Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004
kan enten blive transporteret op i vandet, eller blive bundet
til oxideret jern. Mængden af oxideret jern i sedimentet
bestemmes i modellen af nitratnedtrængningen. Hvis nitratnedtrængningen
mindskes, frigives der fosfat fra puljen af
oxideret jern; øges nedtrængningen, optages der fosfat fra
porevandet til puljen.
3.2.4 Randers Fjord
Hydrografi – vandskifte og opholdstid
Randers Fjord udgør Danmarks mest typiske fl odmunding,
hvor det udstrømmende ferske vand fra Gudenåen og Alling
Å blandes med det indstrømmende salte kattegatvand
fra Hevring bugt. Fjorden er 27 km lang fra Randers Bro i
vest til udmundingen øst for Udbyhøj. Middelvanddybden
er 1,6 m og det samlede areal 19,4 km 2 , fi gur 3.2.4-1. På
strækningen fra Randers ved Gudenåens udløb til Uggelhuse
har fjorden et kanalagtigt forløb, domineret af den
7 m dybe sejlrende, og en bredde på 40-60 m. Yderfjorden,
fra Uggel huse til Udbyhøj, dækker med sine 16,7 km 2
hoved parten af fjordens samlede areal, og har en bredde der
varierer mellem 500 og 1.600 m. Bortset fra sejlrenden er
størstedelen af Yderfjorden lavvandet med dybder omkring
1 m.
Randers Fjord tilføres meget store mængder ferskvand, det
meste fra Gudenåen og Alling Å. Med ferskvandet tilføres
fjorden desuden store mængder sediment og organisk
materiale, som bundfælder i den inderste del af fjorden ud
til omkring nord for Kanalen. Sejlrendens dybde på 7 m
opretholdes ved oprensninger.
I Inderfjorden er vandskiftet primært styret af ferskvandstilførslen
fra Gudenåen, mens den i Yderfjorden i højere
grad er styret af en kombination af ferskvandstilførslen og
variationer i saltholdigheden og vandstanden i Kattegat.
Ferskvandstilførslen fra Gudenåen udgør ca. 90 % af den
samlede ferskvandstilførsel til fjorden og er i størrelsesordenen
750-1.350 mio. m 3 om året.
Tidevandet forplanter sig relativt langsomt i Yderfjorden
pga. de store lavvandede områder, hvorimod udbredelseshastigheden
er væsentligt hurtigere i Inderfjorden. På grund
af fjordbassinets udformning forstærkes tidevandsamplituden
fra 20 cm ved Udbyhøj til 30 cm ved Randers.
Tidevandsamplituden overlejres i perioder af meteorologisk
betingede vandstandsvariationer, der kan betyde højvande
på over 1,5 m i fjorden. På grund af stuvning ses de højeste
vandstande ved Randers, hvor højvandet kan være op til 30
cm højere end ved Udbyhøj (Århus Amt, 1999).
48
3. Fokusrapportering
Overfl adevandet er pga. den store ferskvandstilstrømning
næsten fersk i Inderfjorden. Herefter stiger saltholdigheden
hurtigt ud mod mundingen som følge af opblanding med
det indstrømmende salte bundvand i fjorden. Således stiger
saltholdigheden i overfl aden fra omkring 12 ‰ ved Randers
op til 22 ‰ ved Udbyhøj (Århus Amt, 1999).
Vandmasserne i Randers Fjord er næsten altid lagdelte – i
Inderfjorden er vandmasserne lagdelte i omkring 90 % af
tiden, og ved Udbyhøj er der altid lagdelte vandmasser.
Springlaget hælder, som en følge af opblandingen af de to
lag, fra Inderfjorden og ud mod Yderfjorden således, at
springlaget ligger dybest ved Randers (4 m) og højest ved
Udbyhøj (1 m) (Århus Amt, 1999).
På baggrund af målinger fra 1995 og efterfølgende modelberegninger
(Århus Amt, 1999) blev ferskvandets opholdstid
i forskellige sektioner af Randers Fjord beregnet. Vandets
opholdstid er her defi neret, som den tid det tager 50 % af en
vandmasse at blive udskiftet. Beregningerne viste, at ferskvandets
opholdstid i Inderfjorden varierer mellem 0,5-1,5
døgn, mens den er mellem 2,5 og 7 døgn i Yderfjorden, som
følge af Yderfjordens større volumen. De korteste opholdstider
indtræffer når ferskvandsafstrømningen er stor og saltholdigheden
varierer kraftigt i Kattegat. De længste opholdstider
indtræffer i roligt vejr med ringe afstrømning til fjorden.
Tilførsler af næringsstoffer og næringsstof koncentrationer
I perioden 1992-2004 er Randers Fjord årligt blevet tilført
mellem 2.800 (år 1996) og 6.800 (år 1994) ton kvælstof,
mellem 90 og 190 ton fosfor og i størrelsesordenen 2.100-
3.900 ton BOD. De høje næringsstoftilførsler placerer
Randers Fjord blandt de mest næringsstofbelastede fjorde
i Danmark – specielt med hensyn til kvælstof. De mange
nedbørsfattige år i 1990’erne (’91, ’92, ’95, ’96 og ’97) og
2003 har, sammen med en effektiv indsats overfor udledningerne
af fosfor, faldende udvaskninger af kvælstof fra
landbrug og renere søer og vandløb i oplandet til Randers
Fjord, betydet, at tilførslerne af næringsstoffer og organisk
stof til fjorden er faldet.
Over perioden 1978-2004 kan der konstateres en signifi
kant faldende koncentration af fosfor som følge af en
reduktion i tilførslen af fosfor på op til 65 % i forhold til
tilførslerne i perioden 1978-1990. I perioden 1989-2004
er der sket et yderligere fald i koncentrationen af fosfor.
Reduktionen for st. 230902, Uggelhuse er signifi kant for
årsgennemsnittet af total fosfor (TP) og sommergennemsnittet
af opløst uorganisk fosfor (DIP).