Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004
For st. 5503, Dybet i Mariager Fjord var uorganisk kvælstof
potentielt begrænsende for planktonvæksten fra midt i
juli til midt i august og igen i starten af september i 2004.
Fosfor var begrænsende fra starten af april til starten af juli,
mens silicium ikke var begrænsende i 2004.
St. 230902, Uggelhuse i Randers Fjord får tilført store
mængder kvælstof med vand fra Gudenåen, og kvælstof
var heller ikke i 2004 nede på et niveau, hvor det kan have
været begrænsende for planteplanktonets vækst. Også koncentrationerne
af fosfor og silicium var i hele 2004 over niveauet
for potentiel vækstbegrænsning af planteplankton. På
den regionale station, st. 230905, Udbyhøj yderst i Randers
Fjord var alle uorganiske næringsstoffer i 2004 ligeledes på
så højt et niveau, at planteplanktonets vækst sandsynligvis
ikke har været begrænset.
Som eksempel på stationerne i det vestlige Kattegat er den
regionale st. 4410, Dokkedal vist i fi gur 2.1.7-1. Udviklingen
over årene på st. 4410 svarer til udviklingen på NOVANAstationerne
st. 409, Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø Rende.
På disse stationer går tidsserien imidlertid kun tilbage til
1998, og data er derfor ikke vist her. For st. 4410, Dokkedal
var der en signifi kant stigning i antallet af dage med
fosforbegrænsning (Kendalls tau-b, P= 0,0039) i løbet af
perioden 1985-2004. På denne station var der desuden en
signifi kant stigning i antallet af dage med potentiel kvælstofbegrænsning
(Kendalls tau-b, P= 0,0104). For dage, hvor der
både var fosfor- og kvælstofbegrænsning, var der desuden en
signifi kant stigning i antallet af dage, hvor kvælstof var mere
begrænsende end fosfor, vurderet ud fra Redfi eld-forholdet
7:1 (Kendalls tau-b, P= 0,0063). Dette indikerer at tiltagene
for at nedbringe belastningen med næringsstoffer til de åbne
vandområder er ved at slå igennem visse steder.
For st. 5503, Dybet i Mariager Fjord var antallet af dage
med potentiel fosforbegrænsning i vækstsæsonen signifi -
kant stigende for perioden 1985-2004 (Kendalls tau-b, P=
0,00015), mens der ikke var nogen signifi kant udvikling
i antallet af dage med potentiel kvælstofbegrænsning.
Stigningen i potentiel fosforbegrænsning er sandsynligvis
et udslag af 1980’ernes øgede spildevandsrensning, men
tiltagene for at mindske tilførslen af kvælstof giver sig imidlertid
endnu ikke udslag i et større antal dage med potentiel
begrænsning af fjordens planteplanktonproduktion.
For St. 230902, Uggelhuse i Randers Fjord var der ingen
signifi kant udvikling i antallet af dage med potentiel fosforbegrænsning,
og perioder med potentiel kvælstofbegrænsning
var ikke eksisterende. Tilførslen af næringsstoffer til
Randers Fjord er dermed ikke nedbragt til et niveau, hvor
det er sandsynligt at planteplanktonets vækst begrænses.
16
2. Indikatorrapportering
Mål
For åbentvandsstationerne er der ikke opstillet et mål for
antallet af dage med næringsstofbegrænsning. For st. 4410
Dokkedal var der imidlertid en signifi kant stigning i antallet
af dage med både fosfor- og kvælstofbegrænsning i løbet
af perioden 1985-2004.
I målsætningerne for miljøtilstanden i Mariager Fjord og
Randers Fjord er der ikke fastsat præcise mål for perioden
med næringsstofbegrænsning. Vandmiljøplanens målsætninger
indebærer imidlertid en reduktion af tilførslen af
de pågældende næringsstoffer, se kap. 2.1.2 og 2.1.4. For
Mariager Fjord var antallet af dage med potentiel fosforbegrænsning
i vækst sæsonen signifi kant stigende for perioden
1985-2004.
For Randers Fjord var der ingen signifi kant udvikling i
antallet af dage hverken med potentiel fosfor- eller kvælstofbegrænsning.
2.2 Planteplankton
2.2.1 Klorofyl og biomasse
Som indikator anvendes tidsvægtede månedsgennemsnit af
biomassen og tidsvægtede sommergennemsnit af planktonsammensætning,
klorofylkoncentration og biomasse.
Relevans
I NOVANA-programmet måles mængden af planteplankton
dels ved mængden af klorofyl og dels ved opgørelse af
biomassen af de enkelte arter, der indgår i planteplanktonet.
Mængden af planteplankton er forbundet med mængden af
næringsstoffer, der tilføres systemet og er dermed velegnet
til at følge systemets respons på næringsstofbelastningen
over tid. Artssammensætningen i plankton indgår i vurderingen
af omsætningen i det pelagiske system og dermed i
tolkningen af bl.a. klorofyl-, ilt- og primærproduktionsdata.
Tilstand og udvikling
Udviklingen i mængden af planteplankton målt som samlet
kulstofbiomasse (µg C/l) over året på st. 5503, Dybet i
Mariager Fjord samt st. 409, Aalborg Bugt fremgår af fi gur
2.2.1-1. På st. 5503 var biomassen specielt høj i maj og
august i forhold til den foregående periode 1991-2003. Det
er karakteristisk for st. 5503 at planteplanktonbiomassen
stiger i marts/april og forbliver på et højt niveau med masseopblomstringer
hver 2.-3. uge hele vækstsæsonen indtil
midten af oktober. På st. 409 var biomassen særlig høj i