbiomasse (µg C/l) over året på st. 5503, Dybet i 

Mariager Fjord samt st. 409, Aalborg Bugt fremgår af fi gur 

2.2.1-1. På st. 5503 var biomassen specielt høj i maj og 

august i forhold til den foregående periode 1991-2003. Det 

er karakteristisk for st. 5503 at planteplanktonbiomassen 

stiger i marts/april og forbliver på et højt niveau med masseopblomstringer 

hver 2.-3. uge hele vækstsæsonen indtil 

midten af oktober. På st. 409 var biomassen særlig høj i


PLANTEPLANKTONBIOMASSE, 2004 St. 409, Aalborg Bugt 

1.000 

µg C/l 

800 

600 

400 

200 

0 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 




PLANTEPLANKTONBIOMASSE, 2004 

µg C/l 





Figur 2.2.1-1 Planteplanktonbiomasse (µg C/l), st. 5503, 

Dybet og st. 409, Aalborg Bugt. Månedsgennemsnit 2004 samt 

månedsgennemsnit 1991-2003/1998-2003 ±std.afv. De udeladte 

værdier for st. 409 Aalborg Bugt i maj og oktober skyldes manglende 

målinger for disse måneder i 2004. 

februar-marts og juni i forhold til den foregående periode 

1998-2003. Som de tidligere år sås på denne station forårsopblomstring 

i februar, fl ere opblomstringer i juli-august 

samt efterårsopblomstringen i november. 

På fi gur 2.2.1-2 er vist sammensætningen af planteplankton 

fordelt på grupper som procent af de tidsvægtede sommergennemsnit 

på st. 5503, Dybet i Mariager Fjord og st. 409, 

Aalborg Bugt. På st. 5503 var biomassen i 2004, som i de 

fl este af de foregående år i undersøgelsesperioden, domineret 

af kiselalger. Fjorden var også i 2004 domineret af få 

hurtigtvoksende arter, hvilket er typisk for meget næringsstofbelastede 

fjordområder (for diskussion af udviklingen i 

planktonsammensætningen på st. 5503 se desuden kapitel 

3.1). 

17 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

PLANTEPLANKTON (1/5 - 30/9) 

% 


91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

PLANTEPLANKTON (1/5 - 30/9) 



91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

Andet 

Nanoflagellater 

Myrionectra rubra 

Furealger 

Kiselalger 

Figur 2.2.1-2 Sammensætningen af planteplankton fordelt på 

grupper, st. 5503, Dybet, 1991-2004 og st. 409, Aalborg Bugt, 

1998-2004. % af tidsvægtede sommergennemsnit (1/5-30/9) for 

den samlede auto- og mixotrofe biomasse. 

På st. 409 var planteplanktonsammensætningen også i 

2004 typisk for de åbne dele af de danske farvande, hvor 

biomassen domineres af fl ere forskellige arter. Opblomstringerne 

i løbet af sommeren 2004 var bl.a. domineret af 

kiselalgerne Rhizosolenia alata, Cerataulina pelagica, Coscinodiscus 

sp. og Rhizosolenia fragillissima i starten til midten 

af juli, mens furealgen Ceratium tripos dominerede midt i 

august. Furealgerne udgjorde en relativ stor andel af den 

gennemsnitlige sommerbiomasse på st. 409 i forhold til de 

foregående år. Furealgerne har en konkurrencemæssig fordel 

i forhold til kiselalgerne når vandmassen er lagdelt, som det 

var tilfældet store dele af 2004. 

Forekomsten af potentielt giftige planktonarter på st. 5503, 

Dybet var generelt lav i 2004 ligesom de foregående år. I 

Aalborg Bugt optrådte forskellige potentielt giftige arter i


35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

KLOROFYL (1/5 - 30/9) 

µg/l 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

St. 409, Aalborg Bugt St. 5503, Dybet 

St. 190004, Hevring Bugt St. 230902, Uggelhuse 

Figur 2.2.1-3 Klorofyl (µg/l), st. 5503, Dybet, st. 230902, 

Uggelhuse i Randers Fjord, st. 190004, Hevring Bugt og st. 409, 

Aalborg Bugt. Tidsvægtede sommergennemsnit (1/5-30/9). 

løbet af året. I juni-juli var niveauet af furealgen Dinophysis 

norvegica højere end grænseværdien for muslingefi skeri på 

1.000 celler/l. Der blev ikke registreret skadevirkninger 

forbundet med giftige alger på nogle af undersøgelsesstationerne 

i 2004. 

Pga. en analysefejl hos det af Nordjyllands Amt benyttede 

laboratorium er klorofylkoncentrationer bestemt før 1. 

juni 2002 generelt for lave for st. 5503 og st. 409. Derfor 

er kun klorofylkoncentrationer målt i perioden 2003-2004 

behandlet i det følgende. 

Figur 2.2.1-3 viser den tidslige udvikling i sommergennemsnittet 

af klorofylkoncentrationen. Der sås et signifi kant 

fald i klorofylniveauet på st. 230902, Uggelhuse i Randers 

Fjord både for års- og sommergennemsnit (Kendalls tau-b, 

P=0,001 og 0,033). For de øvrige NOVANA-stationer (st. 

5503 og st. 409) fi ndes ikke tilstrækkelig med klorofyldata 

til en analyse af den tidslige udvikling, hvorfor data fra 

den regionale st. 190004, Hevring Bugt også er medtaget 

i fi guren. Der var ingen signifi kant stigende eller faldende 

tendens for klorofylkoncentrationen på st. 190004, hverken 

analyseret som års- eller sommergennemsnit. 

Figur 2.2.1-4 viser den tidslige udvikling i sommergennemsnittet 

af planteplanktonbiomassen. For st. 5503 var der en 

svagt stigende tendens fra 1991 til 2004 (Kendalls tau-b, 

P


andet formål med primærproduktionsmålinger er at måle 

klorofylspecifi kke fotosynteserater, udtrykt ved primærproduktionsindekset 

(PPI). Disse to mål er tæt koblet til næringsstatus 

for planteplanktonpopulationen, og er derfor et 

mål for, om planteplanktonets vækst har været næringsstofbegrænset. 

PPI-værdier under 0,3 indikerer begrænsning. 

I NOVANA-programmet måles primærproduktionen på to 

stationer, st. 5503, Dybet i Mariager Fjord og st. 409, Aalborg 

Bugt. For at kunne sammenligne 2004 med tidligere 

år behandles for st. 5503 Dybet i Mariager Fjord primærproduktionsmålinger, 

der er beregnet efter metoden “Classic”, 

som er anvendt siden 1989. Primærproduktionen på st. 

409, Aalborg Bugt er beregnet ud fra metoden “NOVA”, og 

målingerne går tilbage til 1999. Primærproduktionen på st. 

409 er skaleret i dybden i forhold til klorofylniveauerne ned 

gennem vandsøjlen. Pga. underestimering af klorofylkoncentrationerne 

som følge af analysefejl må de her præsenterede 

værdier for primærproduktionen for årene indtil 2002 

vurderes med visse forbehold. 


I 2004 varierede den målte primærproduktion på st. 5503, 

Dybet i Mariager Fjord mellem 4,96 og 9.048,71 mg C/m 2 

pr. døgn, mens den på st. 409 var mellem 55,96 og 896,37 

mg C/m 2 pr. døgn. 

Figur 2.2.2-1 viser tidsvægtede månedsgennemsnit for 

primærproduktionen i 2004 i forhold til langtidsgennemsnittet 

for henholdsvis perioden 1989-2003 for st. 5503, 

Dybet og 1999-2003 for st. 409, Aalborg Bugt. De tidsvægtede 

månedsgennemsnit for arealproduktionen i 2004 

var for begge stationer generelt lave sammenlignet med de 

foregående år. En undtagelse var maj måned, hvor primærproduktionen 

i Mariager Fjord var markant højere end 

langtidsgennemsnittet. 

På fi gur 2.2.2-2 er vist udviklingen i årsproduktionen for st. 

5503, Dybet i Mariager Fjord i perioden 1989-2004 og st. 

409, Aalborg Bugt 1999-2004. Årsproduktionen på st. 5503 

var i 2004 847 g C/m 2 pr. år hvilket er omkring gennemsnittet 

i forhold til perioden 1989-2003, hvor produktionen 

lå i intervallet 660-1.274 g C/m 2 pr. år. Der var ingen 

signifi kant udvikling i årsproduktionens størrelse på st. 

5503 i løbet af perioden 1989-2004. Årsproduktionen på st. 

409 var i 2004 128 g C/m 2 pr. år, hvilket er lavt i forhold 

til perioden 1999-2003, hvor produktionen lå i intervallet 

140-224 g C/m 2 pr. år. Det ser ud til, at man i 2004 ikke 

foretog målinger under efterårsopblomstringen, hvilket er 

med til at trække hele den beregnede årsproduktion lidt 

ned. På st. 409 er tidsserien endnu for kort til, at der kan 

19 

PRIMÆRPRODUKTION, 2004 

mg C/m2 2.000 

1.750 

pr. døgn 

1.500 

1.250 

1.000 

750 

500 

250 

0 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

0 






PRIMÆRPRODUKTION, 2004 

mg C/m2 10.000 

pr. døgn 





Figur 2.2.2-1 Primærproduktion (mg C/m 2 pr. døgn) på st. 

5503, Dybet og st. 409, Aalborg Bugt. Tidsvægtede månedsgennemsnit 

2004 samt tidsvægtede gennemsnit 1989-2003/1999- 

2003 ±std.afv. De udeladte værdier for st. 409, Aalborg Bugt i 

marts og oktober skyldes manglende analyser for disse måneder 


PRIMÆRPRODUKTION 

gC/m2 1.400 

1.200 

pr. år 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 


Figur 2.2.2-2 Årlig primærproduktion (g C/m 2 pr. år) på st. 

5503, Dybet og st. 409, Aalborg Bugt i 1989-2004/1999-2004.


1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0 

PPI, 2004 

Begrænsning 




Figur 2.2.2-3 PPI på st. 5503, Dybet og st. 409, Aalborg Bugt 


siges noget om den tidslige udvikling for primærproduktionen 

på stationen. 

Primærproduktionsindekset (PPI) for st. 5503, Dybet i 

Mariager Fjord og st. 409, Aalborg Bugt fra 2004 fremgår 

af fi gur 2.2.2-3. På st. 5503 var der potentiel vækstbegrænsning 

7 ud af 38 prøvetagningsdatoer – fortrinsvis først og 

sidst på året, hvor det sandsynligvis var lyset, der begrænsede 

planktonets vækst. Målinger af næringsstofkoncentrationerne 

i overfl adevandet viste, at kvælstof var potentielt 

begrænsende fra midt i juli til midt i august og starten af 

september. Fosfor var potentielt begrænsende fra starten 

af april til midten af august. At disse lave næringsstofkoncentrationer 

ifølge PPI øjensynlig ikke gav anledning til 

vækstbegrænsning, kan skyldes effektiv gendannelse af 

næringsstoffer som følge af muslingernes græsning. 

På st. 409 var der potentiel vækstbegrænsning på 12 ud af 

22 prøvetagningsdatoer i 2004, særligt i løbet af forårsperioden 

indtil juni. Målinger af orthofosfat (DIP) og silicium 

(DSi) i vandet viste ligeledes, at koncentrationen af disse 

var potentielt begrænsende for planteplanktonets vækst i 

denne periode, mens kvælstof var potentielt begrænsende i 

overfl aden hele vækstsæsonen. 

Mål 

Der er ikke opsat direkte mål for primærproduktionen 

på st. 5503, Dybet i Mariager Fjord og st. 409, Aalborg 

Bugt. For st. 5503, Dybet er det opstillede mål for sommersigtdybden 

4 m, et mål der indirekte afspejler størrelsen af 

primærproduktionen. Denne målsætning er endnu ikke 

opfyldt. I Nordjyllands Amts regionplan er målsætningen for 

den regionale st. 4410, Dokkedal en sommersigtdybde større 

end 6 m; dette var opfyldt i 2004. 

20 

2.2.3 Sigtdybde 


Som indikator anvendes tidsvægtede månedsgennemsnit 

samt tidsvægtede sommergennemsnit af sigtdybden. 

Relevans 

Sigtdybden er et mål for lyssvækkelsen ned gennem vandsøjlen. 

Lyset styrer fytoplanktonets primærproduktion og 

dybdeudbredelsen af makrovegetationen. Lyssvækkelsen 

reguleres af koncentrationen af partikler, både fytoplankton 

og resuspenderet bundmateriale samt opløst organisk kulstof 

i vandet. Sigtdybden giver derfor et integreret mål for, 

hvor påvirket et område er af afstrømning fra land, ustabile 

sedimentforhold og planteplanktonopblomstringer. 


På fi gur 2.2.3-1 er vist tidsvægtede månedsgennemsnit for 

sigtdybden i 2004 i forhold til langtidsgennemsnittet for 

perioden 1989-2003/1998-2003 for stationerne st. 5503, 

Dybet i Mariager Fjord, st. 230902, Uggelhuse i Randers 

Fjord, st. 40302, Læsø Rende og st. 409, Aalborg Bugt. 

For st. 5503, Dybet i Mariager Fjord var sigtdybden 

generelt lavere gennem hele 2004 end i de foregående år. I 

løbet af 2004 varierede sigtdybden på stationen mellem 1,4 

og 8,4 m. I Mariager Fjord er biomassen af planteplankton 

generelt meget høj i sommerhalvåret pga. den høje næringsstofbelastning, 

hvilket bevirker en tilsvarende meget lav 

sigtdybde i forhold til åbentvandsstationerne. Forårsopblomstringen 

optræder sent i forhold til andre områder, idet 

fjordens muslinger holder biomassen af planteplanktonet 

nede så længe lysindstrålingen er forholdsvis lav, dvs. ca. 

indtil forårsjævndøgn. 

På st. 230902, Uggelhuse i Randers Fjord lå sigtdybden 

i 2004 generelt på niveau med, hvad der er observeret i 

perioden 1989-2003; i juni var sigtdybden dog en del større 

end i de foregående år. I løbet af 2004 varierede sigtdybden 

mellem 1 og 2,3 m, lavest i perioden marts-maj og størst i 

juni og oktober. Sigtdybden afspejler fortrinsvis tilførslen af 

organisk stof til Randers Fjord fra Gudenåen, der netop er 

højest i marts-maj. 

På åbentvandsstationerne var sigtdybden lavest i forbindelse 

med opblomstringerne af planteplankton forår, sommer 

og efterår. For st. 409, Aalborg Bugt varierede sigtdybden 

i 2004 mellem 5 og 12 m. Sigtdybden var på niveau med 

årene før, undtagen i september, hvor sigtdybden var højere 

end normalt. På st. 40302, Læsø Rende varierede sigtdybden 

i 2004 mellem 2,5 og 12 m. Sigtdybden var markant 

højere end i perioden 1998-2003 i februar og marts samt i 

september.


SIGTDYBDE, 2004 

12 

m 

10 

8 

6 

4 

2 


0 


12 


m 


10 

8 

6 

4 

2 

0 




På fi gur 2.2.3-2 er vist udviklingen i sommersigtdybden fra 

1989 til 2004 angivet som tidsvægtede gennemsnit. For st. 

5503, Dybet i Mariager Fjord var der en signifi kant negativ 

udvikling i sigtdybden målt som sommer- og årsgennemsnit 

(Kendalls tau-b, P=0,001 og P=0,013) for perioden 1989- 

2004. 

For st. 230902, Uggelhuse, i Randers Fjord var sigtdybden 

signifi kant stigende målt som sommergennemsnit (Kendalls 

tau-b, P=0,003), hvilket kan tilskrives en faldende 

transport af suspenderet organisk materiale fra Gudenåen, 

lav klorofyl koncentration i fjorden samt opblanding med 

klarere saltvand fra Hevring Bugt. 

For åbentvandsstationerne i Kattegat var det kun på de regionale 

stationer, st. 4410, Dokkedal og st. 190004, Hevring 

Bugt, at tidsserierne var lange nok til en statistisk analyse. 

Ved Dokkedal sås en signifi kant stigning i sommersigtdybden 

i perioden 1989-2004 (Kendalls tau-b, P=0,05). For 

Hevring Bugt var der derimod ingen signifi kant udvikling i 

sigtdybden for perioden 1989-2004. 

21 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

SIGTDYBDE (1/5 - 30/9) 

m 


Figur 2.2.3-1 Sigtdybde(m), st. 5503, Dybet, st. 230902, Uggelhuse, st. 40302, Læsø Rende og st. 409, Aalborg Bugt. Tidsvægtede 

månedsgennemsnit 2004, samt tidsvægtede gennemsnit 1989-2003/1998-2003 ± std.afv. De udeladte værdier for st. 409, Aalborg Bugt 

i oktober skyldes manglende målinger for denne måned i 2004. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 


m 


4 

m 

3 

2 

1 

0 







89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 




St. 40302, Læsø Rende St. 190004, Hevring Bugt 

Figur 2.2.3-2 Sigtdybde (m), st. 5503, Dybet, st. 230902, 

Uggelhuse, st. 4410, Dokkedal, st. 190004, Hevring Bugt, st. 

40302, Læsø Rende og st. 409, Aalborg Bugt. Tidsvægtede sommergennemsnit 

(1/5-30/9).


Mål 

I målsætningen for Randers Fjords miljøtilstand er der ikke 

fastsat præcise mål for sigtdybden; sigtdybden var imidlertid 

stigende i perioden 1989-2004. For st. 5503, Dybet er 

det opstillede mål for sommersigtdybden 4 m. Dette mål 

er ikke opfyldt, og der var en signifi kant negativ udvikling 

i sommersigtdybden i perioden 1989-2004. Målsætningen 

for den regionale st. 4410, Dokkedal, er en sommersigtdybde 

større end 6 m; dette var opfyldt i 2004, og der sås 

en signifi kant stigning i sigtdybden i perioden 1989-2004 

på stationen. 

2.3 Zooplankton 

2.3.1 Biomasse 

Som indikator anvendes biomasser fordelt på grupper samt 

totale biomasser. 

Relevans 

Zooplankton inddeles i mikro- og mesozooplankton. Mikrozooplankton 

er traditionelt defi neret som zooplankton 

i størrelsesgruppen 20 µm-200 µm, mens mesozooplankton 

er defi neret som zooplankton i størrelsesgruppen 200 

µm-2.000 µm. I praksis betegner mikrozooplanktonet det 

encellede heterotrofe plankton (bl.a. heterotrofe bakterier, 

furealger, fl agellater og ciliater), mens mesozooplankton 

betegner det fl ercellede heterotrofe plankton. Overordnet 

kan mesozooplanktonet inddeles i holo- og meroplankton. 

Holoplankton omfatter de arter, der lever planktonisk gennem 

hele deres livscyklus (f.eks. hjuldyr, dafnier, vandlopper, 

pelagiske sækdyr og pilorme), mens meroplankton 

omfatter de arter, der kun lever planktonisk i dele af deres 

livscyklus (f.eks. larver af bentiske invertebrater). 

Mikrozooplanktonet spiller en vigtig rolle som græssere af 

både planteplankton og bakterier. Mesozooplankton består 

primært af organismer, som ernærer sig af planteplankton. 

Mesozooplanktonet selv udgør fødegrundlaget for planktivore 

fi sk (fi skelarver, sild, brisling) og vandmænd og er 

således centralt placeret i det akvatiske fødenet. 

Ud fra analyserne af mikro- og mesozooplankton kan man 

bestemme de forskellige gruppers græsningspotentiale og 

dermed deres mulighed for at kontrollere mængden af 

planteplankton; dette er væsentligt for at kunne evaluere 

udviklingen i planteplankton. 

22 


2004 er første år, hvor der oparbejdes zooplankton på 

NOVANA-stationen st. 409, Aalborg Bugt. 


Den totale mikrozooplanktonbiomasse på st. 409, Aalborg 

Bugt, varierede fra et minimum på 0,3 µg C/l i november 

til et maksimum på 14,8 µg C/l i slutningen af marts. 

Årsgennemsnittet var på 4,8 µg C/l, mens sommer gennemsnittet 

var på 3,6 µg C/l. Mesozooplanktonets biomasse 

varierede fra et minimum på 17 µg C/l i slutningen af januar 

til et maksimum på 169 µg C/l i slutningen af august. 

Årsgennemsnittet var på 73 µg C/l, mens sommergennemsnittet 

var på 112 µg C/l. 

Sammensætningen og successionen af mikrozooplanktonet, 

der sås på st. 409 i Aalborg Bugt i 2004, er typisk for 

danske farvande, hvor mikrozooplanktonet hovedsageligt 

udgøres af ciliater og heterotrofe furealger med en sæsonvariation, 

der følger variationen af planteplanktonet. I Aalborg 

Bugt udgjorde ciliaterne 56 % og de heterotrofe furealger 

40 % af mikrozooplanktonet. Mikrozooplanktonet havde 

de største biomasser under forårsopblomstringen og ellers 

forholdsvis lave biomasser resten af året, fi gur 2.3.1-1. Dette 

er meget typisk, idet ciliaterne kan udnytte forårsopblomstringen 

uden selv at blive udsat for en større prædation, 

idet vandlopperne, der bl.a. præderer på ciliaterne, endnu 

har relativt lave biomasser på dette tidspunkt, fi gur 2.3.1-1. 

Figur 2.3.1-2 viser sammensætningen mellem forskellige 

grupper af zooplankton i løbet af året. Sammensætningen 

og successionen af mesozooplanktonet med dominans 

af calanoide vandlopper, lave biomasser af hjuldyr og et 

veludviklet meroplanktonsamfund, der sås på st. 409 i 

Aalborg Bugt i 2004, er typisk for åbne danske farvande. 

Mesozooplanktonet er i de indre danske farvande og fjorde 

domineret af vandlopper, hvoraf en række arter overvintrer 

som hvileæg på bunden. Vinterbestanden er derfor meget 

lille. Vandloppernes produktion tager for alvor fat i forbindelse 

med forårsopblomstringen af planteplankton, men 

pga. de forholdsvis lave temperaturer om foråret og vandloppernes 

forholdsvis lange generationstid (3-4 uger), øges 

bestanden langsomt. Vandloppernes biomasse topper derfor 

typisk hen på sommeren til først på efteråret. Hjuldyrene 

spiller som regel en mindre rolle biomassemæssigt i de indre 

danske farvande og ses som regel med de største biomasser i 

april-maj. Dafnierne formerer sig, i modsætning til vandlopperne, 

ved parthogenetisk formering, hvorved de har 

en betydelig kortere generationstid (fra få dage til en uge) 

og kan derfor hurtigere respondere på favorable betingelser. 

Derfor ses ofte fl uktuerende biomasser hos dafnierne. 

Meroplanktonet kan i kystnære farvande og fjorde ofte være 

dominerende, mens det i de dybere områder ikke spiller


400 

300 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Figur 2.3.1-1 Biomasse (µg C/l) af planteplankton, mikrozooplankton 

samt mesozooplankton på st. 409, Aalborg Bugt, 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

BIOMASSE, 2004 


Total planteplankton 

Total mesozooplanton 


µg C/l µg C/l 

a. MIKROZOOPLANKTON, 2004 

µg C/l 

Total mikrozooplankton 


Heterotrofe ciliater 

Heterotrofe furealger 

Heterotrofe nanoflagellater 

b. MESOZOOPLANKTON, 2004 

µg C/l 

Andet 

Meroplankton 

Vandlopper 

Dafnier 

Hjuldyr 

Figur 2.3.1-2 Zooplanktonbiomasse (µg C/l) fordelt på grupper 

a) mikrozooplankton og b) mesozooplankton på st. 409, 

Aalborg Bugt, 2004. 

16 

14 

12 

10 




8 

6 

4 

2 

0 

23 


så stor en rolle, blandt andet på grund af den store vandmængde 

i forhold til bundarealet, hvorved koncentrationen 

af bunddyrlarverne bliver mindre pga. fortynding. 

I de indre danske farvande er dafniesamfundet normalt 

sammensat af rovlevende arter fra slægterne Podon og 

Evadne. Desuden blev dafniearten Penilia avirostris registreret 

på st. 409 i 2004. Denne art blev første gang observeret 

i de danske farvande i 2001 og har optrådt med stigende 

hyppighed siden da. Arten har sit hovedudbredelsesområde 

i kystnære områder af tropiske oceaner og varmere tempererede 

regioner. Den ses sjældent i åbne farvande. Arten 

blev observeret sporadisk i det nordlige Atlanterhav og den 

sydlige Nordsø i begyndelsen af 1990´erne, hvor den fra 

1999 er blevet observeret årligt i betydelige koncentrationer. 

Fra 2001 har den så bredt sig helt ind i de indre danske 

farvande. Denne udvikling kan muligvis skyldes global opvarmning 

(der er en tendens til et mere positivt NAO-index 

op gennem 1960’erne-1990’erne) eller et tegn på overordnede 

ændringer i den pelagiske biodiversitet i de neritiske 

farvande i Nordatlanten. 

En sammenligning af det heterotrofe planktonsamfund 

i Aalborg Bugt med en række udvalgte lokaliteter i Skive 

Fjord, Århus Bugt og Køge Bugt viste, at det heterotrofe 

planktonsamfund i Aalborg Bugt kan karakteriseres som et 

samfund, der er typisk for mere åbne farvande. 

Mål 

Der er ikke opsat mål for biomassen af hverken mikro- eller 

mesozooplankton på st. 409, Aalborg Bugt, og da det er 

første år der oparbejdes zooplankton på stationen kan den 

tidslige udvikling ikke vurderes. 

2.4 Iltforhold 

2.4.1 Bundkoncentration 


indeks af gennemsnit for perioden 1/7-30/11 af iltindhold. 

Relevans 

Tilstedeværelsen af ilt i vandet er en væsentlig forudsætning 

for biologisk aktivitet i vandet. Iltsvind i de åbne farvande 

optræder normalt kun, når vandet er lagdelt i længere tid. Efterhånden 

bruges ilten i det nedre vandlag ved nedbrydning 

af organisk materiale, hvorfor bundkoncentrationen af ilt er 

relevant. Iltsvind er defi neret som iltkoncentration lavere end 

4 mg/l. Kraftigt iltsvind og totalt iltsvind er defi neret som


iltkoncentrationer hhv. lavere end 2 mg/l og ved 0 mg/l. Ved 

iltkoncentrationer tæt på 0 mg/l kan der på bunden opbygges 

et lag af hvide svovlbakterier, et såkaldt liglagen. Dette er et 

tydeligt tegn på, at iltforholdene på bunden er kritisk lave, 

og at bundfaunaen sandsynligvis er hårdt ramt af iltsvind. 

Ved vedvarende iltsvind vil liglagenet forsvinde og bunden 

fremstå død, samtidig med, at der optræder fri svovlbrinte i 

vandet over bunden. Situationer med lave iltkoncentrationer 

forekommer oftest i perioden juli-oktober. Forholdene forbedres 

normalt i forbindelse med kraftig vind og strøm enten 

ved omrøring, hvor iltrigt overfl adevand føres ned til bunden, 

eller ved tilstrømning af iltrigt bundvand. 


I fi gur 2.4.1-1 er vist en isoplet af iltkoncentrationen i løbet 

af året på st. 5503, Dybet i Mariager Fjord. Af fi guren ses, 

at iltmætningen ved bunden i Mariager Fjord var størst i 

januar (50 %) og februar (36 %) som følge af saltvandsindbrud 

med iltrigt vand fra Kattegat. Herefter blev ilten 

opbrugt, og fra marts og året ud var der totalt iltsvind 

med en iltmætning ved bunden af Mariager Fjord på 0 %. 

Endvidere ses, at der var lagdeling af vandmasserne hele 

året. I august måned var der iltfrie forhold helt op til 6-7 

m’s dybde, men iltsvindet nåede ikke helt op til overfl aden 

af fjorden i 2004. 

Iltforholdene i 2004 lignede tilstanden fra 2003, hvor der 

dog var lidt fl ere saltvandsindbrud tidligt på året og i december. 

I 2003 var der dog totalt iltsvind i den dybe del af 

Mariager Fjord fra april/maj måned og til december. 

27m 

24m 

20m 

16m 

12m 

8m 

4m 

0m 

ILTINDHOLD (mg/l), 2004 

Over12 

10-12 

8-10 

6-8 

4-6 

2-4 

Under 2 



Figur 2.4.1-1 Iltindhold (mg/l), st. 5503, Dybet, 2004. 

24 


På st. 5503 i Mariager Fjord var det i 2004 kun i januar og 

februar måned, at iltindholdet ved bunden var over langtidsgennemsnittet 

(fi gur 2.4.1-2). Det skyldes, at der i december 

2003 samt i januar 2004 strømmede iltrigt vand ind i fjorden 

fra Kattegat. Til gengæld forekom dette ikke på andre tidspunkter 

i 2004, hvorfor iltindholdet resten af året var under 

eller sammenfaldende med langtidsgennemsnittet. 

På st. 409, Aalborg Bugt, var iltindholdet i 2004 over langtidsgennemsnittet 

i august, september og december. På st. 

230902, Uggelhuse i Randers Fjord var iltindholdet i 2004 

over langtidsgennemsnittet i januar og februar samt i perioden 

maj-september. I oktober lå månedsgennemsnittet for 

de to stationer hhv. på niveau med og lidt under langtidsgennemsnittet. 

Det vil sige, at der i 2004 ikke blev registreret 

markant lave iltkoncentrationer i den typiske iltsvindsperiode 

juli-oktober. Dette var meget forskelligt fra 2003, 

hvor der i Hevring Bugt og Randers Fjord blev konstateret 

iltsvind i hhv. september og juli/august, mens der i Aalborg 

Bugt i perioden august-oktober blev målt iltkoncentrationer 

nær ved eller lige under 4 mg/l. 

De relativt gode iltforhold i sensommeren og efteråret 2004 

skyldes, at springlagsdannelsen blev brudt i forbindelse med 

kraftig blæst i juni og juli måned. 

