Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 gen i belastningen med næringsstoffer fra de tre hovedkilder Randers Fjord, Mariager Fjord og Limfjorden samt belastningsudviklingen i de tilstødende havområder. I et overslag blev tilførslen fra naboområderne fundet til at udgøre op mod 70 % af næringsstoftilførslen til Kattegat (Nordjyllands Amt, 1994). I Handlingsplan Mariager Fjord, angives det, at tilførslen af N og P skal reduceres således, at den årlige tilførsel af kvælstof (TN) er på 550-620 ton, afhængig af et samtidigt mål for den årlige tilførsel af fosfor på 16-20 ton, for at nå regionplanens generelle basismålsætning (Nordjyllands Amt og Århus Amt, 2004). For 2004 er det opgjort, at der i alt er tilført 1.279 ton TN og 20,8 ton TP til Mariager Fjord. Det opstillede mål er således ikke opfyldt. Ved Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 blev det sat som mål at reducere udledningerne af kvælstof til havet med 50 % og af fosfor med 80 % i forhold til niveauet før vedtagelsen. Sammenlignes perioden 1989-2004 med 1978-1988 er der sket en reduktion i tilførslen af kvælstof til Randers Fjord på 25 %. 2.1.3 DIP Som indikator anvendes tidsvægtede månedsgennemsnit og indeks af vintergennemsnit (1/12-28/2) af opløst uorganisk fosfor (DIP). Relevans DIP udtrykker koncentrationen af ortho-fosfat (opløst uorganisk fosfor). Den biologiske aktivitet og omsætning er lavest om vinteren, og derfor kan næringsstofniveauerne i vinterperioden betragtes som en sammenlignelig basistilstand for et givet vandområde. Næringsstofi ndholdet om vinteren er desuden afgørende for produktionen i den kommende vækstsæson. Tilstand og udvikling I fi gur 2.1.3-1 ses, at på st. 409, Aalborg Bugt var månedsgennemsnittet af DIP-koncentrationen i perioden februarapril under langtidsgennemsnittet. De lave værdier af DIP, som også ses hos DIN og DSi, er et resultat af en tidlig forårsopblomstring, hvorved næringsstoffer er blevet brugt. I perioden maj-august lå koncentrationsniveauet på eller under langtidsgennemsnittet. Den kraftige stigning i september-november skyldtes opblanding af remineraliserede næringsstoffer fra de bundnære vandmasser. På st. 5503 i Mariager Fjord var DIP-koncentrationen langt størstedelen af året under langtidsgennemsnittet. 10 2. Indikatorrapportering DIP, 2004 St. 409, Aalborg Bugt 25 µg/l Overflade 20 15 10 5 0 J F M A M J J A S O N D DIP, 2004 St. 5503, Dybet 150 µg/l Overflade 125 100 75 50 25 0 J F M A M J J A S O N D 100 DIP, 2004 µg/l St. 230902, Uggelhuse Overflade 80 60 40 20 0 Tidsv. månedsgennemsnit 1998-2003 ± std.afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2004 J F M A M J J A S O N D Tidsv. månedsgennemsnit 1989-2003 ± std.afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2004 Figur 2.1.3-1 DIP (µg P/l), overfl ade. St. 409, Aalborg Bugt, st. 5503, Dybet og st. 230902 Uggelhuse. Tidsvægtede månedsgennemsnit 2004 samt tidsvægtede månedsgennemsnit 1998- 2003/1989-2003 ± std.afv. I Randers Fjord på st. 230902, sås for månederne januarjuli kun mindre afvigelser fra langtidsgennemsnittet. I perioden august-oktober 2004 var DIP-koncentrationen noget lavere end langtidsgennemsnittet, dog stadig indenfor standardafvigelsen. Vintergennemsnit af data er for hver station indekseret i forhold til stationens eget langtidsgennemsnit. Resultater fra Aalborg Bugt (st. 409 og den regionale st. 4410, Dok-
