Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 biomasse og artsantal, indekseret i forhold til gennemsnittet af st. 190005 og st. 190037 for perioden 1989-1999, for at kunne vurdere miljøtilstanden ud fra ovenstående målsætning. Indeksværdierne for st. 190005 og st. 190037 er baseret på den enkelte stations gennemsnit i perioden 1989-1999. Dyregrupperne er opdelt i krebsdyr, pighuder og alle dyregrupper samlet (total). Ved at anvende denne analysemetode er det muligt at vurdere, om indikatorerne for hver dyregruppe opfylder målsætningen ved at ligge over gennemsnittet (indeks 100) for perioden 1989-1999. I Mariager Fjord fi ndes der ingen målsætning for bundfauna, og systematiske undersøgelser af bundfaunaen er først etableret fra 1997. Derfor fremstilles hver indikator indekseret i forhold til gennemsnittet af perioden 1997- 2004. I Mariager Fjord er alle taksonomiske dyregrupper analyseret. 2.6.1 Individtæthed Som indikator anvendes indeks af individtæthed. Relevans Bestemmelse af individtætheden er vigtig for at kunne følge effekter af iltsvind eller andre negative påvirkninger af bundfaunaen. Bunddyr er de første organismer, der bliver berørt af iltsvind, idet de ikke kan fl ygte fra området. Ved iltsvind vil individtætheden reduceres som følge af, at bunddyrene dør. Det efterfølgende år sker der ofte en forøgelse i individtætheden som følge af rekolonisering og indvandring af nye individer. Iltsvind er ikke den eneste parameter, der kan have indfl ydelse på individtætheden; opblomstring af giftige alger og ændringer i fødesammensætningen i pelagiet kan have en lignende effekt. Tilstand og udvikling Da indsamlingen af prøver på de tre stationer i Hevring Bugt foregår om foråret, vil effekter af eventuelle iltsvindshændelser senere samme år først registreres ved bundfaunaundersøgelsen året efter. Af fi gur 2.6.1-1 ses, at individtætheden for de tre dyregrupper generelt var faldende i perioden 1989-1998 på st. 190005 og st. 190037. Især i årene 1991 og 1996-1998 var individtætheden reduceret markant. I 1991 og 1998 skyldtes de reducerede individtætheder opblomstring af den toksiske alge Gyrodinium aureolum (mikomotoi) (Århus Amt og Nordjyllands Amt, 1998). I perioden 1995-1997 var der en meget begrænset afstrømning til de indre danske farvande. Dette kan have ændret på fødegrundlaget for bundfaunaen og dermed haft indfl ydelse på de observerede lave indi- 28 500 INDIVIDTÆTHED Indeks 100 = gennemsnit for 1989-1999 400 300 200 100 0 500 400 300 200 100 0 500 400 300 200 100 0 2. Indikatorrapportering 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 INDIVIDTÆTHED Indeks 100 = gennemsnit for 1989-1999 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 INDIVIDTÆTHED Indeks 100 = gennemsnit for st. 190005 og st. 190037 for 1989-1999 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 Crustacea (krebsdyr) Echinodermata (pighuder) St. 190005, Skidtrenden Syd St. 190037, Skidtrenden Midt St. HB01, Skidtrenden Total Figur 2.6.1-1 Individtæthed-indeksering (%), st. 190005, Skidtrenden Syd, st. 190037, Skidtrenden Midt og stationsområde HB01, Skidtrenden i Hevring Bugt. Indeks er beregnet for krebsdyr (Crustacea), pighuder (Echinodermata) og alle dyregrupper samlet (total). vidtætheder i perioden 1996-1998. I perioden 1998-2002 var der en tendens til, at individtætheden steg på samtlige stationer, for derefter at blive reduceret markant i 2003 efter det kraftige iltsvind i efteråret 2002. Dette iltsvind var det hidtil mest omfattende målt i området, og pighuderne forsvandt fra samtlige stationer. I 2003 blev der registreret et kortvarigt iltsvind i “Skidtrenden” i efteråret. Dette iltsvind var dog ikke så kraftigt som i 2002 og umiddelbart var der ingen effekt at se på individtætheden. For alle dyregrupper samlet (total), krebsdyr og pighuder i stationsområde HB01