Figur 2.4.1-3 viser udviklingen i det gennemsnitlige iltindhold 

ved bunden og viser, at for st. 409 i Aalborg Bugt og 

st. 230902 i Randers Fjord var værdierne sammenfaldende 

med gennemsnittet. St. 40302 i Læsø Rende lå på 110 % og 

st. 190004 + st. 4410 i henholdsvis Hevring Bugt og Dokkedal 

på 93 % af gennemsnitsværdien. 

Igen kan det ved sammenligning med langtidsgennemsnittet 

konkluderes, at iltforholdene i 2004 var bedre end i både 

2002 og 2003 på samtlige stationer. 

Den tidslige udvikling i iltkoncentrationen for perioden 

juli-november viste ingen signifi kant udvikling, hverken på 

st. 230902 i Randers Fjord eller på stationerne i Aalborg 

Bugt og Læsø Rende (st. 409 og st. 40302). 

Mål 

For Kattegat (st. 409 og st. 4410) er basismålsætningen en 

iltkoncentration større end 4 mg/l. Denne målsætning blev 

opfyldt i 2004. 

For Mariager Fjord er der for Inderfjorden fastsat en basismålsætning 

for iltindholdet fra 0-10 m om koncentrationer 

større end 4 mg/l. Denne målsætning blev ikke opfyldt i 

2004, da der i august måned var iltfrie forhold helt op til 

6-7 m’s dybde.


ILTINDHOLD, 2004 

12 

mg O2 /l 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

10 

8 

6 

4 

2 






12 

mg O2 /l 


Bund 

0 


12 


mg O2 /l 


Bund 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Bund 




Figur 2.4.1-2 Iltindhold (mg/l), bund, st. 5503, Dybet, st. 

230902, Uggelhuse og st. 409, Aalborg Bugt. Tidsvægtede månedsgennemsnit 

2004 samt tidsvægtede månedsgennemsnit, 1989- 

2003/1998-2003 ± std.afv. St. 409 er valgt som værende repræsentativ 

for stationerne i de åbne vandområder (Vestlige Kattegat). 

25 

150 

125 

100 

50 

0 

ILTINDHOLD (1/7 - 30/11) 

Indeks 100 = gennemsnit af de viste perioder 


St. 4410, Dokkedal + 

St. 190004, Hevring Bugt 


Figur 2.4.1-3 Iltindhold indekseret, 1/7-30/11. St. 230902, 

Uggelhuse, st. 190004, Hevring Bugt + st. 4410, Dokkedal, st. 

409, Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø Rende. 

Der er ikke fastsat målsætninger mht. iltkoncentration for 

Randers Fjord. 

2.5 Bundvegetation 

2.5.1 Ålegræs – dybdegrænse 



Som indikator anvendes gennemsnitlig dybdegrænse for 

ålegræssets maksimale udbredelse. 

Bund 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

Relevans 

Ålegræs fungerer som skjulested samt yngel- og opvækstområde 

for fi sk. Ålegræs er langsomtvoksende bundplanter, 

som kræver gode lysforhold og blød sandbund som substrat. 

Ved høje koncentrationer af næringsstoffer vil planteplankton 

og løstliggende, hurtigtvoksende makroalger 

udkonkurrere ålegræsset pga. skygning og dermed hindre, 

at en eksisterende ålegræsbevoksning breder sig ud på større 

vanddybde. 

Overvågningen af ålegræs i det vestlige Kattegat, Mariager 

Fjord og Randers Fjord bestod i 2004 af ålegræsundersøgelse 

på 10 transekter i Mariager Fjord (Bilag 1, fi g. B1.2-2). I både 

Inder- og Yderfjorden er der velegnet substrat for ålegræs 

på større dybder, end hvor der nu fi ndes ålegræs. Undersøgelserne 

giver dermed mulighed for at vurdere den tidslige 

udvikling i dybdegrænsen.


ÅLEGRÆS DYBDEGRÆNSE 

Mariager Fjord 

2,5 

m Inderfjorden Yderfjorden 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0 

98 99 00 01 02 03 04 98 99 00 01 02 03 04 

Gns. dybdegrænse 1998-2004 

± 2·std.afv. 

Figur 2.5.1-1 Gennemsnitlig dybdegrænse for ålegræssets 

maksimale udbredelse i Mariager Inderfjord (4 transekter) og 

Mariager Yderfjord (6 transekter), 1998-2004. Angivet med 

±2·std.afv. 


På fi gur 2.5.1-1 er den tidslige udvikling i ålegræssets maksimale 

dybdegrænse præsenteret. Data er behandlet samlet 

for hvert fjordafsnit og er afbildet i forlængelse af resultaterne 

fra de foregående års undersøgelser. 

Til og med 2003 er transekter, hvor der ikke er registreret 

ålegræs, også indgået i beregningen af ålegræssets dybdegrænse, 

men fra 2004 indgår transekter uden ålegræs ikke i 

beregningen. For at give sammenhæng i præsentationen og 

i beregning af udviklingstendenserne, er data fra før 2004 

blevet genbehandlet, så alle transekter uden ålegræs nu er 

udeladt i databehandlingen. 

I Inderfjorden blev der i 2004 registreret ålegræs på 2 af de 

4 undersøgte transekter. Ålegræssets dybdegrænse varierede 

mellem 1,0-1,6 m. Statistisk analyse viser, at der ikke er en 

signifi kant udvikling i dybdegrænsen i Inderfjorden i perioden 

1998-2004. I Yderfjorden varierer ålegræssets maksimale 

dybdegrænse i 2004 mellem 0,9-2,7 m. Den højeste 

værdi på 2,7 m er fra Yderfjorden, transekt 5599, Als Odde 

SØ, hvor der i området vest for det tværgående transekt blev 

registreret sammenhængende og stabil ålegræsbevoksning 

på væsentlig større dybde end tidligere. Vurderingen er, at 

den store forøgelse af dybdegrænsen ikke skyldes ændringer 

i dybdegrænsen i forhold til 2003; men at området ikke 

tidligere har været undersøgt. Statistisk analyse viser, at der 

ikke er signifi kant udvikling i dybdegrænsen i Yderfjorden i 

perioden 1998-2004. 

26 


Ålegræssets udbredelse som funktion af sommersigtdybden 

er ikke afbildet, idet der ikke fi ndes en målestation i 

Yderfjorden, og fordi ålegræssets ringe udbredelse primært 

skyldes skygning fra de løstliggende eutrofi eringsbetingede 

makroalger. 

Øvrige blomsterplanter 

I Inderfjorden blev der registreret langstilket havgræs, Ruppia 

cirrhosa, på lavt vand på alle 4 transekter. I Yderfjorden 

blev der registreret langstilket havgræs på 1 af de 6 undersøgte 

transekter. Forekomsterne var spredte og dækningsgraden 

varierede mellem 0 og 90 %, tættest i Inderfjorden. 

Dybdegrænsen var 0,8 m for Inderfjorden og 0,6 m for 

Yderfjorden. Tidligere år blev der registreret langstilket 

havgræs på dybder op til 0,9 m. 

Data er ikke statistisk behandlet. Samlet vurderes udbredelsen 

at være uændret i forhold til tidligere år. 

Mål 

I regionplanen er der skærpet målsætning for Mariager Yderfjord. 

Dybdegrænsen for ålegræs er sat til minimum 3,0 m. I 

Mariager Inderfjord er der basismålsætning, og dybdegrænsen 

for ålegræs er sat til minimum 2,0 m. Målsætningen er 

således ikke opfyldt, hverken i Yder- eller Inderfjorden. 

2.5.2 Ålegræs – dækningsgrad 

Som indikator anvendes gennemsnitlig dækningsgrad af 

ålegræs. 

Relevans 

Ålegræssets dækningsgrad er udtryk for, hvor tæt og stabil 

bevoksningen er, og dermed om ålegræsset kan fungere som 

skjulested og yngel/opvækstområde for fi sk. Hvis de lavvandede 

områder domineres af planteplankton og løstliggende, 

hurtigtvoksende makroalger, får ålegræsset dårlige vækstbetingelser 

pga. skygning, og vil kun fi ndes som spredte 

bevoksninger med lav dækningsgrad. Når de løstliggende 

makroalger nedbrydes og synker til bunds, vil der opstå 

yderligere forringede betingelser for ålegræsset, idet der 

kan opstå lokale områder med iltsvind, døde bunddyr og 

svovlbakterier på sedimentoverfl aden. 

Overvågningen af ålegræs i Vestlige Kattegat, Mariager 

Fjord og Randers Fjord bestod i 2004 af ålegræsundersøgelse 

på 10 transekter i Mariager Fjord. Ålegræsset er 

etableret i både Inder- og Yderfjorden, og undersøgelserne 

giver dermed mulighed for at vurdere den tidslige udvikling 

i dækningsgraden.


50 

ÅLEGRÆS DÆKNINGSGRAD 

% 

Inderfjorden 


Yderfjorden 

40 

0-1 m 

0-1 m 

30 

20 

10 

0 

40 

30 

20 

10 

0 

40 

30 

20 

10 

0 

1-2 m 

2-4 m 

Gns. dækningsgrad 1998-2004 

± 2·std.afv. 

Figur 2.5.2-1 Ålegræssets gennemsnitlige dækningsgrad (%) i 

Mariager Inderfjord og Yderfjord for hvert dybdeinterval, 1998- 

2004. Angivet med ± 2·std.afv. 


På fi gur 2.5.2-1 er den tidslige udvikling i ålegræssets 

gennemsnitlige dækningsgrad i Mariager Inderfjord og 

Yderfjord afbildet. 

Ålegræsset i Inderfjorden bestod i 2004 som tidligere år af 

stabile, men meget spredte forekomster med lav dækningsgrad. 

Den gennemsnitlige dækningsgrad var i 2004 under 

5 % i samtlige intervaller. Statistisk analyse viser, at dækningsgraden 

er signifi kant stigende i intervallet 1,0-2,0 m i 

perioden 1998-2004 (Kendalls tau-b, P=0,024). 

I Yderfjorden var dækningsgraden i 2004 10 % i dybdeintervallet 

2,0-4,0 m og under 5 % i alle øvrige intervaller. 

Statistisk analyse viser, at dækningsgraden i intervallet 

0-1,0 m er signifi kant faldende i perioden 1998-2004 

1-2 m 

2-4 m 

98 99 00 01 02 03 04 98 99 00 01 02 03 04 

27 


(Kendalls tau-b, P=0,011). Årsagen til den reducerede udbredelse 

på helt lavt vand kan skyldes, at der ved østlig vind 

kan være længere perioder med kraftig lavvande, hvorved 

ålegræssets rødder tørlægges og planten svækkes eller dør. 

Eutrofi eringsbetingede makroalger 

Hurtigtvoksende, løstliggende makroalger har i Mariager 

Fjord gode vækstbetingelser på grund af det høje næringsstofniveau, 

og bundvegetationen var i 2004 ligesom 

tidligere år domineret af søsalat, Ulva lactuca. Andre løstliggende, 

hurtigtvoksende makroalger som krølhårstang, 

Chaetomorpha linum, tarmrørhinde, Enteromorpha intestinalis, 

og vandhår, Cladophora sp., kan dog også danne store 

sammenhængende måtter, som dækker bunden 100 % og 

overskygger den fastsiddende vegetation. 

I Inderfjorden var den gennemsnitlige dækningsgrad for 

løstliggende makroalger 35 % i dybdeintervallet 0-1,0 m og 

10 % i dybdeintervallet 1,0-2,0 m. I begge intervaller var 

der et fald i forhold til 2003; men statistisk analyse viser, at 

der ikke er signifi kant udvikling i dækningsgraden i undersøgelsesperioden. 

I Yderfjorden var dækningsgraden af løstliggende makroalger 

i 2004 i samtlige intervaller mindre end 5 %. Statistisk 

analyse viser, at dækningsgraden er signifi kant faldende i 

intervallerne 0-1,0 m og 1,0-2,0 m gennem hele undersøgelsesperioden 

(Kendalls tau-b, P=0,024). 

Mål 

Der er ikke fastsat mål for ålegræssets dækningsgrad i Mariager 

Fjord. En højere dækningsgrad end den nuværende 

er dog nødvendig, for at basismålsætningen om et naturligt 

varieret dyre- og planteliv kan opfyldes. 

2.6 Bundfauna 

Målsætningen for forbedringer i miljøtilstanden i Hevring 

Bugt er at krebsdyr (Crustacea) og pighuder (Echinodermata) 

skal forekomme med fl ere arter, et højere antal og en 

større biomasse end det var tilfældet i 1989-1999. 

For at vurdere miljøtilstanden i Hevring Bugt er data for 

bundfauna i de følgende tre afsnit analyseret ens. I Hevring 

Bugt undersøges tre stationer; stationsområde HB01, 

Skidtrenden, st. 190005, Skidtrenden Syd og st. 190037, 

Skidtrenden Midt (Bilag 1, fi g. B1.1-2). Tidsserien for stationsområde 

HB01 dækker perioden 1998-2004, mens den 

for st. 190005 og st. 190037 dækker perioden 1989-2004. 

I stationsområde HB01 er hver indikator; individtæthed,


biomasse og artsantal, indekseret i forhold til gennemsnittet 

af st. 190005 og st. 190037 for perioden 1989-1999, 

for at kunne vurdere miljøtilstanden ud fra ovenstående 

målsætning. Indeksværdierne for st. 190005 og st. 190037 

er baseret på den enkelte stations gennemsnit i perioden 

1989-1999. Dyregrupperne er opdelt i krebsdyr, pighuder 

og alle dyregrupper samlet (total). Ved at anvende denne 

analysemetode er det muligt at vurdere, om indikatorerne 

for hver dyregruppe opfylder målsætningen ved at ligge over 

gennemsnittet (indeks 100) for perioden 1989-1999. 

I Mariager Fjord fi ndes der ingen målsætning for bundfauna, 

og systematiske undersøgelser af bundfaunaen er 

først etableret fra 1997. Derfor fremstilles hver indikator 

indekseret i forhold til gennemsnittet af perioden 1997- 

2004. I Mariager Fjord er alle taksonomiske dyregrupper 

analyseret. 

2.6.1 Individtæthed 

Som indikator anvendes indeks af individtæthed. 

Relevans 

Bestemmelse af individtætheden er vigtig for at kunne 

følge effekter af iltsvind eller andre negative påvirkninger af 

bundfaunaen. Bunddyr er de første organismer, der bliver 

berørt af iltsvind, idet de ikke kan fl ygte fra området. Ved 

iltsvind vil individtætheden reduceres som følge af, at bunddyrene 

dør. Det efterfølgende år sker der ofte en forøgelse i 

individtætheden som følge af rekolonisering og indvandring 

af nye individer. Iltsvind er ikke den eneste parameter, der 

kan have indfl ydelse på individtætheden; opblomstring af 

giftige alger og ændringer i fødesammensætningen i pelagiet 

kan have en lignende effekt. 


Da indsamlingen af prøver på de tre stationer i Hevring 

Bugt foregår om foråret, vil effekter af eventuelle iltsvindshændelser 

senere samme år først registreres ved bundfaunaundersøgelsen 

året efter. 

Af fi gur 2.6.1-1 ses, at individtætheden for de tre dyregrupper 

generelt var faldende i perioden 1989-1998 på st. 

190005 og st. 190037. Især i årene 1991 og 1996-1998 var 

individtætheden reduceret markant. I 1991 og 1998 skyldtes 

de reducerede individtætheder opblomstring af den toksiske 

alge Gyrodinium aureolum (mikomotoi) (Århus Amt og 

Nordjyllands Amt, 1998). I perioden 1995-1997 var der en 

meget begrænset afstrømning til de indre danske farvande. 

Dette kan have ændret på fødegrundlaget for bundfaunaen 

og dermed haft indfl ydelse på de observerede lave indi- 

28 

500 INDIVIDTÆTHED 

Indeks 100 = gennemsnit for 1989-1999 

400 

300 

200 

100 

0 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

500 

400 

300 

200 

100 

0 


89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

INDIVIDTÆTHED 


89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

INDIVIDTÆTHED 

Indeks 100 = gennemsnit for st. 190005 og st. 190037 for 1989-1999 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

Crustacea (krebsdyr) 

Echinodermata (pighuder) 

St. 190005, Skidtrenden Syd 

St. 190037, Skidtrenden Midt 

St. HB01, Skidtrenden 

Total 

Figur 2.6.1-1 Individtæthed-indeksering (%), st. 190005, 

Skidtrenden Syd, st. 190037, Skidtrenden Midt og stationsområde 

HB01, Skidtrenden i Hevring Bugt. Indeks er beregnet for 

krebsdyr (Crustacea), pighuder (Echinodermata) og alle dyregrupper 

samlet (total). 

vidtætheder i perioden 1996-1998. I perioden 1998-2002 

var der en tendens til, at individtætheden steg på samtlige 

stationer, for derefter at blive reduceret markant i 2003 efter 

det kraftige iltsvind i efteråret 2002. Dette iltsvind var det 

hidtil mest omfattende målt i området, og pighuderne forsvandt 

fra samtlige stationer. I 2003 blev der registreret et 

kortvarigt iltsvind i “Skidtrenden” i efteråret. Dette iltsvind 

var dog ikke så kraftigt som i 2002 og umiddelbart var der 

ingen effekt at se på individtætheden. For alle dyregrupper 

samlet (total), krebsdyr og pighuder i stationsområde HB01


500 

400 

300 

200 

100 

0 

INDIVIDTÆTHED St. MF01, Skovsgaard Hage 


89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

Mollusca (bløddyr) 


Polychaeta (børsteorm) 

Øvrige 

Total 

Figur 2.6.1-2 Individtæthed-indeksering (%), stationsområde 

MF01, Skovsgaard Hage i Mariager Fjord. Individtæthedsindeks 

er fordelt på taksonomiske dyregrupper og alle dyregrupper 


var individtætheden højere i 2004 end i 2003, dog stadig 

under indeks 100. For stationsområde HB01 var der ingen 

signifi kant udvikling i individtæthed af krebsdyr, pighuder 

og alle dyregrupper samlet i perioden 1998-2004. 

På st. 190005 og st. 190037 blev der i 2004 ikke registreret 

krebsdyr, men pighuder var atter tilstede på stationerne 

(bilag 2). På st. 190005 var individtætheden af krebsdyr 

og alle dyregrupper samlet (total) signifi kant faldende i 

perioden 1989-2004 (Kendalls tau-b, krebsdyr, P=0,004, 

alle dyregrupper samlet, P=0,009). På st. 190037 var 

individtætheden af krebsdyr signifi kant faldende i perioden 

1989-2004 (Kendalls tau-b, P=0,004). 

I 2004 dominerede gruppen børsteorm (Polychaeta) med 

83,8 % af den totale individtæthed på st. 190005, 86,4 % 

på st. 190037 og 66,5 % i stationsområde HB01 (bilag 2). 

Da indsamlingen af prøver i Mariager Fjord foregår om 

efteråret vil effekter af eventuelle iltsvindshændelser i 

sensommeren eller efteråret registreres ved bundfaunaundersøgelsen 

samme år. 

I fi gur 2.6.1-2 ses en typisk udvikling i individtæthed efter 

et kraftigt iltsvind. I 1997 var individtætheden af samtlige 

dyregrupper meget lav. Derefter steg individtætheden kraftig 

med børsteorm og bløddyr (Mollusca) som de dominerende 

grupper. Dette skyldtes massive larvenedslag af blåmuslinger, 

dyndsnegle og børsteorm af familien Spionidae. 

Efter et par år faldt tætheden som følge af at individerne 

vokser og udkonkurrerer hinanden. 

29 


I august 2003 indtraf der iltsvind ved stationsområde 

MF01. Dette iltsvind medførte en reduktion i bundfaunatætheden. 

Den totale individtæthed var faldende fra 2000, 

og nåede i 2003 det laveste niveau siden 1997 (krebsdyr 

undtaget). I august 2004 var der iltfrie forhold op til 

6-7 m’s dybde, dette havde dog tilsyneladende ikke effekt 

på individtætheden, da denne i 2004 begyndte at stige for 

samtlige dyregrupper, især for krebsdyr, hvor tætheden var 

næsten tre gange højere end indeks 100. Dette resultat skal 

dog tolkes med en vis varsomhed, idet tætheden af krebsdyr 

generelt har været meget lav siden 1997 i stationsområde 

MF01. Dette afspejles i den totale individtæthed, hvor den 

høje tæthed af krebsdyr ikke havde nogen effekt på den totale 

individtæthed (fi gur 2.6.1-2). Krebsdyr har aldrig været 

særlig hyppige i stationsområde MF01, da de dårligt tåler de 

periodisk lave iltkoncentrationer og den lave saltholdighed 

i Inderfjorden. I 2004 var der dog et saltvandsindbrud fra 

Kattegat, hvilket kan være skyld i krebsdyrenes højere individtæthed 

i 2004 (se afsnit 2.6.3 Artsantal). Pighuder fi ndes 

ikke i Mariager fjord på grund af for lav saltholdighed og de 

tåler ikke de lave iltkoncentrationer, som årligt forekommer 

over størstedelen af fjordens bundareal. 

I perioden 1997-2004 var der ingen signifi kant udvikling i 

individtæthed af samtlige dyregrupper. I 2004 var gruppen 

bløddyr den dominerende i Mariager fjord med 55 % af 

den totale individtæthed (bilag 2). 

Mål 


Bugt er at individtætheden af krebsdyr og pighuder skal 

forekomme med en højere tæthed end det var tilfældet i 

1989-1999. I 2004 var målsætningen ikke opfyldt. 

I Mariager Fjord er der ikke defi neret en målsætning for 

individtæthed af bundfauna. 

2.6.2 Biomasse 

Som indikator anvendes indeks af biomasse. 

Relevans 

Opgørelser af biomassen er vigtig for at kunne følge eventuelle 

effekter af iltsvind eller andre negative påvirkninger 

af bundfaunaen såsom miljøfarlige stoffer, opblomstring af 

giftige alger eller fysiske forstyrrelser. Ved kraftigt iltsvind 

vil biomassen reduceres som følge af, at bunddyrene dør. 

Derefter vil den atter forøges pga. rekolonisering og indvandring 

af nye individer. Modsat individtætheden, som efter 

en periode vil falde, fortsætter biomassen med at stige, da 

individerne vokser. Iltsvind er ikke den eneste parameter,


1.000 BIOMASSE 


800 

600 

400 

200 

0 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

BIOMASSE 

BIOMASSE 


89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 



89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

Indeks 100 = gennemsnit for st. 190005 og st. 190037 

for 1989-1999 




Total 

1.822 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

Figur 2.6.2-1 Biomasse-indeksering (%), st. 190005, Skidtrenden 

Syd, st. 190037, Skidtrenden Midt og stationsområde 

HB01, Skidtrenden i Hevring Bugt. Indeks er beregnet for krebsdyr 

(Crustacea), pighuder (Echinodermata) og alle dyregrupper 


der kan have indfl ydelse på biomassen; ved en forøgelse 

af det organiske materiale ved bunden kan biomassen af 

bestemte dyregrupper forøges. 

Tilstand og udvikling: 


Bugt foregår om foråret, kan effekter af eventuelle iltsvindshændelser 


året efter. 

30 


Af fi gur 2.6.2-1 ses, at der på samtlige stationer i 2002 var 

en meget høj biomasse af pighuder. Dette skyldes tilstedeværelsen 

af sømus (Echinocardium cordatum) i prøverne. 

Det samme var tilfældet i 1995 for st. 190005, Skidtrenden 

Syd og 190037, Skidtrenden Midt. Pighuder tåler generelt 

dårligt lave iltkoncentrationer og i 2003 var de helt forsvundet 

fra samtlige stationer, efter der i 2002 forekom det 

hidtil mest omfattende iltsvind i området. I 2004 blev der 

registreret fem små individer af sømus i stationsområde 

HB01, Skidtrenden, men ingen på st. 190005 og st. 190037. 

Pighuder var dog igen tilstede på samtlige stationer i 2004. 

Krebsdyrenes biomasse var generelt faldende gennem 

1990’erne, bortset fra 1995 på st. 190005, hvor der var et 

enkelt individ af almindelig strandkrabbe (Carcinus maenas) 

i prøverne. I 2000 var krebsdyrenes biomasse på samtlige stationer 

omkring eller højere end indeks 100, men var derefter 

faldende og var markant reduceret i 2003. I 2004 fandtes der 

kun krebsdyr i prøverne fra stationsområde HB01. 

Generelt for stationerne var den samlede biomasse af alle 

bunddyr (total) i perioden 1999-2002 højere end indeks 

100 i Hevring Bugt. Den meget store biomasse af alle dyregrupper 

samlet i 2001 på st. 190005 skyldtes tilstedeværelsen 

af et enkelt individ af molboøsters (Arctica islandica). 

I efteråret 2003 blev der registreret et kortvarigt iltsvind i 

“Skidtrenden”, dette iltsvind var dog ikke så kraftigt som i 

2002, og umiddelbart var der ingen effekt at se på biomassen. 

For krebsdyr, pighuder og alle dyregrupper samlet 

(total) i stationsområde HB01 var biomassen forøget i 2004 

i forhold til 2003, dog var den for krebsdyr og pighuder 

lavere end indeks 100. I stationsområde HB01 var der ingen 

signifi kant udvikling i biomassen af krebsdyr, pighuder 

og alle dyregrupper samlet i perioden 1998-2004. På st. 

190005 og st. 190037 blev der i 2004 ikke registreret krebsdyr, 

men pighuder var igen tilstede på stationerne (bilag 2). 

På begge stationer var biomassen af krebsdyr signifi kant 

faldende i perioden 1989-2004 (Kendalls tau-b, st. 190005, 

P=0,03 og st. 190037, P=0,02). Børsteorm var den dominerende 

gruppe indenfor biomasse på samtlige stationer i 

2004 med 94,6 % på st. 190005, 98 % på st. 190037 og 

76,4 % i stationsområde HB01 (bilag 2). 


efteråret vil effekter af eventuelle iltsvindshændelser i sensommeren 

eller efteråret registreres ved bundfaunaundersøgelsen 

samme år. 

Af fi gur 2.6.2-2 ses en typisk udvikling i biomassen efter et 

kraftigt iltsvind. I 1997 var biomassen af samtlige dyregrupper 

meget lav, hvorefter der fulgte en konstant stigning 

som følge af, at nye individer voksede. Den dominerende


500 

400 

300 

200 

100 

0 

BIOMASSE St. MF01, Skovsgaard Hage 


89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 




Øvrige 

Total 

Figur 2.6.2-2 Biomasseindeksering (%), stationsområde 

MF01, Skovsgaard Hage i Mariager Fjord. Biomasseindeks er 

fordelt på taksonomiske dyregrupper og alle dyregrupper samlet 

(total). 

dyregruppe i biomasse i perioden 1997-2004 var bløddyrene 

og indekseringsgrafen af bløddyrenes biomasse er 

derfor sammenfaldene med indekseringsgrafen af den totale 

biomasse. I august 2003 indtraf der iltsvind i området i 

stationsområde MF01, Skovsgaard Hage, men dette iltsvind 

havde tilsyneladende kun en effekt på biomassen af børsteorm 

og øvrige dyregrupper. Bløddyrenes og krebsdyrenes 

biomasse var signifi kant stigende i perioden 1997-2004 

(Kendalls tau-b, krebsdyr P=0,03 og bløddyr P=0,001). 

I august 2004 blev der registreret iltfrie forhold op til 6-7 

m’s dybde i stationsområde MF01 i Mariager Fjord. Dette 

havde dog tilsyneladende ingen effekt på biomassen i området, 

der for alle dyregrupper var stigende, med undtagelse 

af krebsdyr, der var på samme niveau som 2003. Resultatet 

for krebsdyrene skal dog tolkes med en vis varsomhed, idet 

biomassen af krebsdyr generelt var meget lav i stationsområde 

MF01 i forhold til biomassen af de andre dyregrupper 

(bilag 2). Biomassen af samtlige dyregrupper, undtagen 

øvrige dyregrupper, lå over indeks 100 i 2004. Gruppen 

bløddyr var tydeligt den dominerende i stationsområde 

MF01 i 2004 med 99,8 % af den totale biomasse (bilag 2). 

Mål 


Bugt er at krebsdyr og pighuder skal forekomme med en 

højere biomasse end det var tilfældet i 1989-1999. I 2004 er 

målsætningen ikke opfyldt. 


biomasse af bundfauna. 

31 

2.6.3 Artsantal 


Som indikator anvendes indeks af artsantal samt AMBIindeks. 

Relevans 

Målinger af artsantal er vigtig for at kunne følge eventuelle 

effekter af ændringer i bundfaunamiljøet, idet det totale 

artsantal fordelt på taksonomiske grupper af bunddyr afspejler 

miljøtilstanden. Områder i god økologisk tilstand vil 

typisk indeholde mange arter af bunddyr. I forbindelse med 

iltsvind eller en øget mængde organisk materiale i vandet 

vil artsantallet reduceres. Nogle arter er mere følsomme end 

andre over for sådanne ændringer i miljøet og disse arter 

vil hurtigt forsvinde fra området. De taksonomiske dyregrupper 

som indeholder arter, der hurtigt påvirkes af bl.a. 

iltsvind er krebsdyr og pighuder. 



Bugt foregår om foråret, kan effekter af eventuelle iltsvindshændelser 


året efter. 

Af fi gur 2.6.3-1 ses, at artsantallet for samtlige dyregrupper 

i stationsområde HB01 i 2003 var højere end indeks 100, 

med undtagelse af pighuder, der ikke fandtes i området. 

