Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 200 175 150 125 100 75 50 25 0 TP (1/12 - 28/2) Indeks 100 = gennemsnit for de viste perioder St. 409, Aalborg Bugt St. 4410, Dokkedal St. 40302, Læsø Rende Overflade 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 St. 5503, Dybet St. 230902, Uggelhuse Figur 2.1.4-2 TP-indeksering (%), vintergennemsnit (1/12- 28/2). St. 409, Aalborg Bugt, st. 40302, Læsø Rende, st. 4410, Dokkedal, st. 5503, Dybet og st. 230902, Uggelhuse. aktivitet og omsætning er lavest om vinteren, og derfor kan næringsstofniveauerne i vinterperioden betragtes som en sammenlignelig basistilstand for et givet vandområde. Næringsstofi ndholdet om vinteren er desuden afgørende for produktionen i den kommende vækstsæson. Tilstand og udvikling På st. 409, Aalborg Bugt fulgte udviklingen i TP over året overordnet variationerne i DIP (fi gur 2.1.4-1). Tilsvarende forhold gjorde sig gældende på st. 5503, Dybet i Mariager Fjord. Langt den overvejende del af TP var uorganisk fosfor (DIP) og kun en mindre del var partikulært fosfor. På st. 230902, Uggelhuse i Randers Fjord var TP-koncentrationen på et ret konstant niveau de første 5-6 måneder af 2004; herefter sås en stigning til højeste værdi i juli. DIP-koncentrationen på stationen faldt i starten af året med minimum i april og havde efterfølgende en koncentrationsstigning frem mod august. Da DIP viste større udsving gennem året, og udgjorde ca. halvdelen eller mindre af TP betyder det, at stor del af TP var i partikulær form hele året. Vintergennemsnit af data er for hver station indekseret i forhold til stationens eget langtidsgennemsnit. Resultater fra Aalborg Bugt (st. 409 og den regionale st. 4410, Dokkedal), Læsø Rende (st. 40302), Mariager Fjord (st. 5503) og Randers Fjord (st. 230902) er vist i fi gur 2.1.4-2. Ved sammenligning skal det bemærkes, at målingerne på st. 409 og st. 40302 først er påbegyndt i hhv. 1998 og 1999. St. 4410, Dokkedal i Aalborg Bugt repræsenterer den længste måletidsserie i området. Figur 2.1.4-2 viser, at indeks- 12 2. Indikatorrapportering værdien, med undtagelse af årene 1993-94, på denne station er faldet jævnt gennem perioden fra en værdi på 120-140 i 1989 til omkring 80 fra 1996 og frem. For st. 409, Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø Rende ses også en faldende tendens i de noget kortere tidsserier. På st. 5503, Dybet i Mariager Fjord var der et signifi kant fald i indeksværdierne i perioden 1989-1994. Herefter sås der årlige udsving varierende mellem indeks 80-100, bortset fra en indeksværdi på knap 150 i 1998, hvilket skyldtes iltsvindet i august-september 1997. Under iltsvindet blev stort set alle fi ltratorerne udryddet, hvorved partikler, herunder partikulært bundet fosfor, forblev i suspension i vandfasen. I Randers Fjord varierede indeksværdierne over hele den betragtede periode mellem 85 og 115, og viser umiddelbart hverken stigende eller faldende tendens. Der er på st. 4410, Dokkedal fundet et signifi kant fald i vintergennemsnit af TP-koncentrationen i perioden 1989-2004 (Kendalls tau-b, P=0,001). Udviklingen i TP-koncentrationen på de øvrige stationer i Kattegat er ikke signifi kant. Mål Vandkvaliteten på havstationerne i Kattegat er ikke målsat regionalt. Vandkvaliteten afhænger af udviklingen i belastningen med næringsstoffer dels fra de tre hovedkilder Randers Fjord, Mariager Fjord og Limfjorden, og ikke mindst den mest betydende del, der tilføres Kattegat samlet set ved advektion fra de tilstødende havområder. I et overslag er denne tilførsel fra naboområderne fundet til at udgøre op mod 70 % af næringsstofferne i Kattegat (Nordjyllands Amt, 1994). For Mariager Fjord er der i regionplan 2001 stillet krav om maksimal udledning fra renseanlæg og dambrug på hhv. 2,5 ton P/år og 2 ton P/år. I 2004 var udledningen fra renseanlæg 1,7 ton P og fra dambrug 1,7 ton P og målsætningen var således opfyldt. I Handlingsplan Mariager Fjord, angives det, at tilførslen af fosfor skal reduceres således, at den årlige tilførsel af fosfor (TP) er på 16-20 ton afhængig af et samtidigt mål for den årlige tilførsel af kvælstof (TN) på 550-620 ton, for at nå regionplanens generelle basismålsætning (Nordjyllands Amt og Århus Amt, 2004). For 2004 er det opgjort, at der i alt er tilført 20,8 ton TP og 1.279 ton TN til Mariager Fjord. Der er i Regionplan 2001 stillet krav om en maksimal tilførsel på 20 ton P/år fra renseanlæg i oplandet til Randers Fjord. Renseanlæg stod i 2004 for en udledning på 21,6 ton P til Randers Fjord og målsætningen var således ikke opfyldt.
