Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004
Mål
I målsætningen for Randers Fjords miljøtilstand er der ikke
fastsat præcise mål for sigtdybden; sigtdybden var imidlertid
stigende i perioden 1989-2004. For st. 5503, Dybet er
det opstillede mål for sommersigtdybden 4 m. Dette mål
er ikke opfyldt, og der var en signifi kant negativ udvikling
i sommersigtdybden i perioden 1989-2004. Målsætningen
for den regionale st. 4410, Dokkedal, er en sommersigtdybde
større end 6 m; dette var opfyldt i 2004, og der sås
en signifi kant stigning i sigtdybden i perioden 1989-2004
på stationen.
2.3 Zooplankton
2.3.1 Biomasse
Som indikator anvendes biomasser fordelt på grupper samt
totale biomasser.
Relevans
Zooplankton inddeles i mikro- og mesozooplankton. Mikrozooplankton
er traditionelt defi neret som zooplankton
i størrelsesgruppen 20 µm-200 µm, mens mesozooplankton
er defi neret som zooplankton i størrelsesgruppen 200
µm-2.000 µm. I praksis betegner mikrozooplanktonet det
encellede heterotrofe plankton (bl.a. heterotrofe bakterier,
furealger, fl agellater og ciliater), mens mesozooplankton
betegner det fl ercellede heterotrofe plankton. Overordnet
kan mesozooplanktonet inddeles i holo- og meroplankton.
Holoplankton omfatter de arter, der lever planktonisk gennem
hele deres livscyklus (f.eks. hjuldyr, dafnier, vandlopper,
pelagiske sækdyr og pilorme), mens meroplankton
omfatter de arter, der kun lever planktonisk i dele af deres
livscyklus (f.eks. larver af bentiske invertebrater).
Mikrozooplanktonet spiller en vigtig rolle som græssere af
både planteplankton og bakterier. Mesozooplankton består
primært af organismer, som ernærer sig af planteplankton.
Mesozooplanktonet selv udgør fødegrundlaget for planktivore
fi sk (fi skelarver, sild, brisling) og vandmænd og er
således centralt placeret i det akvatiske fødenet.
Ud fra analyserne af mikro- og mesozooplankton kan man
bestemme de forskellige gruppers græsningspotentiale og
dermed deres mulighed for at kontrollere mængden af
planteplankton; dette er væsentligt for at kunne evaluere
udviklingen i planteplankton.
22
2. Indikatorrapportering
2004 er første år, hvor der oparbejdes zooplankton på
NOVANA-stationen st. 409, Aalborg Bugt.
Tilstand og udvikling
Den totale mikrozooplanktonbiomasse på st. 409, Aalborg
Bugt, varierede fra et minimum på 0,3 µg C/l i november
til et maksimum på 14,8 µg C/l i slutningen af marts.
Årsgennemsnittet var på 4,8 µg C/l, mens sommer gennemsnittet
var på 3,6 µg C/l. Mesozooplanktonets biomasse
varierede fra et minimum på 17 µg C/l i slutningen af januar
til et maksimum på 169 µg C/l i slutningen af august.
Årsgennemsnittet var på 73 µg C/l, mens sommergennemsnittet
var på 112 µg C/l.
Sammensætningen og successionen af mikrozooplanktonet,
der sås på st. 409 i Aalborg Bugt i 2004, er typisk for
danske farvande, hvor mikrozooplanktonet hovedsageligt
udgøres af ciliater og heterotrofe furealger med en sæsonvariation,
der følger variationen af planteplanktonet. I Aalborg
Bugt udgjorde ciliaterne 56 % og de heterotrofe furealger
40 % af mikrozooplanktonet. Mikrozooplanktonet havde
de største biomasser under forårsopblomstringen og ellers
forholdsvis lave biomasser resten af året, fi gur 2.3.1-1. Dette
er meget typisk, idet ciliaterne kan udnytte forårsopblomstringen
uden selv at blive udsat for en større prædation,
idet vandlopperne, der bl.a. præderer på ciliaterne, endnu
har relativt lave biomasser på dette tidspunkt, fi gur 2.3.1-1.
Figur 2.3.1-2 viser sammensætningen mellem forskellige
grupper af zooplankton i løbet af året. Sammensætningen
og successionen af mesozooplanktonet med dominans
af calanoide vandlopper, lave biomasser af hjuldyr og et
veludviklet meroplanktonsamfund, der sås på st. 409 i
Aalborg Bugt i 2004, er typisk for åbne danske farvande.
Mesozooplanktonet er i de indre danske farvande og fjorde
domineret af vandlopper, hvoraf en række arter overvintrer
som hvileæg på bunden. Vinterbestanden er derfor meget
lille. Vandloppernes produktion tager for alvor fat i forbindelse
med forårsopblomstringen af planteplankton, men
pga. de forholdsvis lave temperaturer om foråret og vandloppernes
forholdsvis lange generationstid (3-4 uger), øges
bestanden langsomt. Vandloppernes biomasse topper derfor
typisk hen på sommeren til først på efteråret. Hjuldyrene
spiller som regel en mindre rolle biomassemæssigt i de indre
danske farvande og ses som regel med de største biomasser i
april-maj. Dafnierne formerer sig, i modsætning til vandlopperne,
ved parthogenetisk formering, hvorved de har
en betydelig kortere generationstid (fra få dage til en uge)
og kan derfor hurtigere respondere på favorable betingelser.
Derfor ses ofte fl uktuerende biomasser hos dafnierne.
Meroplanktonet kan i kystnære farvande og fjorde ofte være
dominerende, mens det i de dybere områder ikke spiller