Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004
ÅLEGRÆS DYBDEGRÆNSE
Mariager Fjord
2,5
m Inderfjorden Yderfjorden
2,0
1,5
1,0
0,5
0
98 99 00 01 02 03 04 98 99 00 01 02 03 04
Gns. dybdegrænse 1998-2004
± 2·std.afv.
Figur 2.5.1-1 Gennemsnitlig dybdegrænse for ålegræssets
maksimale udbredelse i Mariager Inderfjord (4 transekter) og
Mariager Yderfjord (6 transekter), 1998-2004. Angivet med
±2·std.afv.
Tilstand og udvikling
På fi gur 2.5.1-1 er den tidslige udvikling i ålegræssets maksimale
dybdegrænse præsenteret. Data er behandlet samlet
for hvert fjordafsnit og er afbildet i forlængelse af resultaterne
fra de foregående års undersøgelser.
Til og med 2003 er transekter, hvor der ikke er registreret
ålegræs, også indgået i beregningen af ålegræssets dybdegrænse,
men fra 2004 indgår transekter uden ålegræs ikke i
beregningen. For at give sammenhæng i præsentationen og
i beregning af udviklingstendenserne, er data fra før 2004
blevet genbehandlet, så alle transekter uden ålegræs nu er
udeladt i databehandlingen.
I Inderfjorden blev der i 2004 registreret ålegræs på 2 af de
4 undersøgte transekter. Ålegræssets dybdegrænse varierede
mellem 1,0-1,6 m. Statistisk analyse viser, at der ikke er en
signifi kant udvikling i dybdegrænsen i Inderfjorden i perioden
1998-2004. I Yderfjorden varierer ålegræssets maksimale
dybdegrænse i 2004 mellem 0,9-2,7 m. Den højeste
værdi på 2,7 m er fra Yderfjorden, transekt 5599, Als Odde
SØ, hvor der i området vest for det tværgående transekt blev
registreret sammenhængende og stabil ålegræsbevoksning
på væsentlig større dybde end tidligere. Vurderingen er, at
den store forøgelse af dybdegrænsen ikke skyldes ændringer
i dybdegrænsen i forhold til 2003; men at området ikke
tidligere har været undersøgt. Statistisk analyse viser, at der
ikke er signifi kant udvikling i dybdegrænsen i Yderfjorden i
perioden 1998-2004.
26
2. Indikatorrapportering
Ålegræssets udbredelse som funktion af sommersigtdybden
er ikke afbildet, idet der ikke fi ndes en målestation i
Yderfjorden, og fordi ålegræssets ringe udbredelse primært
skyldes skygning fra de løstliggende eutrofi eringsbetingede
makroalger.
Øvrige blomsterplanter
I Inderfjorden blev der registreret langstilket havgræs, Ruppia
cirrhosa, på lavt vand på alle 4 transekter. I Yderfjorden
blev der registreret langstilket havgræs på 1 af de 6 undersøgte
transekter. Forekomsterne var spredte og dækningsgraden
varierede mellem 0 og 90 %, tættest i Inderfjorden.
Dybdegrænsen var 0,8 m for Inderfjorden og 0,6 m for
Yderfjorden. Tidligere år blev der registreret langstilket
havgræs på dybder op til 0,9 m.
Data er ikke statistisk behandlet. Samlet vurderes udbredelsen
at være uændret i forhold til tidligere år.
Mål
I regionplanen er der skærpet målsætning for Mariager Yderfjord.
Dybdegrænsen for ålegræs er sat til minimum 3,0 m. I
Mariager Inderfjord er der basismålsætning, og dybdegrænsen
for ålegræs er sat til minimum 2,0 m. Målsætningen er
således ikke opfyldt, hverken i Yder- eller Inderfjorden.
2.5.2 Ålegræs – dækningsgrad
Som indikator anvendes gennemsnitlig dækningsgrad af
ålegræs.
Relevans
Ålegræssets dækningsgrad er udtryk for, hvor tæt og stabil
bevoksningen er, og dermed om ålegræsset kan fungere som
skjulested og yngel/opvækstområde for fi sk. Hvis de lavvandede
områder domineres af planteplankton og løstliggende,
hurtigtvoksende makroalger, får ålegræsset dårlige vækstbetingelser
pga. skygning, og vil kun fi ndes som spredte
bevoksninger med lav dækningsgrad. Når de løstliggende
makroalger nedbrydes og synker til bunds, vil der opstå
yderligere forringede betingelser for ålegræsset, idet der
kan opstå lokale områder med iltsvind, døde bunddyr og
svovlbakterier på sedimentoverfl aden.
Overvågningen af ålegræs i Vestlige Kattegat, Mariager
Fjord og Randers Fjord bestod i 2004 af ålegræsundersøgelse
på 10 transekter i Mariager Fjord. Ålegræsset er
etableret i både Inder- og Yderfjorden, og undersøgelserne
giver dermed mulighed for at vurdere den tidslige udvikling
i dækningsgraden.