Stationsområde HB01 kan ikke inddrages i vurderingen af, 

hvorvidt målsætningen er opfyldt, da der kun er foretaget 

undersøgelser i området siden 1998. Pga. forskellen i arealdækningen 

mellem HB01 og de to regionale stationer, er 

stationerne ikke repræsentative for det større stationsområde 

i perioden inden 1998. Det ses dog, at artsantallet var lavest 

i 2003 som følge af iltsvindet i 2002 og at der i 2004 var 

sket en forøgelse i antal arter indenfor hver dyregruppe. Hos 

pighuderne var artsantallet i 2004 på samme niveau som før 

iltsvindet i 2002. For stationsområde HB01 var der ingen 

signifi kant udvikling i artsantallet af krebsdyr, pighuder og 

alle dyregrupper samlet i perioden 1998-2004. 

På st. 190005 og st. 190037 var der i perioden 1999-2002 

en god tilstand i det totale antal arter samt antal arter 

indenfor dyregruppen pighuder. Herefter sås en reduktion 

i artsantallet i 2003 som en følge af iltsvindet i 2002, men 

i 2004 var artsantallet indenfor gruppen pighuder og for 

samtlige dyregrupper (total) atter steget. Krebsdyrenes artsantal 

reduceredes på de to stationer i perioden 2000-2004 

og i 2004 var der ingen krebsdyr tilstede på de to stationer. 

På begge stationer var krebsdyrenes artsantal signifi kant 

faldende i perioden 1989-2004 (Kendalls tau-b, st. 190005, 

P=0,03 og st. 190037, P=0,04).


500 ARTSANTAL 


400 

300 

200 

100 

0 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

ARTSANTAL 

ARTSANTAL 


89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 



89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

Indeks 100 = gennemsnit for st. 190005 og 

st. 190037 for 1989-1999 


89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 



Total 

Figur 2.6.3-1 Artsantal-indeksering (%), st. 190005, Skidtrenden 

Syd, st. 190037, Skidtrenden Midt og stationsområde 

HB01, Skidtrenden i Hevring Bugt. Indeks er beregnet for krebsdyr 

(Crustacea), pighuder (Echinodermata) og alle dyregrupper 


I artsantal var børsteorm den dominerende gruppe på samtlige 

stationer i 2004 (bilag 2). 


efteråret kan eventuelle iltsvindshændelser i sensommeren 

eller efteråret registreres ved bundfaunaundersøgelsen 

samme år. 

572 

32 


Figur 2.6.3-2a viser det indekserede artsantal, og det ses, 

hvordan der siden iltsvindet i 1997 har været en jævn 

fremgang i total artsantal indtil år 2000, hvorefter det 

totale artsantal stabiliserede sig. Krebsdyrenes artsantal var 

signifi kant stigende i perioden 1997-2004 (Kendalls tau-b, 

P=0,04). Krebsdyr har aldrig været særlig hyppige ved 

stationsområde MF01, idet de dårligt tåler de periodisk lave 

iltkoncentrationer og de lave saltholdigheder i Inderfjorden. 

At krebsdyrene i 2004 alligevel var på et højere niveau i 

både individtæthed, biomasse og antal arter kan skyldes 

indbrud af iltholdigt saltvand fra Kattegat i december 2003 

og januar 2004. Gennem hele 2004, med undtagelse af maj 

måned, lå saltholdigheden i overfl aden i Mariager Fjord 

over langtidsgennemsnittet (1989-2003). Størst var den i 

efteråret i oktober-november, hvor prøverne blev taget (bilag 

3, fi gur b3.2.2-2). 

En af de nye arter af krebsdyr, der blev registreret i 2004, 

var Almindelig Tangloppe (Gammarus locusta). Denne 

art forekommer normalt kun i mere saltholdige marine 

habitater end Mariager Inderfjord. At den i 2004 alligevel 

fandtes her indikerer en højere saltholdighed end normalt i 

Inderfjorden. Antallet af arter i samtlige dyregrupper var i 

2004 højere end indeks 100. 

Der blev registreret fl est arter hos gruppen børsteorm i 

2004 (bilag2). 

Figur 2.6.3-2 b viser AMBI-indeks. AMBI-indekset (biotisk 

koeffi cient) bruges til at vurdere forureningsgraden af et 

område ud fra artssammensætningen. Indekset er baseret 

på indplacering af hver enkelt art i en økologisk tolerancegruppe 

(1-5, hvor 5 = meget tolerant over for forurening) 

baseret på ekspertvurderinger (Borja et al. 2000). Det totale 

individantal i analysen var, foruden 1997, lavest i 2003 med 

376 individer og i 2004 dobbelt så højt med 742 individer. 

Det totale individantal indgår dog ikke i beregningen af 

indekset, og variationerne i antallet har derfor ingen effekt 

på klassifi ceringen. AMBI-indekset analyserer kun sammensætningen 

af antal individer indenfor hver art i deres 

økologiske gruppering. Af fi guren ses, at stationsområde 

MF01 i 1997 var klassifi ceret som ekstremt forurenet, for 

herefter at ligge i klassen moderat forurenet. 

Mål 


Bugt er at arter indenfor dyregrupperne krebsdyr og 

pighuder skal forekomme med et højere antal end det var 

tilfældet i 1989-1999.


250 

200 

150 

100 

50 

0 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

a. ARTSANTAL St. MF01, Skovsgaard Hage 


89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 




b. AMBI INDEKS 

Øvrige 

Total 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

Ekstremt forurenet 

Kraftigt forurenet 

Figur 2.6.3-2 a) Artsantal-indeksering (%) fordelt på taksonomiske 

dyregrupper og alle dyregrupper samlet (total). 

b) AMBI-indeksering (biotisk koeffi cient), stationsområde 

MF01, Skovsgaard Hage, Mariager Fjord, 1989-2004. Individantal 

indeholdt i AMBI-indeks analysen er angivet på fi guren. 

I 2004 er målsætningen kun opfyldt for pighuder på st. 

190005. Stationsområde HB01 kan ikke inddrages i vurderingen 

af, hvorvidt målsætningen er opfyldt, da der kun er 

foretaget undersøgelser i området siden 1998. Pga. forskellen 

i arealdækningen mellem HB01 og de to regionale 

stationer, er stationerne ikke repræsentative for det større 

stationsområde i perioden inden 1998. 


bundfauna artsantal. 

3 

St. MF01, Skovsgaard Hage 

1.208 

376 742 

1.707 

1.897 741 

1.628 

Moderat forurenet Uforurenet 

Svagt forurenet 

33 

2.7 Miljøfarlige stoffer 

2.7.1 Tungmetaller 


Som indikator anvendes indholdet af tungmetallerne zink, 

kobber, kviksølv, cadmium, nikkel og bly i blåmuslinger, 

Mytilus Edulis. 

Relevans 

Følgende tungmetaller indgår i basisprogrammet for blåmuslinger: 

zink, kobber, nikkel, bly, cadmium og kviksølv. 

De valgte tungmetaller har alle i forhøjede koncentrationer 

en negativ effekt på havets plante- og dyreliv. Tungmetaller 

kan generelt skade lever- og nyrefunktion, mens kviksølv og 

bly derudover kan skade nervesystemet. Cadmium, kviksølv 

og bly er ikke essentielle metaller og kan akkumuleres i 

fødekæden, hvorfor blåmuslinger er en egnet moniteringsorganisme. 

De undersøgte metaller indgår i OSPAR (Oslo- 

Paris kommissionen) og HELCOM (Helsinki kommisionen) 

som stoffer, der kræver overvågning med henblik på en 

evt. regulering. 

I 2004 blev der i Randers Fjord undersøgt to stationer. St. 

230987 er placeret inderst i Randers Fjord ved Kareholm og 

st. 230988 er placeret i udmundingen af fjorden ved Udbyhøj 

(Bilag 2, fi g. B1.3-1). Koncentrationen af tungmetaller 

i muslinger er blevet målt på disse stationer siden 1998, 

men i modsætning til tidligere bliver der fra og med 2004 

kun analyseret én prøve pr. station mod tre prøver tidligere. 

Koncentrationen af tungmetaller (mg/kg tørstof) blev analyseret 

i muslingernes bløddele i en puljet prøve (n>25). 

Der fi ndes en række kilder som tilfører tungmetaller til 

vandmiljøet i Randers Fjord: Randers Havn med tilhørende 

skibstrafi k, Gudenåen med dets opland og afl øbet fra rensningsanlægget 

i Randers (100.000 PE). 


Figur 2.7.1-1 viser koncentrationerne (mg/kg tørvægt) af 

de undersøgte tungmetaller. Resultaterne fra 2004 blev 

sammenlignet med værdierne målt i perioden 1998-2003 

(NOVA), således at den tidsmæssige udvikling over en syvårs 

periode ses. 

Resultaterne viste, at indholdet af tungmetaller i blåmuslinger 

i 2004 generelt var højest på stationen nærmest Randers 

(st. 230987, Kareholm S), og lavest på stationen ved 

udmundingen af fjorden (st. 230988, Udbyhøj Vasehuse). 

Dette er den samme fordeling som tidligere observeret. 

For metallerne zink, kobber, bly og kviksølv var der ingen 

signifi kant udvikling i koncentrationsniveauet på nogen af


25 

20 

15 

10 

5 

0 

4 

3 

2 

1 

0 

200 

150 

100 

50 

0 

KOBBER 

mg/kg TS 

CADMIUM 

ZINK 

St. 230987, Kareholm S 

54±42 

Randers Fjord 

stationerne i løbet af perioden 1998-2004. For cadmium og 

nikkel sås til gengæld et signifi kant fald i koncentrationsniveauet 

fra 1998 til 2004 (P< 0,05, lineær regression SPSS) 

på st. 230988. Den høje koncentration af kobber (50 mg/kg 

tørstof) på st. 230987 målt i 2003, blev ikke genfundet i 

2004. Den målte værdi i 2003 bør således ikke tillægges 

nogen betydning i forhold til en vurdering af udviklingstendensen 

for niveauet af kobber i muslingerne fra Randers 

Fjord. 

De målte koncentrationer af tungmetaller i blåmuslinger fra 

Randers Fjord blev sammenlignet med niveauer anvendt i 

den norske klassifi kation af miljøkvalitet i kystvande (SFT, 

34 


NIKKEL Randers Fjord 

0 

98 99 00 01 02 03 04 

98 99 00 01 02 03 04 

mg/kg TS 

KVIKSØLV 

0 

98 99 00 01 02 03 04 

98 99 00 01 02 03 04 

mg/kg TS 

0 

98 99 00 01 02 03 04 

98 99 00 01 02 03 04 

St. 230988, Udbyhøj Vasehuse 

8 

6 

4 

2 

0,20 

0,15 

0,10 

0,05 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

mg/kg TS 

mg/kg TS 

BLY 

mg/kg TS 

Figur 2.7.1-1 Indhold af zink, kobber, kviksølv, cadmium, nikkel og bly (mg/kg tørstof) i blåmuslinger (gennemsnit n=3 (1998- 

2003)) og std. afv. St. 230987, Kareholm S og st. 230988, Udbyhøj Vasehuse, 1998-2004. 

1997). Der er i regi af OSPAR endnu ikke endeligt fastsat 

grænser for koncentrationer af tungmetaller i muslinger som 

ville kunne anvendes til en vurdering af den miljømæssige 

påvirkning “Ecotoxicological Assessment Criteria” (EAC). 

Forslag til EAC-værdier fi ndes for cadmium, kviksølv og bly. 

For cadmium og bly blev de målte koncentrationer yderligere 

sammenlignet med grænseværdien anvendt for salg 

af skaldyr til konsum i henhold til EU-lovgivningen, på 1 

mg/kg friskvægt (EF nr. 466/2001). Cadmiumindholdet 

i muslingerne fra st. 230987 var 1,5-3,5 mg/kg tørvægt i 

perioden 1998-2004. Omregnet til friskvægt svarer dette til 

et indhold af cadmium på maksimalt 0,7 mg/kg friskvægt.


Indhold af bly i muslingerne målt i perioden 1998-2004 

(0,2-0,8 mg/kg tørvægt) svarer tilsvarende til maksimalt 

0,16 mg/kg friskvægt. Hverken cadmium eller bly oversteg 

derfor grænseværdien for konsum af skaldyr i undersøgelsesperioden 


For de undersøgte metaller på de to stationer var de målte 

koncentrationer i 2004 med undtagelse af indholdet af 

cadmium på et niveau svarende til “klasse 1” ubetydelig 

til lidt forurenet jvf. den norske klassifi kation. Indholdet 

af cadmium var på st. 230987 på et niveau svarende til 

“klasse 2” moderat forurenet. Forslaget til EAC-værdier for 

cadmium på 0,28 mg/kg tørstof og for kviksølv på 0,0085 

µg/kg tørstof var for begge stationer overskredet med en 

faktor 10 til 20. 

Mål 

I Århus Amt fi ndes ingen konkrete målsætninger mht. 

indholdet af tungmetaller i muslinger. Analyserne af tungmetaller 

i muslinger fra Randers Fjord viste imidlertid, at 

niveauet for cadmium og kviksølv lå væsentligt over forslaget 

til internationale grænseværdier (EAC-værdierne). Det 

kan derfor ikke udelukkes, at der kan forekomme negative 

effekter af disse tungmetaller på økosystemet. 

2.7.2 Miljøfarlige stoffer 

Som indikator anvendes indholdet af de organiske miljøfarlige 

stoffer PCB, DDT, HCH, PAH, BDE og TBT-Sn i 

blåmuslinger. 

Relevans 

Følgende organiske miljøfarlige stoffer indgår i basisprogrammet 

for blåmuslinger fra Randers Fjord: polycykliske 

aromatiske hydrocarboner (PAH, 28 stoffer), polychlorerede 

biphenyler (PCB, 13 congenere), pesticiderne DDT 

og HCH, antibegroningsmidlet tributyltin (TBT) samt 

bromerede fl ammehæmmere (BDE, 9 congenere). 

De miljøfarlige stoffer har alle i forhøjede koncentrationer 

en negativ effekt på havets plante- og dyreliv. Flere af de 

undersøgte stoffer har bl.a. hormonforstyrrende effekt, og 

de fl este af stofferne kan akkumuleres i fødekæden. De 

undersøgte miljøfarlige stoffer indgår i OSPAR og HEL- 

COM som stoffer, der kræver overvågning med henblik på 

en eventuel regulering. 

Til Randers Fjord fi ndes en række potentielle kilder til disse 

stoffer: Randers Havn med tilhørende skibstrafi k. Gudenåen 

med dets opland og afl edning af renset spildevand fra 

rensningsanlægget i Randers (100.000 PE). 

35 


Koncentrationen af miljøfarlige stoffer (µg/kg friskvægt) 

blev analyseret i en puljet prøve af muslingernes bløddele 

(n>25). Stationsbeskrivelse fremgår af forrige afsnit 2.7.1. 


Figur 2.7.2-1 viser koncentrationerne (µg/kg friskvægt) 

af de undersøgte organiske miljøfarlige stoffer. For visse 

stofgrupper som PAH, PCB, DDT, HCH og TBT er det 

summen af enkeltstoffer som er afbildet. Resultaterne fra 

2004 er sammenholdt med værdierne målt i perioden 1998- 

2003 (NOVA), således at den tidslige udvikling over en 

syv-års periode ses. 

Resultaterne viste, at indholdet af miljøfarlige stoffer i blåmuslinger 

i 2004 generelt var højest på stationen nærmest 

Randers (st. 230987, Kareholm S), og lavest på stationen 

ved udmundingen af fjorden (st. 230988, Udbyhøj Vasehuse). 

Denne fordeling sås ligeledes de foregående år. Forskellen 

mellem stationerne var dog kun signifi kant forskellig 

(P=0,014 t-test SPSS) for indholdet af PCB. 

Resultaterne indsamlet i perioden 1998 til 2004 viste for 

alle stoffer og stofgrupper en relativ stor variation fra år til 

år. For de chlorerede forbindelser: DDT, PCB og HCH 

var koncentrationsniveauet signifi kant faldende (P< 0,05, 

lineær regression SPSS) på begge stationer. For HCH lå 

indholdet i 2004 under detektionsgrænsen på 0,02 µg/kg 

friskvægt. PAH-indholdet domineredes af 3- og 4-ringede 

forbindelser. Der er ingen hverken stigende eller faldende 

tendens for niveauet af PAH-forbindelser i løbet af perioden 

1998-2004, hverken analyseret som total sum eller 

som fraktionerne af lette (2-3 ringe), tunge (4-6 ringe) og 

methylerede PAH-forbindelser. TBT-niveauet lå igennem 

hele perioden på et stabilt niveau mellem 5 og 10 µg TBT- 

Sn/kg friskvægt. 

De målte koncentrationer af organiske miljøfarlige stoffer 

i blåmuslinger fra Randers Fjord er sammenlignet med de 

økotoksikologiske vurderingskriterier “Ecotoxicological 

Assessment Criteria”(EAC) udarbejdet af OSPAR, samt sat 

i forhold til det norske klassifi kationssystem for miljøfarlige 

stoffer (SFT, 1997). 

For HCH og DDT fi ndes EAC-værdier for nedbrydningsprodukterne 

γ-HCH og DDE. De målte koncentrationer 

var under den laveste EAC-værdi, og der forventes derfor 

ingen skadelige effekter på plante- og dyreliv i fjorden som 

følge af påvirkning med disse stoffer. I forhold til SFT’s 

klassifi kationssystem svarede niveauet af disse forbindelser 

til ubetydelig til lidt forurenet.


5 

4 

3 

2 

1 

0 

0,4 

0,3 

0,2 

0,1 

0 

1,5 

1,0 

0,5 

0 

PCB 

µg/kg friskvægt 

HCH 

DDT 

St. 230987, Kareholm S 

Randers Fjord 

36 


Randers Fjord 

0 

98 99 00 01 02 03 04 

98 99 00 01 02 03 04 

µg/kg friskvægt 


2.7.3 Effektmonitering 

Som indikator anvendes deformiteter, forekomsten af dødt 

yngel og leversomatisk indeks (LSI) hos ålekvabber. 

Relevans 

Effektmålingerne som indgår i NOVANA-programmet 

har forskellig grad af specifi citet i forhold til miljøfarlige 

stoffer. Forekomsten af kønsforstyrrelser (imposex/intersex) 

hos havsnegle afspejler specifi kt belastningen med TBT, og 

påvirkningen af afgiftningssystemet EROD i fi sk kan primært 

tilskrives stofgrupperne PAH og PCB. Forekomsten 

af misdannelser hos ålekvabbeyngel udgør derimod et mere 

integreret mål for en samlet effekt af miljøfarlige stoffer. 

Effektmålingerne skal i overvågningssammenhæng betragtes 

som tidlige varslingssignaler, der advarer om skadelige 

effekter på plante- og dyrelivet i det marine miljø som følge 

af forhøjede niveauer af tungmetaller og miljøfarlige stoffer. 


I 2004 undersøgte man for første gang forekomsten af misdannelser 

hos ålekvabbeyngel, samt EROD-aktivitet i leveren 

fra ålekvabber fra Randers Fjord. Fiskene (n=24 hunner) blev 

fanget i den yderste tredjedel af fjorden mellem Kareholm og 

Udbyhøj, stationsområde 230066, Udby. EROD-aktivitet 

blev målt i leveren fra 10 hunner. Imposex hos dværgkonk 

indgik ikke i programmet for Randers Fjord i 2004. 

Deformiteter hos yngel af ålekvabber inddeles i seks grupper: 

Deform blommesæk, øjenskader, deformt hoved, sammenvoksede 

tvillinger, vinklet rygrad og spiralrygrad. Herudover 

inddeles forekomsten af dødt yngel i gruppen større 

og mindre end 10 mm. På fi gur 2.7.3-1 er vist den procentvise 

fordeling af deformiteter (sum deformiteter = 35). Den 

overvejende del (83 %) af deformiteterne blev udgjort af 

øjenskader, mens de resterende (17 %) var rygskader. 

I fi gur 2.7.3-2 er vist den procentvise fordeling af forekomsten 

af dødt yngel større og mindre end 10 mm og den 

procentvise fordeling af deformiteter. For hver gruppe er 

hyppigheden i forekomsten af deformiteter/død i de enkelte 

kuld inddelt i intervaller fra >0-2 % til >50 %. Det fremgår 

af fi gur 2.7.3-2, at andelen af både tidlig og sent dødt yngel 

i kuldene ikke oversteg 5 % af det enkelte kuld for nogen 

af de 24 undersøgte hunner. Forekomsten af tidlig dødt 

yngel kan skyldes, at hunnerne under drægtigheden har 

været udsat for perioder med iltsvind. At ingen kuld havde 

mere end 5 % tidlig dødt yngel tyder imidlertid på, at de 

undersøgte hunner ikke har været udsat for længerevarende 

iltsvindshændelser. Figur 2.7.3-2 viser desuden, at 17 % af 

kuldene havde op til 2 % deforme unger, 4 % havde mellem 

5 og 10 %, og yderligere 4 % havde mere end 50 % deform 

37 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 


FORDELING AF DEFORMITETER, 2004 Randers Fjord 

Total antal deforme = 35 

FEJLUDVIKL. AF ÅLEKVABBEYNGEL, 2004 Randers Fjord 

Andel af kuld i % 

Sammenvoksede tvillinger 0% 

Deform hovedfacon 0% 

Deform blommesæk 0% 

Vinklet knæk i rygrad 14% 

Spiralrygrad 3% 

Figur 2.7.3-1 Typefordeling af fejludviklet ålekvabbeyngel 

(type B-G) i stationsområde 230066, Udby i Randers Fjord, 


Tidligt døde (type 0) Sent døde (type A) Deforme (type B-G) 

>0-2% 2-5% 5-10% 

10-20% 20-50% >50% 

Øjenskader 83% 

Figur 2.7.3-2 Ålekvabber, stationsområde 230066, Udby i 

Randers Fjord, 2004. Andel af kuld med forekomst af tidligt 

døde (type 0), sent døde (type A), deformt yngel (type B-G). 

yngel pr. kuld. Undersøgelsens datagrundlag var imidlertid 

spinkelt. I undersøgelsen indgik således kun 24 drægtige 

hunner og ikke 50 som angivet i den tekniske anvisning. 

EROD-aktiviteten i ålekvabber fra Randers Fjord i 2004 

var 32,1±26,6 pmol/(min · mg protein). Der forventes en 

positiv sammenhæng mellem belastningen med stoffer som 

kræver afgiftning (særlig PAH og PCB) og aktiviteten af 

EROD. Det forventes ligeledes, at der er en positiv sammenhæng 

mellem øget EROD-aktivitet og størrelsen af 

leveren, som er det organ, hvor afgiftningen fi nder sted. I 

fi gur 2.7.3-3 er vist sammenhængen mellem EROD-aktivitet 

og leversomatisk indeks (levervægt/somatisk vægt · 100). 

Der var, modsat hvad man kunne forvente, en svag negativ 

sammenhæng mellem de to parametre.


4 

3 

2 

1 

LEVERSOMATISK INDEKS VS. 

EROD-AKTIVITET, 2004 Randers Fjord 

LSI % 

y = -0,0041x + 2,0941 

R 2 = 0,0819 

EROD-AKTIVITET, pmol/(min·mg protein) 

0 

0 20 40 60 80 100 

Figur 2.7.3-3 Ålekvabber, stationsområde 230066, Udby i 

Randers Fjord 2004. Leversomatisk indeks, LSI i forhold til 

EROD-aktivitet i leveren. 

Mål 

Der fi ndes ingen offi cielle grænseværdier for forekomsten af 

deformiteter hos ålekvabbeyngel eller for EROD-aktivitet. 

Det antages imidlertid, at referencestilstanden for forekomsten 

af fejludviklet ålekvabbeyngelyngel kan sættes til, 

at maksimalt 5 % af kuldene har mere end 5 % sent dødt 

yngel (>10 mm) eller mere end 5 % fejludviklet yngel (type 

B-G). 

I undersøgelsen fra Randers Fjord 2004 havde ingen kuld 

mere end 5 % sent døde unger, mens kuld med mere end 

5 % yngel med deformiteter samlet udgjorde 8 %. Da 

antallet af undersøgte drægtige hunner var relativt lavt, kan 

man ikke konkludere, at andelen af kuld med mere end 

5 % deformiteter var unormalt højt. 

Målingerne af tungmetaller og organiske miljøfarlige stoffer 

i blåmuslinger fra Randers Fjord viste, at koncentrationen 

af fl ere stoffer, især TBT, lå over EAC-værdien, dvs. at 

negative biologiske effekter i området er sandsynlige. Dette 

afspejles imidlertid ikke som overfrekvens af deformiteter 

hos ålekvabbeyngel eller øget EROD-aktivitet hos ålekvabber 

i Randers Fjord. 

38 

2. Indikatorrapportering

3 FOKUSRAPPORTERING 

3.1 TEMA – Planteplankton 


3.1.1 Abstrakt og hypotese 

Siden september 1997, hvor Mariager Fjord blev ramt af 

et meget omfattende iltsvind, har der været øget fokus på 

udviklingen i fjordens miljøtilstand. Primærproduktion og 

koncentrationen af planteplankton ligger på et meget højt 

niveau, og der ses ingen signifi kant udvikling over perioden 

1991-2004 målt som årsgennemsnit. 

I denne undersøgelse analyseredes planteplanktonsamfundets 

sammensætning ved Multi Dimensional Scaling 

(MDS). Det er hypotesen, at planteplanktonsamfundet i 

Mariager Fjord er væsentligt forskelligt fra sammensætningen 

i mere åbne vandområder som for eksempel Kattegat og 

Øresund. Desuden undersøgtes, om der skete ændringer i 

planteplanktonsamfundet i Mariager Fjord i undersøgelsesperioden 

1991-2004 både med hensyn til biomasseniveau 

og artssammensætning. 

Analysen afslørede en gradvis udvikling i sammensætningen 

af basissamfundene over årrækken 1991-2004. De forskellige 

grupperinger i langtidsmiddel-basissamfundet, der 

blev registreret igennem undersøgelseperioden i Mariager 

Fjord, kan især forklares ved iltsvindshændelsen i sommeren 

1997. Denne hændelse ser også ud til at have skabt en mindre 

udvikling i bloomsamfundet. Det er desuden vist, at på 

trods af de forandringer, der registreres i bloom- og basissamfund 

i Mariager Fjord, kan samfundene de respektive år 

karakteriseres som værende unikke for Mariager Fjord, set i 

relation til andre marine vandområder. 


NOVANA målestation 

10-20 m dybde 

> 20 m dybde 

Hobro 

5503, Dybet 

Mariager 

Inderfjord 

39 

MDS-analyse kan således være med til at gøre rede for 

områdernes økologiske tilstand og kan være et særdeles godt 

redskab i relation til den igangværende basisanalyse, hvor 

tilstanden for samtlige vandområder skal dokumenteres. 

3.1.2 Introduktion 

Området omkring Mariager Fjord er kendt for sin smukke 

natur. Fjorden er med sine 42 km den længste af de østjyske 

fjorde (fi gur 3.1.2-1). Det er en såkaldt tærskelfjord med 

en lavvandet yderfjord og en dyb inderfjord, hvilket er en 

fysisk udformning, der gør fjorden sårbar overfor iltsvind. 

I september 1997 blev fjorden således ramt af et meget 

omfattende ilt svind, der medførte at fi sk, planter samt 

muslinger og andre bunddyr i Inderfjorden døde. Denne 

hændelse har medført, at der er stor fokus på udviklingen 

i fjordens miljøtilstand og tiltag, der kan være med til at 

forbedre denne. 

For at få balance i fjordens økosystem må tilførslen af både 

kvælstof og fosfor til fjorden nedsættes. Spildevandsrensningen 

i oplandet fra fjorden blev forbedret meget i 1980’erne, 

hvilket reducerede fosfortilførslen betydeligt. Dertil kommer 

Vandmiljøplanernes tiltag for at nedbringe tilførslen 

af næringsstoffer, som dog ikke er slået igennem endnu i 

oplandet til Mariager Fjord. 

Handlingsplanen for Mariager Fjord, der blev vedtaget i 

2004, angiver at tilførslen af kvælstof skal reduceres med 

50 % i forhold til tilførslen i dag og tilførslen af fosfor med 

10-25 % for at nå regionplanens generelle basismålsætning 

om et alsidigt dyre- og planteliv i fjorden (Nordjyllands 

Amt og Århus Amt, 2004). 

Yderfjord 

Figur 3.1.2-1 Mariager Fjord med angivelse af st. 5503, Dybet, hvor planteplanktonprøver blev udtaget 1991-2004. 

Dania 

Assens 

Hadsund 

Hadsund 

Syd 

N 

Als 

Odde 

3km 

K a t t e g a t


Mariager Fjords inderfjord er dannet som en tunneldal under 

sidste istid. Vanddybden er op til ca. 30 m ud for Mariager, 

og vandmassen er her permanent lagdelt. Yderfjorden er lavvandet 

(0- ca. 2 m) med en smal naturlig strømrende, hvor 

vanddybden er omkring 7 m. Denne udformning medfører, 

at det tilførte vand fra oplandet opholder sig længe i Inderfjorden. 

Produktionen af planteplankton i Mariager Fjord 

er derfor 2-4 gange højere end i de øvrige danske fjorde og 

havområder. Planktonbiomassen er meget høj i den øvre 

opblandede del af vandsøjlen i Mariager Fjord, med masseopblomstringer 

af planteplankton med 2-3 ugers mellemrum 

gennem hele vækstsæsonen. Den høje produktion er et 

resultat af langsom sedimentation af partikulært organisk 

materiale. Det giver mulighed for en effektiv in-situ remineralisering 

og dermed en høj regenereret produktion. Planktonsamfundets 

struktur er derfor af afgørende betydning for 

systemets produktivitet (Olesen, 2001). 

I dette temaafsnit analyseres udviklingen i samfundssammensætningen 

for planteplanktonet i Mariager Fjord i 

perioden 1991-2004, og denne sammensætning sættes i relation 

til andre marine områder. Miljøtilstanden i Mariager 

Fjord er blevet undersøgt siden 1979, mens analyser af planteplanktonsammensætningen 

på artsniveau med tilhørende 

kulstofbiomasser foreligger fra 1991 og frem. Disse data, 

der stammer fra det nationale overvågningsprogram, danner 

grundlag for analysen. 

