Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling
Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling
Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Vestlige</strong> <strong>Kattegat</strong> <strong>og</strong> tilstødende <strong>fjorde</strong> 2004<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
INDIVIDTÆTHED St. MF01, Skovsgaard Hage<br />
Indeks 100 = gennemsnit for 1997-2004<br />
89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04<br />
Mollusca (bløddyr)<br />
Crustacea (krebsdyr)<br />
Polychaeta (børsteorm)<br />
Øvrige<br />
Total<br />
Figur 2.6.1-2 Individtæthed-indeksering (%), stationsområde<br />
MF01, Skovsgaard Hage i Mariager Fjord. Individtæthedsindeks<br />
er fordelt på taksonomiske dyregrupper <strong>og</strong> alle dyregrupper<br />
samlet (total).<br />
var individtætheden højere i 2004 end i 2003, d<strong>og</strong> stadig<br />
under indeks 100. For stationsområde HB01 var der ingen<br />
signifi kant <strong>udvikling</strong> i individtæthed af krebsdyr, pighuder<br />
<strong>og</strong> alle dyregrupper samlet i perioden 1998-<strong>2004.</strong><br />
På st. 190005 <strong>og</strong> st. 190037 blev der i 2004 ikke registreret<br />
krebsdyr, men pighuder var atter tilstede på stationerne<br />
(bilag 2). På st. 190005 var individtætheden af krebsdyr<br />
<strong>og</strong> alle dyregrupper samlet (total) signifi kant faldende i<br />
perioden 1989-2004 (Kendalls tau-b, krebsdyr, P=0,004,<br />
alle dyregrupper samlet, P=0,009). På st. 190037 var<br />
individtætheden af krebsdyr signifi kant faldende i perioden<br />
1989-2004 (Kendalls tau-b, P=0,004).<br />
I 2004 dominerede gruppen børsteorm (Polychaeta) med<br />
83,8 % af den totale individtæthed på st. 190005, 86,4 %<br />
på st. 190037 <strong>og</strong> 66,5 % i stationsområde HB01 (bilag 2).<br />
Da indsamlingen af prøver i Mariager Fjord foregår om<br />
efteråret vil effekter af eventuelle iltsvindshændelser i<br />
sensommeren eller efteråret registreres ved bundfaunaundersøgelsen<br />
samme år.<br />
I fi gur 2.6.1-2 ses en typisk <strong>udvikling</strong> i individtæthed efter<br />
et kraftigt iltsvind. I 1997 var individtætheden af samtlige<br />
dyregrupper meget lav. Derefter steg individtætheden kraftig<br />
med børsteorm <strong>og</strong> bløddyr (Mollusca) som de dominerende<br />
grupper. Dette skyldtes massive larvenedslag af blåmuslinger,<br />
dyndsnegle <strong>og</strong> børsteorm af familien Spionidae.<br />
Efter et par år faldt tætheden som følge af at individerne<br />
vokser <strong>og</strong> udkonkurrerer hinanden.<br />
29<br />
2. Indikatorrapportering<br />
I august 2003 indtraf der iltsvind ved stationsområde<br />
MF01. Dette iltsvind medførte en reduktion i bundfaunatætheden.<br />
Den totale individtæthed var faldende fra 2000,<br />
<strong>og</strong> nåede i 2003 det laveste niveau siden 1997 (krebsdyr<br />
undtaget). I august 2004 var der iltfrie forhold op til<br />
6-7 m’s dybde, dette havde d<strong>og</strong> tilsyneladende ikke effekt<br />
på individtætheden, da denne i 2004 begyndte at stige for<br />
samtlige dyregrupper, især for krebsdyr, hvor tætheden var<br />
næsten tre gange højere end indeks 100. Dette resultat skal<br />
d<strong>og</strong> tolkes med en vis varsomhed, idet tætheden af krebsdyr<br />
generelt har været meget lav siden 1997 i stationsområde<br />
MF01. Dette afspejles i den totale individtæthed, hvor den<br />
høje tæthed af krebsdyr ikke havde n<strong>og</strong>en effekt på den totale<br />
individtæthed (fi gur 2.6.1-2). Krebsdyr har aldrig været<br />
særlig hyppige i stationsområde MF01, da de dårligt tåler de<br />
periodisk lave iltkoncentrationer <strong>og</strong> den lave saltholdighed<br />
i Inder<strong>fjorde</strong>n. I 2004 var der d<strong>og</strong> et saltvandsindbrud fra<br />
<strong>Kattegat</strong>, hvilket kan være skyld i krebsdyrenes højere individtæthed<br />
i 2004 (se afsnit 2.6.3 Artsantal). Pighuder fi ndes<br />
ikke i Mariager fjord på grund af for lav saltholdighed <strong>og</strong> de<br />
tåler ikke de lave iltkoncentrationer, som årligt forekommer<br />
over størstedelen af <strong>fjorde</strong>ns bundareal.<br />
I perioden 1997-2004 var der ingen signifi kant <strong>udvikling</strong> i<br />
individtæthed af samtlige dyregrupper. I 2004 var gruppen<br />
bløddyr den dominerende i Mariager fjord med 55 % af<br />
den totale individtæthed (bilag 2).<br />
Mål<br />
Målsætningen for forbedringer i miljøtilstanden i Hevring<br />
Bugt er at individtætheden af krebsdyr <strong>og</strong> pighuder skal<br />
forekomme med en højere tæthed end det var tilfældet i<br />
1989-1999. I 2004 var målsætningen ikke opfyldt.<br />
I Mariager Fjord er der ikke defi neret en målsætning for<br />
individtæthed af bundfauna.<br />
2.6.2 Biomasse<br />
Som indikator anvendes indeks af biomasse.<br />
Relevans<br />
Opgørelser af biomassen er vigtig for at kunne følge eventuelle<br />
effekter af iltsvind eller andre negative påvirkninger<br />
af bundfaunaen såsom miljøfarlige stoffer, opblomstring af<br />
giftige alger eller fysiske forstyrrelser. Ved kraftigt iltsvind<br />
vil biomassen reduceres som følge af, at bunddyrene dør.<br />
Derefter vil den atter forøges pga. rekolonisering <strong>og</strong> indvandring<br />
af nye individer. Modsat individtætheden, som efter<br />
en periode vil falde, fortsætter biomassen med at stige, da<br />
individerne vokser. Iltsvind er ikke den eneste parameter,
Change language