Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 Bundvegetation Mariager Fjord Undersøgelser af ålegræs på 10 transekter viste, at ålegræsset var etableret i både Inder- og Yderfjorden, selvom der kun blev fundet ålegræs på 8 af de 10 transekter. Dybdegrænsen for ålegræssets maksimale udbredelse i fjorden varierede mellem 1,0 og 2,7 m i 2004. Der er ikke fundet en signifi - kant udvikling i dybdegrænsen, hverken i Inder- eller Yderfjorden i perioden 1998-2004. Målsætningen for ålegræssets dybdegrænse er i Regionplan 2001 fastsat til > 3 meter i Yderfjorden og > 2 meter i Inderfjorden. Dette er ikke opfyldt i 2004. Ålegræssets dækningsgrad varierede mellem 0 og 50 %. I Inderfjorden var dækningsgraden signifi kant stigende i dybdeintervallet 1,0-2,0 m i perioden 1997-2004. I Yderfjorden har dækningsgraden i dybdeintervallet 0-1,0 m været signifi kant faldende siden 1998. Der er ikke fastsat mål for ålegræssets dækningsgrad i Mariager Fjord I både Inder- og Yderfjord var der områder, som var 100 % dækket af søsalat. De store lavvandede områder i Yderfjorden var tidligere dækket af ålegræs og fungerede derved som skjulested samt yngel- og opvækstområde for fi sk. Den nuværende vegetation domineres af eutrofi eringsbetingede makroalger, der skygger for ålegræs og havgræs. Når algerne dør og synker til bunds medfører det områder med iltsvind, døde bunddyr og svovlbakterier på sedimentoverfl aden. Makroalgerne giver derved forringede muligheder for genetablering af et varieret dyre- og planteliv. Bundfauna Hevring Bugt Det hidtil kraftigste iltsvind blev registreret i området i 2002 og bundfaunaens individtæthed, biomasse og artsantal var i 2004 stadig påvirket af dette. Pighuderne, som ved undersøgelserne i 2003 var forsvundet fra samtlige stationer, var i 2004 igen tilstede. Individtæthed og biomasse af pighuder var i 2004 lavere end langtidsgennemsnittet på samtlige stationer. Pighudernes artsantal var i stationsområde HB01 i 2004 som før iltsvindet i 2002. Der var ingen signifi kant udvikling i individtæthed, bio- 60 4. Sammenfatning og konklusioner masse eller artsantal af pighuder i Hevring Bugt i perioden 1989-2004/1998-2004. Krebsdyr blev i 2002 reduceret markant i området, og i 2004 var de forsvundet helt fra de regionale stationer. I stationsområde HB01 var krebsdyr øget i både individtæthed, biomasse og artsantal i 2004, dog med individtætheder og biomasser lavere end langtidsgennemsnittet. Der var ingen signifi kant udvikling i individtæthed, biomasse eller artsantal af krebsdyr i stationsområde HB01 i perioden 1998-2004, mens disse var signifi kant faldende i perioden 1989-2004 på de regionale stationer. For alle dyregrupper samlet var individtætheden, biomasse og artsantal i 2004 forbedret i forhold til 2003 på samtlige stationer i Hevring Bugt. Der var ingen signifi kant udvikling i individtæthed, biomasse eller artsantal af alle dyregrupper samlet i stationsområde HB01 i perioden 1998-2004. Gruppen børsteorm dominerede i individtæthed, biomasse og artsantal på samtlige stationer i 2004. I 2004 var målsætningen om at krebsdyr og pighuder skal forekomme med fl ere arter, et højere antal og en større biomasse end det var tilfældet i 1989-1999 (gennemsnit) kun opfyldt for artsantal af pighuder på st. 190005. Mariager fjord I perioden 1997-2004 ses en typisk udvikling i individtæthed, biomasse og artsantal i Mariager Fjord efter det kraftige iltsvind i 1997. De første par år efter iltsvindet i 1997, steg individtætheden pga. rekolonisering og indvandring af nye individer. Derefter sås en stabilisering af individtætheden indtil samtlige dyregrupper, undtagen krebsdyr, blev påvirket af iltsvindet i 2003. I 2004 var individtætheden atter forbedret, men var dog stadig lavere end langtidsgennemsnittet. I perioden 1997-2004 var der ingen signifi kant udvikling i individtæthed af samtlige dyregrupper. Gruppen bløddyr dominerede i individtæthed i stationsområde MF01 i 2004. For biomassen sås generelt en stabil forøgelse af biomassen efter iltsvindet i 1997 som følge af, at nye individer voksede. Biomassen af samtlige dyregrupper, undtagen øvrige, var større end langtidsgennemsnittet i 2004. Bløddyrenes og krebsdyrenes biomasse var signifi kant stigende i perioden 1997-2004, og gruppen bløddyr dominerede biomassen i stationsområde MF01.
