Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 Mariager Fjords inderfjord er dannet som en tunneldal under sidste istid. Vanddybden er op til ca. 30 m ud for Mariager, og vandmassen er her permanent lagdelt. Yderfjorden er lavvandet (0- ca. 2 m) med en smal naturlig strømrende, hvor vanddybden er omkring 7 m. Denne udformning medfører, at det tilførte vand fra oplandet opholder sig længe i Inderfjorden. Produktionen af planteplankton i Mariager Fjord er derfor 2-4 gange højere end i de øvrige danske fjorde og havområder. Planktonbiomassen er meget høj i den øvre opblandede del af vandsøjlen i Mariager Fjord, med masseopblomstringer af planteplankton med 2-3 ugers mellemrum gennem hele vækstsæsonen. Den høje produktion er et resultat af langsom sedimentation af partikulært organisk materiale. Det giver mulighed for en effektiv in-situ remineralisering og dermed en høj regenereret produktion. Planktonsamfundets struktur er derfor af afgørende betydning for systemets produktivitet (Olesen, 2001). I dette temaafsnit analyseres udviklingen i samfundssammensætningen for planteplanktonet i Mariager Fjord i perioden 1991-2004, og denne sammensætning sættes i relation til andre marine områder. Miljøtilstanden i Mariager Fjord er blevet undersøgt siden 1979, mens analyser af planteplanktonsammensætningen på artsniveau med tilhørende kulstofbiomasser foreligger fra 1991 og frem. Disse data, der stammer fra det nationale overvågningsprogram, danner grundlag for analysen. Ved hjælp af multivariate statistiske analyser kan Mariager Fjords “økologiske placering” i forhold til andre vandområder udtrykkes ved forskelle og ligheder i områdernes planteplanktonsamfund, fordi et givent planteplanktonsamfund afspejler et vandområdes type i relation til f.eks. næringsstofbelastning, saltholdighed og vandområdets hydrologiske forhold. Det er hypotesen, at planteplanktonsamfundet i Mariager Fjord er væsentligt forskelligt fra sammensætningen i mere åbne vandområder som for eksempel Kattegat og Øresund. Desuden undersøges om planteplanktonsamfundet i Mariager Fjord har ændret sig i løbet af undersøgelsesperioden 1991-2004 med hensyn til biomasseniveau og artssammensætning. I denne forbindelse taler man dels om et bloomsamfund, dvs. arter der danner masseopblomstringer og dermed dominerer samfundets biomasse, og dels om et basissamfund, hvor man i højere grad ser på tilstedeværelsen af fl ere ikke-dominerende arter. 40 3.1.3 Metode 3. Fokusrapportering Mængden og sammensætningen af planteplankton på st. 5503, Dybet er blevet opgjort siden 1991. Prøvetagningsfrekvensen har ligget på 29-37 prøvetagninger pr. år, med hovedvægt på månederne april til september. Planteplanktonanalysen er udført på en blandingsprøve fra 0-10 m. Til opgørelsen anvendtes såvel tælling i omvendt mikroskop som epifl uorescensmikroskopi (for yderligere metodebeskrivelse se NOVANA Tekniske Anvisninger, 2004). De videre analyser er baseret på auto- og mixotroft plankton samt heterotrofe furealger fra stationen i Mariager Fjord samt tilsvarende data fra andre stationer i de danske farvande, der indgår i den regionale og nationale overvågning. Udviklingen i artssammensætningen i undersøgelsesperioden 1991-2004 blev analyseret ved Multi Dimensional Scaling (MDS). MDS-plottene skal læses således, at jo tættere årsgennemsnittene for de enkelte år ligger på hinanden i plottet, des mere ens er de. Analysen af forskelle og ligheder mellem årene er baseret på en beregnet similaritet mellem forskellige grupperinger af prøvesæt. Similariteten, beregnet ved Bray-Curtis similaritetsberegningen (Clarke & Warwick, 1994), er baseret på ligheden mellem de enkelte arters (arter/identifi kationstypernes) kulstofbiomasse. Analysen blev foretaget ved hjælp af programmet PRIMER (Clarke & Gorley, 2001), på tidsvægtede årsgennemsnit af kulstofbiomassen på artsniveau ved anvendelse af dobbeltkvadratrod-transformation af data og ingen transformation af data. Ved anvendelse af ikke-transformerede data får biomasserne fuld vægt i analysen, mens biomassens betydning reduceres væsentligt ved analyse på de dobbeltkvadratrod-transformerede data, så artens tilstedeværelse eller manglende tilstedeværelse får større betydning. I MDS-analysen indgår biomasserne på arts-/identifi kationsniveau som tidsvægtede årsgennemsnit. Forskelle i både basissamfund (gennem analyse af artssammensætningen) og bloomsamfund (ved analyse af biomasseniveauer) både mellem stationer og mellem forskellige år, vil være afspejlet i den årsgennemsnitlige biomasse. De udregnede similariteter er visualiseret som afstande i to dimensioner ved hjælp af non-metric multidimensional scaling (MDS). Et vigtigt mål for, hvor godt de oprindelige similariteter vises i de 2-dimensionale MDS-plots gives af den såkaldte Stress-faktor. En stress-værdi på 0 fortæller, at der er opnået en perfekt repræsentation af similariteterne, mens der ved stress-værdier på mere end 0,3 ikke vises meget mere end tilfældige punkter på MDS-plottet. Erfaringen er, at der ved analyse af planktonsamfund i de fl este tilfælde ses stressfaktorer < 0,2, hvilket giver en robust præsentation af data.