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 200 175 150 125 100 75 50 25 0 DIP (1/12 - 28/2) Indeks 100 = gennemsnit for de viste perioder St. 409, Aalborg Bugt St. 4410, Dokkedal St. 40302, Læsø Rende Overflade 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 St. 5503, Dybet St. 230902, Uggelhuse Figur 2.1.3-2 DIP-indeksering (%), vintergennemsnit (1/12- 28/2). St. 409, Aalborg Bugt, st. 40302, Læsø Rende, st. 4410, Dokkedal, st. 5503, Dybet og st. 230902, Uggelhuse. kedal), Læsø Rende (st. 40302), Mariager Fjord (st. 5503) og Randers Fjord (st. 230902) er vist i fi gur 2.1.3-2. Ved sammenligning skal det bemærkes, at målingerne på st. 409 og st. 40302 først er påbegyndt i hhv. 1998 og 1999. St. 4410, Dokkedal i Aalborg Bugt, repræsenterer den længste måletidsserie for området. På denne station faldt indeksværdien jævnt gennem perioden 1989-2004 fra 120- 140 og ned til omkring 60-80 de seneste tre år. Samme forløb ses omtrent gentaget i de noget kortere tidsserier på st. 409, Aalborg Bugt, og st. 40302, Læsø Rende. I Mariager Fjord ses der et tydeligt fald i de indekserede værdier gennem perioden 1989-1994. Herefter ses årlige udsving omkring indeks 90. Stigningen i DIP-koncentrationen i 1998 er sandsynligvis en effekt af det kraftige iltsvind, der forekom i august-september 1997, og som resulterede i massedød blandt fjordens invertebrater og fi sk, især i Inderfjorden. I Randers Fjord har indeksværdierne indtil 1999 ligget lavere end langtidsgennemsnittet. I 2000, -01, -02 og -04 ligger indeksværdierne i intervallet 100-140 og viser altså en stigende tendens i DIP-koncentrationen. Der er på st. 4410, Dokkedal fundet et signifi kant fald i vintergennemsnit af DIP-koncentrationen i perioden 1989- 2004 (Kendalls tau-b, P=0,003). Udviklingen i DIP-koncentrationen på de øvrige stationer er ikke signifi kant. Mål Der er ikke fastsat særskilte mål for DIP for de beskrevne vandområder. 11 2.1.4 TP 2. Indikatorrapportering TP, 2004 St. 409, Aalborg Bugt 50 µg/l Overflade 40 30 20 10 0 J F M A M J J A S O N D TP, 2004 St. 5503, Dybet 200 µg/l Overflade 150 100 50 0 J F M A M J J A S O N D 200 TP, 2004 µg/l St. 230902, Uggelhuse Overflade 150 100 50 0 Tidsv. månedsgennemsnit 1998-2003 ± std.afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2004 J F M A M J J A S O N D Tidsv. månedsgennemsnit 1989-2003 ± std.afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2004 Figur 2.1.4-1 TP (µg P/l), overfl ade. St. 409, Aalborg Bugt, st. 5503, Dybet og st. 230902 Uggelhuse. Tidsvægtede månedsgennemsnit 2004 samt tidsvægtede månedsgennemsnit 1998- 2003/1989-2003 ± std.afv. Som indikator anvendes tidsvægtede månedsgennemsnit og indeks af vintergennemsnit (1/12-28/2) af total fosfor (TP). Relevans Vandets samlede indhold af fosfor (TP), betegner summen af fosfor i såvel levende som dødt partikulært organisk materiale samt uorganiske fosforfraktioner. Den biologiske
Page 1: MAJ 2005 VESTLIGE KATTEGAT OG TILST
Page 4 and 5: Udgiver: Århus Amt Natur- og Milj
Page 6 and 7: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION . . .
Page 9 and 10: 2 INDIKATORRAPPORTERING Indikatorra
Page 11: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 15 and 16: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 41 and 42: 3 FOKUSRAPPORTERING 3.1 TEMA - Plan
Page 59 and 60: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 4.1 I
Page 63 and 64:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 65:
REFERENCER Borja A., Franco J. & P
Page 69 and 70:
BILAG 1 GENNEMFØRELSE AF AFTALT PR
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95:
show all

Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?