Ved hjælp af multivariate statistiske analyser kan Mariager 

Fjords “økologiske placering” i forhold til andre vandområder 

udtrykkes ved forskelle og ligheder i områdernes planteplanktonsamfund, 

fordi et givent planteplanktonsamfund 

afspejler et vandområdes type i relation til f.eks. næringsstofbelastning, 

saltholdighed og vandområdets hydrologiske 

forhold. Det er hypotesen, at planteplanktonsamfundet i 

Mariager Fjord er væsentligt forskelligt fra sammensætningen 

i mere åbne vandområder som for eksempel Kattegat og 

Øresund. Desuden undersøges om planteplanktonsamfundet 

i Mariager Fjord har ændret sig i løbet af undersøgelsesperioden 

1991-2004 med hensyn til biomasseniveau og artssammensætning. 

I denne forbindelse taler man dels om et 

bloomsamfund, dvs. arter der danner masseopblomstringer 

og dermed dominerer samfundets biomasse, og dels om et 

basissamfund, hvor man i højere grad ser på tilstedeværelsen 

af fl ere ikke-dominerende arter. 

40 

3.1.3 Metode 

3. Fokusrapportering 

Mængden og sammensætningen af planteplankton på st. 

5503, Dybet er blevet opgjort siden 1991. Prøvetagningsfrekvensen 

har ligget på 29-37 prøvetagninger pr. år, med 

hovedvægt på månederne april til september. Planteplanktonanalysen 

er udført på en blandingsprøve fra 0-10 m. Til 

opgørelsen anvendtes såvel tælling i omvendt mikroskop 

som epifl uorescensmikroskopi (for yderligere metodebeskrivelse 

se NOVANA Tekniske Anvisninger, 2004). De videre 

analyser er baseret på auto- og mixotroft plankton samt 

heterotrofe furealger fra stationen i Mariager Fjord samt 

tilsvarende data fra andre stationer i de danske farvande, 

der indgår i den regionale og nationale overvågning. 

Udviklingen i artssammensætningen i undersøgelsesperioden 

1991-2004 blev analyseret ved Multi Dimensional Scaling 

(MDS). MDS-plottene skal læses således, at jo tættere 

årsgennemsnittene for de enkelte år ligger på hinanden i 

plottet, des mere ens er de. Analysen af forskelle og ligheder 

mellem årene er baseret på en beregnet similaritet mellem 

forskellige grupperinger af prøvesæt. Similariteten, beregnet 

ved Bray-Curtis similaritetsberegningen (Clarke & Warwick, 

1994), er baseret på ligheden mellem de enkelte arters 

(arter/identifi kationstypernes) kulstofbiomasse. 

Analysen blev foretaget ved hjælp af programmet PRIMER 

(Clarke & Gorley, 2001), på tidsvægtede årsgennemsnit af 

kulstofbiomassen på artsniveau ved anvendelse af dobbeltkvadratrod-transformation 

af data og ingen transformation 

af data. Ved anvendelse af ikke-transformerede data 

får biomasserne fuld vægt i analysen, mens biomassens 

betydning reduceres væsentligt ved analyse på de dobbeltkvadratrod-transformerede 

data, så artens tilstedeværelse 

eller manglende tilstedeværelse får større betydning. I 

MDS-analysen indgår biomasserne på arts-/identifi kationsniveau 

som tidsvægtede årsgennemsnit. Forskelle i både 

basissamfund (gennem analyse af artssammensætningen) 

og bloomsamfund (ved analyse af biomasseniveauer) både 

mellem stationer og mellem forskellige år, vil være afspejlet i 

den årsgennemsnitlige biomasse. 

De udregnede similariteter er visualiseret som afstande i to 

dimensioner ved hjælp af non-metric multidimensional scaling 

(MDS). Et vigtigt mål for, hvor godt de oprindelige similariteter 

vises i de 2-dimensionale MDS-plots gives af den 

såkaldte Stress-faktor. En stress-værdi på 0 fortæller, at der er 

opnået en perfekt repræsentation af similariteterne, mens der 

ved stress-værdier på mere end 0,3 ikke vises meget mere end 

tilfældige punkter på MDS-plottet. Erfaringen er, at der ved 

analyse af planktonsamfund i de fl este tilfælde ses stressfaktorer 

< 0,2, hvilket giver en robust præsentation af data.


3.1.4 Resultater 

Figur 3.1.4-1 viser tidsvægtede årsgennemsnit for planteplanktonbiomassen 

(µg C/l) på st. 5503, Dybet for årene 

1991-2004 i forhold til langtidsgennemsnittet for perioden. 

Biomasserne er desuden vist for de 11 arter og grupper, der 

tilsammen udgjorde ca. 90 % af langtidsgennemsnittet. 

Som fi guren antyder, sås ingen signifi kant udvikling i den 

samlede planteplanktonbiomasse analyseret som årsgennemsnit 

i løbet af den beskrevne 14-års periode (Kendalls 

tau-b, P>0,05). 

Figur 3.1.4-1 viser desuden, at kiselalgen Skeletonema costatum 

(se fi gur 3.1.4-2) alle år på nær 1998 var den art, der i 

sig selv udgjorde den største del af planteplanktonbiomassen. 

Det er typisk for et næringsstofbelastet biologisk system, at 

planktonsamfundet domineres af relativt få hurtigtvoksende 

arter. Figur 3.1.4-1 viser desuden, at forskellige arter optrådte 

med forskellig dominans i forskellige år. Den autotrofe ciliat 

Myrionecta rubra udgjorde således en større del af biomassen 

i årene før 1997 end efter. Furealgen Prorocentrum minimum 

udgjorde en betydelig del af biomassen i 1997-1999, mens 

en art som kiselalgen Cerataulina pelagica har været mere 

betydende fra 1998 til 2004. Den højeste planktonbiomasse 

blev registreret i 1997 og 1998, dvs. det år fjorden blev ramt 

af omfattende iltsvind og året efter. 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

PLANTEPLANKTONSAMMENSÆTNING 

µg C/l 

41 


Figur 3.1.4-2 Kiselalgen Skeletonema costatum, der udgør 

21-70 % af den årlige biomasse af planteplankton på st. 5503, 

Dybet. 


91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 Langtidsmiddel 

Resterende arter 

Rest 

Chaetoceros socialis 

Cryptophyceae spp. 

Ditylum brightwellii 

Chaetoceros resterende arter 

Ubestemte flagellater spp. H+M+A 

Heterocapsa triquetra 

Cerataulina pelagica 

Prorocentrum minimum 

Myrionecta rubra 

Skeletonema costatum 

Figur 3.1.4-1 Planteplanktonbiomasse (µg C/l), st. 5503, Dybet. Årsgennemsnit samt langtidsgennemsnit i perioden 1991-2004. 

Biomasserne er for hvert år vist for de 11 mest dominerende arter og grupper i langtidsmiddelsamfundet. “Rest” er en blandet gruppe af 

arter hvis artbestemmelse er usikker eller som optræder meget sporadisk med meget lave biomasser, gruppen indeholder bl.a. en del små 

centriske kiselalger. “Resterende arter” er forskellen mellem det samlede årsgennemsnit og de 11 enkelt-arter.


BIOMASSE St. 5503, Dybet 

Transf. = ingen 

Stress: 0,17 

92 94 

99 

04 

95 

93 

91 

02 

96 

01 

g 

03 

Figur 3.1.4-3 MDS-plot for de utransformerede årsgennemsnitlige 

biomassedata for årene 1991-2004 i Mariager Fjord. 

Gennemsnitlige biomasser svarer til de relative størrelser på 

cirklerne. Mindste cirkel: 226 µg C/l, største cirkel: 496 µg C/l. 

g = langtidsgennemsnit. 

Figur 3.1.4-3 viser et MDS-plot af de utransformerede planteplanktonbiomassedata 

for de enkelte år i perioden 1991- 

2004. Det er de utransformerede biomasser, der er vist, dvs. 

at det er udviklingen i bloomsamfundet, man kan følge på 

fi guren. De enkelte års gennemsnitlige biomasser er vist som 

signatur til de enkelte år, hvor størrelsen af biomassen svarer 

til den relative størrelse på cirklen. Pilene mellem de enkelte 

år er tegnet ind for at lette en eventuel navigationen i plottet. 

Som det ses var der ingen entydig udvikling for de tidsvægtede 

biomasseniveauer mellem årene i Mariager Fjord i perioden 

1991-2004. Ved at benytte et såkaldt clusterdiagram, 

kan de enkelte år præsenteres som et pindediagram ud fra 

tilhørende similaritetsmål (data ikke vist, se Nordjyllands 

Amt, 2004). Et sådant diagram for de utransformerede 

biomassedata viser, at der ingen konsistent bevægelse kan 

registreres i billedet af bloomsamfundene mellem undersøgelsesårene. 

Ved at benytte clusterdiagrammet blev følgende 

år grupperet: 1992, 1994 og 1997 (similaritet mellem årene 

= 65 %), 1991, 1993, 1996, 2001 og 2002 (similaritet mellem 

årene = 65-80 %), 1995, 1999 og 2004 (similaritet mellem 

årene = 70-80 %), 2000 og 2003 (similaritet mellem 

årene = 62 %) med 1998 som outlayer (similaritet mellem 

årene = 45 %). 

Den gennemsnitlige similaritet mellem alle årenes bloomsamfund 

i Mariager Fjord var ca. 70 %. De arter/identifi kationstyper, 

der var karakteristiske for de fl este af årene og dermed 

bidrog til similaritet i bloomsamfundet, var især Skeletonema 

costatum (bidrog med 63 % af similariteten), Myrionecta 

rubra (8 %) og restgruppen (8 %). Restgruppen indeholder 

00 

97 

98 

42 



Transf. = rod-rod 

Stress: 0,16 

93 

99 

03 

04 

95 

Figur 3.1.4-4 MDS-plot for de dobbeltkvadratrod-transformerede 

årsgennemsnitlige biomassedata for årene 1991-2004 i 

Mariager Fjord. g = langtidsgennemsnit. 

bl.a. små centriske kiselalger, og størrelsen og betydningen af 

restgruppen er af denne grund stor i Mariager Fjord. 

Figur 3.1.4-4 viser resultatet af MDS-analysen for dobbeltkvadratrod-transformerede 

biomassedata. Her nedtones 

betydningen af de arter, der optræder med høje biomasser, 

mens de arter, der optræder med lave biomasser, vil styrkes 

i analysen. En analyse af dobbeltkvadratrod-transformerede 

biomassedata vil derfor give et billede af det, der kaldes 

basissamfundet. 

På fi gur 3.1.4-4 ses en tendens til en “sydvestlig” bevægelse i 

plottet. 1991-1993 repræsenterer én gruppe med ét basissamfund, 

mens 1994-1996 repræsenterer en anden gruppe 

med et andet basissamfund. Årene 1997-1999 ser ud til at 

være anderledes og i bevægelse i forhold til hinanden og til 

gennemsnittet. Endelig kunne 2000-2004 repræsentere en 

tredje gruppe med et tredje basissamfund. Det ser altså bl.a. 

ud til, at der især skete noget med hensyn til basissamfundet 

i forbindelse med iltsvindshændelsen i Mariager Fjord i 

sommeren 1997. 

Det var de samme arter/identifi kationstyper, der bidrog 

til similariteten indenfor langtidsbasissamfundet, som for 

bloomsamfundet: Skeletonema costatum (bidrog med 12 % af 

similariteten), Myrionecta rubra (7 %) og restgruppen (7 %). 

Forskellen mellem grupperne 1991-1993, 1994-1996 og 

2000-2004 lå i størrelsesordenen 30 %. 1991-1993 havde 

bl.a. en højere abundans af ciliaten Myrionecta rubra, 

kiselalgen Thalassiosira rotula og forskellige Chaetoceros 

96 

01 

00 

02 

94 

92 

g 

91 

97 

98


arter i forhold til 1994-1996 og 2000-2004. 1994-1996 

udmærkede sig ved en højere abundans af bl.a. kiselalgerne 

Cerataulina pelagica og Detonula confervacea, mens 2000- 

2004 bl.a. havde høj abundans af forskellige Thalassiosira 

arter. Forskelligheden mellem gruppe 1991-1993 og årene 

1997, 1998 og 1999 var henholdsvis 24, 30 og 37 %. 1997 

udmærkede sig ved en større forekomst af kiselalger af 

slægten Thalassiosira samt kiselalgen Cerataulina pelagica. 

1998 og 1999 var specielle ved bl.a. relativt høje niveauer af 

furealgen Prorocentrum minimum. 

På fi gur 3.1.4-5 er vist det samme MDS-plot af basissamfundene 

i Mariager Fjord som på fi gur 3.1.4-4, blot med 

den forskel, at årene i fi gur 3.1.4-5 er mærket med tilhørende 

værdier af forskellige parametre, der kan være med til 

at forklare grupperingen i basissamfundene. Figur 3.1.4-5a 

og b viser hhv. den samlede kvælstofbelastning og den 

samlede fosforbelastning til Mariager Fjord i de respektive 

år. Størrelsen af begge parametre afspejler bl.a. afstrømningen 

af ferskvand de enkelte år, idet den diffuse udvaskning 

styres af mængden af nedbør. 

Det ses, at tilledningen af fosfor og kvælstof i en vis udstrækning 

følger grupperingen mellem basissamfundene. I 

1991-1993 var belastningen lav for både kvælstof og fosfor. I 

gruppen 1994-1996 var belastningen høj i 1994 og 1995 og 

tilsyneladende lav i 1996. 1996 udmærkede sig imidlertid 

ved et lavt vandskifte med Kattegat og nedbøren i sommerperioden 

var nær gennemsnittet, dette har sandsynligvis 

betydet, at planteplanktonet i vækstsæsonen har haft større 

mængder af næringsstoffer til rådighed end belastningstallene 

for 1996 umiddelbart viser (Nordjyllands Amt, 1997). 

I perioden 2000-2004 var belastningen relativ høj for både 

kvælstof og fosfor de tre første år og lidt lavere de to sidste. 

Figur 3.1.4-5c og d viser henholdsvis størrelsen af græsningen 

fra zooplankton og den gennemsnitlige dybdeudbredelse af 

blåmuslinger i Inderfjorden. Dybdeudbredelsen af muslinger 

er blevet registreret november-december i perioden 1996- 

2004 og giver et groft estimat af, hvor mange muslinger, 


årsgennemsnitlige biomassedata for årene 1991-2004 i 

Mariager Fjord. g = langtidsgennemsnit. Viser samme plot som 

fi gur 3.1.4-4 dog er for hver underfi gur medtaget en forklarende 

parameter med størrelse svarende til den relative størrelse på 

cirklerne. a) Kvælstofbelastning, mindste cirkel: 1904 ton N/år, 

største cirkel: 1734 ton N/år. b) Fosforbelastning, mindste cirkel: 

18,4 ton P/år, største cirkel: 36,3 ton P/år. c) Zooplanktongræsning, 

mindste cirkel: 14,4 µg C/l pr. døgn, største cirkel: 70,9 

µg C/l pr. døgn. d) Dybdeudbredelse for blåmuslinger, mindste 

cirkel: 0 meter, største cirkel: -12,9 meter. 

43 




Stress: 0,16 

93 

99 

99 

a. Kvælstofbelastning 

99 

b. Fosforbelastning 

99 

c. Zooplanktongræsning 

03 

04 

03 

03 

03 

d. Dybdegrænse muslinger 

04 

04 

04 

95 

95 

95 

00 

02 

96 

00 

02 

01 

96 

00 

02 

01 

96 

00 

01 

01 

94 

94 

94 

93 

93 

92 

92 

g 

g 

g 

91 

97 

91 

97 

91 

97 

g 

98 

98 

98 

97 

98


der kan græsse på planteplanktonet året efter. Størrelsen af 

de to estimater for græsning grupperer sig ikke på en måde, 

der følger grupperingen i basissamfundene. Dog ses det, at 

zooplanktongræsningen var relativ høj i 1997 og 1998, og at 

muslingerne var helt væk i 1998, som er det år, der i artsammensætning 

adskilte sig mest fra de andre år. 

For at teste hypotesen om Mariager Fjords forskellighed i 

forhold til andre vandområder analyseredes biomassedata 

uden transformation fra Mariager Fjord sammen med langtidsgennemsnitlige 

biomassedata for en række andre danske 

vandområder: Rømø Dyb, Nissum Bredning, Øresund, 

Kattegat, Hevring Bugt, Århus Bugt, Løgstør Bredning, 

Horsens Fjord, Skive Fjord, Flensborg Fjord og Nordlige 

- og Sydlige Lillebælt. På fi gur 3.1.4-6 er vist MDS-plottet 

af denne analyse, hvor de langtidsgennemsnitlige biomassedata 

svarer til de relative størrelser på cirklerne. 

Det ses af fi gur 3.1.4-6, at biomassen af planteplankton er 

højere i Mariager Fjord end på alle de andre stationer. Det 

observeres desuden, at der er en stor variation i bloomsamfundene 

mellem de forskellige lokaliteter, hvor Mariager 

Fjord placerer sig sammen med Skive Fjord, Horsens Fjord 

og Løgstør Bredning. Det bemærkes, at de geografi sk tæt 

forbundne Flensborg Fjord og Nordlige - og Sydlige Lillebælt 

placerer sig sammen, og at de mere åbne vandområder 

Kattegat, Hevring Bugt og Århus Bugt ligeledes placerer sig 

sammen. Rømø Dyb, Nissum Bredning og Øresund placerer 

sig som værende forskellige fra hinanden og de øvrige 

områder. Den øst-vestvendte retning i plottet kan henføres 

til forskelle i biomasse. 

Den beregnede similaritet for stationerne indenfor gruppen 

Mariager Fjord, Skive Fjord, Horsens Fjord og Løgstør 

Bredning var 55 %, dvs., at de indbyrdes er 45 % forskellige. 

De vigtigste arter, der bidrog til similariteten, dvs. optrådte 

mere indenfor denne gruppe end i de andre områder, var 

Skeletonema costatum, der bidrog med 37 %, Myrionecta 

rubra med 10 %, restgruppen med 8 %, Prorocentrum 

minimum med 7 % og Cerataulina pelagica med 6 %. De 

beregnede dissimilariteter viser, at gruppen med Mariager 

Fjord var 64 % forskellig fra gruppen med Flensborg Fjord og 

Lillebælt-stationerne og 70 % forskellige fra stationer på mere 

åbent vand i Kattegat, Hevring Bugt og Århus Bugt. 

Figur 3.1.4-6 viser placeringen af langtidsmiddelsamfundet 

for Mariager Fjord i forhold til langtidsmiddelsamfundene 

for andre stationer i de indre danske farvande. Laves den 

tilsvarende analyse for årsgennemsnittene for de enkelte år 

i perioden 1991-2004, ses at bloomsamfundene for alle år 

var unikke for Mariager Fjord (MDS-plot ikke vist her, se 

Nordjyllands Amt, 2004). 

44 



Transf. = ingen 

Stress: 0,1 

Rømø 

MF 

NB 

SF 

LB 

HF 

Figur 3.1.4-6 MDS-plot for de utransformerede langtidsgennemsnitlige 

biomassedata for Rømø Dyb, Nissum Bredning 

(NB), Øresund, Kattegat, Hevring Bugt (HB), Århus Bugt 

(ÅB), Løgstør Bredning (LB), Horsens Fjord (HF), Skive Fjord 

(SF), Mariager Fjord (MF), Flensborg Fjord (FL), Nordlige Lillebælt 

(LB-N) og Sydlige Lillebælt (LB-S), hvor de langtidsgennemsnitlige 

biomassedata er medtaget på fi guren svarende til de 

relative størrelser på cirklerne. 

En analyse af forskellen mellem basissamfundet i Mariager 

Fjord og basissamfundene i de andre vandområder er vist 

på fi gur 3.1.4-7. I denne analyse blev benyttet dobbeltkvadratrod-transformerede 

langtidsgennemsnitlige biomassedata 

for Mariager Fjord, Rømø Dyb, Nissum Bredning, 

Øresund, Kattegat, Hevring Bugt, Århus Bugt, Løgstør 

Bredning, Horsens Fjord, Skive Fjord, Flensborg Fjord og 

Nordlige - og Sydlige Lillebælt. 

Som i analysen for bloomsamfundene var basissamfundene 

for Horsens Fjord, Øresund og Rømø Dyb ligeledes meget 

forskellige og særegne. På basissamfundsniveau placerede 

Skive Fjord og Løgstør Bredning sig nu med Nissum 

Bredning, mens basissamfundene i Århus Bugt, Kattegat, 

Hevring Bugt, Flensborg Fjord og Nordlige - og Sydlige 

Lillebælt meget lignede hinanden. 

MDS-analysen fi gur 3.1.4-7 viste, at Mariager Fjords basissamfund 

mest lignede det i Skive Fjord, Løgstør Bredning 

og Nissum Bredning. Den beregnede similaritet med disse 

samfund i Limfjorden var 70 %. 

Beregningen af dissimilariteten mellem Mariager Fjords 

basissamfund og basissamfundet i Kattegat gav et dissimilaritetsmål 

på 42 %. 21 forskellige arter/identifi kationstyper 

udgjorde tilsammen 50 % af dissimilariteten. De 

arter, der optrådte mere i Mariager Fjord end i Kattegat var 

FL 

HB 

ÅB 

LB-N LB-S 

Kattegat 

Øresund


BIOMASSE 


MF 

f.eks. arterne: Skeletonema costatum, Heterocapsa triquetra, 

Prorocentrum minimum og Myrionecta rubra. Kattegat var i 

forhold til Mariager Fjord bl.a. karakteriseret af forskellige 

Ceratium arter. 

3.1.5 Diskussion 

SF 

LB 

Rømø 

NB 


Stress: 0,09 


langtidsgennemsnitlige biomassedata for Rømø Dyb, Nissum 

Bredning (NB), Øresund, Kattegat, Hevring Bugt (HB), 

Århus Bugt (ÅB), Løgstør Bredning (LB), Horsens Fjord (HF), 

Skive Fjord (SF), Mariager Fjord (MF), Flensborg Fjord (FL), 

Nordlige Lillebælt (LB-N) og Sydlige Lillebælt (LB-S). 

Der var ingen entydig udvikling i mængden af planteplankton 

eller sammensætningen af bloomsamfundet i Mariager 

Fjord i løbet af den undersøgte periode 1991-2004. Derimod 

registreredes en udvikling i basissamfundet i løbet af 

undersøgelsesperioden. Basissamfundet ser ud til at have 

udviklet sig gradvist i perioder. Udvikling fra én gruppering 

til en anden kan skyldes forskellige biotiske og abiotiske 

forhold. Udtrykt på en anden måde kan man sige, at samfundet 

i ét år er afhængigt af, hvilke arter, der var tilstede 

året før, og hvilke faktorer, der påvirkede organismerne. 

Dette giver god mening, da mange planteplanktonarter 

overlever fra år til år ved hjælp af hvilestadier, som dannes i 

løbet af ét år, og som danner grundlaget for opbygningen af 

populationerne det efterfølgende år. Hvorvidt de kan danne 

opblomstringer det følgende år styres af et samspil af mange 

faktorer. 

At der ikke er en enkel sammenhæng mellem næringsstoftilførsler 

til Mariager Fjord og planteplanktonbiomassen 

HF 

Øresund 

ÅB Kattegat 

HB 

LB-S 

FL LB-N 

45 


underbygges af empirisk modellering af sammenhængen 

mellem vandets klarhed i Mariager Fjord udtrykt ved 

sigtdybden, der bl.a. afspejler mængden af planteplankton 

i vandet, og tilførslen af kvælstof og fosfor (Markager og 

Storm, 2003). 

Undersøgelsen viste, at sigtdybden i perioden april-juni 

var negativt korreleret med fosfortilførslen, indstrålingen 

og antal dage med iltsvind og positivt korreleret med 

vindpåvirkningen. Sigtdybden i perioden juli-september 

var negativt påvirket af kvælstoftilførslen, indstrålingen, 

temperaturen og antal dage med lave iltkoncentrationer. 

Der er altså mange faktorer, der påvirker sigtdybden/planteplanktonbiomassen 

og med forskellig styrke på forskellige 

tidspunkter på året. 

I denne undersøgelse tydede mærkningen af MDS-plottet 

af basissamfundene fra Mariager Fjord på, som det kunne 

forventes, at tilførslen af næringsstoffer har indfl ydelse på 

sammensætningen af planteplanktonsamfundet. Græsning 

fra zooplankton så ud til at betyde mindre, hvilket stemmer 

godt overens med tidligere undersøgelser, der viste at den 

pelagiske græsning kun svarede til en lille del af primærproduktionen 

(Århus Amt, 2001). Den begivenhed, der så ud 

til at have den største indfl ydelse på både basissamfund og 

bloomsamfund, var det omfattende iltsvind i 1997. Iltsvindet 

udrydede alt makroskopisk liv i Inderfjorden, bl.a. døde 

samtlige muslinger. Tidligere beregninger af det potentielle 

græsningstryk fra fjordens muslinger tyder på, at disse effektivt 

er i stand til at kontrollere mængden af planteplankton, 

afhængig af vinden, der styrer opblandingen i fjorden 

og dermed tilførslen af føde til muslingerne (Petersen m.fl ., 

2000). 

I indeværende undersøgelse blev dybdeudbredelsen af muslinger 

anvendt som et estimat for muslingernes potentielle 

græsningstryk. Dette er et meget groft estimat, hvor populationstæthed 

og størrelsen af muslingerne ikke er medtaget. 

Der fi ndes ingen oplysninger om muslingernes dybdeudbredelse 

fra før december 1996. Det har derfor i denne 

sammenhæng været vanskeligt at eftervise muslingernes 

effekt. Det virker dog sandsynligt, at det stærkt reducerede 

græsningstryk fra muslingerne var en væsentlig årsag til, at 

1998 har et meget anderledes bloom- og basissamfund end 

de øvrige år. 

Mere detaljerede undersøgelser, hvor man f.eks. sammenligner 

successionen i planteplankton i løbet af de enkelte år vil 

sandsynligvis give en bedre forståelse af, hvordan de forskellige 

biotiske og abiotiske faktorer påvirker udviklingen i 

fjordens planteplanktonsamfund.


Sammenligningen af planteplanktonsamfundet i Mariager 

Fjord med samfund på andre danske stationer viser, at både 

bloomsamfund såvel som basissamfund var unikke for Mariager 

Fjord. Mariager Fjord var desuden det område, hvor 

planteplanktonbiomassen var højest. 

Mariager Fjord er et typisk fjordsamfund domineret af få 

hurtigvoksende arter. Artssammensætningen minder om 

sammensætningen i Limfjorden, med størst lighed med 

Skive Fjord, lidt mindre med Løgstør Bredning og mindst 

med Nissum Bredning. Dette forekommer sandsynligt, 

da tilledningen af næringsstoffer til Skive Fjord ligesom til 

Mariager Fjord er høj og populationen af muslinger relativt 

stor. 

3.1.6 Konklusion og perspektivering 

Koncentrationen af planteplankton lå i 2004 fortsat på 

et meget højt niveau i Mariager Fjord. Ser man på den 

totale autotrofe biomasse sås ingen signifi kant udvikling 

for årsgennemsnittet over perioden 1991-2004, hvor der er 

oparbejdet planktonprøver på lokaliteten. 

Analyserer man imidlertid planktonets sammensætning 

vha. multivariate teknikker ses, at der øjensynlig er sket en 

gradvis udvikling i sammensætningen af basissamfundet. 

Samfundet ét år er øjensynligt afhængigt af, hvad der var til 

stede året før og hvilke faktorer, abiotiske såvel som biotiske, 

der herefter påvirker organismerne. 

De forskellige grupperinger i det langtidsgennemsnitlige 

basissamfundet, der blev registreret igennem undersøgelsesperioden 

i Mariager Fjord, kan især forklares ved iltsvindshændelsen 

i sommeren 1997. Denne hændelse så også ud til 

at have skabt en mindre udvikling i bloomsamfundet. 

Det blev desuden vist, at på trods af de forandringer, der 

registreredes i bloom- og basissamfund i Mariager Fjord, 

kunne langtidsmiddelsamfundet og samfundene de respektive 

år, karakteriseres som værende unikke for Mariager 

Fjord, set i relation til andre marine vandområder. 

Perspektivering i forhold til disse analyser kan gøres i 

relation til den igangværende Basisanalyse. I denne analyse 

skal tilstanden i samtlige vandområder dokumenteres, og 

der skal opstilles målopfyldelseskrav i forhold til referencetilstande. 

Her kan MDS-analyse være et særdeles godt 

redskab, idet MDS-analyser kan være med til at redegøre 

for områdernes samlede økologiske tilstand. 

46 


Samtidige MDS-analyser i referenceområderne vil give øget 

viden vedrørende målopfyldelse, idet målene kan perspektiveres 

og synliggøres. Desuden kan man ved at koble f.eks. 

kemiske og fysiske data sammen med arternes biomassedata, 

få en særdeles brugbar viden om årsagerne til arternes 

forekomst, opblomstringer, biomasseniveauer, samfundsregulering 

og så videre – en viden der på sigt kan kaste lys 

over, hvorfor samfundsstrukturen i forskellige områder ser 

ud som de gør, og hvordan vi kan opnå gode økologiske 

tilstande i vores farvande. 

3.2 TEMA – Hydrografi og næringsstoffer 

Randers Fjord 

3.2.1 Abstrakt 

Randers Fjord har et af Danmarks største oplandsarealer 

og er stærkt eutrofi eret på grund af den store næringsstoftilførsel. 

