Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 Der ses ingen signifi kant udvikling i koncentrationen af vintergennemsnittet i overfl aden for de nævnte næringsstoffer. For Mariager Fjord er der i regionplan 2001 stillet krav om maksimal udledning fra renseanlæg og dambrug på hhv. 2,5 ton P/år og 2 ton P/år. I 2004 var udledningen fra renseanlæg 1,7 ton P og fra dambrug 1,7 ton P og målsætningen var således opfyldt. I Handlingsplan Mariager Fjord, angives det, at tilførslen af N og P skal reduceres således, at den årlige tilførsel af kvælstof (TN) er på 550-620 ton, afhængig af et samtidigt mål for den årlige tilførsel af fosfor på 16-20 ton, for at nå regionplanens generelle basismålsætning. For 2004 er det opgjort, at der i alt er tilført 1.279 ton TN og 20,8 ton TP til Mariager Fjord. Randers Fjord Næringsstofkoncentrationerne i Randers Fjord er styret af tilførslerne fra Gudenåen. En kort opholdstid gør, at næringsstofniveauerne i fjorden hurtigt reagerer på ændringer i nedbørs- og afstrømningsforholdene i Gudenåens opland. Også i Randers Fjord ses lave næringsstofkoncentrationer i overfl aden i 2004. DIN- og TN-koncentrationen var størstedelen af året tæt på eller lavere end langtidsgennemsnittet. Indekserede værdier af vintergennemsnittet af DIN viser i perioden før 1997 store variationer, men stabiliserer sig efter 1997 omkring gennemsnittet eller derunder. DIP- og TP-koncentrationen var ligeledes størstedelen af året tæt på eller lavere end langtidsgennemsnittet. Indekserede værdier af vintergennemsnittet af DIP viser en tendens til stigende koncentrationsniveau siden 1996, men denne stigning er dog ikke er fundet signifi kant. TP-koncentrationerne i Randers Fjord var markant lavere end langtidsgennemsnittet ÷ standardafvigelsen i perioden august-oktober, hvilket må tilskrives nedbørs- og dermed afstrømningsmængder under gennemsnittet. Forholdet mellem DIN og DIP i Randers Fjord beregnet ud fra tidsvægtede vintermidler er signifi kant faldende i perioden 1989-2004. Der er i Regionplan 2001 stillet krav om en maksimal tilførsel på 20 ton P/år fra renseanlæg i oplandet til Randers Fjord. Denne kvote var med 21,6 ton ikke overholdt i 2004. Ved Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 blev det sat som mål at reducere udledningerne til havet af kvælstof med 58 4. Sammenfatning og konklusioner 50 % og fosfor med 80 % i forhold til niveauet før vedtagelsen. Sammenlignes perioden 1989-2004 med perioden 1978-1988 er der sket en reduktion i tilførslen af kvælstof og fosfor til Randers Fjord på hhv. 25 % og 60 %. Planteplankton Planteplanktonets artssammensætning og dynamik i det vestlige Kattegat og tilstødende fjorde i 2004 svarede stort set til, hvad der er observeret i de foregående år. Vestlige Kattegat Forårsopblomstringen i Aalborg Bugt skete midt i februar og var forholdsvis stor sammenlignet med årene 1998-2003. Det hænger sandsynligvis sammen med, at nedbørsmængden var en del højere end normalt i perioden decemberjanuar og blev efterfulgt af en periode med mindre vind i februar. I løbet af sommeren var det generelle billede, at furealgerne dominerede i perioder, hvor vandmasserne var lagdelt, mens kiselalgerne blomstrede op sidst i juni til først i juli, i en periode, hvor vandsøjlen var fuldt opblandet. Efterårsopblomstringen skete i november. Primærproduktionsindeks (PPI) fra Aalborg Bugt viste, at planteplanktonets vækst indtil juni var begrænset, hvilket stemmer godt overens med målinger af lave næringsstofkoncentrationer i overfl aden i denne periode. Tidsserierne for NOVANA-stationerne i det vestlige Kattegat er endnu for korte til at teste udviklingen i næringsstofbegrænsning og planteplanktonparametre statistisk. For den regionale st. 4410, Dokkedal er antallet af dage med potentiel fosfor- og kvælstofbegrænsning imidlertid signifi kant stigende i perioden 1989-2004. Dette sammenholdt med, at også sigtdybden på stationen er signifi kant stigende fra 1989 til 2004, indikerer at tiltagene for at nedbringe belastningen med næringsstoffer til de åbne vandområder er ved at slå i gennem. I regionplan 2001 for Nordjyllands Amt er der opstillet en målsætning om, at sommersigtdybden skal være større end 6 m ved Dokkedal – dette er opfyldt i 2004. Mariager Fjord I Mariager Fjord startede forårsopblomstringen i marts, hvorefter planteplanktonbiomassen ligesom de foregående år forblev på et højt niveau indtil oktober. Forårsopblomstringen i Mariager Fjord optræder generelt sent i forhold til andre områder, idet fjordens muslinger holder biomassen af planteplanktonet nede, så længe lysindstrålingen er