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 500 400 300 200 100 0 INDIVIDTÆTHED St. MF01, Skovsgaard Hage Indeks 100 = gennemsnit for 1997-2004 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 Mollusca (bløddyr) Crustacea (krebsdyr) Polychaeta (børsteorm) Øvrige Total Figur 2.6.1-2 Individtæthed-indeksering (%), stationsområde MF01, Skovsgaard Hage i Mariager Fjord. Individtæthedsindeks er fordelt på taksonomiske dyregrupper og alle dyregrupper samlet (total). var individtætheden højere i 2004 end i 2003, dog stadig under indeks 100. For stationsområde HB01 var der ingen signifi kant udvikling i individtæthed af krebsdyr, pighuder og alle dyregrupper samlet i perioden 1998-2004. På st. 190005 og st. 190037 blev der i 2004 ikke registreret krebsdyr, men pighuder var atter tilstede på stationerne (bilag 2). På st. 190005 var individtætheden af krebsdyr og alle dyregrupper samlet (total) signifi kant faldende i perioden 1989-2004 (Kendalls tau-b, krebsdyr, P=0,004, alle dyregrupper samlet, P=0,009). På st. 190037 var individtætheden af krebsdyr signifi kant faldende i perioden 1989-2004 (Kendalls tau-b, P=0,004). I 2004 dominerede gruppen børsteorm (Polychaeta) med 83,8 % af den totale individtæthed på st. 190005, 86,4 % på st. 190037 og 66,5 % i stationsområde HB01 (bilag 2). Da indsamlingen af prøver i Mariager Fjord foregår om efteråret vil effekter af eventuelle iltsvindshændelser i sensommeren eller efteråret registreres ved bundfaunaundersøgelsen samme år. I fi gur 2.6.1-2 ses en typisk udvikling i individtæthed efter et kraftigt iltsvind. I 1997 var individtætheden af samtlige dyregrupper meget lav. Derefter steg individtætheden kraftig med børsteorm og bløddyr (Mollusca) som de dominerende grupper. Dette skyldtes massive larvenedslag af blåmuslinger, dyndsnegle og børsteorm af familien Spionidae. Efter et par år faldt tætheden som følge af at individerne vokser og udkonkurrerer hinanden. 29 2. Indikatorrapportering I august 2003 indtraf der iltsvind ved stationsområde MF01. Dette iltsvind medførte en reduktion i bundfaunatætheden. Den totale individtæthed var faldende fra 2000, og nåede i 2003 det laveste niveau siden 1997 (krebsdyr undtaget). I august 2004 var der iltfrie forhold op til 6-7 m’s dybde, dette havde dog tilsyneladende ikke effekt på individtætheden, da denne i 2004 begyndte at stige for samtlige dyregrupper, især for krebsdyr, hvor tætheden var næsten tre gange højere end indeks 100. Dette resultat skal dog tolkes med en vis varsomhed, idet tætheden af krebsdyr generelt har været meget lav siden 1997 i stationsområde MF01. Dette afspejles i den totale individtæthed, hvor den høje tæthed af krebsdyr ikke havde nogen effekt på den totale individtæthed (fi gur 2.6.1-2). Krebsdyr har aldrig været særlig hyppige i stationsområde MF01, da de dårligt tåler de periodisk lave iltkoncentrationer og den lave saltholdighed i Inderfjorden. I 2004 var der dog et saltvandsindbrud fra Kattegat, hvilket kan være skyld i krebsdyrenes højere individtæthed i 2004 (se afsnit 2.6.3 Artsantal). Pighuder fi ndes ikke i Mariager fjord på grund af for lav saltholdighed og de tåler ikke de lave iltkoncentrationer, som årligt forekommer over størstedelen af fjordens bundareal. I perioden 1997-2004 var der ingen signifi kant udvikling i individtæthed af samtlige dyregrupper. I 2004 var gruppen bløddyr den dominerende i Mariager fjord med 55 % af den totale individtæthed (bilag 2). Mål Målsætningen for forbedringer i miljøtilstanden i Hevring Bugt er at individtætheden af krebsdyr og pighuder skal forekomme med en højere tæthed end det var tilfældet i 1989-1999. I 2004 var målsætningen ikke opfyldt. I Mariager Fjord er der ikke defi neret en målsætning for individtæthed af bundfauna. 2.6.2 Biomasse Som indikator anvendes indeks af biomasse. Relevans Opgørelser af biomassen er vigtig for at kunne følge eventuelle effekter af iltsvind eller andre negative påvirkninger af bundfaunaen såsom miljøfarlige stoffer, opblomstring af giftige alger eller fysiske forstyrrelser. Ved kraftigt iltsvind vil biomassen reduceres som følge af, at bunddyrene dør. Derefter vil den atter forøges pga. rekolonisering og indvandring af nye individer. Modsat individtætheden, som efter en periode vil falde, fortsætter biomassen med at stige, da individerne vokser. Iltsvind er ikke den eneste parameter,
Page 1: MAJ 2005 VESTLIGE KATTEGAT OG TILST
Page 4 and 5: Udgiver: Århus Amt Natur- og Milj
Page 6 and 7: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION . . .
Page 9 and 10: 2 INDIKATORRAPPORTERING Indikatorra
Page 11 and 12: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 29: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 41 and 42: 3 FOKUSRAPPORTERING 3.1 TEMA - Plan
Page 59 and 60: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 4.1 I
Page 65: REFERENCER Borja A., Franco J. & P
Page 69 and 70: BILAG 1 GENNEMFØRELSE AF AFTALT PR
Page 81 and 82:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95:
show all

Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?