Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 BIOMASSE St. 5503, Dybet Transf. = ingen Stress: 0,17 92 94 99 04 95 93 91 02 96 01 g 03 Figur 3.1.4-3 MDS-plot for de utransformerede årsgennemsnitlige biomassedata for årene 1991-2004 i Mariager Fjord. Gennemsnitlige biomasser svarer til de relative størrelser på cirklerne. Mindste cirkel: 226 µg C/l, største cirkel: 496 µg C/l. g = langtidsgennemsnit. Figur 3.1.4-3 viser et MDS-plot af de utransformerede planteplanktonbiomassedata for de enkelte år i perioden 1991- 2004. Det er de utransformerede biomasser, der er vist, dvs. at det er udviklingen i bloomsamfundet, man kan følge på fi guren. De enkelte års gennemsnitlige biomasser er vist som signatur til de enkelte år, hvor størrelsen af biomassen svarer til den relative størrelse på cirklen. Pilene mellem de enkelte år er tegnet ind for at lette en eventuel navigationen i plottet. Som det ses var der ingen entydig udvikling for de tidsvægtede biomasseniveauer mellem årene i Mariager Fjord i perioden 1991-2004. Ved at benytte et såkaldt clusterdiagram, kan de enkelte år præsenteres som et pindediagram ud fra tilhørende similaritetsmål (data ikke vist, se Nordjyllands Amt, 2004). Et sådant diagram for de utransformerede biomassedata viser, at der ingen konsistent bevægelse kan registreres i billedet af bloomsamfundene mellem undersøgelsesårene. Ved at benytte clusterdiagrammet blev følgende år grupperet: 1992, 1994 og 1997 (similaritet mellem årene = 65 %), 1991, 1993, 1996, 2001 og 2002 (similaritet mellem årene = 65-80 %), 1995, 1999 og 2004 (similaritet mellem årene = 70-80 %), 2000 og 2003 (similaritet mellem årene = 62 %) med 1998 som outlayer (similaritet mellem årene = 45 %). Den gennemsnitlige similaritet mellem alle årenes bloomsamfund i Mariager Fjord var ca. 70 %. De arter/identifi kationstyper, der var karakteristiske for de fl este af årene og dermed bidrog til similaritet i bloomsamfundet, var især Skeletonema costatum (bidrog med 63 % af similariteten), Myrionecta rubra (8 %) og restgruppen (8 %). Restgruppen indeholder 00 97 98 42 3. Fokusrapportering BIOMASSE St. 5503, Dybet Transf. = rod-rod Stress: 0,16 93 99 03 04 95 Figur 3.1.4-4 MDS-plot for de dobbeltkvadratrod-transformerede årsgennemsnitlige biomassedata for årene 1991-2004 i Mariager Fjord. g = langtidsgennemsnit. bl.a. små centriske kiselalger, og størrelsen og betydningen af restgruppen er af denne grund stor i Mariager Fjord. Figur 3.1.4-4 viser resultatet af MDS-analysen for dobbeltkvadratrod-transformerede biomassedata. Her nedtones betydningen af de arter, der optræder med høje biomasser, mens de arter, der optræder med lave biomasser, vil styrkes i analysen. En analyse af dobbeltkvadratrod-transformerede biomassedata vil derfor give et billede af det, der kaldes basissamfundet. På fi gur 3.1.4-4 ses en tendens til en “sydvestlig” bevægelse i plottet. 1991-1993 repræsenterer én gruppe med ét basissamfund, mens 1994-1996 repræsenterer en anden gruppe med et andet basissamfund. Årene 1997-1999 ser ud til at være anderledes og i bevægelse i forhold til hinanden og til gennemsnittet. Endelig kunne 2000-2004 repræsentere en tredje gruppe med et tredje basissamfund. Det ser altså bl.a. ud til, at der især skete noget med hensyn til basissamfundet i forbindelse med iltsvindshændelsen i Mariager Fjord i sommeren 1997. Det var de samme arter/identifi kationstyper, der bidrog til similariteten indenfor langtidsbasissamfundet, som for bloomsamfundet: Skeletonema costatum (bidrog med 12 % af similariteten), Myrionecta rubra (7 %) og restgruppen (7 %). Forskellen mellem grupperne 1991-1993, 1994-1996 og 2000-2004 lå i størrelsesordenen 30 %. 1991-1993 havde bl.a. en højere abundans af ciliaten Myrionecta rubra, kiselalgen Thalassiosira rotula og forskellige Chaetoceros 96 01 00 02 94 92 g 91 97 98
