Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 4 3 2 1 LEVERSOMATISK INDEKS VS. EROD-AKTIVITET, 2004 Randers Fjord LSI % y = -0,0041x + 2,0941 R 2 = 0,0819 EROD-AKTIVITET, pmol/(min·mg protein) 0 0 20 40 60 80 100 Figur 2.7.3-3 Ålekvabber, stationsområde 230066, Udby i Randers Fjord 2004. Leversomatisk indeks, LSI i forhold til EROD-aktivitet i leveren. Mål Der fi ndes ingen offi cielle grænseværdier for forekomsten af deformiteter hos ålekvabbeyngel eller for EROD-aktivitet. Det antages imidlertid, at referencestilstanden for forekomsten af fejludviklet ålekvabbeyngelyngel kan sættes til, at maksimalt 5 % af kuldene har mere end 5 % sent dødt yngel (>10 mm) eller mere end 5 % fejludviklet yngel (type B-G). I undersøgelsen fra Randers Fjord 2004 havde ingen kuld mere end 5 % sent døde unger, mens kuld med mere end 5 % yngel med deformiteter samlet udgjorde 8 %. Da antallet af undersøgte drægtige hunner var relativt lavt, kan man ikke konkludere, at andelen af kuld med mere end 5 % deformiteter var unormalt højt. Målingerne af tungmetaller og organiske miljøfarlige stoffer i blåmuslinger fra Randers Fjord viste, at koncentrationen af fl ere stoffer, især TBT, lå over EAC-værdien, dvs. at negative biologiske effekter i området er sandsynlige. Dette afspejles imidlertid ikke som overfrekvens af deformiteter hos ålekvabbeyngel eller øget EROD-aktivitet hos ålekvabber i Randers Fjord. 38 2. Indikatorrapportering
3 FOKUSRAPPORTERING 3.1 TEMA – Planteplankton Mariager Fjord 3.1.1 Abstrakt og hypotese Siden september 1997, hvor Mariager Fjord blev ramt af et meget omfattende iltsvind, har der været øget fokus på udviklingen i fjordens miljøtilstand. Primærproduktion og koncentrationen af planteplankton ligger på et meget højt niveau, og der ses ingen signifi kant udvikling over perioden 1991-2004 målt som årsgennemsnit. I denne undersøgelse analyseredes planteplanktonsamfundets sammensætning ved Multi Dimensional Scaling (MDS). Det er hypotesen, at planteplanktonsamfundet i Mariager Fjord er væsentligt forskelligt fra sammensætningen i mere åbne vandområder som for eksempel Kattegat og Øresund. Desuden undersøgtes, om der skete ændringer i planteplanktonsamfundet i Mariager Fjord i undersøgelsesperioden 1991-2004 både med hensyn til biomasseniveau og artssammensætning. Analysen afslørede en gradvis udvikling i sammensætningen af basissamfundene over årrækken 1991-2004. De forskellige grupperinger i langtidsmiddel-basissamfundet, der blev registreret igennem undersøgelseperioden i Mariager Fjord, kan især forklares ved iltsvindshændelsen i sommeren 1997. Denne hændelse ser også ud til at have skabt en mindre udvikling i bloomsamfundet. Det er desuden vist, at på trods af de forandringer, der registreres i bloom- og basissamfund i Mariager Fjord, kan samfundene de respektive år karakteriseres som værende unikke for Mariager Fjord, set i relation til andre marine vandområder. Mariager Fjord NOVANA målestation 10-20 m dybde > 20 m dybde Hobro 5503, Dybet Mariager Inderfjord 39 MDS-analyse kan således være med til at gøre rede for områdernes økologiske tilstand og kan være et særdeles godt redskab i relation til den igangværende basisanalyse, hvor tilstanden for samtlige vandområder skal dokumenteres. 3.1.2 Introduktion Området omkring Mariager Fjord er kendt for sin smukke natur. Fjorden er med sine 42 km den længste af de østjyske fjorde (fi gur 3.1.2-1). Det er en såkaldt tærskelfjord med en lavvandet yderfjord og en dyb inderfjord, hvilket er en fysisk udformning, der gør fjorden sårbar overfor iltsvind. I september 1997 blev fjorden således ramt af et meget omfattende ilt svind, der medførte at fi sk, planter samt muslinger og andre bunddyr i Inderfjorden døde. Denne hændelse har medført, at der er stor fokus på udviklingen i fjordens miljøtilstand og tiltag, der kan være med til at forbedre denne. For at få balance i fjordens økosystem må tilførslen af både kvælstof og fosfor til fjorden nedsættes. Spildevandsrensningen i oplandet fra fjorden blev forbedret meget i 1980’erne, hvilket reducerede fosfortilførslen betydeligt. Dertil kommer Vandmiljøplanernes tiltag for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer, som dog ikke er slået igennem endnu i oplandet til Mariager Fjord. Handlingsplanen for Mariager Fjord, der blev vedtaget i 2004, angiver at tilførslen af kvælstof skal reduceres med 50 % i forhold til tilførslen i dag og tilførslen af fosfor med 10-25 % for at nå regionplanens generelle basismålsætning om et alsidigt dyre- og planteliv i fjorden (Nordjyllands Amt og Århus Amt, 2004). Yderfjord Figur 3.1.2-1 Mariager Fjord med angivelse af st. 5503, Dybet, hvor planteplanktonprøver blev udtaget 1991-2004. Dania Assens Hadsund Hadsund Syd N Als Odde 3km K a t t e g a t
Page 1: MAJ 2005 VESTLIGE KATTEGAT OG TILST
Page 4 and 5: Udgiver: Århus Amt Natur- og Milj
Page 6 and 7: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION . . .
Page 9 and 10: 2 INDIKATORRAPPORTERING Indikatorra
Page 11 and 12: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 39: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 59 and 60: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 4.1 I
Page 65: REFERENCER Borja A., Franco J. & P
Page 69 and 70: BILAG 1 GENNEMFØRELSE AF AFTALT PR
Page 91 and 92:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 93 and 94:
Page 95:
show all

Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?