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 3.1.4 Resultater Figur 3.1.4-1 viser tidsvægtede årsgennemsnit for planteplanktonbiomassen (µg C/l) på st. 5503, Dybet for årene 1991-2004 i forhold til langtidsgennemsnittet for perioden. Biomasserne er desuden vist for de 11 arter og grupper, der tilsammen udgjorde ca. 90 % af langtidsgennemsnittet. Som fi guren antyder, sås ingen signifi kant udvikling i den samlede planteplanktonbiomasse analyseret som årsgennemsnit i løbet af den beskrevne 14-års periode (Kendalls tau-b, P>0,05). Figur 3.1.4-1 viser desuden, at kiselalgen Skeletonema costatum (se fi gur 3.1.4-2) alle år på nær 1998 var den art, der i sig selv udgjorde den største del af planteplanktonbiomassen. Det er typisk for et næringsstofbelastet biologisk system, at planktonsamfundet domineres af relativt få hurtigtvoksende arter. Figur 3.1.4-1 viser desuden, at forskellige arter optrådte med forskellig dominans i forskellige år. Den autotrofe ciliat Myrionecta rubra udgjorde således en større del af biomassen i årene før 1997 end efter. Furealgen Prorocentrum minimum udgjorde en betydelig del af biomassen i 1997-1999, mens en art som kiselalgen Cerataulina pelagica har været mere betydende fra 1998 til 2004. Den højeste planktonbiomasse blev registreret i 1997 og 1998, dvs. det år fjorden blev ramt af omfattende iltsvind og året efter. 500 400 300 200 100 0 PLANTEPLANKTONSAMMENSÆTNING µg C/l 41 3. Fokusrapportering Figur 3.1.4-2 Kiselalgen Skeletonema costatum, der udgør 21-70 % af den årlige biomasse af planteplankton på st. 5503, Dybet. St. 5503, Dybet 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 Langtidsmiddel Resterende arter Rest Chaetoceros socialis Cryptophyceae spp. Ditylum brightwellii Chaetoceros resterende arter Ubestemte flagellater spp. H+M+A Heterocapsa triquetra Cerataulina pelagica Prorocentrum minimum Myrionecta rubra Skeletonema costatum Figur 3.1.4-1 Planteplanktonbiomasse (µg C/l), st. 5503, Dybet. Årsgennemsnit samt langtidsgennemsnit i perioden 1991-2004. Biomasserne er for hvert år vist for de 11 mest dominerende arter og grupper i langtidsmiddelsamfundet. “Rest” er en blandet gruppe af arter hvis artbestemmelse er usikker eller som optræder meget sporadisk med meget lave biomasser, gruppen indeholder bl.a. en del små centriske kiselalger. “Resterende arter” er forskellen mellem det samlede årsgennemsnit og de 11 enkelt-arter.
Page 1: MAJ 2005 VESTLIGE KATTEGAT OG TILST
Page 4 and 5: Udgiver: Århus Amt Natur- og Milj
Page 6 and 7: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION . . .
Page 9 and 10: 2 INDIKATORRAPPORTERING Indikatorra
Page 11 and 12: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 41: 3 FOKUSRAPPORTERING 3.1 TEMA - Plan
Page 59 and 60: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 4.1 I
Page 65: REFERENCER Borja A., Franco J. & P
Page 69 and 70: BILAG 1 GENNEMFØRELSE AF AFTALT PR
Page 93 and 94:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 95:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
show all

Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?