Den årlige kvælstoftilførsel er i størrelsesordenen 

4.500 ton, hvoraf størstedelen stammer fra afstrømningen 

fra landbrugsarealer i oplandet. Randers Fjord er kendt for 

at være en af de mest effektive fjorde med hensyn kvælstoffjernelse. 

Fjordens evne til at fjerne kvælstof gennem 

denitrifi kation og immobilisering i sedimentet er undersøgt 

vha. en numerisk to-lags model, der inkluderer moduler til 

beskrivelse af hydrodynamik, vandkvalitet og sedimentprocesser. 

Modellen er blevet etableret for at kunne beregne 

næringsstoffernes massebalance over en 10-års periode fra 

1992 til 2001 med speciel fokus på massebalancen for kvælstof. 

Modellen er verifi ceret mod målinger af kvælstoffl uxe 

og denitrifi kationsrater fundet på sedimentprøver udtaget 

på 7 stationer langs fjorden fl ere gange i løbet af 1995 samt 

målinger af koncentrationer af næringsstoffer fra to stationer 

i fjorden hver 14. dag gennem 10-års perioden. Modelresultaterne 

viser, at den årlige tilbageholdelse af kvælstof 

varierer mellem 600 og 1.000 ton, hvoraf 40-60 % fjernes 

gennem denitrifi kation i vandsøjlen eller sedimentet. Den 

årlige netto kvælstoffl ux til sedimentet er på 300-550 ton 

kvælstof, hvoraf ca. 35 % bliver immobiliseret. Der er gennemført 

en simpel lineær regressionsanalyse for at vurdere 

hvilke parametre, der er af størst betydning for tilbageholdelse 

af kvælstof i Randers Fjord. Den årlige tilbageholdelse 

er fundet til at være signifi kant afhængig af tilførslen af 

ferskvand (R 2 =0,67). Tilførslen af ferskvand kan ses som 

et udtryk for ferskvandets opholdstid i fjorden. Der er ikke 

fundet nogen signifi kant sammenhæng mellem den årlige 

tilbageholdelse og kvælstofkoncentrationen eller vandtemperaturen 

i fjorden.


3.2.2 Indledning og hypotese 

Randers Fjord tilføres årligt i størrelsesordenen 4.500 ton 

kvælstof. Langt størstedelen af kvælstoffet stammer fra 

Gudenåens opland. Undervejs gennem fjorden fjernes en 

del af kvælstoffet gennem denitrifi kation og udveksling med 

sedimentet, således at transporten videre ud til Kattegat 

er betydeligt reduceret. Randers Fjord er kendt for at være 

et af de fjordsystemer i Danmark, der har den allerstørste 

denitrifi kationsrate. Undersøgelser foretaget i 1995 viste, at 

de målte totale denitrifi kationsrater varierede mellem 6,0 og 

159,5 mg N/m 2 pr. døgn, i gennemsnit over året i størrelsesordenen 

60 mg N/m 2 pr. døgn, (Nielsen et al, 2001). 

Det blev ligeledes fundet, at denitrifi kationen i vandfasen 

og sedimentet generelt var af samme størrelsesorden, og at 

denitrifi kationen i fjordens vandfase i størstedelen af året 

ikke var begrænset af næringsstofkoncentrationen. 

Dette tema undersøger, på baggrund af beregninger med en 

numerisk model af fjorden, hvor stor tilbageholdelsen/frigivelsen 

af kvælstof varierer over en 10-års periode fra 1992 

til 2001. Samtidig vurderes, hvilke faktorer der er af størst 

betydning for kvælstoffjernelsen i fjorden, idet hypotesen 

er, at tilbageholdelsen i Randers Fjord først og fremmest er 

bestemt af ferskvandets opholdstid i fjorden. 

3.2.3 Metode 

Siden 1996 er tilbageholdelsen af næringsstoffer i Randers 

Fjord blevet beregnet med forskellige numeriske modeller. 

I 2001 blev den nuværende model, MIKE 12 (DHI, 

2001) etableret og samtidig blev modellen udvidet med 

en mere detaljeret beskrivelse af de processer, der foregår i 

sedimentet. I 2003 valgte Århus Amt at genberegne årene 

1992-2001 således, at der foreligger resultater fra en 10-årig 

periode beregnet med de samme forudsætninger (DHI, 

2004). Modellen er efterfølgende anvendt til beregninger af 

årene 2002 og 2003. 

Modellen 

MIKE 12 er en fuldt dynamisk numerisk model, der 

beregner hydrografi ske parametre og vandkvalitetsparametre 

i et stort antal tværsnit ud gennem fjorden i to 

lag. Modellen bygger på en række antagelser, hvoraf den 

væsentligste af betydning for transporten gennem fjorden 

er, at strømning en antages at foregå i to vertikalt homogene 

lag. Vandkvalitetsdelen af modellen beskriver indholdet af 

kulstof, kvælstof og fosfor i planteplankton, dødt organisk 

materiale og zooplankton samt den tidslige variation i 

iltindholdet. Modellen beskriver de mest betydningsfulde 

processer for tilbageholdelsen af næringsstoffer i fjorden: 

47 


produktion, henfald og sedimentation af planteplankton, 

mineralisering, denitrifi kation i vandfase og sediment, 

udveksling mellem sediment, porevand og vandsøjle samt 

omsætning og immobilisering i sedimentet. 

Input til modellen er tilførsler af ferskvand, næringsstoffer og 

organisk materiale, variationer i vandstand, saltholdighed og 

næringsstofkoncentrationer i Kattegat, meteorologiske parametre 

i form af vindstyrke- og retning, lufttryk, temperatur 

og solindstråling samt informationer om sedimentet. 

I det følgende er givet en kort beskrivelse af sedimentmodulet; 

for en generel beskrivelse af modellen henvises til DHI, 

2003. 

Organisk bundet kvælstof tilføres sedimentet ved sedimentation 

af planteplankton og dødt organisk materiale. Noget 

af dette kvælstof mineraliseres på sedimentoverfl aden, andet 

antages at blive begravet i sedimentet, og endelig er der en 

andel, som tilføres en pulje af organisk bundet kvælstof som 

kan mineraliseres i sedimentet. Total ammonium frigives 

fra denne pulje ved ammonifi kation til porevandet. Hvis 

der er ilt i vandet over sedimentet, kan ammonium nitrifi - 

ceres til nitrat i sedimentets øverste lag. Nitraten kan enten 

transporteres ned i den iltfrie del af sedimentet, hvor det 

kan denitrifi ceres til frit kvælstof (N 2 ) eller transporteres 

op i vandet. Transporten af næringsstoffer mellem vand og 

sediment er afhængig af koncentrationsforskellen mellem 

porevandet og vandet over sedimentet. 

I den iltfrie del af sedimentet bruges nitratet af mikroorganismer 

til omsætning af organisk materiale ved denitrifi 

kation eller nitratrespiration. Under den dybde, hvor 

nitratkoncentrationen er 0 antages sedimentets omsætning 

i højere grad at være domineret af sulfatreduktion med 

produktion af sulfi d til følge. 

Oxidation og reduktion af jern og mangan er ikke direkte 

beskrevet i modellen. Det antages, at grænselaget mellem 

oxideret og reduceret jern er omtrent sammenfaldende 

med den dybde, hvortil nitratnedtrængningen forekommer 

(kalibre ringsfaktor), samt at dette grænselag følger nedtrængningen 

af nitrat op eller ned i sedimentet. 

Sedimentet modtager organisk bundet fosfor på overfl aden 

ved sedimentation af planteplankton og dødt organisk materiale. 

En mindre del omsættes på sedimentoverfl aden, en 

anden del af det organiske fosfor antages at blive immobiliseret 

ved binding til kalk eller som svært nedbrydeligt organisk 

fosfor. Resten indgår i sedimentets organisk bundne 

fosforpulje. Det organisk bundne fosfor kan nedbrydes af 

bakterier, hvorved der frigives fosfat til porevandet. Fosfaten


kan enten blive transporteret op i vandet, eller blive bundet 

til oxideret jern. Mængden af oxideret jern i sedimentet 

bestemmes i modellen af nitratnedtrængningen. Hvis nitratnedtrængningen 

mindskes, frigives der fosfat fra puljen af 

oxideret jern; øges nedtrængningen, optages der fosfat fra 

porevandet til puljen. 

3.2.4 Randers Fjord 

Hydrografi – vandskifte og opholdstid 

Randers Fjord udgør Danmarks mest typiske fl odmunding, 

hvor det udstrømmende ferske vand fra Gudenåen og Alling 

Å blandes med det indstrømmende salte kattegatvand 

fra Hevring bugt. Fjorden er 27 km lang fra Randers Bro i 

vest til udmundingen øst for Udbyhøj. Middelvanddybden 

er 1,6 m og det samlede areal 19,4 km 2 , fi gur 3.2.4-1. På 

strækningen fra Randers ved Gudenåens udløb til Uggelhuse 

har fjorden et kanalagtigt forløb, domineret af den 

7 m dybe sejlrende, og en bredde på 40-60 m. Yderfjorden, 

fra Uggel huse til Udbyhøj, dækker med sine 16,7 km 2 

hoved parten af fjordens samlede areal, og har en bredde der 

varierer mellem 500 og 1.600 m. Bortset fra sejlrenden er 

størstedelen af Yderfjorden lavvandet med dybder omkring 

1 m. 

Randers Fjord tilføres meget store mængder ferskvand, det 

meste fra Gudenåen og Alling Å. Med ferskvandet tilføres 

fjorden desuden store mængder sediment og organisk 

materiale, som bundfælder i den inderste del af fjorden ud 

til omkring nord for Kanalen. Sejlrendens dybde på 7 m 

opretholdes ved oprensninger. 

I Inderfjorden er vandskiftet primært styret af ferskvandstilførslen 

fra Gudenåen, mens den i Yderfjorden i højere 

grad er styret af en kombination af ferskvandstilførslen og 

variationer i saltholdigheden og vandstanden i Kattegat. 

Ferskvandstilførslen fra Gudenåen udgør ca. 90 % af den 

samlede ferskvandstilførsel til fjorden og er i størrelsesordenen 

750-1.350 mio. m 3 om året. 

Tidevandet forplanter sig relativt langsomt i Yderfjorden 

pga. de store lavvandede områder, hvorimod udbredelseshastigheden 

er væsentligt hurtigere i Inderfjorden. På grund 

af fjordbassinets udformning forstærkes tidevandsamplituden 

fra 20 cm ved Udbyhøj til 30 cm ved Randers. 

Tidevandsamplituden overlejres i perioder af meteorologisk 

betingede vandstandsvariationer, der kan betyde højvande 

på over 1,5 m i fjorden. På grund af stuvning ses de højeste 

vandstande ved Randers, hvor højvandet kan være op til 30 

cm højere end ved Udbyhøj (Århus Amt, 1999). 

48 


Overfl adevandet er pga. den store ferskvandstilstrømning 

næsten fersk i Inderfjorden. Herefter stiger saltholdigheden 

hurtigt ud mod mundingen som følge af opblanding med 

det indstrømmende salte bundvand i fjorden. Således stiger 

saltholdigheden i overfl aden fra omkring 12 ‰ ved Randers 

op til 22 ‰ ved Udbyhøj (Århus Amt, 1999). 

Vandmasserne i Randers Fjord er næsten altid lagdelte – i 

Inderfjorden er vandmasserne lagdelte i omkring 90 % af 

tiden, og ved Udbyhøj er der altid lagdelte vandmasser. 

Springlaget hælder, som en følge af opblandingen af de to 

lag, fra Inderfjorden og ud mod Yderfjorden således, at 

springlaget ligger dybest ved Randers (4 m) og højest ved 

Udbyhøj (1 m) (Århus Amt, 1999). 

På baggrund af målinger fra 1995 og efterfølgende modelberegninger 

(Århus Amt, 1999) blev ferskvandets opholdstid 

i forskellige sektioner af Randers Fjord beregnet. Vandets 

opholdstid er her defi neret, som den tid det tager 50 % af en 

vandmasse at blive udskiftet. Beregningerne viste, at ferskvandets 

opholdstid i Inderfjorden varierer mellem 0,5-1,5 

døgn, mens den er mellem 2,5 og 7 døgn i Yderfjorden, som 

følge af Yderfjordens større volumen. De korteste opholdstider 

indtræffer når ferskvandsafstrømningen er stor og saltholdigheden 

varierer kraftigt i Kattegat. De længste opholdstider 

indtræffer i roligt vejr med ringe afstrømning til fjorden. 

Tilførsler af næringsstoffer og næringsstof koncentrationer 

I perioden 1992-2004 er Randers Fjord årligt blevet tilført 

mellem 2.800 (år 1996) og 6.800 (år 1994) ton kvælstof, 

mellem 90 og 190 ton fosfor og i størrelsesordenen 2.100- 

3.900 ton BOD. De høje næringsstoftilførsler placerer 

Randers Fjord blandt de mest næringsstofbelastede fjorde 

i Danmark – specielt med hensyn til kvælstof. De mange 

nedbørsfattige år i 1990’erne (’91, ’92, ’95, ’96 og ’97) og 

2003 har, sammen med en effektiv indsats overfor udledningerne 

af fosfor, faldende udvaskninger af kvælstof fra 

landbrug og renere søer og vandløb i oplandet til Randers 

Fjord, betydet, at tilførslerne af næringsstoffer og organisk 

stof til fjorden er faldet. 

Over perioden 1978-2004 kan der konstateres en signifi 

kant faldende koncentration af fosfor som følge af en 

reduktion i tilførslen af fosfor på op til 65 % i forhold til 

tilførslerne i perioden 1978-1990. I perioden 1989-2004 

er der sket et yderligere fald i koncentrationen af fosfor. 

Reduktionen for st. 230902, Uggelhuse er signifi kant for 

årsgennemsnittet af total fosfor (TP) og sommergennemsnittet 

af opløst uorganisk fosfor (DIP).


Randers Fjord 

Vandkemi og profil 


Regional målestation 

Sediment 

Målestation 

Randers 

Gudenå 

Sejlrenden 

6 m dybde 

2 m dybde 

230983 

Tjærby 

Dronningborg 

Bredning 

Vester 

Landkanal 

Mellerup 

230975 

Albæk Landkanal 

Uggelhuse 

49 

Tvede å 

Skalmstrup å 

Østertørslev å 

Randers Fjord 

Kanalen 

Stenalt 

Møllebæk 

230976 

Grund Fjord 

230902, Uggelhuse 

230905, 

Udbyhøj 

230969 

230971 

Nydamsbæk 

Voer 

230978 

Udby 

Alling å 


Figur 3.2.4-1 Randers Fjord. På stationerne 230983, -78, -76, -75, -71, -69 og -63 blev der i 1995 udtaget sedimentkerner til bestemmelse 

af næringsstoffl uxe og denitrifi kationsrater (Århus Amt, 1999). På st. 230902, Uggelhuse og st. 230905, Udbyhøj er der siden 

1991 systematisk blevet udtaget vandprøver 1 m under overfl aden og ved bunden til bestemmelse af vandkemiske parametre. Siden 

1994 har prøvetagningen fundet sted hver 14. dag. 

230963 

3km 

N


150 

100 

50 

0 

-50 

-100 

-150 

150 

100 

50 

0 

-50 

-100 

-150 

NO 3 

NH 4 

D(w) 

D(n) 

D total 

50 


5 NO2+NO3, 1995 DENITRIFIKATION, 1995 NO2+NO3, 1995 

DENITRIFIKATION, 1995 

mg N/l mg N/m2 pr. døgn mg N/m2 100 

5 

100 

mg N/l 

pr. døgn 

4 

3 

2 

1 

0 


N FLUX OG DENITRIFIKATION, 1995 St. 230983 

mg N/m2 Randers Fjord total N FLUX OG DENITRIFIKATION, 1995 

150 

pr. døgn 

mg N/m2 pr. døgn 


N FLUX OG DENITRIFIKATION, 1995 


St. 230976 


80 

60 

40 

20 

0 

100 

50 

0 

-50 

-100 

-150 

150 

100 

50 

0 

-50 

-100 

-150 


N FLUX OG DENITRIFIKATION, 1995 


St. 230963 


Figur 3.2.4-3 Målinger af fl uxe af nitrat og ammonium samt denitrifi kationsrater (mg N/m 2 pr. døgn) i vandfasen, D(w) og i sedimentet, 

D(n) for udvalgte stationer i fjorden og for hele fjorden samlet. Målinger fra 1995. 

4 

3 

2 

1 

0 


NO 2+NO 3, St. 230902, Uggelhuse NO 2+NO 3, St. 230902, Uggelhuse 

D(w), St. 230976 D(w), St. 230963 

Figur 3.2.4-2 Nitrit+nitrat-koncentration (mg N/l) i fjordvandet sammenholdt med denitrifi kationsraten i vandfasen, D(w)(mg 

N/m 2 pr. døgn) på nærmeste sedimentstation. Målinger fra 1995. 

80 

60 

40 

20 

0


Der er for perioden 1989-2004 på st. 230902 ligeledes fundet 

et signifi kant fald i koncentrationen af opløst uorganisk 

kvælstof (DIN) og total kvælstof (TN) som års- og sommergennemsnit. 

Trods reduktionerne i tilførslerne af fosfor og organisk stof 

til fjorden er tilførslerne pga. oplandets størrelse stadig så 

store, at næringsstofkoncentrationerne i Randers Fjord 

generelt er høje, og næringsstofbegrænsning af primærproduktionen 

indtræffer derfor kun i korte perioder. Dog var 

der i den nedbørsfattige periode medio 1995-medio 1997 

længerevarende perioder med vækstbegrænsende næringsstofkoncentrationer. 

I Yderfjorden er der konstateret en signifi 

kant stigning i antallet af dage med fosforbegrænsning 

af primærproduktionen. 

Tilbageholdelse af næringsstoffer 

En del af det kvælstof der tilføres fjorden, bliver denitrifi - 

ceret i vandfasen eller i sedimentet og afgasser til atmosfæren. 

En mindre del immobiliseres i sedimentet, fordi det 

er bundet i langsomt omsætteligt organisk materiale som 

sedimenterer ud. 

I løbet af 1995 blev der indsamlet en række sedimentkerner 

til bestemmelse af næringsstoffl uxe og denitrifi kationsrater. 

Der blev udtaget prøver 9 gange i perioden februar-november 

på 7 stationer i Randers Fjord. 

Målingerne viste, at de totale denitrifi kationsrater varierede 

mellem 6,0 og 159,5 mg N/m 2 pr. døgn, hvilket er nogle af 

de højest målte denitrifi kationsrater i danske fjordsystemer. 

De høje denitrifi kationsrater skyldes en høj og stabil tilførsel 

af nitrat og organisk stof fra fjordens opland, der giver 

ideelle betingelser for de denitrifi cerende bakterier. Desuden 

fi ndes der normalt store tætheder af bunddyr, som f.eks. 

slikkrebs og børsteorme, der med deres graveaktivitet og 

deraf følgende ventilering af sedimentet er med til at skabe 

gunstige betingelser for de denitrifi cerende processer. 

Målingerne viste også, at denitrifi kationen i vandfasen, i 

størstedelen af den undersøgte periode, ikke var begrænset 

af nitratkoncentrationen, fi gur 3.2.4-2. Dog var der i det 

meste af fjorden et fald i denitrifi kationen i august, hvor 

nitratkoncentrationerne var lavest. Denitrifi kationen i 

vandfasen og i sedimentet var i samme størrelsesorden. I 

foråret var denitrifi kationen koblet til vandfasen af størst 

betydning, hvorimod denitrifi kationen i sedimentet var 

dominerende i sommermånederne, fi gur 3.2.4-3. 

51 

3.2.5 Resultater 


Koncentrationer af næringsstoffer 

Modellen beregner bl.a. koncentrationer af næringsstoffer, 

organisk stof og ilt, i to lag i en række tværsnit i fjorden. 

Figur 3.2.5-1 viser beregnede og målte koncentrationer af 

total kvælstof (TN) og opløst uorganisk kvælstof (DIN) 

på st. 230902, Uggelhuse og st. 230905, Udbyhøj. Modellen 

giver en, til formålet, tilfredsstillende beskrivelse af 

næringsstofkoncentrationerne på de to stationer. Specielt 

er modellens evne til at beskrive næringsstofkoncentrationerne 

i overfl aden på st. 230905 en god indikation på, om 

modellen giver en rimelig beskrivelse af tilbageholdelsen 

af næringsstoffer i fjorden. Den generelle usikkerhed på de 

modellerede koncentrationer er i størrelsesordenen 10-15 

%. I kortere perioder, f.eks. juni-juli 1995, er forskellene 

mellem målte og beregnede værdier større, op til 40 %. Forskellene 

skyldes dels, at modellen ikke giver en tilstrækkelig 

detaljeret beskrivelse af alle de processer, der foregår, dels 

usikkerheder på målingerne. I sommeren 1995 er overfl adelaget 

i perioder så tyndt, at målingerne i 1 m’s dybde reelt 

repræsenterer forholdene i det, der i modellen er beskrevet 

som bundlaget. For at få et indtryk af koncentrationsforskellenes 

betydning for resultaterne, er det forsøgt at kvantifi 

cere forskellene i form af ændret tilbageholdelse i fjorden. 

I juni-juli 1995 varierer målingerne af total kvælstof mellem 

0,4 og 0,7 mg N/l, mens beregningerne er 0,7-0,8 mg N/l. 

Vandføringen ud af Randers Fjord er i størrelsesordenen 

140 mio. m 3 hvilket betyder, at tilbageholdelsen i Randers 

Fjord er underestimeret med 30-40 ton. Dette skal ses i 

forhold til en total tilbageholdelse i 1995 på 983 ton. 

Næringsstoffl uxe og denitrifi kationsrater 

For at verifi cere modellens resultater for størrelsen af 

næringsstoffl uxe mellem vandfase og sediment og denitrifi - 

kationsrater er disse sammenholdt med tilsvarende værdier 

fundet på baggrund af analyser på sedimentkerner fra 1995. 

Modellen beregner den årlige totale denitrifi kation til 

427 ton kvælstof svarende til en denitrifi kationsrate på 

60 mg N/m 2 pr. døgn, fordelt med 29 mg N/m 2 pr. døgn 

i vandfasen og 31 mg N/m 2 pr. døgn i sedimentet, fi gur 

3.2.5-2. Baseret på målingerne blev den totale denitrifi kation 

bestemt til at variere mellem 6 og 159,5 mg N/m 2 pr. 

døgn med et gennemsnit over samtlige målinger på 59,4 

mg N/m 2 pr. døgn, idet det dog bemærkes, at der ikke blev 

udtaget sedimentkerner i januar og december 1995.


7 

6 

TN 

mg/l 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

7 

6 

DIN 

mg/l 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

7 

6 

TN 

mg/l 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

7,44 

52 



92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 

02 

St. 230905, Udbyhøj 

92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 

02 

7 

6 

DIN 

mg/l 


92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 

02 

St. 230905, Udbyhøj 

92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 

02 

Målinger, top 

Målinger, bund 

Beregninger, top 

Beregninger, bund 

Figur 3.2.5-1 Målte og beregnede koncentrationer af nærings stoffer (mg N/l) på st. 230902, Uggelhuse og st. 230905, Udbyhøj, 

1992-2001.


140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

a. N FLUX TIL SEDIMENT, 1995 Randers Fjord 

mg N/m 2 pr. døgn 


N flux til sediment 

Månedsgennemsnittet af kvælstoffl uxen til sedimentet blev i 

modellen fundet til at variere mellem 7 og 132 mg N/m 2 pr. 

døgn, fi gur 3.2.5-2. Tallene dækker over store variationer i 

den enkelte måned, og i perioder er der tale om netto-frigivelser 

fra sedimentet. Set over året er der en gennemsnitlig 

nettofl ux på 52 mg N/m 2 pr. døgn til sedimentet. I målingerne 

varierer fl uxen ligeledes betydeligt, der er dog tale om 

53 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 


b. DENITRIFIKATION, 1995 Randers Fjord 



D(w) D(n) Total denitrifikation 

Figur 3.2.5-2 a) Netto kvælstoffl uxe mellem vandfase og sediment (N/m 2 pr. døgn), b) Denitrifi kationsrater (N/m 2 pr. døgn). 

Denitrifi kation i vandfasen, D(w) og denitrifi kation i sedimentet, D(n). 

120 DENITRIFIKATION 


100 

80 

60 

40 

20 

0 

Figur 3.2.5-3 Beregnede månedsgennemsnit af denitrifi kationsrater (mg N/m 2 pr. døgn), 1992-2001. 

Randers Fjord 

J F M A M J J A S O N 

D 

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 

en nettofl ux til sedimentet i størrelsesordenen 30 mg N/m 2 

pr. døgn set over hele fjorden og over samtlige målinger. 

Figur 3.2.5-3 viser de beregnede månedsgennemsnit af 

totale denitrifi kationsrater for hvert af de 10 undersøgte år. 

Denitrifi kationsraten varierer mellem 40 og 100 mg N/m 2 

pr. døgn.


1994: Tilbageholdelse 13% 

6.958 


2.843 


4.971 

243 222 

444 

∆m = -32 

140 202 

298 

∆m =8 

208 209 

373 

∆m =27 

6.081 

2.194 

4.154 

54 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

N-TILBAGEHOLDELSE 

ton 

P-TILBAGEHOLDELSE 

ton 


Figur 3.2.5-4 Massebalancer for kvælstof for tre udvalgte 

år. 1994 beskriver et år med store tilførsler til fjorden, 1996 

beskriver et år med små tilførsler og 1998 et år med tilførsler 

svarende til langtidsgennemsnittet. ∆m udtrykker forskellen i 

den totale mængde kvælstof i vandfasen i fjorden fra 1. januar til 

31. december det pågældende år. 

Randers Fjord 

92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 

Randers Fjord 

92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 

Figur 3.2.5-5 Beregnede tilbageholdelser/frigivelser af kvælstof 

(ton N) og fosfor (ton P), 1992-2001. 

Tabel 3.2.5-1 Beregnede massebalancestørrelser for kvælstof. ∆m udtrykker forskellen i den totale mængde kvælstof i vandfasen i 

fjorden fra 1. januar til 31. december det pågældende år. 

År Ind 

Tilførsel via 

ferskvand 

(ton) 

Ud 

Transport til 


(ton) 

Sum fjernelse 

(ton) 

Fjernelse 

(% af tilførsel) 

Total 

denitrifi kation 

(ton) 

Immobilisering 

(ton) 

Flux vand til 

sediment eksl. 

immobil. 

(ton) 

Ændring i 

masse, 

∆m 

(ton) 

1992 4.917 4.027 886,7 18,0 483,5 132,7 270,5 3,2 

1993 5.075 4.216 771,8 15,2 463,5 104,7 203,6 87,6 

1994 6.958 6.080 909,6 13,1 465,7 148,3 295,5 -31,8 

1995 5.405 4.492 982,8 18,2 426,8 188,5 367,6 -69,5 

1996 2.843 2.195 639,8 22,5 342,0 105,8 192,0 8,4 

1997 2.919 2.168 758,9 26,0 340,1 147,1 271,7 -8,3 

1998 4.971 4.185 759,1 15,3 417,7 127,9 245,5 27,1 

1999 6.191 5.270 894,3 14,4 440,9 156,4 297,0 26,3 

2000 5.437 4.730 735,1 13,5 426,3 102,6 206,2 -28,3 

2001 3.907 3.260 651,4 16,7 350,9 105,2 195,2 -4,7 

2002 4.886 4.123 777,0 15,9 432,8 119,7 224,5 -13,8 

2003 2.908 2.330 603,2 20,7 373,2 81,0 149,0 -25,4


Massebalancer 

På baggrund af modellens resultater kan der opstilles 

masse balancer, der beskriver tilførslerne af næringsstoffer til 

fjorden, transporterne mellem vandfase og sediment, tab af 

næringsstoffer gennem immobilisering og denitrifi kation, 

ændringen i indholdet af næringsstoffer i fjordvandet samt 

udvekslingen med Kattegat. I fi gur 3.2.5-4 er massebalancen 

for total kvælstof (TN) vist for tre år. 1994 beskriver 

et år med store tilførsler til fjorden, 1996 beskriver et år 

med små tilførsler og 1998 et år med tilførsler svarende til 


Tabel 3.2.5-1 viser de beregnede størrelser i massebalancen 

for kvælstof. Der tilbageholdes årligt mellem 640 og 980 

ton kvælstof hvoraf 40-60 % denitrifi ceres, svarende til 

mellem 340 og 480 ton, og i størrelsesordenen 15-20 %, 

svarende til 100-190 ton, immobiliseres. 28-30 % af kvælstoffjernelsen 

fi nder sted i Inderfjorden. 

Figur 3.2.5-5 viser den årlige tilbageholdelse/frigivelse af 

kvælstof og fosfor i Randers Fjord. 

Tilbageholdelse af kvælstof 

For at få et indtryk af hvilke parametre, der er af størst betydning 

for den årlige tilbageholdelse af kvælstof i Randers 

Fjord, er der udført en simpel multipel lineær regressionsanalyse. 

I analysen er betydningen af følgende parametre 

undersøgt: 

koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i 

vandfasen, repræsenteret ved koncentrationen af opløst 

uorganisk kvælstof (DIN) i tilløbet fra Gudenåen 

opholdstiden, repræsenteret ved ferskvandstilførslen fra 

Gudenåen 

vandets middeltemperatur over året, repræsenteret ved 

middeltemperaturen målt på st. 230905, Udbyhøj. 

Resultaterne viser, at der er en signifi kant sammenhæng 

mellem kvælstoftilbageholdelsen i procent af tilførslen og 

opholdstiden (tabel 3.2.5-2). Der er ikke fundet nogen 

signifi kant sammenhæng med de øvrige parametre. I fi gur 

3.2.5-6 er kvælstoftilbageholdelsen vist som funktion af 

ferskvandstilførslen fra Gudenåen og koncentrationen af 

opløst uorganisk kvælstof (DIN) i tilløbet fra Gudenåen. 