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 arter i forhold til 1994-1996 og 2000-2004. 1994-1996 udmærkede sig ved en højere abundans af bl.a. kiselalgerne Cerataulina pelagica og Detonula confervacea, mens 2000- 2004 bl.a. havde høj abundans af forskellige Thalassiosira arter. Forskelligheden mellem gruppe 1991-1993 og årene 1997, 1998 og 1999 var henholdsvis 24, 30 og 37 %. 1997 udmærkede sig ved en større forekomst af kiselalger af slægten Thalassiosira samt kiselalgen Cerataulina pelagica. 1998 og 1999 var specielle ved bl.a. relativt høje niveauer af furealgen Prorocentrum minimum. På fi gur 3.1.4-5 er vist det samme MDS-plot af basissamfundene i Mariager Fjord som på fi gur 3.1.4-4, blot med den forskel, at årene i fi gur 3.1.4-5 er mærket med tilhørende værdier af forskellige parametre, der kan være med til at forklare grupperingen i basissamfundene. Figur 3.1.4-5a og b viser hhv. den samlede kvælstofbelastning og den samlede fosforbelastning til Mariager Fjord i de respektive år. Størrelsen af begge parametre afspejler bl.a. afstrømningen af ferskvand de enkelte år, idet den diffuse udvaskning styres af mængden af nedbør. Det ses, at tilledningen af fosfor og kvælstof i en vis udstrækning følger grupperingen mellem basissamfundene. I 1991-1993 var belastningen lav for både kvælstof og fosfor. I gruppen 1994-1996 var belastningen høj i 1994 og 1995 og tilsyneladende lav i 1996. 1996 udmærkede sig imidlertid ved et lavt vandskifte med Kattegat og nedbøren i sommerperioden var nær gennemsnittet, dette har sandsynligvis betydet, at planteplanktonet i vækstsæsonen har haft større mængder af næringsstoffer til rådighed end belastningstallene for 1996 umiddelbart viser (Nordjyllands Amt, 1997). I perioden 2000-2004 var belastningen relativ høj for både kvælstof og fosfor de tre første år og lidt lavere de to sidste. Figur 3.1.4-5c og d viser henholdsvis størrelsen af græsningen fra zooplankton og den gennemsnitlige dybdeudbredelse af blåmuslinger i Inderfjorden. Dybdeudbredelsen af muslinger er blevet registreret november-december i perioden 1996- 2004 og giver et groft estimat af, hvor mange muslinger, Figur 3.1.4-5 MDS-plot for de dobbeltkvadratrod-transformerede årsgennemsnitlige biomassedata for årene 1991-2004 i Mariager Fjord. g = langtidsgennemsnit. Viser samme plot som fi gur 3.1.4-4 dog er for hver underfi gur medtaget en forklarende parameter med størrelse svarende til den relative størrelse på cirklerne. a) Kvælstofbelastning, mindste cirkel: 1904 ton N/år, største cirkel: 1734 ton N/år. b) Fosforbelastning, mindste cirkel: 18,4 ton P/år, største cirkel: 36,3 ton P/år. c) Zooplanktongræsning, mindste cirkel: 14,4 µg C/l pr. døgn, største cirkel: 70,9 µg C/l pr. døgn. d) Dybdeudbredelse for blåmuslinger, mindste cirkel: 0 meter, største cirkel: -12,9 meter. 43 3. Fokusrapportering BIOMASSE St. 5503, Dybet Transf. = rod-rod Stress: 0,16 93 99 99 a. Kvælstofbelastning 99 b. Fosforbelastning 99 c. Zooplanktongræsning 03 04 03 03 03 d. Dybdegrænse muslinger 04 04 04 95 95 95 00 02 96 00 02 01 96 00 02 01 96 00 01 01 94 94 94 93 93 92 92 g g g 91 97 91 97 91 97 g 98 98 98 97 98
Page 1: MAJ 2005 VESTLIGE KATTEGAT OG TILST
Page 4 and 5: Udgiver: Århus Amt Natur- og Milj
Page 6 and 7: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION . . .
Page 9 and 10: 2 INDIKATORRAPPORTERING Indikatorra
Page 11 and 12: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 41 and 42: 3 FOKUSRAPPORTERING 3.1 TEMA - Plan
Page 43: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 59 and 60: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 4.1 I
Page 65: REFERENCER Borja A., Franco J. & P
Page 69 and 70: BILAG 1 GENNEMFØRELSE AF AFTALT PR
Page 95:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
show all

Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?