Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 Mål I målsætningen for Randers Fjords miljøtilstand er der ikke fastsat præcise mål for sigtdybden; sigtdybden var imidlertid stigende i perioden 1989-2004. For st. 5503, Dybet er det opstillede mål for sommersigtdybden 4 m. Dette mål er ikke opfyldt, og der var en signifi kant negativ udvikling i sommersigtdybden i perioden 1989-2004. Målsætningen for den regionale st. 4410, Dokkedal, er en sommersigtdybde større end 6 m; dette var opfyldt i 2004, og der sås en signifi kant stigning i sigtdybden i perioden 1989-2004 på stationen. 2.3 Zooplankton 2.3.1 Biomasse Som indikator anvendes biomasser fordelt på grupper samt totale biomasser. Relevans Zooplankton inddeles i mikro- og mesozooplankton. Mikrozooplankton er traditionelt defi neret som zooplankton i størrelsesgruppen 20 µm-200 µm, mens mesozooplankton er defi neret som zooplankton i størrelsesgruppen 200 µm-2.000 µm. I praksis betegner mikrozooplanktonet det encellede heterotrofe plankton (bl.a. heterotrofe bakterier, furealger, fl agellater og ciliater), mens mesozooplankton betegner det fl ercellede heterotrofe plankton. Overordnet kan mesozooplanktonet inddeles i holo- og meroplankton. Holoplankton omfatter de arter, der lever planktonisk gennem hele deres livscyklus (f.eks. hjuldyr, dafnier, vandlopper, pelagiske sækdyr og pilorme), mens meroplankton omfatter de arter, der kun lever planktonisk i dele af deres livscyklus (f.eks. larver af bentiske invertebrater). Mikrozooplanktonet spiller en vigtig rolle som græssere af både planteplankton og bakterier. Mesozooplankton består primært af organismer, som ernærer sig af planteplankton. Mesozooplanktonet selv udgør fødegrundlaget for planktivore fi sk (fi skelarver, sild, brisling) og vandmænd og er således centralt placeret i det akvatiske fødenet. Ud fra analyserne af mikro- og mesozooplankton kan man bestemme de forskellige gruppers græsningspotentiale og dermed deres mulighed for at kontrollere mængden af planteplankton; dette er væsentligt for at kunne evaluere udviklingen i planteplankton. 22 2. Indikatorrapportering 2004 er første år, hvor der oparbejdes zooplankton på NOVANA-stationen st. 409, Aalborg Bugt. Tilstand og udvikling Den totale mikrozooplanktonbiomasse på st. 409, Aalborg Bugt, varierede fra et minimum på 0,3 µg C/l i november til et maksimum på 14,8 µg C/l i slutningen af marts. Årsgennemsnittet var på 4,8 µg C/l, mens sommer gennemsnittet var på 3,6 µg C/l. Mesozooplanktonets biomasse varierede fra et minimum på 17 µg C/l i slutningen af januar til et maksimum på 169 µg C/l i slutningen af august. Årsgennemsnittet var på 73 µg C/l, mens sommergennemsnittet var på 112 µg C/l. Sammensætningen og successionen af mikrozooplanktonet, der sås på st. 409 i Aalborg Bugt i 2004, er typisk for danske farvande, hvor mikrozooplanktonet hovedsageligt udgøres af ciliater og heterotrofe furealger med en sæsonvariation, der følger variationen af planteplanktonet. I Aalborg Bugt udgjorde ciliaterne 56 % og de heterotrofe furealger 40 % af mikrozooplanktonet. Mikrozooplanktonet havde de største biomasser under forårsopblomstringen og ellers forholdsvis lave biomasser resten af året, fi gur 2.3.1-1. Dette er meget typisk, idet ciliaterne kan udnytte forårsopblomstringen uden selv at blive udsat for en større prædation, idet vandlopperne, der bl.a. præderer på ciliaterne, endnu har relativt lave biomasser på dette tidspunkt, fi gur 2.3.1-1. Figur 2.3.1-2 viser sammensætningen mellem forskellige grupper af zooplankton i løbet af året. Sammensætningen og successionen af mesozooplanktonet med dominans af calanoide vandlopper, lave biomasser af hjuldyr og et veludviklet meroplanktonsamfund, der sås på st. 409 i Aalborg Bugt i 2004, er typisk for åbne danske farvande. Mesozooplanktonet er i de indre danske farvande og fjorde domineret af vandlopper, hvoraf en række arter overvintrer som hvileæg på bunden. Vinterbestanden er derfor meget lille. Vandloppernes produktion tager for alvor fat i forbindelse med forårsopblomstringen af planteplankton, men pga. de forholdsvis lave temperaturer om foråret og vandloppernes forholdsvis lange generationstid (3-4 uger), øges bestanden langsomt. Vandloppernes biomasse topper derfor typisk hen på sommeren til først på efteråret. Hjuldyrene spiller som regel en mindre rolle biomassemæssigt i de indre danske farvande og ses som regel med de største biomasser i april-maj. Dafnierne formerer sig, i modsætning til vandlopperne, ved parthogenetisk formering, hvorved de har en betydelig kortere generationstid (fra få dage til en uge) og kan derfor hurtigere respondere på favorable betingelser. Derfor ses ofte fl uktuerende biomasser hos dafnierne. Meroplanktonet kan i kystnære farvande og fjorde ofte være dominerende, mens det i de dybere områder ikke spiller
