Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004
Der er for perioden 1989-2004 på st. 230902 ligeledes fundet
et signifi kant fald i koncentrationen af opløst uorganisk
kvælstof (DIN) og total kvælstof (TN) som års- og sommergennemsnit.
Trods reduktionerne i tilførslerne af fosfor og organisk stof
til fjorden er tilførslerne pga. oplandets størrelse stadig så
store, at næringsstofkoncentrationerne i Randers Fjord
generelt er høje, og næringsstofbegrænsning af primærproduktionen
indtræffer derfor kun i korte perioder. Dog var
der i den nedbørsfattige periode medio 1995-medio 1997
længerevarende perioder med vækstbegrænsende næringsstofkoncentrationer.
I Yderfjorden er der konstateret en signifi
kant stigning i antallet af dage med fosforbegrænsning
af primærproduktionen.
Tilbageholdelse af næringsstoffer
En del af det kvælstof der tilføres fjorden, bliver denitrifi -
ceret i vandfasen eller i sedimentet og afgasser til atmosfæren.
En mindre del immobiliseres i sedimentet, fordi det
er bundet i langsomt omsætteligt organisk materiale som
sedimenterer ud.
I løbet af 1995 blev der indsamlet en række sedimentkerner
til bestemmelse af næringsstoffl uxe og denitrifi kationsrater.
Der blev udtaget prøver 9 gange i perioden februar-november
på 7 stationer i Randers Fjord.
Målingerne viste, at de totale denitrifi kationsrater varierede
mellem 6,0 og 159,5 mg N/m 2 pr. døgn, hvilket er nogle af
de højest målte denitrifi kationsrater i danske fjordsystemer.
De høje denitrifi kationsrater skyldes en høj og stabil tilførsel
af nitrat og organisk stof fra fjordens opland, der giver
ideelle betingelser for de denitrifi cerende bakterier. Desuden
fi ndes der normalt store tætheder af bunddyr, som f.eks.
slikkrebs og børsteorme, der med deres graveaktivitet og
deraf følgende ventilering af sedimentet er med til at skabe
gunstige betingelser for de denitrifi cerende processer.
Målingerne viste også, at denitrifi kationen i vandfasen, i
størstedelen af den undersøgte periode, ikke var begrænset
af nitratkoncentrationen, fi gur 3.2.4-2. Dog var der i det
meste af fjorden et fald i denitrifi kationen i august, hvor
nitratkoncentrationerne var lavest. Denitrifi kationen i
vandfasen og i sedimentet var i samme størrelsesorden. I
foråret var denitrifi kationen koblet til vandfasen af størst
betydning, hvorimod denitrifi kationen i sedimentet var
dominerende i sommermånederne, fi gur 3.2.4-3.
51
3.2.5 Resultater
3. Fokusrapportering
Koncentrationer af næringsstoffer
Modellen beregner bl.a. koncentrationer af næringsstoffer,
organisk stof og ilt, i to lag i en række tværsnit i fjorden.
Figur 3.2.5-1 viser beregnede og målte koncentrationer af
total kvælstof (TN) og opløst uorganisk kvælstof (DIN)
på st. 230902, Uggelhuse og st. 230905, Udbyhøj. Modellen
giver en, til formålet, tilfredsstillende beskrivelse af
næringsstofkoncentrationerne på de to stationer. Specielt
er modellens evne til at beskrive næringsstofkoncentrationerne
i overfl aden på st. 230905 en god indikation på, om
modellen giver en rimelig beskrivelse af tilbageholdelsen
af næringsstoffer i fjorden. Den generelle usikkerhed på de
modellerede koncentrationer er i størrelsesordenen 10-15
%. I kortere perioder, f.eks. juni-juli 1995, er forskellene
mellem målte og beregnede værdier større, op til 40 %. Forskellene
skyldes dels, at modellen ikke giver en tilstrækkelig
detaljeret beskrivelse af alle de processer, der foregår, dels
usikkerheder på målingerne. I sommeren 1995 er overfl adelaget
i perioder så tyndt, at målingerne i 1 m’s dybde reelt
repræsenterer forholdene i det, der i modellen er beskrevet
som bundlaget. For at få et indtryk af koncentrationsforskellenes
betydning for resultaterne, er det forsøgt at kvantifi
cere forskellene i form af ændret tilbageholdelse i fjorden.
I juni-juli 1995 varierer målingerne af total kvælstof mellem
0,4 og 0,7 mg N/l, mens beregningerne er 0,7-0,8 mg N/l.
Vandføringen ud af Randers Fjord er i størrelsesordenen
140 mio. m 3 hvilket betyder, at tilbageholdelsen i Randers
Fjord er underestimeret med 30-40 ton. Dette skal ses i
forhold til en total tilbageholdelse i 1995 på 983 ton.
Næringsstoffl uxe og denitrifi kationsrater
For at verifi cere modellens resultater for størrelsen af
næringsstoffl uxe mellem vandfase og sediment og denitrifi -
kationsrater er disse sammenholdt med tilsvarende værdier
fundet på baggrund af analyser på sedimentkerner fra 1995.
Modellen beregner den årlige totale denitrifi kation til
427 ton kvælstof svarende til en denitrifi kationsrate på
60 mg N/m 2 pr. døgn, fordelt med 29 mg N/m 2 pr. døgn
i vandfasen og 31 mg N/m 2 pr. døgn i sedimentet, fi gur
3.2.5-2. Baseret på målingerne blev den totale denitrifi kation
bestemt til at variere mellem 6 og 159,5 mg N/m 2 pr.
døgn med et gennemsnit over samtlige målinger på 59,4
mg N/m 2 pr. døgn, idet det dog bemærkes, at der ikke blev
udtaget sedimentkerner i januar og december 1995.