Undersøgelsen kan naturligvis foretages langt mere detaljeret 

f.eks. for forskellige delperioder af året, men til dette 

formål har det kun været muligt at foretage analysen på hele 

året. Det må forventes, at denitrifi kationen i sommerhalvåret 

er mere afhængig af koncentrationen af tilgængeligt 

kvælstof, og at temperaturen i perioder spiller en større rolle. 

55 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

3.2.6 Konklusion og diskussion 


Tabel 3.2.5-2 Resultatet af simpel lineær regressions analyse. 

Parameter Koeffi cienter Signifi kans 

(p-værdi) 

Konstant 34,2 0,000 

Opholdstiden (Q Gudenå) -0,015 0,002 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

N-TILBAGEHOLDELSE Randers Fjord 

% 

N-TILBAGEHOLDELSE Randers Fjord 

% 

NO 2 +NO 3 , mg/l 

0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 

03 

92 

FERSKVANDSTILFØRSEL, mio. m 3 /år 

0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 

Modelberegningerne af 10-års perioden 1992-2001 viser, at 

der årligt tilbageholdes i størrelsesordenen 700-1.000 ton 

kvælstof og 0-25 ton fosfor i Randers Fjord. For kvælstoftilbageholdelsen 

kan følgende konkluderes: 

På årsbasis er der en signifi kant sammenhæng mellem 

den procentuelle fjernelse af kvælstof og vandets 

opholdstid i fjorden udtrykt ved ferskvandstilførslen til 

fjorden. 

Der er ikke fundet nogen signifi kant sammenhæng mellem 

kvælstoftilbageholdelse og gennemsnitlig tilløbskoncentrationen 

af opløst uorganisk kvælstof (DIN) eller 

vandets middeltemperatur over året. 

96 

97 

03 

01 

02 

97 

96 

00 

93 

98 

99 

01 

98 

95 

95 

00 

94 

99 

02 

94 

Figur 3.2.5-6 a) Sammenhæng mellem kvælstoftilbageholdelse 

og ferskvandstilførslen. Ferskvandstilførslen er udtryk for vandets 

opholdstid. b) Sammenhæng mellem kvælstoftilbageholdelse og 

koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof (DIN) målt i tilløbet 

fra Gudenåen. 

R 2 

0,67 

92 

93


Af de 600-1.000 ton kvælstof der tilbageholdes i fjorden 

om året bliver 350-480 ton, svarende til 40-60 %, fjernet 

gennem denitrifi kation. 

50-65 % af denitrifi kationen foregår i sedimentet. 

Den årlige totale fl ux til sedimentet er på 230-550 ton, 

hvoraf ca. 35 % forventes at blive immobiliseret. 

30 % af det kvælstof der tilbageholdes i Randers Fjord 

tilbageholdes i Inderfjorden. 

Den gennemsnitlige månedlige totale denitrifi kationsrate 

varierer mellem 40 og 100 mg N/m 2 pr. døgn. 

I de fl este år giver modellen en god beskrivelse af næringsstofkoncentrationerne 

i det udstrømmende vand fra 

fjorden og dermed en god beskrivelse af den totale mængde 

kvælstof, der tilbageholdes i fjorden. Usikkerheden på 

koncentrationerne og dermed tilbageholdelserne skønnes 

i gennemsnit over den betragtede 10-års periode at være i 

størrelsesordenen 10-15 %. På baggrund af sammenligninger 

med næringsstoffl uxe og denitrifi kationsrater fundet på 

sedimentkerner fra fjorden i 1995 vurderes det, at modellen 

totalt set over året giver realistiske størrelser på disse 

komponenter. 

56 

3. Fokusrapportering

4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 

4.1 Indledning 

Nordjyllands Amt og Århus Amt fører som led i det 

nationale overvågningsprogram (NOVANA) tilsyn med 

fjorde og kystnære områder. Denne rapport indeholder en 

beskrivelse af status for miljøtilstanden i det vestlige Kattegat 

og i de tilstødende fjorde, Randers Fjord og Mariager 

Fjord i 2004, med baggrund i undersøgelser af næringsstoftilførsler, 

hydrografi , vandkemi, plankton, bundvegetation, 

bundfauna og miljøfarlige stoffer. Udover resultater fra det 

nationale overvågningsprogram er relevante resultater fra de 

regionale programmer inddraget. 

Det vestlige Kattegat, Mariager Fjord og Randers Fjord er 

tre meget forskellige vandområder mht. hydrografi , vandkemi 

og biologi. Derfor er miljøtilstanden i områderne 

generelt beskrevet hver for sig. 

4.2 Sammenfatning og diskussion 

Næringsstoffer 

Vestlige Kattegat 

I det vestlige Kattegat var koncentrationen af total kvælstof 

(TN) i overfl aden i 2004 generelt lavere end langtidsgennemsnittet, 

hvilket kan forklares ved en generel lavere afstrømning 

fra land. I forbindelse med vindsituationer, som nedbrød 

springlaget, blev overfl adelaget tilført næringsrigt bundvand, 

hvilket resulterede i periodisk højere værdier af TN. Der ses 

et signifi kant fald i vintergennemsnittet af total kvælstofkoncentration 

på st. 4410, Dokkedal i Aalborg Bugt. 

I Aalborg Bugt var kvælstofkoncentrationen i form af opløst 

uorganisk kvælstof (DIN) i den øvre vandmasse i 2004 

tydeligt lavere end langtidsgennemsnittet i store dele af året. 

DIN-koncentrationen var potentielt vækstbegrænsende i 

perioden marts-oktober. Indekserede værdier af vintergennemsnittet 

af DIN-koncentrationen antyder en reduktion 

i vintergennemsnittet siden 1999, som dog ikke er fundet 

statistisk signifi kant. 

En tidlig forårsopblomstring betød, at koncentrationen 

af opløst uorganisk fosfor (DIP) tidligt på året faldt til en 

begrænsende koncentration, der vedblev på omtrent samme 

niveau, indtil opblanding af remineraliserede næringsstoffer 

fra de bundnære vandmasser betød en markant stigning i 

koncentrationen i september. Udviklingen i den totale fosforkoncentration 

(TP) i 2004, følger i store træk mønstret 

57 

for DIP-koncentrationen, hvilket peger på, at den overvejende 

del af total fosfor bestod af opløst uorganisk fosfor, og 

kun en mindre del partikulært fosfor. I Aalborg Bugt på st. 

4410, Dokkedal, ses et signifi kant fald i vintergennemsnit 

af både DIP- og TP-koncentrationer i overfl aden. 

Forholdet mellem DIN og DIP i Aalborg Bugt beregnet 

ud fra tidsvægtede vintermidler i 2004 antyder, at DIN i 

forårs- og sommerperioden kan have været potentielt begrænsende 

for produktionen af planteplankton. I Kattegat 

var koncentrationen af silicium (DSi) fra februar til midt i 

juni vækstbegrænsende for produktionen af planteplankton. 

Der ses ingen signifi kant udvikling i vintergennemsnittet af 

DSi-koncentrationen på stationerne i det vestlige Kattegat. 

Vandkvaliteten på stationerne i det vestlige Kattegat afhænger 

af udviklingen i næringsstofbelastningen dels fra de tre 

hovedkilder Randers Fjord, Mariager Fjord og Limfjorden 

og ikke mindst den mest betydende del (70 %), der tilføres 

Kattegat samlet set fra de tilstødende havområder (Nordjyllands 

Amt, 1994). 


Mariager Fjord var i 2004 karakteriseret ved næringsstofkoncentrationer 

i de øvre vandmasser, som var tydeligt 

lavere end langtidsgennemsnittet i størstedelen af året. 

Koncentrationen af både DIN og TN var i hele 2004 lavere 

end langtidsgennemsnittet. Indekserede værdier af vintergennemsnit 

af DIN og TN viser, at koncentrationen siden 

1997 har varieret meget lidt omkring langtidsgennemsnittet. 

Også koncentrationen af DIP og TP var med en enkelt 

undtagelse lavere end langtidsgennemsnittet gennem hele 

året. Udviklingen i TP i 2004 fulgte i store træk mønstret 

for DIP-koncentrationen, hvilket peger på, at den overvejende 

del af total fosfor bestod af opløst uorganisk fosfor, og 

kun en mindre del af partikulært fosfor. 

Koncentrationerne af næringsstoffer i Mariager Fjord er generelt 

blandt de højeste i de indre danske farvande, hvilket 

skyldes en kombination af stor tilførsel af næringsstoffer 

fra land og et meget lille vandskifte med Kattegat. De lave 

koncentrationer af næringsstoffer i 2004 kan blandt andet 

forklares ved forholdsvis lave tilførsler fra land og indstrømninger 

af Kattegatvand med lavt indhold af næringsstoffer. 

Forholdet mellem DIN og DIP i Mariager Fjord beregnet 

ud fra tidsvægtede vintermidler i 2004 viser, af fosfor var 

potentielt begrænsende for produktionen af planteplankton. 

Gennem hele 2004 har der ikke været perioder, hvor 

silicium har været begrænsende for planktonvæksten.


Der ses ingen signifi kant udvikling i koncentrationen af vintergennemsnittet 

i overfl aden for de nævnte næringsstoffer. 

For Mariager Fjord er der i regionplan 2001 stillet krav om 

maksimal udledning fra renseanlæg og dambrug på hhv. 

2,5 ton P/år og 2 ton P/år. I 2004 var udledningen fra 

renseanlæg 1,7 ton P og fra dambrug 1,7 ton P og målsætningen 

var således opfyldt. 

I Handlingsplan Mariager Fjord, angives det, at tilførslen 

af N og P skal reduceres således, at den årlige tilførsel af 

kvælstof (TN) er på 550-620 ton, afhængig af et samtidigt 

mål for den årlige tilførsel af fosfor på 16-20 ton, for at nå 

regionplanens generelle basismålsætning. For 2004 er det 

opgjort, at der i alt er tilført 1.279 ton TN og 20,8 ton TP 

til Mariager Fjord. 

Randers Fjord 

Næringsstofkoncentrationerne i Randers Fjord er styret af 

tilførslerne fra Gudenåen. En kort opholdstid gør, at næringsstofniveauerne 

i fjorden hurtigt reagerer på ændringer i 

nedbørs- og afstrømningsforholdene i Gudenåens opland. 

Også i Randers Fjord ses lave næringsstofkoncentrationer 

i overfl aden i 2004. DIN- og TN-koncentrationen var 

størstedelen af året tæt på eller lavere end langtidsgennemsnittet. 

Indekserede værdier af vintergennemsnittet af DIN 

viser i perioden før 1997 store variationer, men stabiliserer 

sig efter 1997 omkring gennemsnittet eller derunder. 

DIP- og TP-koncentrationen var ligeledes størstedelen af 

året tæt på eller lavere end langtidsgennemsnittet. Indekserede 

værdier af vintergennemsnittet af DIP viser en tendens 

til stigende koncentrationsniveau siden 1996, men denne 

stigning er dog ikke er fundet signifi kant. 

TP-koncentrationerne i Randers Fjord var markant lavere 

end langtidsgennemsnittet ÷ standardafvigelsen i perioden 

august-oktober, hvilket må tilskrives nedbørs- og dermed 

afstrømningsmængder under gennemsnittet. 

Forholdet mellem DIN og DIP i Randers Fjord beregnet 

ud fra tidsvægtede vintermidler er signifi kant faldende i 

perioden 1989-2004. 

Der er i Regionplan 2001 stillet krav om en maksimal 

tilførsel på 20 ton P/år fra renseanlæg i oplandet til Randers 

Fjord. Denne kvote var med 21,6 ton ikke overholdt i 2004. 


mål at reducere udledningerne til havet af kvælstof med 

58 

4. Sammenfatning og konklusioner 

50 % og fosfor med 80 % i forhold til niveauet før vedtagelsen. 

Sammenlignes perioden 1989-2004 med perioden 

1978-1988 er der sket en reduktion i tilførslen af kvælstof 

og fosfor til Randers Fjord på hhv. 25 % og 60 %. 

Planteplankton 

Planteplanktonets artssammensætning og dynamik i det 

vestlige Kattegat og tilstødende fjorde i 2004 svarede stort 

set til, hvad der er observeret i de foregående år. 


Forårsopblomstringen i Aalborg Bugt skete midt i februar 

og var forholdsvis stor sammenlignet med årene 1998-2003. 

Det hænger sandsynligvis sammen med, at nedbørsmængden 

var en del højere end normalt i perioden decemberjanuar 

og blev efterfulgt af en periode med mindre vind 

i februar. I løbet af sommeren var det generelle billede, at 

furealgerne dominerede i perioder, hvor vandmasserne var 

lagdelt, mens kiselalgerne blomstrede op sidst i juni til først 

i juli, i en periode, hvor vandsøjlen var fuldt opblandet. 

Efterårsopblomstringen skete i november. 

Primærproduktionsindeks (PPI) fra Aalborg Bugt viste, at 

planteplanktonets vækst indtil juni var begrænset, hvilket 

stemmer godt overens med målinger af lave næringsstofkoncentrationer 

i overfl aden i denne periode. 

Tidsserierne for NOVANA-stationerne i det vestlige Kattegat 

er endnu for korte til at teste udviklingen i næringsstofbegrænsning 

og planteplanktonparametre statistisk. For 

den regionale st. 4410, Dokkedal er antallet af dage med 

potentiel fosfor- og kvælstofbegrænsning imidlertid signifi 

kant stigende i perioden 1989-2004. Dette sammenholdt 

med, at også sigtdybden på stationen er signifi kant stigende 

fra 1989 til 2004, indikerer at tiltagene for at nedbringe 

belastningen med næringsstoffer til de åbne vandområder er 

ved at slå i gennem. 

I regionplan 2001 for Nordjyllands Amt er der opstillet en 

målsætning om, at sommersigtdybden skal være større end 

6 m ved Dokkedal – dette er opfyldt i 2004. 


I Mariager Fjord startede forårsopblomstringen i marts, 

hvorefter planteplanktonbiomassen ligesom de foregående 

år forblev på et højt niveau indtil oktober. Forårsopblomstringen 

i Mariager Fjord optræder generelt sent i forhold 

til andre områder, idet fjordens muslinger holder biomassen 

af planteplanktonet nede, så længe lysindstrålingen er


forholdsvis lav (ca. indtil forårsjævndøgn). På st. 5503 var 

biomassen specielt høj i maj og august i forhold til langtidsgennemsnittet. 

I Mariager Fjord er biomassen af planteplankton 

generelt meget høj i sommerhalvåret pga. den høje 

næringsstofbelastning. Typisk for meget næringsstofbelastede 

fjordområder var fjorden også i 2004 domineret af få 

hurtigtvoksende arter af kiselalger. 

Planteplanktonets vækst var stort set ikke var begrænset i 

løbet af vækstsæsonen (PPI-indeks) trods DIP blev målt 

i potentielt begrænsende koncentrationer fra april til juli. 

Recirkulering af næringsstoffer bl.a. som følge af muslingernes 

græsning er sandsynligvis forklaringen på, at de lave 

DIP-koncentrationer ikke har hæmmet planteplanktonets 

vækst. For Mariager Fjord er antallet af dage med potentiel 

fosforbegrænsning i vækstsæsonen signifi kant stigende for 

perioden 1985-2004. På grund af de høje næringsstofkoncentrationer 

i vandet er den begrænsende faktor for planteplanktonproduktionen 

primært lysmængden i vandet. For 

at nedbringe mængden af planteplankton i Mariager Fjord 

er det nødvendigt at nedbringe tilførslen af fosfor og kvælstof 

markant, så primærproduktionen begrænses af næringsstoffer 

i en større del af vækstperioden. 

For st. 5503, Dybet er det opstillede mål i regionplanen for 

sommersigtdybden 4 m. Dette mål er ikke opfyldt, og der 

er en signifi kant negativ udvikling i sommersigtdybden. 

Dette afspejles ligeledes i en svag tendens til stigning i sommergennemsnittet 

af planteplanktonbiomassen fra 1991 til 


Randers Fjord 

Sigtdybde og klorofylkoncentration i Randers Fjord afspejler 

fortrinsvis tilførslen af organisk stof til Randers Fjord 

fra Gudenåen. Sigtdybden var i løbet af 2004 generelt på 

niveau med gennemsnittet for perioden 1989-2003, mens 

klorofylkoncentrationen generelt lå lidt lavere end gennemsnittet. 

Begge parametre afspejler, at planteplanktonkoncentrationen 

er højest i marts-maj, hvor tilførslen af organisk 

stof fra Gudenåen er størst. 

Ved Uggelhuse i Randers Fjord er sommersigtdybden 

signifi kant stigende og klorofylkoncentrationen tilsvarende 

faldende både som års- og sommergennemsnit for perioden 

1989-2004. Dette kan tilskrives en reduceret transport af 

suspenderet organisk materiale fra Gudenåen, samt opblanding 

med klarere saltvand fra Hevring Bugt. I Randers 

Fjord var koncentrationen af samtlige næringsstoffer højere 

end niveauet for vækstbegrænsning i hele 2004. 

59 

Zooplankton 



Sammensætningen og udviklingen af zooplankton i Aalborg 

Bugt viser et samfund, der er typisk for mere åbne 

farvande. Mikrozooplanktonet, hovedsageligt bestående af 

ciliater, havde de største biomasser under forårsopblomstringen 

og forholdsvis lave biomasser resten af året. Ciliater kan 

udnytte forårsopblomstringen uden selv at blive udsat for 

en større prædation, idet vandlopperne, der bl.a. præderer 

på ciliaterne, endnu har lav biomasse på dette tidspunkt. 

Vandloppernes produktion forøges kraftigt i forbindelse 

med forårsopblomstringen af alger, men pga. de forholdsvis 

lave temperaturer om foråret og vandloppernes forholdsvis 

lange generationstid (3-4 uger), sker forøgelsen af bestanden 

langsomt. Vandloppernes biomasse toppede derfor hen 

på sommeren og i starten af efteråret. 

Meroplankton spillede en mindre rolle rent biomassemæssigt 

i Aalborg Bugt. Dette er typisk for farvande med større 

vanddybder, da den store vandmængde i forhold til bundarealet 

gør, at koncentrationen af bunddyrlarverne bliver 

mindre på grund af fortynding. 

Iltforhold 

Vestlige Kattegat og Randers Fjord 

I Aalborg Bugt og Randers Fjord blev der i 2004 ikke 

registreret iltsvind og heller ikke markant lave iltkoncentrationer 

i den typiske iltsvindsperiode juli-oktober. De relativt 

gode iltforhold sidst på sommeren og i efteråret 2004 skyldtes, 

at springlagsdannelsen blev brudt i forbindelse med 

kraftig blæst i juni og juli måned. 

For det vestlige Kattegat var regionplanens målsætning om, 

at iltindholdet ved bunden ikke må være lavere end 4 mg/l, 

opfyldt. 


Iltforholdene på st. 5503 i Mariager Fjord lignede i 2004 

tilstanden fra 2003, hvor der dog var lidt fl ere saltvandsindbrud. 

I januar og februar blev der registreret iltindhold ved 

bunden over langtidsgennemsnittet, da der i december 2003 

samt i januar 2004 strømmede iltrigt vand ind i fjorden fra 

Kattegat. Resten af året var der totalt iltsvind ved bunden, 

og iltindholdet var lavere end eller sammenfaldende med 


Regionplanens basismålsætning om iltindhold større end 4 

mg/l i de øverste 10 m blev ikke opfyldt, da der i august var 

iltfrie forhold op til 6-7 m’s dybde.


Bundvegetation 


Undersøgelser af ålegræs på 10 transekter viste, at ålegræsset 

var etableret i både Inder- og Yderfjorden, selvom der kun 

blev fundet ålegræs på 8 af de 10 transekter. Dybdegrænsen 

for ålegræssets maksimale udbredelse i fjorden varierede 

mellem 1,0 og 2,7 m i 2004. Der er ikke fundet en signifi - 

kant udvikling i dybdegrænsen, hverken i Inder- eller Yderfjorden 

i perioden 1998-2004. 

Målsætningen for ålegræssets dybdegrænse er i Regionplan 

2001 fastsat til > 3 meter i Yderfjorden og > 2 meter i 

Inderfjorden. Dette er ikke opfyldt i 2004. 

Ålegræssets dækningsgrad varierede mellem 0 og 50 %. 

I Inderfjorden var dækningsgraden signifi kant stigende i 

dybdeintervallet 1,0-2,0 m i perioden 1997-2004. I Yderfjorden 

har dækningsgraden i dybdeintervallet 0-1,0 m 

været signifi kant faldende siden 1998. 

Der er ikke fastsat mål for ålegræssets dækningsgrad i 


I både Inder- og Yderfjord var der områder, som var 100 % 

dækket af søsalat. 

De store lavvandede områder i Yderfjorden var tidligere 

dækket af ålegræs og fungerede derved som skjulested samt 

yngel- og opvækstområde for fi sk. Den nuværende vegetation 

domineres af eutrofi eringsbetingede makroalger, der 

skygger for ålegræs og havgræs. Når algerne dør og synker 

til bunds medfører det områder med iltsvind, døde bunddyr 

og svovlbakterier på sedimentoverfl aden. Makroalgerne 

giver derved forringede muligheder for genetablering af et 

varieret dyre- og planteliv. 

Bundfauna 

Hevring Bugt 

Det hidtil kraftigste iltsvind blev registreret i området i 

2002 og bundfaunaens individtæthed, biomasse og artsantal 

var i 2004 stadig påvirket af dette. 

Pighuderne, som ved undersøgelserne i 2003 var forsvundet 

fra samtlige stationer, var i 2004 igen tilstede. Individtæthed 

og biomasse af pighuder var i 2004 lavere end langtidsgennemsnittet 

på samtlige stationer. Pighudernes artsantal 

var i stationsområde HB01 i 2004 som før iltsvindet i 2002. 

Der var ingen signifi kant udvikling i individtæthed, bio- 

60 


masse eller artsantal af pighuder i Hevring Bugt i perioden 

1989-2004/1998-2004. 

Krebsdyr blev i 2002 reduceret markant i området, og i 

2004 var de forsvundet helt fra de regionale stationer. I 

stationsområde HB01 var krebsdyr øget i både individtæthed, 

biomasse og artsantal i 2004, dog med individtætheder 

og biomasser lavere end langtidsgennemsnittet. Der var 

ingen signifi kant udvikling i individtæthed, biomasse eller 

artsantal af krebsdyr i stationsområde HB01 i perioden 

1998-2004, mens disse var signifi kant faldende i perioden 

1989-2004 på de regionale stationer. 

For alle dyregrupper samlet var individtætheden, biomasse 

og artsantal i 2004 forbedret i forhold til 2003 på samtlige 

stationer i Hevring Bugt. Der var ingen signifi kant 

udvikling i individtæthed, biomasse eller artsantal af alle 

dyregrupper samlet i stationsområde HB01 i perioden 


Gruppen børsteorm dominerede i individtæthed, biomasse 

og artsantal på samtlige stationer i 2004. 

I 2004 var målsætningen om at krebsdyr og pighuder skal 

forekomme med fl ere arter, et højere antal og en større biomasse 

end det var tilfældet i 1989-1999 (gennemsnit) kun 

opfyldt for artsantal af pighuder på st. 190005. 

Mariager fjord 

I perioden 1997-2004 ses en typisk udvikling i individtæthed, 

biomasse og artsantal i Mariager Fjord efter det 

kraftige iltsvind i 1997. 

De første par år efter iltsvindet i 1997, steg individtætheden 

pga. rekolonisering og indvandring af nye individer. Derefter 

sås en stabilisering af individtætheden indtil samtlige 

dyregrupper, undtagen krebsdyr, blev påvirket af iltsvindet 

i 2003. I 2004 var individtætheden atter forbedret, men 

var dog stadig lavere end langtidsgennemsnittet. I perioden 

1997-2004 var der ingen signifi kant udvikling i individtæthed 

af samtlige dyregrupper. Gruppen bløddyr dominerede 

i individtæthed i stationsområde MF01 i 2004. 

For biomassen sås generelt en stabil forøgelse af biomassen 

efter iltsvindet i 1997 som følge af, at nye individer voksede. 

Biomassen af samtlige dyregrupper, undtagen øvrige, var 

større end langtidsgennemsnittet i 2004. Bløddyrenes og 

krebsdyrenes biomasse var signifi kant stigende i perioden 

1997-2004, og gruppen bløddyr dominerede biomassen i 

stationsområde MF01.


Artsantallet indenfor hver dyregruppe har været stigende 

siden iltsvindet i 1997. Antallet af arter i samtlige dyregrupper 

var i 2004 højere end langtidsgennemsnittet. 

Krebsdyrenes artsantal var signifi kant stigende i perioden 

1997-2004. Det største artsantal blev registreret i gruppen 

børsteorm. 

Der blev fundet høje individtætheder, biomasser og artsantal 

af gruppen krebsdyr i Mariager Fjord i 2004 grundet 

saltvandsindbrud fra Kattegat, og dermed højere saltholdigheder. 

En af de nye krebsdyrarter, der blev registreret 

i 2004, var Almindelig Tangloppe (Gammarus locusta). 

Denne art forekommer normalt kun i mere saltholdige 

marine habitater. 

Siden 1997 er stationsområde MF01 gået fra at være klassifi 

ceret som ekstremt forurenet til moderat forurenet ifølge 

AMBI-indekset (biotisk koeffi cient). 


individtæthed, biomasse eller artsantal af bundfauna. 

Miljøfarlige stoffer 

Resultaterne fra perioden 1998-2004 viste, at indholdet af 

tungmetaller og organiske miljøfarlige stoffer undersøgt i 

blåmuslinger på to stationer i Randers Fjord, var højest på 

stationen beliggende 1/3 inde i fjorden og lavest på stationen 

ved fjordens udmunding. Forskellen kan skyldes en 

øget udfældning af opløste metalioner og opløst organisk 

stof i overgangszonen mellem fersk- og saltvand. 

For de chlorerede forbindelser: DDT, PCB og HCH var 

koncentrationsniveauet signifi kant faldende på begge stationer. 

For HCH lå indholdet i 2004 under detektionsgrænsen 

på 0,02 µg/kg friskvægt. Det observerede fald i belastningen 

afspejler, at forbudet mod at anvende disse stoffer har 

en positiv effekt ved en reduktion i spredningen til det 

marine miljø. 

PAH-indholdet domineredes af 3- og 4- ringede forbindelser. 

Der er ingen hverken stigende eller faldende tendens, 

hvilket afspejler en uændret belastning som primært stammer 

fra forbrændingen af fossilt brændsel. TBT-niveauet lå 

igennem hele perioden på et stabilt niveau mellem 5 og 10 

µg TBT-Sn/kg friskvægt. Skibstrafi kken til Randers Havn 

er den primære kilde til denne belastning. 

I 2004 blev forekomsten af misdannelser hos ålekvabbeyngel 

samt EROD-aktivitet i leveren fra ålekvabber for 

61 


første gang undersøgt i Randers Fjord. Undersøgelsen viste, 

at 17 % af kuldene havde op til 2 % deforme unger, 4 % 

havde mellem 5 og 10 % og yderligere 4 % havde mere end 

50 % deformt yngel pr. kuld. Undersøgelsens datagrundlag 

var imidlertid spinkelt idet der kun indgik 24 drægtige 

hunner og ikke 50 som angivet i den tekniske anvisning. 

4.3 Konklusion 


Efter fl ere år med iltsvind blev der i 2004 ikke konstateret 

iltsvind på stationerne i det vestlige Kattegat. 

Efter det omfattende iltsvind i 2002 i Hevring Bugt, 

der påvirkede bundfaunaen voldsomt, var pighuder, som 

er indikatorer for en god miljøtilstand, tilbage på alle 

stationer i området i 2004. Bundfaunaen er dog, trods 

forbedringer i individtæthed, biomasse og artsantal, 

stadig berørt af iltsvindet i 2002. 

Planteplanktonets artssammensætning og dynamik er 

karakteristisk for eutrofi erede kystnære farvande og 

fjorde og svarer stort set til, hvad man har observeret i 

de foregående år. 

Sammensætningen og udviklingen af zooplanktonet i 

Aalborg Bugt kan karakteriseres som et samfund, der er 

typisk for mere åbne farvande. 

Sigtdybden samt antallet af dage med potentiel fosfor- 

og kvælstofbegrænsning er signifi kant stigende ved 

Dokkedal, hvilket indikerer at de landsdækkende tiltag 

for at nedbringe belastningen med næringsstoffer er ved 

at slå igennem i området. 

I perioden 1989-2004 er der sket et signifi kant fald i 

både kvælstof- og fosforkoncentrationen på den regionale 

station Dokkedal. 

Den forbedrede spildevandsrensning, der slog kraftigst 

igennem i 1980’erne, har resulteret i signifi kant lavere fosforkoncentrationer 

i dele af det vestlige Kattegat. De reducerede 

kvælstofkoncentrationer kan sandsynligvis tilskrives 

reduktioner i tilførsler fra land, faldende koncentrationer i 

de omkringliggende havområder og fald i den atmosfæriske 

deposition.


Der er tegn på forbedringer i miljøtilstanden i det vestlige 

Kattegat i 2004. For bundfaunaen i Hevring Bugt ses imidlertid 

stadig eftervirkninger af iltsvindet i 2002 og målsætningen 

er derfor ikke opfyldt. En yderligere forbedring i 

miljøtilstanden til opnåelsen af de fastsatte miljømål og et 

stabilt og kun svagt påvirket havområde kan først forventes 

efter yderligere reduktion i belastningen med især kvælstof 

til de indre danske farvande. 


Der er en svagt stigende tendens for sommergennemsnittet 

af planteplanktonbiomassen i perioden 1991- 

2004. Dette afspejles i en signifi kant negativ udvikling 

i sommersigtdybden og målet om en sommersigtdybde 

over 4 m er stadig ikke opfyldt. 