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 400 300 300 250 200 150 100 50 0 Figur 2.3.1-1 Biomasse (µg C/l) af planteplankton, mikrozooplankton samt mesozooplankton på st. 409, Aalborg Bugt, 2004. 16 14 12 10 8 6 4 2 0 250 200 150 100 50 0 BIOMASSE, 2004 J F M A M J J A S O N D Total planteplankton Total mesozooplanton St. 409, Aalborg Bugt µg C/l µg C/l a. MIKROZOOPLANKTON, 2004 µg C/l Total mikrozooplankton J F M A M J J A S O N D Heterotrofe ciliater Heterotrofe furealger Heterotrofe nanoflagellater b. MESOZOOPLANKTON, 2004 µg C/l Andet Meroplankton Vandlopper Dafnier Hjuldyr Figur 2.3.1-2 Zooplanktonbiomasse (µg C/l) fordelt på grupper a) mikrozooplankton og b) mesozooplankton på st. 409, Aalborg Bugt, 2004. 16 14 12 10 St. 409, Aalborg Bugt St. 409, Aalborg Bugt J F M A M J J A S O N D 8 6 4 2 0 23 2. Indikatorrapportering så stor en rolle, blandt andet på grund af den store vandmængde i forhold til bundarealet, hvorved koncentrationen af bunddyrlarverne bliver mindre pga. fortynding. I de indre danske farvande er dafniesamfundet normalt sammensat af rovlevende arter fra slægterne Podon og Evadne. Desuden blev dafniearten Penilia avirostris registreret på st. 409 i 2004. Denne art blev første gang observeret i de danske farvande i 2001 og har optrådt med stigende hyppighed siden da. Arten har sit hovedudbredelsesområde i kystnære områder af tropiske oceaner og varmere tempererede regioner. Den ses sjældent i åbne farvande. Arten blev observeret sporadisk i det nordlige Atlanterhav og den sydlige Nordsø i begyndelsen af 1990´erne, hvor den fra 1999 er blevet observeret årligt i betydelige koncentrationer. Fra 2001 har den så bredt sig helt ind i de indre danske farvande. Denne udvikling kan muligvis skyldes global opvarmning (der er en tendens til et mere positivt NAO-index op gennem 1960’erne-1990’erne) eller et tegn på overordnede ændringer i den pelagiske biodiversitet i de neritiske farvande i Nordatlanten. En sammenligning af det heterotrofe planktonsamfund i Aalborg Bugt med en række udvalgte lokaliteter i Skive Fjord, Århus Bugt og Køge Bugt viste, at det heterotrofe planktonsamfund i Aalborg Bugt kan karakteriseres som et samfund, der er typisk for mere åbne farvande. Mål Der er ikke opsat mål for biomassen af hverken mikro- eller mesozooplankton på st. 409, Aalborg Bugt, og da det er første år der oparbejdes zooplankton på stationen kan den tidslige udvikling ikke vurderes. 2.4 Iltforhold 2.4.1 Bundkoncentration Som indikator anvendes tidsvægtede månedsgennemsnit og indeks af gennemsnit for perioden 1/7-30/11 af iltindhold. Relevans Tilstedeværelsen af ilt i vandet er en væsentlig forudsætning for biologisk aktivitet i vandet. Iltsvind i de åbne farvande optræder normalt kun, når vandet er lagdelt i længere tid. Efterhånden bruges ilten i det nedre vandlag ved nedbrydning af organisk materiale, hvorfor bundkoncentrationen af ilt er relevant. Iltsvind er defi neret som iltkoncentration lavere end 4 mg/l. Kraftigt iltsvind og totalt iltsvind er defi neret som
Page 1: MAJ 2005 VESTLIGE KATTEGAT OG TILST
Page 4 and 5: Udgiver: Århus Amt Natur- og Milj
Page 6 and 7: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION . . .
Page 9 and 10: 2 INDIKATORRAPPORTERING Indikatorra
Page 11 and 12: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 23: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 41 and 42: 3 FOKUSRAPPORTERING 3.1 TEMA - Plan
Page 59 and 60: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 4.1 I
Page 65: REFERENCER Borja A., Franco J. & P
Page 69 and 70: BILAG 1 GENNEMFØRELSE AF AFTALT PR
Page 75 and 76:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95:
show all

Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?