Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004
50
ÅLEGRÆS DÆKNINGSGRAD
%
Inderfjorden
Mariager Fjord
Yderfjorden
40
0-1 m
0-1 m
30
20
10
0
40
30
20
10
0
40
30
20
10
0
1-2 m
2-4 m
Gns. dækningsgrad 1998-2004
± 2·std.afv.
Figur 2.5.2-1 Ålegræssets gennemsnitlige dækningsgrad (%) i
Mariager Inderfjord og Yderfjord for hvert dybdeinterval, 1998-
2004. Angivet med ± 2·std.afv.
Tilstand og udvikling
På fi gur 2.5.2-1 er den tidslige udvikling i ålegræssets
gennemsnitlige dækningsgrad i Mariager Inderfjord og
Yderfjord afbildet.
Ålegræsset i Inderfjorden bestod i 2004 som tidligere år af
stabile, men meget spredte forekomster med lav dækningsgrad.
Den gennemsnitlige dækningsgrad var i 2004 under
5 % i samtlige intervaller. Statistisk analyse viser, at dækningsgraden
er signifi kant stigende i intervallet 1,0-2,0 m i
perioden 1998-2004 (Kendalls tau-b, P=0,024).
I Yderfjorden var dækningsgraden i 2004 10 % i dybdeintervallet
2,0-4,0 m og under 5 % i alle øvrige intervaller.
Statistisk analyse viser, at dækningsgraden i intervallet
0-1,0 m er signifi kant faldende i perioden 1998-2004
1-2 m
2-4 m
98 99 00 01 02 03 04 98 99 00 01 02 03 04
27
2. Indikatorrapportering
(Kendalls tau-b, P=0,011). Årsagen til den reducerede udbredelse
på helt lavt vand kan skyldes, at der ved østlig vind
kan være længere perioder med kraftig lavvande, hvorved
ålegræssets rødder tørlægges og planten svækkes eller dør.
Eutrofi eringsbetingede makroalger
Hurtigtvoksende, løstliggende makroalger har i Mariager
Fjord gode vækstbetingelser på grund af det høje næringsstofniveau,
og bundvegetationen var i 2004 ligesom
tidligere år domineret af søsalat, Ulva lactuca. Andre løstliggende,
hurtigtvoksende makroalger som krølhårstang,
Chaetomorpha linum, tarmrørhinde, Enteromorpha intestinalis,
og vandhår, Cladophora sp., kan dog også danne store
sammenhængende måtter, som dækker bunden 100 % og
overskygger den fastsiddende vegetation.
I Inderfjorden var den gennemsnitlige dækningsgrad for
løstliggende makroalger 35 % i dybdeintervallet 0-1,0 m og
10 % i dybdeintervallet 1,0-2,0 m. I begge intervaller var
der et fald i forhold til 2003; men statistisk analyse viser, at
der ikke er signifi kant udvikling i dækningsgraden i undersøgelsesperioden.
I Yderfjorden var dækningsgraden af løstliggende makroalger
i 2004 i samtlige intervaller mindre end 5 %. Statistisk
analyse viser, at dækningsgraden er signifi kant faldende i
intervallerne 0-1,0 m og 1,0-2,0 m gennem hele undersøgelsesperioden
(Kendalls tau-b, P=0,024).
Mål
Der er ikke fastsat mål for ålegræssets dækningsgrad i Mariager
Fjord. En højere dækningsgrad end den nuværende
er dog nødvendig, for at basismålsætningen om et naturligt
varieret dyre- og planteliv kan opfyldes.
2.6 Bundfauna
Målsætningen for forbedringer i miljøtilstanden i Hevring
Bugt er at krebsdyr (Crustacea) og pighuder (Echinodermata)
skal forekomme med fl ere arter, et højere antal og en
større biomasse end det var tilfældet i 1989-1999.
For at vurdere miljøtilstanden i Hevring Bugt er data for
bundfauna i de følgende tre afsnit analyseret ens. I Hevring
Bugt undersøges tre stationer; stationsområde HB01,
Skidtrenden, st. 190005, Skidtrenden Syd og st. 190037,
Skidtrenden Midt (Bilag 1, fi g. B1.1-2). Tidsserien for stationsområde
HB01 dækker perioden 1998-2004, mens den
for st. 190005 og st. 190037 dækker perioden 1989-2004.
I stationsområde HB01 er hver indikator; individtæthed,