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 Ved Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 blev det sat som mål at reducere udledningerne af kvælstof til havet med 50 % og af fosfor med 80 % i forhold til niveauet før vedtagelsen. Sammenlignes perioden 1989-2004 med perioden 1978-1988 er der sket en reduktion i tilførslen af fosfor til Randers Fjord på 60 %. 2.1.5 DSi Som indikator anvendes tidsvægtede månedsgennemsnit og indeks af vintergennemsnit (1/12-28/2) af opløst silicium (DSi). Relevans Opløst silicium (DSi) er et essentielt stof for vækst af kiselalger. Da planktonalger fra denne systematiske gruppe udgør en væsentlig del af havområdernes p lanteplankton, er koncentrationen af DSi betydende for størrelsen af den potentielle primærproduktion. Den biologiske aktivitet og omsætning er lavest om vinteren, og derfor kan næringsstofniveauerne i vinterperioden betragtes som en sammenlignelig basistilstand for et givet vandområde. Næringsstofi ndholdet om vinteren er desuden afgørende for produktionen i den kommende vækstsæson. Tilstand og udvikling På st. 409, Aalborg Bugt i Kattegat var der i perioden februar-maj lave koncentrationer af DSi, hvilket skyldtes kiselalgernes forbrug af silicium i forbindelse med den tidlige forårsopblomstring (fi gur 2.1.5-1). I månederne marts-maj var koncentrationsniveauet under 56 µg/l og dermed begrænsende for produktionen. Herefter steg koncentrationen med enkelte udsving frem mod december. På st. 5503, Dybet i Mariager Fjord var koncentrationen af DSi 10 gange større end i Kattegat. Gennem de første otte måneder af året var niveauerne af DSi tydeligt lavere end langtidsgennemsnittet, men fra september var årets værdier sammenfaldende med langtidsgennemsnittet. For Kattegatstationerne, st. 409 Aalborg Bugt og st. 40302 Læsø Rende, var silicium i 2004 begrænsende for primærproduktionen fra sidst i februar til midt i juni. På st. 5503 Mariager Fjord var der ikke perioder, hvor silicium var begrænsende i 2004. Der er ikke udført analyser for koncentrationen af DSi på st. 230902 i Randers Fjord. Vintergennemsnit af data er for hver station indekseret i forhold til stationens eget langtidsgennemsnit. Resultater fra 13 400 300 200 100 0 2. Indikatorrapportering DSi, 2004 St. 409, Aalborg Bugt 500 µg/l Overflade 4.000 3.000 2.000 1.000 0 J F M A M J J A S O N D Tidsv. månedsgennemsnit 1998-2003 ± std.afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2004 DSi, 2004 St. 5503, Dybet 5.000 µg/l Overflade J F M A M J J A S O N D Tidsv. månedsgennemsnit 1989-2003 ± std.afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2004 Figur 2.1.5-1 DSi (µg Si/l), overfl ade. St. 409, Aalborg Bugt og st. 5503, Dybet. Tidsvægtede månedsgennemsnit 2004 samt tidsvægtede månedsgennemsnit 1998-2003/1989-2003 ±std.afv. 200 175 150 125 100 75 50 25 0 DSi (1/12 - 28/2) Indeks 100 = gennemsnit for de viste perioder St. 409, Aalborg Bugt St. 4410, Dokkedal St. 40302, Læsø Rende St. 5503, Dybet Overflade 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 Figur 2.1.5-2 DSi-indeksering (%), vintergennemsnit (1/12- 28/2). St. 409, Aalborg Bugt, st. 40302, Læsø Rende, st. 4410, Dokkedal og st. 5503, Dybet.
Page 1: MAJ 2005 VESTLIGE KATTEGAT OG TILST
Page 4 and 5: Udgiver: Århus Amt Natur- og Milj
Page 6 and 7: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION . . .
Page 9 and 10: 2 INDIKATORRAPPORTERING Indikatorra
Page 11 and 12: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 13: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 41 and 42: 3 FOKUSRAPPORTERING 3.1 TEMA - Plan
Page 59 and 60: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 4.1 I
Page 65:
REFERENCER Borja A., Franco J. & P
Page 69 and 70:
BILAG 1 GENNEMFØRELSE AF AFTALT PR
Page 71 and 72:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95:
show all

Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?