Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling
Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling
Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2 INDIKATORRAPPORTERING<br />
Indikatorrapporteringen er baseret på NOVANA-overvågningen<br />
i det vestlige <strong>Kattegat</strong>, Mariager Fjord <strong>og</strong> Randers<br />
Fjord. Hvor det er hensigtsmæssigt, er resultaterne herfra<br />
suppleret med data fra den regionale overvågning. De anvendte<br />
data er indsamlet på en række stationer <strong>og</strong> transekter<br />
som kan ses illustreret i bilag 1.<br />
Størstedelen af de omtalte indikatorer i dette kapitel er indekseret.<br />
Indekseringen er foretaget efter følgende princip:<br />
hvor<br />
I norm = (I obs /I ref ) · 100<br />
Inorm = indeksværdi for de enkelte år<br />
Iobs = periodegennemsnit for de enkelte år<br />
Iref = gennemsnit af de enkelte års periodegennemsnit for<br />
den anvendte årrække – oftest 1989-2004/1998-<strong>2004.</strong><br />
2.1 Næringsstoffer<br />
De tre vandområder: <strong>Vestlige</strong> <strong>Kattegat</strong>, Mariager Fjord <strong>og</strong><br />
Randers Fjord er med hensyn til hydr<strong>og</strong>rafi <strong>og</strong> vandkemi<br />
meget forskellige. Randers Fjord er gennemstrømmet af<br />
store mængder ferskvand fra Gudenåen fra et meget stort<br />
opland. Mariager Fjord er speciel med sin top<strong>og</strong>rafi ske<br />
udformning som en tærskelfjord med et centralt meget<br />
dybt bassin <strong>og</strong> helt specielle hydr<strong>og</strong>rafi ske forhold. Aalborg<br />
Bugt/Læsø Rende i det vestlige <strong>Kattegat</strong> er i store dele af<br />
året tydeligt lagdelt i et brakt overfl adelag med oprindelse<br />
i sunde, bælter <strong>og</strong> Østersøen, <strong>og</strong> et betydeligt mere saltholdigt<br />
bundlag med oprindelse i Skagerrak/Nordsøen.<br />
2.1.1 DIN<br />
Som indikator anvendes tidsvægtede månedsgennemsnit <strong>og</strong><br />
indeks af vintergennemsnit (1/12-28/2) af opløst uorganisk<br />
kvælstof (DIN).<br />
Relevans<br />
Summen af koncentrationerne af næringsstofferne nitrit/ -<br />
nitrat <strong>og</strong> ammonium/ammoniak betegnes samlet som opløst<br />
uorganisk kvælstof (DIN). Den biol<strong>og</strong>iske aktivitet <strong>og</strong><br />
omsætning er lavest om vinteren, <strong>og</strong> derfor kan næringsstofniveauerne<br />
i vinterperioden betragtes som en sammenlignelig<br />
basistilstand for et givet vandområde. Næringsstofi ndholdet<br />
om vinteren er desuden afgørende for produktionen i<br />
den kommende vækstsæson.<br />
7<br />
<strong>Tilstand</strong> <strong>og</strong> <strong>udvikling</strong><br />
Af fi gur 2.1.1-1 ses, at koncentrationen af DIN i Aalborg<br />
Bugt var meget lav hele <strong>2004.</strong> Koncentrationen nåede et<br />
potentielt begrænsende niveau (
Change language