Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0 PPI, 2004 Begrænsning J F M A M J J A S O N D St. 409, Aalborg Bugt St. 5503, Dybet Figur 2.2.2-3 PPI på st. 5503, Dybet og st. 409, Aalborg Bugt i 2004. siges noget om den tidslige udvikling for primærproduktionen på stationen. Primærproduktionsindekset (PPI) for st. 5503, Dybet i Mariager Fjord og st. 409, Aalborg Bugt fra 2004 fremgår af fi gur 2.2.2-3. På st. 5503 var der potentiel vækstbegrænsning 7 ud af 38 prøvetagningsdatoer – fortrinsvis først og sidst på året, hvor det sandsynligvis var lyset, der begrænsede planktonets vækst. Målinger af næringsstofkoncentrationerne i overfl adevandet viste, at kvælstof var potentielt begrænsende fra midt i juli til midt i august og starten af september. Fosfor var potentielt begrænsende fra starten af april til midten af august. At disse lave næringsstofkoncentrationer ifølge PPI øjensynlig ikke gav anledning til vækstbegrænsning, kan skyldes effektiv gendannelse af næringsstoffer som følge af muslingernes græsning. På st. 409 var der potentiel vækstbegrænsning på 12 ud af 22 prøvetagningsdatoer i 2004, særligt i løbet af forårsperioden indtil juni. Målinger af orthofosfat (DIP) og silicium (DSi) i vandet viste ligeledes, at koncentrationen af disse var potentielt begrænsende for planteplanktonets vækst i denne periode, mens kvælstof var potentielt begrænsende i overfl aden hele vækstsæsonen. Mål Der er ikke opsat direkte mål for primærproduktionen på st. 5503, Dybet i Mariager Fjord og st. 409, Aalborg Bugt. For st. 5503, Dybet er det opstillede mål for sommersigtdybden 4 m, et mål der indirekte afspejler størrelsen af primærproduktionen. Denne målsætning er endnu ikke opfyldt. I Nordjyllands Amts regionplan er målsætningen for den regionale st. 4410, Dokkedal en sommersigtdybde større end 6 m; dette var opfyldt i 2004. 20 2.2.3 Sigtdybde 2. Indikatorrapportering Som indikator anvendes tidsvægtede månedsgennemsnit samt tidsvægtede sommergennemsnit af sigtdybden. Relevans Sigtdybden er et mål for lyssvækkelsen ned gennem vandsøjlen. Lyset styrer fytoplanktonets primærproduktion og dybdeudbredelsen af makrovegetationen. Lyssvækkelsen reguleres af koncentrationen af partikler, både fytoplankton og resuspenderet bundmateriale samt opløst organisk kulstof i vandet. Sigtdybden giver derfor et integreret mål for, hvor påvirket et område er af afstrømning fra land, ustabile sedimentforhold og planteplanktonopblomstringer. Tilstand og udvikling På fi gur 2.2.3-1 er vist tidsvægtede månedsgennemsnit for sigtdybden i 2004 i forhold til langtidsgennemsnittet for perioden 1989-2003/1998-2003 for stationerne st. 5503, Dybet i Mariager Fjord, st. 230902, Uggelhuse i Randers Fjord, st. 40302, Læsø Rende og st. 409, Aalborg Bugt. For st. 5503, Dybet i Mariager Fjord var sigtdybden generelt lavere gennem hele 2004 end i de foregående år. I løbet af 2004 varierede sigtdybden på stationen mellem 1,4 og 8,4 m. I Mariager Fjord er biomassen af planteplankton generelt meget høj i sommerhalvåret pga. den høje næringsstofbelastning, hvilket bevirker en tilsvarende meget lav sigtdybde i forhold til åbentvandsstationerne. Forårsopblomstringen optræder sent i forhold til andre områder, idet fjordens muslinger holder biomassen af planteplanktonet nede så længe lysindstrålingen er forholdsvis lav, dvs. ca. indtil forårsjævndøgn. På st. 230902, Uggelhuse i Randers Fjord lå sigtdybden i 2004 generelt på niveau med, hvad der er observeret i perioden 1989-2003; i juni var sigtdybden dog en del større end i de foregående år. I løbet af 2004 varierede sigtdybden mellem 1 og 2,3 m, lavest i perioden marts-maj og størst i juni og oktober. Sigtdybden afspejler fortrinsvis tilførslen af organisk stof til Randers Fjord fra Gudenåen, der netop er højest i marts-maj. På åbentvandsstationerne var sigtdybden lavest i forbindelse med opblomstringerne af planteplankton forår, sommer og efterår. For st. 409, Aalborg Bugt varierede sigtdybden i 2004 mellem 5 og 12 m. Sigtdybden var på niveau med årene før, undtagen i september, hvor sigtdybden var højere end normalt. På st. 40302, Læsø Rende varierede sigtdybden i 2004 mellem 2,5 og 12 m. Sigtdybden var markant højere end i perioden 1998-2003 i februar og marts samt i september.