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 Artsantallet indenfor hver dyregruppe har været stigende siden iltsvindet i 1997. Antallet af arter i samtlige dyregrupper var i 2004 højere end langtidsgennemsnittet. Krebsdyrenes artsantal var signifi kant stigende i perioden 1997-2004. Det største artsantal blev registreret i gruppen børsteorm. Der blev fundet høje individtætheder, biomasser og artsantal af gruppen krebsdyr i Mariager Fjord i 2004 grundet saltvandsindbrud fra Kattegat, og dermed højere saltholdigheder. En af de nye krebsdyrarter, der blev registreret i 2004, var Almindelig Tangloppe (Gammarus locusta). Denne art forekommer normalt kun i mere saltholdige marine habitater. Siden 1997 er stationsområde MF01 gået fra at være klassifi ceret som ekstremt forurenet til moderat forurenet ifølge AMBI-indekset (biotisk koeffi cient). I Mariager Fjord er der ikke defi neret en målsætning for individtæthed, biomasse eller artsantal af bundfauna. Miljøfarlige stoffer Resultaterne fra perioden 1998-2004 viste, at indholdet af tungmetaller og organiske miljøfarlige stoffer undersøgt i blåmuslinger på to stationer i Randers Fjord, var højest på stationen beliggende 1/3 inde i fjorden og lavest på stationen ved fjordens udmunding. Forskellen kan skyldes en øget udfældning af opløste metalioner og opløst organisk stof i overgangszonen mellem fersk- og saltvand. For de chlorerede forbindelser: DDT, PCB og HCH var koncentrationsniveauet signifi kant faldende på begge stationer. For HCH lå indholdet i 2004 under detektionsgrænsen på 0,02 µg/kg friskvægt. Det observerede fald i belastningen afspejler, at forbudet mod at anvende disse stoffer har en positiv effekt ved en reduktion i spredningen til det marine miljø. PAH-indholdet domineredes af 3- og 4- ringede forbindelser. Der er ingen hverken stigende eller faldende tendens, hvilket afspejler en uændret belastning som primært stammer fra forbrændingen af fossilt brændsel. TBT-niveauet lå igennem hele perioden på et stabilt niveau mellem 5 og 10 µg TBT-Sn/kg friskvægt. Skibstrafi kken til Randers Havn er den primære kilde til denne belastning. I 2004 blev forekomsten af misdannelser hos ålekvabbeyngel samt EROD-aktivitet i leveren fra ålekvabber for 61 4. Sammenfatning og konklusioner første gang undersøgt i Randers Fjord. Undersøgelsen viste, at 17 % af kuldene havde op til 2 % deforme unger, 4 % havde mellem 5 og 10 % og yderligere 4 % havde mere end 50 % deformt yngel pr. kuld. Undersøgelsens datagrundlag var imidlertid spinkelt idet der kun indgik 24 drægtige hunner og ikke 50 som angivet i den tekniske anvisning. 4.3 Konklusion Vestlige Kattegat Efter fl ere år med iltsvind blev der i 2004 ikke konstateret iltsvind på stationerne i det vestlige Kattegat. Efter det omfattende iltsvind i 2002 i Hevring Bugt, der påvirkede bundfaunaen voldsomt, var pighuder, som er indikatorer for en god miljøtilstand, tilbage på alle stationer i området i 2004. Bundfaunaen er dog, trods forbedringer i individtæthed, biomasse og artsantal, stadig berørt af iltsvindet i 2002. Planteplanktonets artssammensætning og dynamik er karakteristisk for eutrofi erede kystnære farvande og fjorde og svarer stort set til, hvad man har observeret i de foregående år. Sammensætningen og udviklingen af zooplanktonet i Aalborg Bugt kan karakteriseres som et samfund, der er typisk for mere åbne farvande. Sigtdybden samt antallet af dage med potentiel fosfor- og kvælstofbegrænsning er signifi kant stigende ved Dokkedal, hvilket indikerer at de landsdækkende tiltag for at nedbringe belastningen med næringsstoffer er ved at slå igennem i området. I perioden 1989-2004 er der sket et signifi kant fald i både kvælstof- og fosforkoncentrationen på den regionale station Dokkedal. Den forbedrede spildevandsrensning, der slog kraftigst igennem i 1980’erne, har resulteret i signifi kant lavere fosforkoncentrationer i dele af det vestlige Kattegat. De reducerede kvælstofkoncentrationer kan sandsynligvis tilskrives reduktioner i tilførsler fra land, faldende koncentrationer i de omkringliggende havområder og fald i den atmosfæriske deposition.
Page 1:
MAJ 2005 VESTLIGE KATTEGAT OG TILST
Page 4 and 5:
Udgiver: Århus Amt Natur- og Milj
Page 6 and 7:
4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION . . .
Page 9 and 10:
2 INDIKATORRAPPORTERING Indikatorra
Page 11 and 12: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 41 and 42: 3 FOKUSRAPPORTERING 3.1 TEMA - Plan
Page 59 and 60: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 4.1 I
Page 61: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 65: REFERENCER Borja A., Franco J. & P
Page 69 and 70: BILAG 1 GENNEMFØRELSE AF AFTALT PR
Page 95: Vestlige Kattegat og tilstødende f
show all

Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?