Forekomsterne af ålegræs og havgræs er stadig meget 

spredte. Udbredelsen er begrænset af lav sigtdybde og 

skygning fra makroalger. Der ses en stigende dækningsgrad 

af ålegræs i Inderfjorden, mens den er faldende i 

Yderfjorden. 

Bundvegetationen er domineret af eutrofi eringsbetingede 

enårige makroalger, hvilket giver forringede muligheder 

for genetablering af et varieret dyre- og planteliv. 

Planktonsamfundet er domineret af få arter, og der var 

fl ere masseforekomster af enkeltarter. 

Der var igen iltsvind i de dybe dele af fjorden størstedelen 

af året, og der blev registreret iltsvind helt op til 6-7 

m’s dybde i august. 

Reetablerigen af bundfaunasamfundene efter iltsvindet i 

1997 er fortsat begrænset af længerevarende iltsvind i de 

dybe dele af fjorden og korterevarende iltsvind på lavere 

vanddybder. 

Trods reduktioner i tilførslen af næringsstoffer til fjorden 

ses der ingen reduktioner i fosfor- og kvælstofkoncentrationerne 

i fjorden i perioden 1989-2004. 

Udledningskravet fra renseanlæg på 2,5 ton fosfor pr. år 

var i 2004 overholdt. 

Udledningskravet fra dambrug på 2 ton fosfor pr. år var 

i 2004 overholdt. 

62 


Undersøgelserne af miljøtilstanden i 2004 viste samlet, at 

målsætningen om et svagt til upåvirket plante- og dyreliv 

langt fra var opfyldt i Mariager Fjord. Fjorden er et meget 

ustabilt fjordsystem præget af stor biomasse, stor produktivitet 

og meget lille artsdiversitet. Med den nuværende 

tilførsel af næringsstoffer til fjorden, er det i høj grad klimatiske 

forhold der afgør om fjorden rammes af iltsvind. En 

forbedring i retning af mere stabile miljøforhold vil kræve 

en markant og vedvarende reduktion i tilførslen af næringsstoffer. 

Randers Fjord 

Sommersigtdybden er signifi kant stigende, hvilket kan 

tilskrives en reduceret transport af suspenderet organisk 

materiale fra Gudenåen, samt opblanding med klarere 

havvand. Tilsvarende er klorofylkoncentrationen signifi - 

kant faldende. 

Tilførslerne af næringsstoffer til fjorden er stadig høje, 

og der var i 2004 ikke tilstrækkeligt lave næringsstofkoncentrationer 

til at planktonvæksten var begrænset. 

Udledningskravet for renseanlæg på 20 ton fosfor pr. år 

blev i 2004 ikke overholdt. 

Der blev i 2004 ikke registreret iltsvind i Randers Fjord. 

Tungmetaller i muslinger blev ikke fundet i koncentrationer 

over grænseværdien for konsum, men dog i 

koncentrationer, der ikke kan afvises at have negative 

effekter på økosystemet. 

Organiske miljøfarlige stoffer blev observeret i koncentrationer, 

der kan have negative effekter på plante- og 

dyreliv i fjorden. 

Trods reducerede næringsstoftilførsler til Randers Fjord, 

som følge af forbedret spildevandsrensning og reduceret 

udvaskning af kvælstof og fosfor, er niveauet af næringsstoffer 

i fjorden stadig meget højt. Fjorden kan betegnes 

som meget eutrofi eret og målsætningerne om et kun svagt 

påvirket plante- og dyreliv er ikke opfyldt. 

Såfremt målsætningen for Randers Fjord skal opfyldes, skal 

der ske en yderligere reduktion i tilførslen af næringsstofferne 

kvælstof og fosfor samt forekomsten af visse miljøfarlige 

stoffer, så betingelserne for et stabilt og sundt plante- og 

dyreliv i fjorden er til stede.

REFERENCER 

Borja A., Franco J. & Pérez V., 2000. 

A marine Biotic Index to Establish the Ecological Quality 

of Soft-Bottom Benthos Within European Estuarine and 

Coastal Environments. Marine Pollution Bulletin Vol. 40, 

No. 12, pp. 1100-1114. 

Cappelen, J., 2005. 

Danmarks klima 2004 med tillæg af Færøerne og Grønland. 

Clarke, K. R. & Gorle, R. N., 2001. 

PRIMER v5: User Manual/tutorial. PRIMER-E Ltd. 

Plymouth. 

Clarke, K. R. & Warwick, R. M., 1994. 

Change in marine communities: an approach to statistical 

analysis and interpretation. Natural Environment Research 

Council. UK. 144 pp. 

DHI, 2003. 

Scientifi c documentation, MIKE 3 EU. DHI 

DHI, 2004. 

MIKE 12 modellering af Randers Fjord, 10 års kørsel 1991- 

2001. DHI, revideret notat november 2004. 

Markager, S. & Storm, L., 2003. 

Empirisk modellering af sammenhængen mellem vandets 

klarhed og tilførsler af kvælstof og fosfor for Mariager 

Fjord. Notat. Danmarks Miljøundersøgelser. 25 s. 

Nielsen et al., 2001. 

Nitrogen and phosphorus retention estimated independently 

by fl ux measurements and dynamic modelling in the 

estuary, Randers Fjord, Denmark. Marine Ecology Progress 

Series, Vol. 219: pp. 25-40, 2001. 

NFT, 1997. 

Klassifi cering av miljøkvalitet i fjorder og kystfarvann. 

Statens forureningstilsyn, Norge. 

63 

Nordjyllands Amt, 1994. 

Kattegat 1982-1992. En sammenstilling af resultater fra 

Nordjyllands Amts recipienttilsyn i de kystnære dele af 

Kattegat. 

Nordjyllands Amt, 1997. 

Vandmiljøovervågning. Hav og Fjord 1996. Teknisk rapport. 

34 s. 

Nordjyllands Amt, 2004. 

MDS-analyse af fytoplanktonsamfund fra Mariager Fjord 

1991-2004. Notat udarbejdet af Bio/Consult as, 2004. 

Nordjyllands Amt og Århus Amt, 2004. 

Mariager Fjord – indsatsmuligheder. (Notat I forbindelse 

med Handlingsplan Mariager Fjord). 

Olesen, M., 2001. 

Sedimentation in Mariager Fjord, Denmark: The Impact of 

Sinking Velocity on System Productivity, Ophelia 55 (1), 

s. 11-26. 

Petersen, J.K., Markager, S., Stedmon, C. & Stenalt, E., 

2000. 

Mariager Fjord – primærproduktion, iltomsætning og 

blåmuslinger efter iltsvindet i 1997. Rapport. Danmarks 

Miljøundersøgelser. 42 s. 

Århus Amt og Nordjyllands Amt, 1998. 

Vestlige Kattegat 1998. Tilstand og udvikling. Teknisk 

rapport. 

Århus Amt, 1999. 

Vandmiljøet i Randers Fjord 1997. Århus Amt, Natur og 

Miljø, 1999. 

Århus Amt, 2001. 

Mesozooplankton i Mariager Fjord 1991, 1993-1999. Notat 

udarbejdet af Bio/Consult as.

BILAGSOVERSIGT 

BILAG 1 GENNEMFØRELSE AF AFTALT PROGRAM . . . . . . . . . . . . . 67 

B1.1 Vestlige Kattegat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 

B1.2 Mariager Fjord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 

B1.3 Randers Fjord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 

BILAG 2 KVALITETSSIKRING OG OVERSIGTSTABELLER . . . . . . . . 74 

BILAG 3 KLIMA, HYDROGRAFI OG TILFØRSLER . . . . . . . . . . . . . . . 84 

B3.1 Klima. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 

B3.1.1 Datagrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 

B3.1.2 Vind. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 

B3.1.3 Nedbør. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 

B3.1.4 Solindstråling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 

B3.1.5 Lufttemperatur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 

B3.2 Hydrografiske og fysiske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 

B3.2.1 Kattegat (Aalborg Bugt/Læsø Rende) . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 



B3.3 Tilførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 



65

BILAG 1 GENNEMFØRELSE AF AFTALT PROGRAM 

B1.1 Vestlige Kattegat 

St. 409, Aalborg Bugt indgik i perioden 

1998-2003 i NOVA-programmet 

og er også en del af NOVANA-programmet, 

hvor stationen er udpeget 

som et niveau 2+ område i åbent vand 

(tidligere: intensiv havstation). Stationen 

har tidligere været besøgt af DMU 

(HELCOM 409). 

St. 40302, Læsø Rende, har siden 

1998 været en del af vandmiljøplanens 

overvågningsprogram og drives i 

NOVANA-programmet under marint 

modelkompleks for åbne farvande. 

Nordjyllands Amt har ikke før 1998 

haft stationer i Læsø Rende med det 

formål at beskrive de hydrografi ske og 

vandkemiske forhold. Stationen har 

tidligere været besøgt af DMU (HEL- 

COM 403). 

St. 4410, Dokkedal indgik til og med 

1997 i vandmiljøplanens overvågningsprogram, 

men var ikke indeholdt 

i NOVA 2003. Nordjyllands Amt 

har bibeholdt stationen som led i den 

regionale overvågning af de kystnære 

farvande. 

I Hevring Bugt har der i årene 1985 og 

1989-2003 været gennemført en række 

målinger, dels som led i det regionale 

overvågningsprogram, dels som led i 

vandmiljøplanens overvågningsprogram 

og NOVA 2003. Målestationen 

for pelagiske undersøgelser i Hevring 

Bugt, st. 190004, indgår ikke i NO- 

VANA-programmet, men Århus Amt 

har bibeholdt stationen som led i den 

regionale overvågning af de kystnære 

farvande 

I NOVANA-programmet er der i 2004 

foretaget bundfaunaundersøgelser i 

stationsområde HB01, Skidtrenden 

i Hevring Bugt og i stationsområde 

MF01, Skovsgaard Hage i Mariager 

Fjord. Stationerne er udpeget som 

niveau 2 områder i kystvande (tidligere: 

repræsentativt område). Der er 

desuden som en del af den regionale 

overvågning foretaget fl adebeskrivelser 


Mariager 

Fjord 

Randers 

Fjord 

Limfjorden 

Asaa 

Frederikshavn 

Sæby 

Aalborg Bugt 

Sejlrenden 

Figur B1.1-1 Oversigt over det vestlige Kattegat med angivelse NOVANA og regionale 

målestationer. Afgrænsningen af fuglebeskyttelsesområder er indtegnet. Bemærk at 

afgrænsningen af Ramsar- og habitatområder ikke er fuldstændig sammenfaldende med 

fuglebeskyttelsesområderne. 

67 

Skagen 

Ålbæk Bugt 

Dvalegrunden 

Hevring Bugt 

L æ s ø r e n d e 

Boels 

Plade 

190004, Hevring Bugt 

Tangen 

Vesterrenden 

Sejlrenden 

Skidtrenden 

Sejlrenden 

Læsø 

NW-rev 

EF-fuglebeskyttelsesområde 

4410, Dokkedal 

EF-habitatområde 


Ramsarområde 

Læsø 

40302, Læsø Rende 


Ramsarområde 

409, Aalborg Bugt 

NOVANA-målestation 


Fuglebeskyttelsesområde 

Sejlrende 

2m 

4m 

6m 

10 m 

20 m 

40 m 

15 km 

N

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 – BILAG 1 

Hevring Bugt 



2m 

4m 

6m 

10 m 

20 m 

Boels 

Plade 

190004, Hevring Bugt 

36 

37 

38 

39 

41 

42 

43 

40 

35 

27 

26 

28 

29 33 25 

30 31 32 

34 

23 

190037, Skidtrenden Midt 

1 

15 

2 

14 13 

18 19 16 

17 

24 22 

21 

20 

“Skidtrenden” 

af bundfauna på en række andre stationer i Hevring Bugt. 

Målestationer anvendt ved undersøgelser i 2004 i såvel 

NOVANA som det regionale overvågningsprogram i det 

vestlige Kattegat fremgår af fi gurerne B1.1-1 og B1.1-2. 

De målte parametre og omfanget af undersøgelserne er vist 

i tabel B1.1-1 for NOVANA-programmet og i tabel B1.1-2 

for de regionale undersøgelser. 

Afvigelser fra NOVANA-programmet i 2004 skyldes ugunstige 

vejrforhold for sejlads og prøvetagning. 

44 

45 

190005, Skidtrenden Syd 

68 

Stationsområde HB01 

Gennemførelse af aftalt program 

Figur B1.1-2 Hevring Bugt, stationsområde HB01, Skidtrenden. Geografi sk placering af delprøver, der indgår i stationsområde 

HB01. Desuden er placeringen af de regionale stationer 190005, Skidtrenden Syd, 190037, Skidtrenden Midt (bundfauna) og 190004, 

Hevring Bugt (vandkemi) vist. På den regionale station 190037 er der indsamlet 10 delprøver på samme position. 

Tangen 

3 4 

5 

12 

11 

Fjellerup Strand 

9 

6 

8 

10 

7 

3km 

N


Tabel B1.1-1 Prøvetagningsprogram ifølge NOVANA i Kattegat Vest, 2004. 

Station Undersøgelse Antal 

stationer 

69 

Aftalt antal 

prøvetagninger 

pr. station 

Afvigelser fra 

aftalt program 


409, Aalborg Bugt Profi lmålinger 

(salt, temperatur, iltindhold og 

fl ourescens) 

1 30 8 prøvetagninger ikke gennemført 

Vandkemi (top, 5 m, bund) 1 30 8 prøvetagninger ikke gennemført 

Klorofyl (top, 5 m, bund) 1 30 8 prøvetagninger ikke gennemført 

Primærproduktion 1 30 8 prøvetagninger ikke gennemført 

Planteplankton 1 20 - 

Zooplankton 1 20 - 

40302, Læsø Rende Profi lmålinger 


fl ourescens) 


Vandkemi (top, 5 m, 15 m, bund) 1 47 13 prøvetagninger ikke gennemført 

HB01, Skidtrenden Bundfauna 1(45) 1(45) - 

Tabel B1.1-2 Regionale undersøgelser i Kattegat Vest, 2004. 


stationer 

Planlagt antal 


pr. station 


planlagt program 

190004, Hevring Bugt Profi lmålinger 


fl ourescens) 

1 26 - 

Vandkemi (overfl ade, bund) 1 26 - 

Klorofyl (blandingsprøve) 1 26 - 


190005, Skidtrenden Syd/ 

190037, Skidtrenden Midt 

Bundfauna 2 10 - 

4410, Dokkedal Profi lmålinger 


fl ourescens) 


Vandkemi (top, bund)) 1 25 3 prøvetagninger ikke gennemført 

Klorofyl (top, bund) 1 25 3 prøvetagninger ikke gennemført


B1.2 Mariager Fjord 

Miljøtilstanden i Mariager Fjord er blevet undersøgt siden 

1979. I perioden 1979-1988 blev undersøgelserne udført 

som led i recipienttilsynet i Nordjyllands Amt og Århus 

Amt. I perioden 1989-1997 indgik hovedparten af undersøgelserne 

i vandmiljøplanens overvågningsprogram og i 

perioden 1998-2003 indgik en del af undersøgelserne i det 

reviderede overvågningsprogram NOVA 2003. Fra 2004 

indgår målingerne dels i NOVANA og dels i det regionale 

overvågningsprogram. Mariager Fjord er i NOVANA 

udpeget som et niveau 2 kystvande (tidligere: repræsentativt 

område). 



Undersøgelse af 

bundfauna 

10-20 m dybde 

> 20 m dybde 5503, Dybet 

Hobro 

Mariager 

Inderfjord 

70 


Målestationer anvendt ved undersøgelser i 2004 i såvel NO- 

VANA som i det regionale overvågningsprogram fremgår af 

fi gurerne B1.2-1, B1.2-2 og B1.2-3. Hovedparten af undersøgelserne 

foregår på st. 5503, Dybet med en vanddybde på 

ca. 26 m. 

Omfanget af undersøgelser ifølge NOVANA i Mariager 

Fjord i 2004 fremgår af tabel B1.2-1, mens en række supplerende 

undersøgelser i 2004 fremgår af tabel B1.2-2. 

Yderfjord 

Figur B1.2-1 Mariager Fjord med angivelse af NOVANA-stationen 5503, Dybet, anvendt ved undersøgelser i 2004. 


Vegetation 



5596, Luftledningerne NØ 

5591, Luftledningerne NV 

5590, Luftledningerne S 

5592, Langsodde 

Inderfjord 

Dania 

Assens 

Figur B1.2-2 Placering af vegetationstransekter, undersøgt i såvel NOVANA som regionalt, i Mariager Fjord i 2004 med angivelse af 

transektnumre. 

Hadsund 

5593, Hadsund V 

Hadsund 

Syd 

Yderfjord 

5594, Hadsund Ø 

5595, Ajstrup Bugt 

N 

5598, Als Odde N 

Als 

Odde 

3km 

5599, Als Odde SØ 

5597, Als Odde SV 

N 

3km 

K a t t e g a t 

K a t t e g a t



Stationsområde MF01 

4 

N 

4 

6 

4 

300 m 

2 

2 

4 

9 

8 

6 6 7 10 

11 

5 

12 

27 

4 

14 

3 

15 13 4 26 

1 

6 

28 

16 

4 

29 

4 

18 17 

23 25 

21 

22 

31 30 44 

19 

24 

20 

32 43 

35 

34 33 

41 42 

6 

40 

39 6 

36 

4 

37 

38 

4 

2 

6 

Tabel B1.2-1 Prøvetagningsprogram ifølge NOVANA i Mariager Fjord, 2004. 


stationer 

71 

Aftalt antal 


pr. station 

5503, Dybet Profi lmålinger (salt, temperatur, 

iltindhold og fl ourescens) 

1 23 - 

Vandkemi og klorofyl (1m, 25 m) 1 23 - 

Primærproduktion 1 18 - 


5590, Luftledningerne S 

5591, Luftledningerne NV 

5593, Hadsund V 

5595, Ajstrup Bugt 

5599, Als Odde SØ 

Bundvegetation 5 1 - 

MF01, Skovsgaard Hage Bundfauna 1(45) 1(45) - 

Tabel B1.2-2 Regionale undersøgelser i Mariager Fjord, 2004. 


stationer 

45 

6 

10 

Skovsgaard 

Hage 

4 



pr. station 




Figur B1.2-3 Placering af bundfaunadelprøver i stationsområde 

MF01 ved Skovsgaard Hage i Inderfjorden i Mariager Fjord, 



planlagt program 

5503, Dybet Profi lmålinger (salt, temperatur, 

iltindhold og fl ourescens) 

1 6 1 prøvetagning ikke gennemført 

Vandkemi (0-10 m, 15 m, 20 m) 1 29 1 prøvetagning ikke gennemført 

Primærproduktion og klorofyl 1 11 1 prøvetagning ikke gennemført 

Planteplankton 1 6 1 prøvetagning ikke gennemført 

Zooplankton 1 18 19 prøvetagninger 

Bakterier (protozooplankton) 1 29 1 prøvetagning ikke gennemført 

H2S, sediment og vandsøjle 1 29 3 prøvetagninger ikke gennemført 

5596, Luftledningerne NØ 

5592, Langsodde 

5594, Hadsund Ø 

5597, Als Odde SV 

5598, Als Odde N 

Bundvegetation 5 1 - 

MF01, Skovsgaard Hage Blåmuslinger 8 1 -


B1.3 Randers Fjord 

Miljøtilstanden i Randers Fjord er blevet undersøgt i 1978, 

men først fra 1989/1991 er der foretaget årligt tilbagevendende 

undersøgelser. 

I vandmiljøplanens overvågningsprogram NOVANA er 

Randers Fjord udpeget som niveau 2 område (tidligere: 

repræsentativt område). Overvågningen af de pelagiske for- 

Randers Fjord 

Vandkemi og profil 



Miljøfarlige stoffer 

Målestation 

Randers 

Gudenå 

Undersøgelse af 

ålekvabber 

Sejlrenden 

6 m dybde 

2 m dybde 

Tjærby 

Dronningborg 

Bredning 

Vester 

Landkanal 

Skalmstrup å 

Mellerup 

Albæk Landkanal 

Uggelhuse 

72 


hold udføres på to stationer (fi gur B1.3-1). St. 230902, Uggelhuse 

indgår i NOVANA-programmet for Randers Fjord, 

mens der udføres regionale undersøgelser ved st. 230905, 

Udbyhøj. Der er desuden i forbindelse med NOVANA foretaget 

MFS 2 aktiviteter i Randers Fjord. De målte parametre 

er vist i tabellerne B2.1-1 og B2.1-2. 

Østertørslev å 

230902, Uggelhuse 

230988, 

Udbyhøj Vasehuse 

230905, 

Udbyhøj 

230987, Kareholm S 

Stationsområde 

230066, Udby 

Figur B1.3-1 Kort over Randers Fjord med angivelse af NOVANA målestation 230902, Uggelhuse og NOVANA målestationer for 

undersøgelser af miljøfarlige stoffer. Desuden er den regionale målestation 230905, Udbyhøj vist. 

Tvede å 

Randers Fjord 

Kanalen 

Stenalt 

Møllebæk 

Grund Fjord 

Nydamsbæk 

Voer 

Udby 

Alling å 

3km 

N


Tabel B1.3-1 Prøvetagningsprogram ifølge NOVANA i Randers Fjord, 2004. 


stationer 

73 

Aftalte antal 


pr. station 



230902, Uggelhuse Profi lmålinger 

(saltholdighed, temperatur, iltindhold 

og fl ourescens) 

1 23 25 prøvetagninger 

Vandkemi og klorofyl 

(overfl ade og bund) 

1 23 25 prøvetagninger 

230987, Kareholm S/ 

230988, Udbyhøj Vasehuse 

Miljøfarlige stoffer - muslinger 2 1 - 

230066, Udby Biologisk effektmonitering 

- ålekvabber 

Tabel B1.3-2 Regionale undersøgelser i Randers Fjord, 2004. 


stationer 

230905, Udbyhøj Profi lmålinger 

(saltholdighed, temperatur, iltindhold 

og fl ourescens) 

Vandkemi og klorofyl 

(overfl ade og bund) 


1 1 Prøvestørrelsen opfyldte ikke 

de tekniske anvisninger (n=24) 



pr. station 

1 26 - 

1 26 - 


planlagt program

BILAG 2 KVALITETSSIKRING OG OVERSIGTSTABELLER 

Indikator: DIN - overfl ade 

Ændringer i metoden 

Min. Max. Operationelle 

miljø- eller 

naturmål 

75%percentil 

(µg N/l) 

Median 

(µg N/l) 

25%percentil 

Tidsvægtet 

gennemsnit 

Måleperiode 

(Tidsseriens 

Antal målinger 

i den angivne 

Periode Antal 

målinger 

Område Stationsnr. 

(µg N/l) 

(µg N/l) 

længde) 

periode 2004 

2004 

Kattegat Vest 409 (1/12-28/2) 22 5 1998-2004 63 8 67 78 

40302 (1/12-28/2) 35 7 1998-2004 114 40 101 174 

Mariager Fjord 5503 (1/12-28/2) 28 3 1978-2004 1.231 1.070 1.020 1.410 

Randers Fjord 230902 (1/12-28/2) 24 5 1991-2004 2.777 2.302 2.923 3.237 

74 

Indikator: TN - overfl ade 



miljø- eller 

naturmål 

75%percentil 

(µg N/l) 

Median 

(µg N/l) 

25%percentil 

Tidsvægtet 

gennemsnit 

Måleperiode 

(Tidsseriens 


i den angivne 

Periode Antal 

målinger 


(µg N/l) 

(µg N/l) 

længde) 

periode 2004 

2004 


40302 (1/12-28/2) 35 7 1998-2004 245 210 230 270 


Randers Fjord 230902 (1/12-28/2) 25 5 1991-2004 3.234 2.744 3.454 3.728


Kvalitetssikring og oversigtstabeller 

Indikator: DIP - overfl ade 



miljø- eller 

naturmål 

75%percentil 

(µg P/l) 

Median 

(µg P/l) 

25%percentil 

Tidsvægtet 

gennemsnit 

Måleperiode 

(Tidsseriens 


i den angivne 

Periode Antal 

målinger 


(µg P/l) 

(µg P/l) 

længde) 

periode 2004 

2004 


40302 (1/12-28/2) 35 7 1998-2004 14 8 13 18 

Mariager Fjord 5503 (1/12-28/2) 28 3 1978-2004 92 91 82 110 

Randers Fjord 230902 (1/12-28/2) 25 5 1991-2004 44 34 34 64 

75 

Indikator: TP - overfl ade 



miljø- eller 

naturmål 

75%percentil 

(µg P/l) 

Median 

(µg P/l) 

25%percentil 

Tidsvægtet 

gennemsnit 

Måleperiode 

(Tidsseriens 


i den angivne 

Periode Antal 

målinger 


(µg P/l) 

(µg P/l) 

længde) 

periode 2004 

2004 


40302 (1/12-28/2) 35 7 1998-2004 23 21 24 27 

Mariager Fjord 5503 (1/12-28/2) 28 3 1978-2004 100 100 97 110 

Randers Fjord 230902 (1/12-28/2) 25 5 1991-2004 84 68 77 92

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 – BILAG 2 Kvalitetssikring og oversigtstabeller 

Indikator: DSi - overfl ade 



miljø- eller 

naturmål 

75%percentil 

(µg Si/l) 

Median 

(µg Si/l) 

25%percentil 

Tidsvægtet 

gennemsnit 

Måleperiode 

(Tidsseriens 


i den angivne 

Periode Antal 

målinger 


(µg Si/l) 

(µg Si/l) 

længde) 

periode 2004 

2004 


40302 (1/12-28/2) 35 7 1998-2004 291 170 300 330 


76 

Indikator: Klorofyl 


Operationelle 

miljø- eller 

naturmål 

75%percentil 

(µg/l) 

Median 

(µg/l) 

25%percentil 

Tidsvægtet 

gennemsnit 

Måleperiode 

(Tidsseriens 


i den angivne 

Periode Antal 

målinger 


(µg/l) 

(µg/l) 

længde) 

periode 2004 

2004 

Kattegat Vest 409 (0-10m) (1/1-31/12) 22 22 2002-2004 12,126 5,850 12,000 22,000 

409 (0-10m) (1/5-30/9) 22 12 2002-2004 20,236 10,525 17,000 26,250 

Mariager Fjord 5503 (0-10m) (1/1-31/12) 28 28 2002-2004 2,581 1,275 2,900 2,425 

5503 (0-10m) (1/5-30/9) 28 18 2002-2004 1,576 1,100 1,400 1,850 

Randers Fjord 230902 (1/1-31/12) 25 12 1991-2004 8,945 3,5 7,2 11 

230902 1/5-30/9) 25 12 1991-2004 9,662 6,45 8,45 11,5



Indikator: Planteplanktonbiomasse 


Operationelle 

miljø- eller 

naturmål 

75%percentil 

Median 

(µg C/l) 

25%percentil 

Tidsvægtet 

gennemsnit 

Måleperiode 

(Tidsseriens 


i den angivne 

Periode Antal 

målinger 


(µg C/l) 

(µg C/l) 

(µg C/l) 

længde) 

periode 2004 

2004 

Kattegat Vest 409 (1/5-30/9) 20 11 1998-2004 127,636 50,194 117,474 189,922 

Mariager Fjord 5503 (1/5-30/9) 28 18 1991-2004 535,298 151,085 522,740 873,692 



Indikator: Primærproduktion 


Operationelle 

miljø- eller 

naturmål 

75%percentil 

(mg C/m2 Median 

(mg C/m2 pr. døgn) 

25%percentil 

(mg C/m2 Tidsvægtet 

gennemsnit 

(mg C/m2 Måleperiode 

(Tidsseriens 

længde) 


i den angivne 

periode 2004 

Periode Antal 

målinger 

2004 


pr. døgn) 

pr. døgn) 

pr. døgn) 


Mariager Fjord 5503 (1/1-31/12) 28 28 1987-2004 2.130,502 669,702 1.708,470 4.565,168 

77 

Indikator: Sigtdybde 


Operationelle 

miljø- eller 

naturmål 

75%percentil 

(m) 

Median 

(m) 

25%percentil 

(m) 

Tidsvægtet 

gennemsnit 

(m) 

Måleperiode 

(Tidsseriens 


i den angivne 

Periode Antal 

målinger 


længde) 

periode 2004 

2004 


409 (1/1-31/12) 22 22 1998-2004 8,843 8,000 8,500 9,850 


Randers Fjord 230902 (1/1-31/12) 25 12 1991-2004 1,704 6 12 15 

Kattegat Vest 409 (1/5-30/9) 22 12 1998-2004 8,805 7,625 8,500 9,050 >6 m 

40302 (1/5-30/9) 33 18 1998-2004 8,710 8,000 9,000 10,850 >6 m 

Mariager Fjord 5503 (1/5-30/9) 28 18 1979-2004 2,370 1,900 2,100 2,800 >4 m 

Randers Fjord 230902 (1/5-30/9) 25 12 1991-2004 1,737 14,75 15,5 16,25


Indikator: Mikrozooplankton biomasse 


Operationelle 

miljø- eller 

naturmål 

75%percentil 

(µg C/l) 

Median 

(µg C/l) 

25%percentil 

Tidsvægtet 

gennemsnit 

Måleperiode 

(Tidsseriens 


i den angivne 

Periode Antal 

målinger 


(µg C/l) 

(µg C/l) 

længde) 

periode 2004 

2004 

Kattegat Vest 409 (1/1-31/12) 20 20 2004 4,774 0,750 2,750 4,375 

409 (1/5-30/9) 20 11 2004 3,629 0,750 2,700 3,850 

Indikator: Mesozooplankton biomasse 


Operationelle 

miljø- eller 

naturmål 

75%percentil 

Median 

(µg C/l) 

25%percentil 

Tidsvægtet 

gennemsnit 

Måleperiode 

(Tidsseriens 


i den angivne 

Periode Antal 

målinger 


(µg C/l) 

(µg C/l) 

(µg C/l) 

længde) 

periode 2004 

2004 

Kattegat Vest 409 (1/1-31/12) 20 20 2004 73,003 23,950 81,050 119,925 

409 (1/5-30/9) 20 11 2004 111,914 100,350 118,400 142,700 

78 

Indikator: Iltindhold - bund 


Operationelle 

miljø- eller 

naturmål 

75%percentil 

Median 

(mg/l) 

25%percentil 

Tidsvægtet 

gennemsnit 

Måleperiode 

(Tidsseriens 


i den angivne 

Periode Antal 

målinger 


(mg/l) 

(mg/l) 

(mg/l) 

længde) 

periode 2004 

2004 

Kattegat Vest 409 (1/7-30/11) 22 11 1998-2004 6,1 5,8 6,5 7,2 Basismålsætning. 