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 SIGTDYBDE, 2004 12 m 10 8 6 4 2 St. 409, Aalborg Bugt 0 J F M A M J J A S O N D 12 SIGTDYBDE, 2004 m St. 40302, Læsø Rende 10 8 6 4 2 0 J F M A M J J A S O N D Tidsv. månedsgennemsnit 1998-2003 ± std.afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2004 På fi gur 2.2.3-2 er vist udviklingen i sommersigtdybden fra 1989 til 2004 angivet som tidsvægtede gennemsnit. For st. 5503, Dybet i Mariager Fjord var der en signifi kant negativ udvikling i sigtdybden målt som sommer- og årsgennemsnit (Kendalls tau-b, P=0,001 og P=0,013) for perioden 1989- 2004. For st. 230902, Uggelhuse, i Randers Fjord var sigtdybden signifi kant stigende målt som sommergennemsnit (Kendalls tau-b, P=0,003), hvilket kan tilskrives en faldende transport af suspenderet organisk materiale fra Gudenåen, lav klorofyl koncentration i fjorden samt opblanding med klarere saltvand fra Hevring Bugt. For åbentvandsstationerne i Kattegat var det kun på de regionale stationer, st. 4410, Dokkedal og st. 190004, Hevring Bugt, at tidsserierne var lange nok til en statistisk analyse. Ved Dokkedal sås en signifi kant stigning i sommersigtdybden i perioden 1989-2004 (Kendalls tau-b, P=0,05). For Hevring Bugt var der derimod ingen signifi kant udvikling i sigtdybden for perioden 1989-2004. 21 12 10 8 6 4 2 0 SIGTDYBDE (1/5 - 30/9) m 2. Indikatorrapportering Figur 2.2.3-1 Sigtdybde(m), st. 5503, Dybet, st. 230902, Uggelhuse, st. 40302, Læsø Rende og st. 409, Aalborg Bugt. Tidsvægtede månedsgennemsnit 2004, samt tidsvægtede gennemsnit 1989-2003/1998-2003 ± std.afv. De udeladte værdier for st. 409, Aalborg Bugt i oktober skyldes manglende målinger for denne måned i 2004. 12 10 8 6 4 2 0 SIGTDYBDE, 2004 m SIGTDYBDE, 2004 4 m 3 2 1 0 St. 5503, Dybet J F M A M J J A S O N D Tidsv. månedsgennemsnit 1989-2003 ± std.afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2004 St. 230902, Uggelhuse J F M A M J J A S O N D 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 St. 409, Aalborg Bugt St. 5503, Dybet St. 4410, Dokkedal St. 230902, Uggelhuse St. 40302, Læsø Rende St. 190004, Hevring Bugt Figur 2.2.3-2 Sigtdybde (m), st. 5503, Dybet, st. 230902, Uggelhuse, st. 4410, Dokkedal, st. 190004, Hevring Bugt, st. 40302, Læsø Rende og st. 409, Aalborg Bugt. Tidsvægtede sommergennemsnit (1/5-30/9).
Page 1: MAJ 2005 VESTLIGE KATTEGAT OG TILST
Page 4 and 5: Udgiver: Århus Amt Natur- og Milj
Page 6 and 7: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION . . .
Page 9 and 10: 2 INDIKATORRAPPORTERING Indikatorra
Page 11 and 12: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 21: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 41 and 42: 3 FOKUSRAPPORTERING 3.1 TEMA - Plan
Page 59 and 60: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 4.1 I
Page 65: REFERENCER Borja A., Franco J. & P
Page 69 and 70: BILAG 1 GENNEMFØRELSE AF AFTALT PR
Page 73 and 74:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95:
show all

Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?