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 forholdsvis lav (ca. indtil forårsjævndøgn). På st. 5503 var biomassen specielt høj i maj og august i forhold til langtidsgennemsnittet. I Mariager Fjord er biomassen af planteplankton generelt meget høj i sommerhalvåret pga. den høje næringsstofbelastning. Typisk for meget næringsstofbelastede fjordområder var fjorden også i 2004 domineret af få hurtigtvoksende arter af kiselalger. Planteplanktonets vækst var stort set ikke var begrænset i løbet af vækstsæsonen (PPI-indeks) trods DIP blev målt i potentielt begrænsende koncentrationer fra april til juli. Recirkulering af næringsstoffer bl.a. som følge af muslingernes græsning er sandsynligvis forklaringen på, at de lave DIP-koncentrationer ikke har hæmmet planteplanktonets vækst. For Mariager Fjord er antallet af dage med potentiel fosforbegrænsning i vækstsæsonen signifi kant stigende for perioden 1985-2004. På grund af de høje næringsstofkoncentrationer i vandet er den begrænsende faktor for planteplanktonproduktionen primært lysmængden i vandet. For at nedbringe mængden af planteplankton i Mariager Fjord er det nødvendigt at nedbringe tilførslen af fosfor og kvælstof markant, så primærproduktionen begrænses af næringsstoffer i en større del af vækstperioden. For st. 5503, Dybet er det opstillede mål i regionplanen for sommersigtdybden 4 m. Dette mål er ikke opfyldt, og der er en signifi kant negativ udvikling i sommersigtdybden. Dette afspejles ligeledes i en svag tendens til stigning i sommergennemsnittet af planteplanktonbiomassen fra 1991 til 2004. Randers Fjord Sigtdybde og klorofylkoncentration i Randers Fjord afspejler fortrinsvis tilførslen af organisk stof til Randers Fjord fra Gudenåen. Sigtdybden var i løbet af 2004 generelt på niveau med gennemsnittet for perioden 1989-2003, mens klorofylkoncentrationen generelt lå lidt lavere end gennemsnittet. Begge parametre afspejler, at planteplanktonkoncentrationen er højest i marts-maj, hvor tilførslen af organisk stof fra Gudenåen er størst. Ved Uggelhuse i Randers Fjord er sommersigtdybden signifi kant stigende og klorofylkoncentrationen tilsvarende faldende både som års- og sommergennemsnit for perioden 1989-2004. Dette kan tilskrives en reduceret transport af suspenderet organisk materiale fra Gudenåen, samt opblanding med klarere saltvand fra Hevring Bugt. I Randers Fjord var koncentrationen af samtlige næringsstoffer højere end niveauet for vækstbegrænsning i hele 2004. 59 Zooplankton 4. Sammenfatning og konklusioner Vestlige Kattegat Sammensætningen og udviklingen af zooplankton i Aalborg Bugt viser et samfund, der er typisk for mere åbne farvande. Mikrozooplanktonet, hovedsageligt bestående af ciliater, havde de største biomasser under forårsopblomstringen og forholdsvis lave biomasser resten af året. Ciliater kan udnytte forårsopblomstringen uden selv at blive udsat for en større prædation, idet vandlopperne, der bl.a. præderer på ciliaterne, endnu har lav biomasse på dette tidspunkt. Vandloppernes produktion forøges kraftigt i forbindelse med forårsopblomstringen af alger, men pga. de forholdsvis lave temperaturer om foråret og vandloppernes forholdsvis lange generationstid (3-4 uger), sker forøgelsen af bestanden langsomt. Vandloppernes biomasse toppede derfor hen på sommeren og i starten af efteråret. Meroplankton spillede en mindre rolle rent biomassemæssigt i Aalborg Bugt. Dette er typisk for farvande med større vanddybder, da den store vandmængde i forhold til bundarealet gør, at koncentrationen af bunddyrlarverne bliver mindre på grund af fortynding. Iltforhold Vestlige Kattegat og Randers Fjord I Aalborg Bugt og Randers Fjord blev der i 2004 ikke registreret iltsvind og heller ikke markant lave iltkoncentrationer i den typiske iltsvindsperiode juli-oktober. De relativt gode iltforhold sidst på sommeren og i efteråret 2004 skyldtes, at springlagsdannelsen blev brudt i forbindelse med kraftig blæst i juni og juli måned. For det vestlige Kattegat var regionplanens målsætning om, at iltindholdet ved bunden ikke må være lavere end 4 mg/l, opfyldt. Mariager Fjord Iltforholdene på st. 5503 i Mariager Fjord lignede i 2004 tilstanden fra 2003, hvor der dog var lidt fl ere saltvandsindbrud. I januar og februar blev der registreret iltindhold ved bunden over langtidsgennemsnittet, da der i december 2003 samt i januar 2004 strømmede iltrigt vand ind i fjorden fra Kattegat. Resten af året var der totalt iltsvind ved bunden, og iltindholdet var lavere end eller sammenfaldende med langtidsgennemsnittet. Regionplanens basismålsætning om iltindhold større end 4 mg/l i de øverste 10 m blev ikke opfyldt, da der i august var iltfrie forhold op til 6-7 m’s dybde.
Page 1:
MAJ 2005 VESTLIGE KATTEGAT OG TILST
Page 4 and 5:
Udgiver: Århus Amt Natur- og Milj
Page 6 and 7:
4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION . . .
Page 9 and 10: 2 INDIKATORRAPPORTERING Indikatorra
Page 11 and 12: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 41 and 42: 3 FOKUSRAPPORTERING 3.1 TEMA - Plan
Page 59: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 4.1 I
Page 65: REFERENCER Borja A., Franco J. & P
Page 69 and 70: BILAG 1 GENNEMFØRELSE AF AFTALT PR
Page 95: Vestlige Kattegat og tilstødende f
show all

Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?