> 4mg O2/l 40302 (1/7-30/11) 35 17 1998-2004 7,0 5,8 6,4 7,4 Basismålsætning. 

> 4mg O2/l Mariager Fjord 5503 (1/7-30/11) 28 17 1978-2004 0,0 0,0 0,0 0,0 Kun målsat fra 

0-10 m. 

> 4 mg O2/l Randers Fjord 230902 (1/7-30/11) 25 13 1991-2004 6,8 5,8 6,9 7,3



Indikator: Ålegræssets dybdegrænse 


Operationelle 

miljø- eller naturmål 

75%percentil 

(m) 

Median 

(m) 

25%percentil 

(m) 

Tidsvægtet 

gennemsnit 

(m) 

Område Stationsnr. Antal målinger 2004 Måleperiode 

(Tidsseriens 

længde) 

Mariager Fjord Inderfjord 5590 0 1998-2004 

5591 12 1998-2004 1,44 

5592 0 1998-2004 

5596 6 2001-2004 1,13 

middel (2004) 1,285 1,2075 1,285 1,3625 >2 m 

Mariager Fjord Yderfjord 5593 7 1998-2004 1 

5594 8 1998-2004 1,34 

5595 5 1998-2004 1,52 

5598 9 2001-2004 1,5 

5599 5 2001-2004 2,02 

5597 5 2001-2004 1,38 

middel (2004) 1,46 1,35 1,44 1,515 >3 m 

79


Indikator: Ålegræssets dækningsgrad 


Operationelle 


75%percentil 

(%) 

Median 

(%) 

25%percentil 

(%) 

Tidsvægtet 

gennemsnit 

Måleperiode 

(Tidsseriens 

Område Stationsnr. Antal målinger 2004 

Delprøver/station pr. 

længde) 

dybdeinterval 

Mariager Fjord Inderfjord 5590 2-2 1998-2004 

5591 1-9 1998-2004 

5592 1998-2004 

5596 1-6 2001-2004 

middel (2004) 

interval 0-1 m tilbageregnet 0 2,248 6,48 

interval 1-2 m tilbageregnet 2 2 2 

Mariager Fjord Yderfjord 5593 1-6 1998-2004 

5594 1-11 1998-2004 

5595 1-22 1998-2004 

5598 1-9 2001-2004 

5599 1-13 2001-2004 

5597 1-12 2001-2004 

middel (2004) 

interval 0-1 m tilbageregnet 0 0,705 2,839 

80 

interval 1-2 m tilbageregnet 0 0,406 1,4



Indikator: Bundfauna - individtæthed 


Operationelle 


75%percentil 

Median 

(indv./m2 ) 

25%percentil 

Tidsvægtet 

gennemsnit 

Måleperiode 

(Tidsseriens 

Antal 

målinger 

Gruppe Område Stationsnr. 

(indv./m 2 ) 

(indv./m 2 ) 

(indv./m 2 ) 

længde) 

2004 

Crustacea Kattegat Vest 190005 10 1989-2004 0,00 0,00 0,00 0,00 Højere antal end 1989-1999 Indtil 1992, 5 målinger pr. år 

190037 10 1989-2004 0,00 0,00 0,00 0,00 Højere antal end 1989-1999 Indtil 1993, 5 målinger pr. år 

HB01 45 1998-2004 269,19 0,00 81,30 325,20 Højere antal end 1989-1999 

Mariager Fjord MF01 45 1997-2004 101,17 0,00 0,00 0,00 1997, 20 målinger 

Echinodermata Kattegat Vest 190005 10 1989-2004 32,52 0,00 0,00 0,00 Højere antal end 1989-1999 Indtil 1992, 5 målinger pr. år 

190037 10 1989-2004 8,13 0,00 0,00 0,00 Højere antal end 1989-1999 Indtil 1993, 5 målinger pr. år 

HB01 45 1998-2004 54,20 0,00 0,00 81,30 Højere antal end 1989-1999 

Mollusca Kattegat Vest 190005 10 1989-2004 186,99 81,30 162,60 243,90 Indtil 1992, 5 målinger pr. år 

190037 10 1989-2004 146,34 101,63 162,60 162,60 Indtil 1993, 5 målinger pr. år 

HB01 45 1998-2004 307,13 81,30 243,90 406,50 

Mariager Fjord MF01 45 1997-2004 746,16 0,00 81,30 1.138,20 1997, 20 målinger 

Polychaeta Kattegat Vest 190005 10 1989-2004 1.138,20 569,10 1.097,55 1.727,63 Indtil 1992, 5 målinger pr. år 

190037 10 1989-2004 1.186,98 589,43 934,95 1.422,75 Indtil 1993, 5 målinger pr. år 

HB01 45 1998-2004 1.521,21 731,70 1.382,10 1.869,90 


81 

Øvrige Kattegat Vest 190005 10 1989-2004 0,00 0,00 0,00 0,00 Indtil 1992, 5 målinger pr. år 


HB01 45 1998-2004 137,31 81,30 81,30 162,60 


Total Kattegat Vest HB01 45 1998-2004 2.289,05 1.056,90 2.032,50 3.333,30 

190005 10 1989-2004 1.357,71 752,03 1.300,80 1.930,88 Indtil 1992, 5 målinger pr. år 

190037 10 1989-2004 1.373,97 752,03 1.138,20 1.768,28 Indtil 1993, 5 målinger pr. år 

Mariager Fjord MF01 45 1997-2004 1.349,58 325,20 569,10 1.707,30 1997, 20 målinger


Indikator: Bundfauna - biomasse 


Operationelle 


75%percentil 

(tørvægt/ 

m2 ) 

Median 

(tørvægt/ 

m2 ) 

25%percentil 

(tørvægt/ 

m2 ) 

Tidsvægtet 

gennemsnit 

(tørvægt/ 

m2 ) 

Måleperiode 

(Tidsseriens 

længde) 

Antal 

målinger 

2004 


Crustacea Kattegat Vest HB01 45 1998-2004 0,64 0,00 0,24 0,70 Større biomasse end 1989-1999 

190005 10 1989-2004 0,00 0,00 0,00 0,00 Større biomasse end 1989-1999 Indtil 1992, 5 målinger pr. år 



Echinodermata Kattegat Vest HB01 45 1998-2004 3,48 0,00 0,00 0,08 Større biomasse end 1989-1999 



Mollusca Kattegat Vest HB01 45 1998-2004 5,32 0,10 2,21 4,50 




Polychaeta Kattegat Vest HB01 45 1998-2004 50,42 9,66 21,24 77,55 


82 



Øvrige Kattegat Vest HB01 45 1998-2004 6,14 0,01 0,33 1,98 




Total Kattegat Vest HB01 45 1998-2004 66,11 11,60 39,42 96,50 



Mariager Fjord MF01 45 1997-2004 820,36 0,26 3,28 173,15 1997, 20 målinger



Indikator: Bundfauna - artsantal 


Operationelle 


75%percentil 

(antal 

Median 

(antal 

arter) 

25%percentil 

(antal 

Tidsvægtet 

gennemsnit 

(antal arter) 

Måleperiode 

(Tidsseriens 

længde) 

Antal 

målinger 

2004 


arter) 

arter) 

AMBI-indeks MF01 45 1997-2004 3,85 3,09 4,13 4,50 1997, 20 målinger 

Crustacea Kattegat Vest HB01 45 1998-2004 0,73 0,00 1,00 1,00 Flere arter end 1989-1999 

190005 10 1989-2004 0,00 0,00 0,00 0,00 Flere arter end 1989-1999 Indtil 1992, 5 målinger pr. år 



Echinodermata Kattegat Vest HB01 45 1998-2004 0,53 0,00 0,00 1,00 Flere arter end 1989-1999 



Mollusca Kattegat Vest HB01 45 1998-2004 1,78 1,00 2,00 3,00 




Polychaeta Kattegat Vest HB01 45 1998-2004 5,76 5,00 5,00 7,00 


83 



Øvrige Kattegat Vest HB01 45 1998-2004 0,78 1,00 1,00 1,00 




Total Kattegat Vest HB01 45 1998-2004 9,58 8 9 11 

190005 10 1989-2004 7,60 5,5 8 8,75 Indtil 1992, 5 målinger pr. år 

190037 10 1989-2004 7,20 6 7 8,75 Indtil 1993, 5 målinger pr. år 

Mariager Fjord MF01 45 1997-2004 3,33 2 3 4 1997, 20 målinger

BILAG 3 KLIMA, HYDROGRAFI OG TILFØRSLER 

B3.1 Klima 

B3.1.1 Datagrundlag 

DMI’s uge- og månedsrapporter er anvendt som datagrundlag 

for nedbør og lufttemperatur. Vinden er beskrevet med 

data fra hver 3. time fra Aalborg Lufthavn, mens global 

solindstråling er beskrevet ved døgnsummer fra Hornum/ 

Års i Vesthimmerland. Nedbørsdata er fra Århus Amt. 

Langtidsmidler er beregnet af DMI på baggrund af nedbørsdata 

fra perioden 1961-1990, vinddata fra perioden 

1961-1995 (Aalborg Lufthavn), solindstrålingsdata fra 

1989-1995 og lufttemperaturdata fra perioden 1982-1995. 

I starten af 2005 har DMI publiceret en række landsdækkende 

tidsserier af årsmidler af lufttemperatur, nedbør, 

solskinstimer og skydække. 

De fl este klimadata er vist som døgnmidler/-sum eller 

ugemidler/-sum. Dette gør det muligt, at overskue ét års 

data samtidig med at meteorologiske enkelthændelser over 

få dage stadig fremstår tydeligt i tidsserierne. 

84 

B3.1.2 Vind 

Årets første måneder var præget af svag vind fra skiftende 

retninger, med undtagelse af et par uger i marts med kraftig 

vind fra vest, fi gur B3.1.2-1. Fra midten af maj og resten af 

sommeren kom vinden overvejende fra vestlige retninger. I 

maj/juni var vinden til tider kraftig i forhold til årstiden. 

Vindhastighederne var i sommeren 2004 højere end sommeren 

2003. I fi gur B3.1.2-2 er vist fordelingen af østen- og 

vestenvind i perioden juni-august 1982-2004, samt den 

akkumulerede vindenergi for de to retninger i samme periode. 

Udviklingen i antallet af dage med østenvind er ikke 

signifi kant. 

Den akkumulerede vindenergi for sommeren 2004 var 

knap 90 % af gennemsnittet for sommerperioderne i årene 

1982-2004. Det ses endvidere af fi gurerne, at somre med 

stor hyppighed af østenvind har lav vindenergi.


Klima, hydrografi og tilførsler 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

VINDVEKTOR, 2004 

1000 km 

F 

J 

M A 

M 

A 

M 

J 

A 

J 

J 

O 

S 

J 

Aalborg 

Thyborøn 

-10 

-10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

20.000 

16.000 

12.000 

8.000 

4.000 

0 

N 

FORDELING AF VINDRETNINGER (1/6 - 31/8) 

% 

A 

D 

S 

O 

N 

D 

V 

85 

Figur B3.1.2-1 Vindvektor, Aalborg Luft havn og Thyborøn, 

2004. Vindvektoren er et produkt af vindretning og -hastighed. 

Måneder er markeret med skiftende farver. 

Figur B3.1.2-2 Fordeling (%) af østenvind (0-180°) og vestenvind(180-360°) i sommerperioden juni-august, 

Aalborg Lufthavn, 1982-2004, samt akkumuleret vindenergi (døgnmiddelhastigheden i 3. potens, m³/s³) for de to 

retninger i samme periode. 

N 

S 

Ø 

Aalborg 

82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

VINDENERGI (1/6 - 31/8) 

m 3 /s 3 

Aalborg 

82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

Østenvind Vestenvind



B3.1.3 Nedbør 

Nedbørsmængderne var i starten af vinteren 2003-2004 forholdsvis 

store, men ellers var foråret til og med maj præget 

af mere normale nedbørsmængder, fi gur B3.1.3-1. Sommermånederne 

juni-juli var meget våde med nedbørsmængder 

over normalen. Resten af året var forholdsvist tørt med 

nedbørsmængder ned til 50 % af langtidsgennemsnittet. 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

NEDBØR, 2002-2004 

mm 

Målt nedbør Normal 1961-1990 

86 

B3.1.4 Solindstråling 

Indstrålingen var fra februar til midt i april over normalen, 

hvorefter indstrålingen frem til slutningen af maj var lavere 

end normalen. Dette havde dog ikke større betydning for 

lufttemperaturen, idet sydøstlig vind i april-maj førte varm 

luft til området fra Centraleuropa. Månederne maj-juni og 

det meste af august var præget af høj indstråling. I den mellemliggende 

periode fra midten af juni til begyndelsen af 

august var indstrålingen under normalen. Fra slutningen af 

august og året ud var indstrålingen generelt over normalen. 

Figur B3.1.3-1 Nedbør (mm), Århus Amt. Månedsgennemsnit august 2002-december 2004 og langtidsnormalen 

1961-1990. 

Figur B3.1.5-1 Lufttemperatur (°C), Danmark 1873-2004 og 

Aalborg 1990-2004. 

B3.1.5 Lufttemperatur 

Århus Amt 

A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D 

2002 2003 2004 

10 LUFTTEMPERATUR 

°C 

9 

8 

7 

6 

70 80 90 1900 10 20 30 40 50 60 70 80 90 

2000 10 

Danmark Aalborg 

Lufttemperaturen var generelt over normalen i 2004. I begyndelsen 

og slutningen af januar var temperaturen under 

nul og gav enkelte steder anledning til isdannelse. Februar, 

marts og april var milde for årstiden. Maj, juni og juli var 

forholdsvis kølige, primært som følge af forholdsvis kraftig 

vind fra vest. Først sidst i juli kom sommeren, og i august 

lå lufttemperaturen væsentlig over normalen. Generelt lå 

temperaturen resten af året over normalen. 

På landsplan lå gennemsnitstemperaturen i 2004 1 °C over 

langtidsgennemsnittet 1961-1990. I 15 ud af de seneste 17 

år har den lokale årsmiddeltemperatur i Danmark været 

varmere end langtidsgennemsnittet. I fi gur B3.1.5-1 er vist 

en tidsserie af den lokale årsmiddeltemperatur for Danmark 

(J. Cappelen, 2005), og den lokale årsmiddeltemperatur fra 

Aalborg lufthavn. Den glidende middelværdi af tidsserien 

fra 1873 viser en temperaturstigning på ca. 1,5 °C, hvoraf 

halvdelen er sket indenfor de seneste 25 år.



B3.2 Hydrografi ske og fysiske forhold 

I dette afsnit er en beskrivelse af de hydrografi ske og fysiske 

forhold i de vandområder, der afrapporteres samlet under 

“Vestlige Kattegat”. Vandområderne Kattegat (Aalborg 

Bugt/Læsø Rende), Mariager Fjord og Randers Fjord er hydrografi 

sk og fysisk så forskellige, at områderne er beskrevet 

hver for sig. 

B3.2.1 Kattegat (Aalborg Bugt/Læsø Rende) 

De hydrografi ske forhold i Aalborg Bugt og Læsø Rende 

afspejler de overordnede forhold i Kattegat (se også fi gur 

B1.1-1 i Bilag 1). Aalborg Bugt er at betragte som et forholdsvist 

velblandet estuarie, mens Læsø Rende mod nord 

er lagdelt med en skillefl ade oftest i ca. 15 m’s dybde. 

Ved udstrømning fra Østersøen strømmer brakvand med 

lav saltholdighed (12-25 ‰) gennem de danske stræder. 

Vandet fortsætter som et overfl adelag videre mod nord 

gennem Kattegat. Strømningen fordeles mod øst i Dybe 

Rende, og vest om Læsø i Læsø Rende. Læsø Rende modtager 

primært vand fra Storebælt med saltholdigheder på 

20-25 ‰. 

Det noget mindre gennemstrømningsareal i Læsø Rende 

(1/10) sammenlignet med forholdene mod øst i Dybe 

Rende (9/10) giver anledning til en større modstand. 

Desuden vil Corioliskraften søge at koncentrere vandet 

langs den svenske kyst. Resultatet er ofte en øst-vestgående 

gradient i overfl adelaget i Kattegat, med de største saltholdigheder 

i Aalborg Bugt. 

De aktuelle dybdeforhold i Læsø Rende og Aalborg Bugt 

resulterer ved østlige og vestlige vinde i en trykgradient, der 

er i stand til at drive en henholdsvis nord- eller sydgående 

strøm i Læsø Rende, og dermed delvis kompensere for den 

større friktion. Resultatet er store strømhastigheder i Læsø 

Rende, hvilket er i overensstemmelse med observationer 

samt profi lmålinger og indsamlede data fra målebøjen i 

Læsø Rende. 

87 

Temperatur 

På st. 409, Aalborg Bugt i 2004 fulgte vandtemperaturen 

i overfl aden, opgjort som tidsvægtede månedsgennemsnit, 

generelt variationerne i det tidsvægtede langtidsgennemsnit. 

Dog lå månedsgennemsnittet i januar og juni-juli 2004 

lidt lavere end langtidsgennemsnittet ÷ standardafvigelse, 

fi gur B3.2.1-1. Tilsvarende for bundlaget var temperaturen 

i juni-juli tydeligt højere end månedsgennemsnittet for 

perioden. Dette var resultatet af, at vandmasserne i disse to 

måneder var fuldt opblandet. Årets højeste vandtemperatur 

på 22,5 °C blev målt i begyndelsen af august måned. 

Temperaturerne i Læsø Rende varierede gennem hele året 

indenfor standardafvigelsen omkring langtidsgennemsnittet. 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

TEMPERATUR, 2004 


°C Overflade 




Figur B3.2.1-1 Temperatur (°C), overfl ade, st. 409, Aalborg 

Bugt. Tidsvægtede månedsgennemsnit 2004 samt tidsvægtede 

månedsgennemsnit 1998-2003 ± std.afv.



Saltholdighed 

I 2004 var saltholdigheden i den øvre vandmasse på st. 

409, Aalborg Bugt meget atypisk. Fra årsskiftet og frem til 

midten af maj varierede saltholdigheden omkring langtidsgennemsnittet 

indenfor standardafvigelsen. Vedvarende 

kraftig blæst i maj og begyndelsen af juni resulterede i, at 

springlaget blev brudt og vandmasserne blandet sammen. 

Dermed steg saltholdigheden i den øvre vandmasse til ca. 

28-30 ‰ og forblev på dette niveau, der er mere end 5 ‰ 

over langtidsgennemsnittet, helt frem til slutningen af juli. 

I begyndelsen af august blev der igen dannet et kraftigt 

vedvarende springlag med en forskel i saltholdighed mellem 

øvre og nedre vandmasse op til ca. 13 ‰. I august måltes 

en saltholdighed i overfl aden på 12,7 ‰, et tilsvarende lavt 

niveau er kun observeret en gang tidligere, nemlig i 2000, 

hvor saltholdigheden var nede på 11,7 ‰. Springlaget holdt 

sig stort set uændret til begyndelsen af november, hvor det 

blev nedbrudt af vindgeneret opblanding, hvilket er typisk 

for årstiden. 

I Læsø Rende lignede udviklingen i saltholdigheden i 

overfl adelaget gennem året forløbet i Aalborg Bugt. I den 

bundnære vandmasse i Læsø Rende blev der ikke observeret 

afvigelser fra langtidsgennemsnittet, og saltholdigheden 

lå konstant gennem året på 32-33 ‰. Springlaget var fra 

midten af maj nedbrudt og blev igen opbygget fra sidst i juli 

måned. Fra september var vandsøjlen igen fuldt opblandet. 

Indstrømning af salt bundvand i begyndelsen af oktober 

medførte, at der igen blev dannet et springlag, der med 

aftagende styrke holdt frem til årsskiftet. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

SALTHOLDIGHED, 2004 


‰ Overflade 




Figur B3.2.1-2 Saltholdighed (‰), overfl ade, st. 409, Aalborg 

Bugt. Tidsvægtede månedsgennemsnit 2004 samt tidsvægtede 

månedsgennemsnit 1998-2003 ± std.afv. 

88 

B3.2.2 Mariager Fjord 

Mariager Fjord er 42 km lang og dermed den længste af de 

østjyske fjorde. Fjorden opdeles i Inderfjorden, der strækker 

sig fra Hobro til Dania, og Yderfjorden der strækker sig 

fra Dania til udmundingen i Kattegat ved Als Odde (fi gur 

B1.2-1, Bilag 1). 

Yderfjorden er lavvandet (0-2 m) med en naturlig slynget 

strømrende på ca. 7 m’s dybde. Yderfjorden danner en 

tærskel mellem Inderfjorden og Kattegat. Fjordens vandvolumen 

er fordelt med 85 % i Inderfjorden (ca. 200 mio. m³) 

og kun 15 % (35 mio. m³) i Yderfjorden. 

I Inderfjordens nedre vandlag udskiftes 50 % af vandmassen 

i løbet af 17 mdr., mens halvdelen af den øvre vandmasse 

udskiftes i løbet af 3 mdr. I Yderfjorden udskiftes 2/3 

af vandet indenfor en måned. 

Temperatur 

I fi gur B3.2.2-1 ses isoplet af temperaturen på st. 5503, 

Dybet i Mariager Fjord. I 2004 adskilte temperaturen sig 

ikke væsentligt fra langtidsgennemsnittet. Ved bunden var 

temperaturen indenfor standardsfvigelsen i årets første 9 

måneder, hvorefter et indbrud af varmere overfl adevand fra 

Kattegat medførte en temperaturstigning, der varede året ud. 

24m 

20m 

16m 

12m 

8m 

4m 

0m 

TEMPERERATUR (°C), 2004 


Over 21 

18-21 

15-18 

12-15 

9-12 

6-9 

3-6 

0-3 

Under 0 


Figur B3.2.2-1 Temperatur (°C), st. 5503, Dybet i Mariager 

Fjord, 2004.



Saltholdighed 

I overfl adelaget faldt saltholdigheden fra 16,6 ‰ i begyndelsen 

af januar til 15,1 ‰ i begyndelsen af maj, fi gur 

B3.2.2-2. Tilsvarende var saltholdigheden ved bunden svagt 

faldende fra februar med 20,4 ‰, til først i oktober med 

19,9 ‰. I sidste halvdel af september var der indbrud af 

mere saltholdigt vand fra Kattegat, hvilket betød en stigning 

i saltholdigheden fra 19,9 ‰ til 20,7 ‰ ved bunden. 

I overfl adelaget steg saltholdigheden i samme periode fra 

16,5 ‰ til 17,1 ‰. 

I 2004 varierede saltholdigheden i overfl adelaget omkring 

langtidsgennemsnittet inden for standardafvigelsen, bortset 

fra oktober og november, hvor saltholdigheden var noget 

højere. Månedsgennemsnittene faldt jævnt fra januar til og 

med maj måned med årets laveste værdi, hvorefter saltholdigheden 

steg med mindre udsving resten af året. 

24m 

20m 

16m 

12m 

8m 

4m 

0m 

SALTHOLDIGHED (‰), 2004 

Over 21 

20-21 

19-20 

18-19 

17-18 

16-17 

15-16 

14-15 

13-14 



12-13 

11-12 

Under 11 

Figur B3.2.2-2 Saltholdighed (‰), st. 5503, Dybet i Mariager 

Fjord, 2004. 

89 

B3.2.3 Randers Fjord 

I Randers Fjord mødes det udstrømmende ferske vand fra 

Gudenåen og Alling Å med det indstrømmende salte Kattegatvand 

fra Hevring Bugt. Fjorden er 27 km lang og delt 

i en smal kanallignende inderfjord og en bredere lavvandet 

yderfjord. 

Overfl adevandet er pga. den store ferskvandstilstrømning 

næsten fersk i Inderfjorden, og saltholdigheden stiger ud 

mod mundingen af fjorden på grund af opblanding med 

det indtrængende salte Kattegatvand. Vandmasserne i Randers 

Fjord er næsten altid lagdelte. 

Opholdstiden, dvs. indtil 50 % af ferskvandet har forladt 

fjorden, er 3-8 døgn. De korteste opholdstider optræder når 

ferskvandsafstrømningen er stor, og saltholdigheden i Kattegat 

varierer kraftigt. De længste opholdstider indtræffer i 

roligt vejr og i perioder med lille afstrømning. 

Se i øvrigt temarapport om hydrografi og næringsstoffer i 

Randers Fjord, kapitel 3.1. 

Temperatur 

På st. 230902, Uggelhuse, lå temperaturen i 2004, opgjort 

som tidsvægtet månedsgennemsnit, indenfor standardafvigelsen 

for det tidsvægtede gennemsnit i perioden 1989-2003. 

I april-maj samt i november-december lå temperaturen højere 

end langtidsgennemsnittet. I juli og august lå månedsgennemsnittene 

for 2004 henholdsvis lavere og højere end 

langtidsgennemsnittet, hvilket afspejler lufttemperaturen i 

de to måneder. 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

TEMPERATUR, 2004 


°C Overflade 




Figur B3.2.3-1 Temperatur (°C), overfl ade, st. 230902, Uggelhuse. 

Tidsvægtede månedsgennemsnit 2004 samt tidsvægtede 

månedsgennemsnit 1989-2003 ± std.afv.



Saltholdighed 

Saltholdigheden i Randers Fjord var i størstedelen af 2004 

indenfor standardafvigelsen på langtidsgennemsnittet. 

Dog var saltholdigheden tydeligt højere end langtidsgennemsnittet 

i juni og september. Dette hænger sammen med 

de forholdsvis høje saltholdigheder i Aalborg Bugt i denne 

periode og en lille ferskvandstilførsel særligt i juni måned. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

SALTHOLDIGHED, 2004 


‰ Overflade 




Figur B3.2.3-2 Saltholdighed (‰), overfl ade, st. 230902, Uggelhuse. 

Tidsvægtede månedsgennemsnit 2004 samt tidsvægtede 

månedsgennemsnit 1989-2003 ± std.afv. 

90 

B3.3 Tilførsler 

B3.3.1 Mariager Fjord 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

FERSKVAND, 2004 

mio. m 3 


KVÆLSTOF, 2004 

ton N 

FOSFOR, 2004 

ton P 










Figur B3.3.1-1 Tilførsel af ferskvand (mio. m 3 ), kvælstof (ton 

N) og fosfor (ton P) til Mariager Fjord. Månedsgennemsnit 2004 

samt månedsgennemsnit 1978/1992-2003 ± std.afv.



250 

200 

150 

100 

50 

0 

2.000 

1.750 

1.500 

1.250 

1.000 

750 

500 

250 

0 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

ÅRLIG TILFØRSEL AF FERSKVAND 

mio. m 3 /år 

Landbrug 

Natur 

Atmosfærisk bidrag 

Spredt bebyggelse 

Dambrug 

Industri 

Regnbetinget 

Renseanlæg 

Figur B3.3.1-2 Tilførsel af ferskvand (mio. m 3 ), kvælstof (ton N) og fosfor (ton P) fra land og atmosfære til Mariager Fjord, 1978- 

2004. Kildeopsplitning af kvælstof- og fosfortilførsel. 

91 


78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

ÅRLIG TILFØRSEL AF KVÆLSTOF 

ton N/år 


78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

ÅRLIG TILFØRSEL AF FOSFOR 

ton P/år 


78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04



B3.3.2 Randers Fjord 

FERSKVAND, 2004 

mio. m3 250 

200 

150 

100 

50 


0 


1.200 

KVÆLSTOF, 2004 

ton N 


1.000 

800 

600 

400 

200 

0 


30 

FOSFOR, 2004 

ton P 


25 

20 

15 

10 

5 

0 




Figur B3.3.2-1 Tilførsel af ferskvand (mio. m 3 ), kvælstof 

(ton N) og fosfor (ton P) til Randers Fjord. Månedsgennemsnit 

2004 samt månedsgennemsnit 1991-2003 ± std.afv. 

92 

Figur B3.3.2-2 Tilførsel af ferskvand (mio. m 3 ), kvælstof 

(ton N), fosfor (ton P) og organisk materiale (ton BI 5 ) fra land og 

atmosfære til Randers Fjord, 1978-2004. Tilførslerne er opdelt i 

bidrag fra vandløb, direkte udledninger og atmosfærisk bidrag.



2.000 

1.750 

1.500 

1.250 

1.000 

750 

500 

250 

0 

10.000 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

0 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 

ÅRLIG TILFØRSEL AF FERSKVAND 

mio. m 3 /år 

Atmosfærisk bidrag 

Direkte kilder 

Vandløb 

93 

Randers Fjord 

78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

ÅRLIG TILFØRSEL AF KVÆLSTOF 

ton N/år 

Randers Fjord 

78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

ÅRLIG TILFØRSEL AF FOSFOR 

ton P/år 

Randers Fjord 

78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 

6.000 ÅRLIG TILFØRSEL AF ORGANISK STOF, BI 5 

ton BI 5 /år 

Randers Fjord 

78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04

Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?